Modul 6B: Psykisk vold

Dette modul hører under det samme tema som det forrige modul 6A: Psykisk vold. Derfor er det de samme rettigheder, som modulet primært er baseret på, og ligeledes er det samme introduktion til fagpersonerne, der gælder i modul 6B. Du kan genbesøge rettigheder og indledende afsnit i øverste del af modul 6A: Psykisk vold. I dette modul vil der være særligt fokus på at give eleverne handlemuligheder i forhold til, hvor og hvem eleverne kan henvende sig til, hvis de selv eller nogen, de kender, er udsat for psykisk vold i hjemmet.

I alle moduler vil der efter temaøvelsen/-øvelserne være en supplerende øvelse. Denne øvelse er den samme i A- og B-modulet. Øvelsen er ikke tænkt som en del af dagens program, men kan bruges, hvis eleverne har brug for at skifte fokus eller bevæge sig lidt.

Startleg: Mærk dig selv (5 minutter)

Formål: Eleverne mærker sig selv og egen krop. Øvelsen bringer eleverne ned i tempo og sænker dermed deres arousal*. Det skærper deres opmærksomhed og koncentrationsevne.

*Arousal betyder ’vågenhed’ og betyder i denne sammenhæng at ‘komme ned i gear’.

Beskrivelse:

1. Fortæl eleverne, at I nu skal lave en lille startøvelse sammen, hvor I skal mærke jer selv.
2. Bed eleverne om at rejse sig op og stå med let spredte ben. Forklar, at du nu vil sige og gøre nogle ting, som de også skal gøre.
3. Start med at tage armene op over hovedet og ryste dem. Mens I ryster armene, lader I dem arbejde sig ned mod fødderne. Når I når fødderne, klapper I jer på forsiden af benene og videre op ad lårene, op over maven og brystet for til sidst at ende med et klap på skuldrene.
4. Tag en dyb indånding, og mens I ånder ud, lader I armene falde ned langs siden af kroppen.
5. Træk vejret dybt ind, og ånd langsomt ud et par gange.
6. Læg derefter begge hænder oven på hovedet, og tryk let ned, så I kan mærke hovedets form. Flyt hænderne ned, og mærk kinder og ører med håndfladerne. Flyt hænderne et par gange, så I får mærket hele ansigtet og baghovedet.
7. Læg nu den ene hånd på modsatte skulder, og før den langsomt ned over armen. Sørg for at trykke let ned med hånden, så I får mærket både overarm, albue, underarm og håndryg. Gentag øvelsen med den anden hånd på modsat skulder og arm.
8. Læg hænderne på brystet, og tag en dyb indånding. Tryk let ind mod brystkassen, mens I ånder ud, og gentag derefter øvelsen på maven. Træk vejret ind, og mærk, hvordan luften får maven til at spile sig ud, og pust langsomt ud, mens maven glider ind på plads igen.
9. Placér en hånd på hvert lår, og træk vejret ind. Mens I ånder ud, fører I langsomt hænderne ned over lår, knæ og underben. Hvis I kan nå helt ned og lade dem hvile på oversiden af fødderne, er det fint – ellers stopper I bare, når I ikke kan nå længere.
10. Vend tilbage til stående position, og tag så et par sidste dybe ind- og udåndinger. Mærk, hvordan kroppen bliver rolig og afslappet og klar til at gå i gang med STÆRKE SAMMEN.

Alternativ:
Hvis du vurderer, at eleverne har brug for at komme op i gear i stedet for ned i gear, inden I går i gang med dagens modul, kan du vælge at lege ’Regnvejr’ i stedet for. I regnvejrslegen mærker eleverne også sig selv og deres egne kroppe, dog i et hurtigt tempo i stedet for et langsomt.

Opsamling fra sidst og introduktion til dagen (5 minutter)
Indled modulet med en kort opsamling på, hvad eleverne arbejdede med i det foregående modul. Spørg fx, om de kan huske, hvad der skete i ‘Agernskoven’, eller om nogen af eleverne kan huske et par eksempler på, hvad der er psykisk vold, og hvad der ikke er. Spørg eleverne, om der er noget, de har tænkt på efterfølgende, som de gerne vil dele med klassen.

Formålet med modulet er at klæde eleverne på til at reagere og søge hjælp, hvis de selv eller nogen, de kender, bliver udsat for vold. Det kræver, at eleverne er bevidste om deres grundlæggende rettigheder og ved, hvilke mekanismer de skal være opmærksomme på i forhold til fysisk og/eller psykisk vold. Modulet skaber sammenhæng med de foregående moduler om følelser og grænser og de samtaler, som opstod i disse moduler.

Gennemgå modulet med eleverne, og fortæl, at I i dagens temaøvelse skal høre en lydcase. Lydcasen handler om psykisk vold og en dreng, der hedder Mads. Når I har hørt den, skal I snakke om den i klassen og prøve at finde ud af, hvordan Mads kan få hjælp.

Temaøvelse 1: Historien om Mads (10 minutter)

Formål: Eleverne bliver præsenteret for, hvad psykisk vold er, og får mulighed for at snakke om, hvor og hvordan de kan få hjælp, hvis de selv eller nogen, de kender, er udsat for psykisk vold i hjemmet.

Forældre i Danmark har som udgangspunkt frihed til at opdrage deres børn, som de tænker, er bedst. Det kan være lærerigt for eleverne at opleve forskellige kulturer, værdier, regler og måder at være sammen på, så længe opdragelsen bidrager til at passe på barnet. Der er også opdragelsesmetoder, som er uhensigtsmæssige og skadelige for barnet: Gentagne handlinger som nedgør, ydmyger, krænker, manipulerer, truer eller isolerer barnet, bliver betegnet som psykisk vold og er ulovligt i Danmark. Denne lydcase danner grundlag for en snak med eleverne om, hvornår opdragelse er psykisk vold.

Materialer:

• Lydcasen ‘Historien om Mads’
• Børnerettighedsplakaten ’Alle børn har ret’

Beskrivelse:

1. Fortæl eleverne, at I nu skal høre en lydcase, der handler om Mads. Mads synes ikke, det er særlig rart at komme hjem til sin mor. Fortæl evt. eleverne, at det godt kan være en lidt hård historie, og at nogle af dem måske vil opleve, at de bliver kede af det på Mads’ vegne, men at historien er et godt eksempel på, hvad psykisk vold fx kan være.
2. Afspil lydcasen for eleverne.
3. Når eleverne har lyttet til lydcasen, så lad dem sidde og tænke lidt over historien.
4. Fortæl eleverne, at I nu skal tale om, hvad I har hørt, og hvordan man kan hjælpe Mads.
5. Stil eleverne følgende spørgsmål:
   1. Hvorfor tror I, at Mads har ondt i maven over at skulle hjem til sin mor?
   2. Hvad synes I, at Mads skal gøre?
   3. Hvis nu Mads’ lærer Pia ikke havde spurgt, om han havde det godt, hvem kunne Mads så fortælle, at han ikke har det godt?
   4. Hvad af det, Mads oplever, er psykisk vold?
6. Snak med eleverne om, at det er vigtigt, at de ved, hvor de kan få hjælp, og hvem de kan snakke med, hvis de eller nogen, de kender, ikke har det godt derhjemme.
7. Vis eleverne børnerettighedsplakaten, og fortæl dem, at en af rettighederne er, at ‘børn skal have det godt’. Sig også, at det er de voksnes ansvar at sørge for, at alle børn har det godt, og gentag, at det altid er okay at bede voksne om hjælp.

Temaøvelse 2 ‘Hvem kan hjælpe? (10 minutter)

Formål: At eleverne får udvidet deres handlemuligheder og får en forståelse for, hvem de kan henvende sig til, hvis de selv eller nogen, de kender, er udsat for psykisk vold.

Eleverne hører i filmen fire konkrete bud på forskellige steder, hvor de kan få hjælp, hvis de har brug for det. Fire fagpersoner: en AKT-medarbejder, en lærer, en psykolog hos TUBA og en bisidder/rådgiver ved BørneTelefonen fortæller om mulighederne.

Materialer:

• Undervisningsfilmen ’Hvem kan hjælpe?’
• Smartboard

Beskrivelse:

1. Fortæl eleverne, at I nu skal se en kort film, hvor fire forskellige voksne fortæller, hvordan de kan hjælpe, hvis de finder ud af, at et barn er eller har været udsat for psykisk vold.
2. Afspil undervisningsfilmen ‘Hvem kan hjælpe?’.
3. Snak efterfølgende med eleverne om, hvad TUBA og BørneTelefonen er. Skriv gerne nummeret på BørneTelefonen op på tavlen, og fortæl, at man kan komme i kontakt med dem næsten hele døgnet på både mail, telefon, sms og chat.
4. Spørg børnene, hvem de ellers kan snakke med, hvis de ikke har det godt derhjemme. Fortæl, at det vigtigste er, at det er en person, som de stoler på. Supplér gerne elevernes egne forslag med flere eksempler.
5. Tal med eleverne om, at det nogle gange kan være svært at vide, om det, der sker derhjemme, også er sådan, det foregår hos alle andre. Derfor er det rigtig vigtigt, at de siger det til nogen, de stoler på, hvis de ligesom Mads føler, de har en knude i maven over noget. Gentag, at børn og familier kan få hjælp, hvis familien har brug for det.

Undervisningsfilm: Hvem kan hjælpe?

Supplerende øvelse – Magnet (10 minutter)

Beskrivelse:

1. Alle står i en cirkel med god plads imellem sig. Den voksne siger ”magnet”, og alle rykker tættere og tættere sammen mod midten, indtil alle står helt tæt.
2. Den voksne siger ”tilbage”, og alle rykker tilbage og danner en cirkel.
3. Ovenstående gentages et par gange.

Variationer: Den voksne siger ”tre magneter”, og alle skal fordele sig i grupper på tre – variér antallet. Den voksne kan også udfordre ved at sige ord, der minder om ’magneter’ (fx ’magnum’, ’magnolie’, ’magi’ – det virker bedst, hvis man trækker på m-lyden). Børnene skal først reagere, når den voksne siger det rigtige ord: ”Magnet”.

Slutøvelse: Lyt og tegn (5 minutter)

Formål: At eleverne på en stille og rolig måde får samlet deres tanker og viden om dagens tema.

Materialer:

• A3-ark slutøvelsesark til alle elever 
• Musik til slutøvelsen (Af Mads Engell)
• Tusser/farveblyanter

Beskrivelse: 

1. Eleverne får udleveret deres slutøvelsesark
2. Fortæl eleverne, at når musikken starter, skal de tegne, så længe musikken varer. De kan enten tegne det, de har hørt om i ‘Agernskoven’, de øvelser, de har lavet, noget fra de film eller lydfiler, de har arbejdet med, en følelse (eksempelvis som smiley) på det, de har lavet i dag, eller bare en krusedulle. Eleverne kan ikke tegne noget forkert, da det er det, de har oplevet, som de skal tegne
3. Når musikken stopper, samler I tegningerne ind, og du passer på dem, til næste gang I skal arbejde med STÆRKE SAMMEN