Modul 8

Afslutning

Formål med modul 8

Modulet er det afsluttende i hele forløbet – og det skal fejres! Sørg for at have forberedt jer, så der kan blive lidt feststemning i klassen.

Modulet lægger særligt op til, at elevernes egen viden, holdninger og engagement/initiativ bliver inddraget.

I skal sammen evaluere, hvad I har lært af forløbet, og hvad I synes, det er vigtigt at arbejde videre med i klassen.

Der er ingen formulerede læringsmål eller skriftlig evaluering for modulet.

Derudover skal I bruge:
    • Smartboard/flipover/tavle.
    • Printede modulforsider, gerne A3.
    • Snacks, drikke, pynt.
    • Klistermærker til afstemning.
    • Elevernes mapper.
    • Bold eller andre sjove/fjollede kasteredskaber.
    • Evt. diplom

Børnekonventionen

Modulet berører særligt følgende rettigheder fra børnekonventionen:

  • Voksne skal hjælpe og beskytte børn, så de trives, udvikler sig sundt og er trygge (artikel 5, 6, 26 + 27).

  • Børn har ret til at blive beskyttet mod forskelsbehandling (diskrimination) (artikel 2).

  • Børn har ret til at have deres egen kultur, deres eget sprog og selv vælge deres religion (artikel 14 + 30).

Mere materiale til STÆRKE SAMMEN