Modul 7: Afslutning

Intro

Da dette er det sidste modul i STÆRKE SAMMEN forløbet og dermed en opsummering og afrunding, berører modulet mange forskellige artikler fra Børnekonventionen og alle kategorierne på børnerettighedsplakaten.  

Læringsmål i modul 7:

  • Eleverne har en forståelse af formålet med STÆRKE SAMMEN – at de er stærkere sammen end hver for sig, og at ingen skal kunne klare alting selv. 
  • Eleverne har viden om deres handlemuligheder i forbindelse med vold og overgreb. 
  • Eleverne kan italesætte de forskellige temaer, som I har arbejdet med undervejs i forløbet. 
  • Eleverne har en overordnet forståelse af fysisk og psykisk vold, krænkelser og seksuelle overgreb. 

Overblik over modul 7:

  • Startleg: Mærk dig selv (5 minutter)
  • Opsamling fra sidst og introduktion til ugens tema (5 minutter)
  • 7. kapitel af historien ’Agernskoven’ (5 minutter)
  • Temaøvelse: Den vigtigste rettighed (10 minutter)
  • Slutøvelse: Tegn og musik og opsamling på forløbet (15 minutter) 
  • Klappeleg (10 minutter)

Materialeliste til modul 7:

  • Whiteboard/tavle/smartboard
  • 7. kapitel af ‘Agernskoven
  • Børnerettighedsplakaten ’Alle børn har ret’
  • Wafandes børnerettighedssang: ’Det mit liv’
  • Slutøvelsesark til alle elever
  • Musik til slutøvelsen (Af Mads Engell)

Indledning til fagperson

Dette er det sidste modul i materialet STÆRKE SAMMEN til indskolingen. Modulet er en afslutning og en markering af de temaer og emner, som I har arbejdet med i de sidste seks uger. Bemærk, at modul 7 i lighed med modul 1 kun strækker sig over en enkelt lektion. Det er vigtigt, at afslutningen af forløbet bliver markeret og snakket igennem med eleverne, både ift. de temaer, I har arbejdet med, men også for at få en forståelse for, hvad eleverne har fået ud af at arbejde med materialet.

Du kan evt. vælge at forlænge modulet med en hyggelig klassefejring til sidst, hvor I laver noget rart sammen for at fejre, at børn har rettigheder, og at I nu kender til dem.

Det er vigtigt, at eleverne ved, at selvom arbejdet med STÆRKE SAMMEN er slut (for denne gang), er de temaer, I har arbejdet med, vigtige at huske. Under arbejdet med grænser, følelser, vold og overgreb er det sandsynligt, at en eller flere elever er blevet opmærksomme på noget, som er forkert i deres egne familier. Dermed er der mulighed for, at en eller flere elever efterfølgende vil have brug for at snakke om dette. Du kan evt. se filmen ‘Videoguide til fagpersoner’, hvis du har brug for vejledning i den forbindelse.

I alle moduler vil der efter temaøvelsen/-øvelserne være en supplerende øvelse. Denne øvelse er den samme i A- og B-modulet. Øvelsen er ikke tænkt som en del af dagens program, men kan bruges, hvis eleverne har brug for at skifte fokus eller bevæge sig lidt.

Hvor ofte sker det?

Antallet af børn og unge, der har været udsat for vold og seksuelle overgreb, er omfattet af et mørketal, fordi det ikke er alle overgreb, der bliver opsporet af myndighederne eller på anden vis. Det er derfor ikke muligt at angive det reelle omfang i Danmark. Der findes dog datakilder, som på forskellig vis kaster lys over omfanget. Undersøgelser viser, at vold og seksuelle krænkelser og overgreb mod børn ikke kun bliver begået af voksne. Overgrebene finder også sted i skolen blandt eleverne. Både når det kommer til fysiske og digitale krænkelser, oplever mange børn og unge at blive krænket af andre børn og unge. 

Startleg

Startleg: Mærk dig selv (5 minutter)

Formål: Eleverne mærker sig selv og egen krop. Øvelsen bringer eleverne ned i tempo og sænker dermed deres arousal*. Det skærper deres opmærksomhed og koncentrationsevne.

*Arousal betyder ’vågenhed’ og betyder i denne sammenhæng at ‘komme ned i gear’.

Beskrivelse:

  1. Fortæl eleverne, at I nu skal lave en lille startøvelse sammen, hvor I skal mærke jer selv.
  2. Bed eleverne om at rejse sig op og stå med let spredte ben. Forklar, at du nu vil sige og gøre nogle ting, som de også skal gøre.
  3. Start med at tage armene op over hovedet og ryste dem. Mens I ryster armene, lader I dem arbejde sig ned mod fødderne. Når I når fødderne, klapper I jer på forsiden af benene og videre op ad lårene, op over maven og brystet for til sidst at ende med et klap på skuldrene.
  4. Tag en dyb indånding, og mens I ånder ud, lader I armene falde ned langs siden af kroppen.
  5. Træk vejret dybt ind, og ånd langsomt ud et par gange.
  6. Læg derefter begge hænder oven på hovedet, og tryk let ned, så I kan mærke hovedets form. Flyt hænderne ned, og mærk kinder og ører med håndfladerne. Flyt hænderne et par gange, så I får mærket hele ansigtet og baghovedet.
  7. Læg nu den ene hånd på modsatte skulder, og før den langsomt ned over armen. Sørg for at trykke let ned med hånden, så I får mærket både overarm, albue, underarm og håndryg. Gentag øvelsen med den anden hånd på modsat skulder og arm.
  8. Læg hænderne på brystet, og tag en dyb indånding. Tryk let ind mod brystkassen, mens I ånder ud, og gentag derefter øvelsen på maven. Træk vejret ind, og mærk, hvordan luften får maven til at spile sig ud, og pust langsomt ud, mens maven glider ind på plads igen.
  9. Placér en hånd på hvert lår, og træk vejret ind. Mens I ånder ud, fører I langsomt hænderne ned over lår, knæ og underben. Hvis I kan nå helt ned og lade dem hvile på oversiden af fødderne, er det fint – ellers stopper I bare, når I ikke kan nå længere.
  10. Vend tilbage til stående position, og tag så et par sidste dybe ind- og udåndinger. Mærk, hvordan kroppen bliver rolig og afslappet og klar til at gå i gang med STÆRKE SAMMEN.

Alternativ:
Hvis du vurderer, at eleverne har brug for at komme op i gear i stedet for ned i gear, inden I går i gang med dagens modul, kan du vælge at lege ’Regnvejr’ i stedet for. I regnvejrslegen mærker eleverne også sig selv og deres egne kroppe, dog i et hurtigt tempo i stedet for et langsomt.

Beskrivelse: 

  1. Alle står i en cirkel
  2. Forklar børnene, at de skal gøredet samme som dig:
    • Gnid hænderne sammen
    • Bank med højre finger på venstre håndflade
    • Bank med to fingre
    • Bank med tre fingre
    • Klap i hænderne
    • Stamp med fødderne i gulvet
    • Stamp hurtigere – regnen tager til
    • Regnen tager af – stamp langsomt
    • Klap i hænderne 
    • Bank med tre fingre – to – en
    • Gnid hænderne sammen
    • Stå stille, og mærk hele kroppen (10-15 sekunder)

Ugens tema

Opsamling fra sidst og introduktion til dagen (5 minutter)
Indled modulet med en kort opsamling på, hvad eleverne arbejdede med i det foregående modul. Spørg fx, om de kan huske, hvad der skete i ‘Agernskoven’, eller hvad I snakkede om, efter at I havde hørt lydcasen med Mads, for at aktivere elevernes hukommelse. Spørg eleverne, om der er noget, de har tænkt på efterfølgende.

Fortæl eleverne, at i dag er sidste gang, I skal arbejde med STÆRKE SAMMEN. Gennemgå modulet, og fortæl dem, at I skal snakke om alle de ting, I har arbejdet med i forløbet, og hvordan det har været at arbejde med disse emner og temaer. Selvom I er færdige med at arbejde med STÆRKE SAMMEN, er det vigtigt at huske på de ting, som I har lært.

Fortæl, at børnerettighedsplakaten kommer til at blive hængende i klassen for at minde jer om, at alle børn har rettigheder, som de voksne omkring jer skal overholde.

Fortæl eleverne, at selvom I ikke længere arbejder med forløbet, må de altid komme og fortælle dig eller en anden voksen, de stoler på, hvis der er noget, der er svært derhjemme, eller hvis I har nogen svære tanker om det ene eller det andet. Understreg, at eleverne stadig gerne må tage fat i dig eller en kollega, hvis de har brug for at tale om noget, der er svært – også når I ikke længere arbejder med STÆRKE SAMMEN-materialet.

7. Kapitel af 'Agernskoven'

Materiale:

  • 7. kapitel af ‘Agernskoven’

Beskrivelse:

  1. Læs 7. kapitel af ‘Agernskoven’ op for eleverne, eller afspil den fra lydfil.
  2. Når du har læst dagens kapitel, så snak med eleverne om refleksionsspørgsmålene, som du finder efter dagens kapitel.

Pil og Birke i Agernskoven 

Af Lise J. Qvistgaard

7. Kapitel, hvor Pil og Birke finder ud af, at de ikke er alene, og at det er nemmere at være stærke sammen end hver for sig…

Da Pil vågnede næste morgen, kunne hun først ikke huske, hvor hun var. Hun lå sammen med Birke i en bunke blødt mos, og nogen havde lagt et varmt tæppe hen over dem. Hun satte sig op og genkendte straks Elles hyggelige hule i trætoppen. Nå ja, de var jo kommet i ly for uvejret, og mor havde også været der.

Pil så sig omkring. Hun og Birke var alene i hulen, men der lå en seddel på gulvet lige ved siden af hende, som hun samlede op. Den var fra mor.

”Kære Pil og Birke,” stod der med mors flotte skrå skrift.

”Jeg håber, I har sovet godt og længe. Vær ikke bange, det hele skal nok gå. Elle og jeg kommer snart tilbage, vi er bare gået en tur. Elle har sat nødder og te frem til jer, som I gerne må tage. Bliv her, og vent på os. Vi ses snart. Kærlig hilsen mor,”

Pil sukkede lettet. Med ét føltes det hele ikke så slemt. Udenfor havde vinden lagt sig, og i Elles stue duftede der dejligt af honning og urter. For ikke at vække Birke listede hun over til bordet og tog sig lidt morgenmad. For en gang skyld var hun glad for ikke at skulle i skole. Normalt syntes hun, at de to ugentlige skoledage var alt for lidt, men i dag var det rart bare at blive indenfor.

Da hun havde siddet lidt, kunne hun høre, at nogen var på vej op til hulen. Hun skyndte sig over til vinduet og så, at det var Ask og hans storebror, Hassel, der kom. Pil bed sig i læben. Hvad nu? Hvordan vidste de, at hun og Birke var hos Elle? Og var de mon kommet for at hævne sig, fordi Birke blev så vred i går?

Pil gik over til døren og gjorde sig klar. Hun trak vejret dybt ind og pustede langsomt ud. De skulle i hvert fald ikke gøre Birke noget. Så skulle de forbi hende først. Hun lyttede. De to brødre stod på grenen lige uden for døren. Så bankede de på. Pil stod musestille uden at svare.

De ventede lidt og bankede så på igen.

”Elle, er du der?” spurgte Ask med sin lyse stemme. ”Vi har noget til dig.”

De lød ikke sure, men måske var det bare et trick for at få hende til at åbne døren.

Pil lagde øret mod døren og lyttede. De talte lavmælt sammen, og Pil kunne kun med besvær høre, hvad de talte om.

”… tror ikke, hun er der,” sagde Hassel, ”vi må bare komme tilbage senere.”

”Kan vi ikke bare stille pakken til hende?” spurgte Ask, ”så finder hun den, når hun kommer hjem.”

”Nej, det dur ikke,” svarede hans bror, ”kom, vi går hjemad.”

Måske var de alligevel ikke kommet efter hende og Birke? Pil ventede, til de var begyndt at kravle ned igen, så åbnede hun døren på klem.

”Elle er her ikke,” sagde hun.

Det gav et sæt i Ask, så han var lige ved at miste balancen.

”Hej, Pil,” sagde han, ”hvad i alverden laver du her? ”

Pil fortrød straks, at hun havde åbnet.

Hun trak på skuldrene.

”Jeg er bare på besøg,” sagde hun.

”På besøg,” gentog Asks storebror – ”sig mig, sagde du ikke lige, at Elle ikke er hjemme? Hvem besøger du så?”

Pil forsøgte at lade som ingenting. Hun trådte ud på grenen og trak døren i bag sig, så de ikke kunne se ind til Birke.

”Jeg besøger Elle, ” sagde hun, ”men hun er lige gået en tur med min mor. Skal jeg give hende en besked?”

”Vi har nogle svampe med til hende,” sagde Ask, som begyndte at kravle op igen.

”Vil du give dem til hende, når hun kommer hjem?”

”Selvfølgelig,” svarede Pil, ”det skal jeg nok.”

Ask var nået op til hende, og Hassel var lige bag ham. Han bar på en kurv med svampe, som han stillede foran Pil.

”Ved du egentlig, hvor Birke er?” spurgte Ask. ”Vi var forbi jeres hule på vej herover, men der var ingen, der åbnede.”

Pil sank en klump. Mon far havde været der, da de bankede på?

”Hvad vil du med Birke?” spurgte hun uden at svare på spørgsmålet.

”Bare høre, hvorfor han blev så sur,” sagde Ask. Hans læber dirrede lidt, og hans øjne var blanke. ”Jeg ved godt, vi havde aftalt, at det var vores hemmelige hule, men han havde jo også taget dig med.”

”Han var altså også rigtig ked af det bagefter,” skyndte Pil sig at sige. ”Det havde bare været en rigtig dum dag, og så gik det ud over dig.”

Ask så på Pil. ”Er han også inde hos Elle?”

Pil nikkede. ”Mmm, men han sover stadig.”

”Har I sovet hos Elle?” Hassel så spørgende på hende.

Pil nikkede – hun kunne lige så godt indrømme det. De ville sikkert finde ud af det alligevel.

”Mmmm.”

”Men hvorfor sov I ikke bare derhjemme?” spurgte Ask.

”Det er lidt svært at forklare,” sagde Pil, ”vi fik rigtig meget skældud, og så løb vi væk. Vi var næsten lige kommet til hulen, da I dukkede op.”

Ask og broren udvekslede blikke.

”Nå sådan,” sagde Ask, ”det lyder ikke så rart.”

”Nej, det var det heller ikke,” sagde Pil.

De stod lidt i tavshed.

”Men hvad så nu?” spurgte Hassel. ”Er I blevet gode venner igen?”

Pil kunne mærke, hvordan øjnene begyndte at svie.

”Ikke rigtig,” svarede hun og håbede, at de ikke lagde mærke til, at tårerne var lige ved at flyde over.

Ask trådte et skridt hen til hende og lagde sin lille hånd på hendes arm.

”Det skal nok gå,” sagde han. ”Det var godt, I tog hen til Elle. Hun er altid sød.”

”Ja,” sagde Hassel, ”og hvis nu ikke hun havde været hjemme, så måtte I altså også gerne være kommet over til os.”

I det samme gik døren op, og Birke stak hovedet ud. Da han så, hvem det var, stivnede han.

”Hej, Birke,” sagde Ask hurtigt.

Birkes blik flakkede.

”Øh, hej!” svarede Birke. Han lignede mest af alt en, der havde lyst til at stikke af.

”Jeg har lige fortalt Ask, hvor ked af det du var over det, der skete i går,” skyndte Pil sig at sige, ”og han er altså ikke vred på dig mere.”

Birke så på sin ven.

”Passer det? Er du ikke sur på mig?” spurgte han.

Ask rystede på hovedet. ”Ikke mere – det var jeg i går!”

”Jeg – altså – jeg …” Birke gik i stå og stod lidt i tavshed. ”Altså jeg er virkelig ked af, jeg slog dig,” fik han omsider sagt.

”Pyt med det,” sagde Ask, ”det er lige meget nu. Skal vi ikke bare glemme det og være venner igen?”

Et forsigtigt smil bredte sig over Birkes ansigt. Han nikkede glad.

”Jo, det vil jeg rigtig gerne.”

Nede i skovbunden kunne de høre stemmer, der nærmede sig. Det var Elle og mor, der var på vej tilbage. Inden længe var de på vej op til de fire alfebørn, der stod på grenene uden for hulen.

”Ih du milde,” sagde Elle, da hun fik øje på dem. ”Sikke mange I er. Hvorfor står I dog herude?”

”Hej, Elle,” sagde Hassel, ”vi var bare forbi med nogle svampe til dig, men vi skal hjemad nu.”

Elle takkede de to alfer, og snart sad Pil, Birke, mor og Elle inde i varmen igen.

Mor rømmede sig og så skiftevis på Pil og Birke.

”Jeg er ked af, at I har oplevet så mange dumme ting hjemme hos os,” sagde hun, ”men nu er det slut. Elle har tilbudt os, at vi kan bo her vinteren over, og det har jeg sagt ja tak til. I to skal aldrig mere udsættes for fars raseri, det lover jeg jer.”

Mor holdt en kort pause, så fortsatte hun:

”Hvis far gerne vil have os hjem igen, så må han først lære at styre sit temperament. Det håber jeg virkelig, han kan, for han er på mange måder en dejlig alf. Men kan han ikke finde ud af det, så må han bo for sig selv, for så vender vi ikke tilbage!”

Pil så over på Birke. Han smilede over hele hovedet, og Pil mærkede en rar varme brede sig i kroppen. Det var, som om det pludselig blev lettere at trække vejret.

”Tak, mor,” sagde hun og lænede sig tilbage i den bløde stol, ”og tak til dig, Elle. Det synes jeg, er rigtig godt.”

Refleksionsspørgsmål til dagens kapitel:

  • Hvad slutter historien med? 
  • Hvad synes I om slutningen?
  • Hvad tror I, der kommer til at ske for Pils og Birkes familie? 

Temaøvelse

Temaøvelse: Den vigtigste rettighed (20 minutter) 

Formål: Eleverne reflekterer over deres rettigheder og tager stilling til, hvilken rettighed de hver især synes, er den vigtigste. 

Materialer:  

  • Børnerettighedsplakaten ’Alle børn har ret’ 
  • Wafandes børnerettighedssang: ’Det er mit liv’ (kan findes på YouTube her)

Beskrivelse:  

  1. Kig på plakaten, og gennemgå de overordnede kategorier af rettigheder. Inddrag gerne eleverne, og bed dem komme med eksempler på rettigheder for hver kategori. (Hvis ikke de kan det, kan du nævne et par eksempler).
  2. Giv eleverne et par minutter til at tale med sidemakker om, hvilke rettigheder de bedst kan lide, ikke kendte før jeres arbejde med STÆRKE SAMMEN, eller synes, er de vigtigste for dem og andre børn. 
  3. Bed derefter eleverne om at nævne den rettighed, de synes, er den vigtigste, og om at begrunde, hvorfor de valgte netop den. Fx: ”Jeg synes, den vigtigste rettighed er, at ingen må slå børn, fordi det ikke er rart at blive slået”. Du eller din kollega noterer de nævnte rettigheder og tæller op, hvordan det fordeler sig. 

    Obs.: Pres ikke en elev, som har svært ved at begrunde – det kan være rigtig svært, så godtag bare svaret, og gå videre til den næste.  

  4. Saml op på de rettigheder, eleverne har nævnt, og konkludér, at de heldigvis ikke behøver at vælge mellem rettighederne i virkeligheden – fordi de har dem alle sammen.
  5. Afspil Wafandes børnerettighedssang ’Det er mit liv’. Det er helt fint, at eleverne kun hører sangen og ikke ser musikvideoen – da det kan give bedre mulighed for at lytte til teksten. Fortæl børnene, at I kommer til at høre sangen flere gange i løbet af året. Det er en god måde at fastholde elevernes refleksion og tanker omkring forløbet.
  6. Fortæl eleverne, at I nu er færdige med at arbejde med forløbet STÆRKE SAMMEN. Fortæl eleverne, at selvom der ikke er flere moduler, så skal I stadig huske de ting, I har lært og har arbejdet med.
  7. Snak med eleverne om, hvad de synes, har været det bedste/sjoveste/sværeste ved forløbet. 

Afslutning på STÆRKE SAMMEN

I må gerne markere, at I nu har arbejdet med STÆRKE SAMMEN og forhåbentligt er blevet stærkere sammen. Bag eventuelt en kage eller andet, I synes kunne være en festlig markering.

Slutøvelse

Slutøvelse: Lyt og tegn og opsamling på forløbet (15 minutter) 

Formål: At eleverne på en stille og rolig måde får samlet deres tanker og viden om dagens tema. 

Materialer:   

Beskrivelse:  

  1. Eleverne får udleveret deres slutøvelsesark. 
  2. Fortæl eleverne, at når musikken begynder, skal de tegne. så længe musikken varer. De kan enten tegne det, de har hørt om i ‘Agernskoven’, de øvelser. de har lavet, noget fra de film eller lydfiler. de har arbejdet med, en følelse (eksempelvis som smiley) på det. de har lavet i dag, eller bare en krusedulle. Eleverne kan ikke tegne noget forkert, da det er det, de har oplevet, som de skal tegne. 
  3. Spørg, om der er nogen af eleverne, som vil vise deres ark for klassen. Brug elevernes tegneark til at snakke hele forløbet igennem med klassen. Spørg undervejs ind til, hvad de enkelte elever husker bedst eller synes var mest spændende.  
  4. Fortæl eleverne, at de må tage deres ark med hjem, når de er færdige. 

Inddrag evt. forældrene

Hvis I arbejder med STÆRKE SAMMEN-forløbet op til en skole-hjem-samtale, kan arkene bruges til at inddrage forældrene i jeres arbejde med materialet.

Afslutning

Klappeleg (10 minutter)

Formål: At eleverne slutter forløbet af med et smil på læberne og samtidig får klappet ad sig selv og hinanden for nu at være blevet STÆRKE SAMMEN.

Beskrivelse:

  1. Alle står tæt i en cirkel – skulder mod skulder.
  2. Den voksne forklarer og demonstrerer samtidig, at når han/hun siger:
    1. ”et” – skal alle klappe med begge hænder på deres knæ.
    2. ”to” – skal alle klappe blidt på knæet på den person, der står til venstre for dem.
    3. ”tre” – skal alle klappe blidt på knæet på den person, der står til højre for dem.
    4. ”fire” – skal alle klappe blidt på skulderen på den, der står til venstre for dem.
    5. ”fem” – skal alle klappe blidt på skulderen på den, der står til højre for dem.

  3. Den voksne styrer tempoet og siger et, to, tre, fire, fem i kronologisk rækkefølge et par gange. Giv gerne god tid til, at børnene kan nå at klappe et givet sted. 
  4. Sørg for at slutte af med en rolig runde, hvor I klapper helt stille og roligt.

Variationer: For at øge udfordringen kan man sige rækkefølgen baglæns eller undlade at nævne tallene i kronologisk rækkefølge samt variere i rytmen og intervallerne. Hvis der skal være mindre udfordring, kan I nøjes med at bruge sekvens et-tre.

Husk at klap blidt

Gør børnene opmærksomme på, at de skal klappe blidt, så klappene udgør en slags massage. Børnene skal blive ved med at klappe, til der kommer en ny ‘kommando’. Sørg for at gøre det enkelt, så alle kan følge med – fx ved at tage mange runder i kronologisk rækkefølge og klappe i et roligt tempo.