Indsatser Stærke Sammen – Indskoling Modul 6A – Psykisk vold
Modul 6A

PSYKISK VOLD

Introduktion

Dette modul handler primært om to kategorier, som er præsenteret på børnerettighedsplakaten 'Alle børn har ret'. Modulet berører blandt andet retten til at være sig selv og retten til at blive beskyttet. 

Voksne skal hjælpe og beskytte børn, så de trives, udvikler sig sundt og er trygge (artikel 5, 6, 26 + 27). Børn har ret til at blive beskyttet mod forskelsbehandling (diskrimination) (artikel 2). Voksne (forældre og myndigheder) skal beskytte børn mod alle former for udnyttelse, vold og seksuelle overgreb og hjælpe børn, der har været udsat for dette (artikel 19 + 36). De beslutninger, der træffes i forhold til et barn, skal tage hensyn til, hvad der er bedst for barnet. Staten skal have nogle regler, der beskytter børn og sikrer, at børn trives (artikel 3). 

INDLEDNING TIL FAGPERSON

Psykisk vold kan være både svært at forklare og forstå, og derfor er der afsat et helt modul til denne form for vold. Modulet handler som det foregående om retten til at være tryg og til at blive beskyttet. Det bygger direkte videre på modul 5, hvor fokus var på fysisk vold og de handlemuligheder, eleverne har, hvis de selv eller nogen, de kender, er udsat for vold.

Modul 6A fokuserer på at hjælpe eleverne til at forstå, hvad psykisk vold er, og hvad det ikke er.

Formålet med modulet er at klæde eleverne på til at reagere og søge hjælp, hvis de selv eller nogen, de kender, er udsat for psykisk vold. Det kræver, at eleverne er bevidste om deres grundlæggende rettigheder og ved, hvilke mekanismer de skal være opmærksomme på i forhold til fysisk og/eller psykisk vold. Modulet skaber sammenhæng med de foregående moduler om følelser og grænser og de samtaler, som opstod i disse moduler.

Modulets tema understreger også vigtigheden af, at alle i en klasse passer godt på hinanden og er opmærksomme på, hvordan hinanden har det både online og offline.

Online vs. offline
Vær opmærksom på, at børn indgår i mange forskellige fællesskaber – hvoraf nogle af dem er digitale. Mange voksne har tendens til at forstå børns fællesskaber som noget, der foregår i den fysiske verden, men de digitale fællesskaber er lige så vigtige og virkelige for børnene.

I alle moduler vil der efter temaøvelsen/-øvelserne være en supplerende øvelse. Denne øvelse er den samme i A- og B-modulet. Øvelsen er ikke tænkt som en del af dagens program, men kan bruges, hvis eleverne har brug for at skifte fokus eller bevæge sig lidt.

Hvornår er psykisk vold strafbart?

Betingelserne for, at der er tale om strafbar psykisk vold er: 

  • Gerningsmanden skal have tilknytning til offerets husstand.

  • Den psykiske vold skal være begået gentagende gange over en periode, efter at loven trådte i kraft den 1. april 2019.

  • Der skal være tale om en groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd.

  • Adfærden skal være egnet til at styre offeret, dvs. en kontrollerende adfærd, som forhindrer offeret i at udfolde sig frit.

  • Det vil altid være en samlet vurdering af alle omstændigheder i en sag, der afgør, om der kan rejses en straffesag for psykisk vold. 

Overgrebspakken

Den 1. oktober 2013 trådte overgrebspakken i kraft. Den medførte omfattende lovændringer og initiativer i forhold til at beskytte børn og unge mod vold og seksuelle overgreb. Overgrebspakkens formål er, at færre børn bliver udsat for vold og seksuelle overgreb, og at overgreb mod børn bliver opdateret og håndteret tidligt.  

Som en del af overgrebspakken blev der oprettet fem børnehuse i Danmark. Børnehusene yder en koordineret, tværsektoriel og tværfaglig indsats i sager om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. Det er lovpligtigt for kommunen at benytte børnehusene i sager, hvor der er mistanke eller viden om, at et barn har været udsat for vold eller seksuelle overgreb. Videoafhøring af børn foregår altid i et af landets børnehuse. Siden børnehusene blev etableret, er antallet af sager bragt i børnehusene steget med 71 procent. Denne stigning er formentligt et udtryk for effekten af den styrkede indsats på området, hvor overgrebssager i langt højere grad end tidligere bliver opdaget og håndtere.

Kilde: Socialstyrelsen

STARTLEG - 'mærk dig selv'

Cirka 5 minutter

Formål med øvelsen

Eleverne mærker sig selv og egen krop. Øvelsen bringer eleverne ned i tempo og sænker dermed deres arousal. Det skærper deres opmærksomhed og koncentrationsevne.   

Øvelsesvejledning - sådan gør du

    1. Fortæl eleverne, at I nu skal lave en lille startøvelse sammen, hvor I skal mærke jer selv. 
    2. Bed eleverne om at rejse sig op og stå med let spredte ben. Forklar, at du nu vil sige og gøre nogle ting, som de også skal gøre. 
    3. Start med at tage armene op over hovedet og ryste dem. Mens I ryster armene, lader I dem arbejde sig ned mod fødderne. Når I når fødderne, klapper I jer på forsiden af benene og videre op ad lårene, op over maven og brystet for til sidst at ende med et klap på skuldrene. 
    4. Tag en dyb indånding, og mens I ånder ud, lader I armene falde ned langs siden af kroppen. Træk vejret dybt ind, og ånd langsomt ud et par gange. 
    5. Læg derefter begge hænder oven på hovedet, og tryk let ned, så I kan mærke hovedets form. Flyt hænderne ned og mærk kinder og ører med håndfladerne. Flyt hænderne et par gange, så I får mærket hele ansigtet og baghovedet. 
    6. Læg nu den ene hånd på modsatte skulder og før den langsomt ned over armen. Sørg for at trykke let ned med hånden, så I får mærket både overarm, albue, underarm og håndryg. Gentag øvelsen med den anden hånd på modsat skulder og arm. 
    7. Læg hænderne på brystet, og tag en dyb indånding. Tryk let ind mod brystkassen, mens I ånder ud, og gentag derefter øvelsen på maven. Træk vejret ind og mærk, hvordan luften får maven til at spile sig ud, og pust langsomt ud, mens maven glider ind på plads igen.  
    8. Placér en hånd på hvert lår, og træk vejret ind. Mens I ånder ud, fører I langsomt hænderne ned over lår, knæ og underben. Hvis I kan nå helt ned og lade dem hvile på oversiden af fødderne, er det fint – ellers stopper I bare, når I ikke kan nå længere. 
    9. Vend tilbage til stående position, og tag så et par sidste dybe ind- og udåndinger. Mærk, hvordan kroppen bliver rolig og afslappet og klar til at gå i gang med Stærke Sammen.   

    Alternativ
    Hvis du vurderer, at eleverne har brug for at komme op i gear i stedet for ned i gear, inden I går i gang med dagens modul, kan du vælge at lege ’Regnvejr’ i stedet for. I regnvejrslegen mærker eleverne også sig selv og deres egne kroppe, dog i et hurtigt tempo i stedet for et langsomt.

    Ugens tema og 6. kapitel af 'Agernskoven'

    Cirka 5 minutter

    Opsamling fra sidst og introduktion til ugens tema

    Indled modulet med en kort opsamling på, hvad eleverne arbejdede med i det foregående modul. Spørg for eksempel, om de kan huske, hvad der skete i ‘Agernskoven’, eller hvad filmen handlede om, for at aktivere elevernes hukommelse. Spørg eleverne, om der er noget, de har tænkt på efterfølgende.   

    Fortæl eleverne, at ugens tema handler om psykisk vold. Vold kan for mange børn være svært at snakke om, og måske er der nogle af eleverne, der har vold inde på livet. Fortæl eleverne, at det er okay, at de fortæller klassen de ting, de kommer til at tænke på, og hvis de ikke har lyst til at dele deres tanker med resten af klassen, må de også gerne snakke med jer voksne på tomandshånd.  

    Fortæl eleverne, at ugens tema handler om psykisk vold. Psykisk vold kan måske være sværere at forstå end fysisk vold, som I arbejdede med i sidste uge. Men det er rigtig vigtigt også at kende til denne form for vold, da der desværre er mange, som oplever det i deres hverdag – måske helt uden at vide, at det er vold.  

    Fortæl, at der godt kan være nogle ting, som kan være svære at få sagt til andre, og at nogle kan have brug for lidt tid, før de deler deres tanker og oplevelser med andre. Det er helt okay og helt normalt. Uanset hvornår man vælger at fortælle om det, så er det aldrig for sent at dele sine tanker eller oplevelser med andre.  

    Præsenter eleverne for dagens modul, og fortæl, at I i dagens temaøvelse skal prøve at forstå, hvad psykisk vold er. Men også hvad vi kan synes, er irriterende eller dumt, som ikke er psykisk vold. Det er lidt ligesom I gjorde i det første modul om rettigheder – der er noget, man har ret til, og så er der noget, som man godt kunne tænke sig.  

    Materialer til øvelsen

    Øvelsesvejledning - sådan gør du

    1. Læs 6. kapitel af ‘Agernskoven’ højt for eleverne eller afspil den fra lydfil.
    2. Når du har læst dagens kapitel, så snak med eleverne om refleksionsspørgsmålene, som du finder efter dagens kapitel.  

    Temaøvelse 1 - Psykisk vold: Ja eller nej?

    Cirka 20 minutter

    Formål med øvelsen
    Eleverne reflekterer over og lærer, hvad der karakteriserer psykisk vold.

    Materialer til øvelsen

    Øvelsesvejledning - sådan gør du

        1. Spørg eleverne, om de ved, hvad psykisk betyder.
        2. Fortæl, hvad det betyder. Når der er tale om psykisk vold, er det noget, man ikke kan se. Hvis de for eksempel bliver slået fysisk, så kan de som regel se et mærke på huden bagefter. Med psykisk vold er det anderledes. Psykisk vold efterlader ikke mærker udenpå, men er, når andre gør noget mod en, der gør ondt i følelserne. Fortæl eleverne, at det kan være rigtig svært at forstå, og at I derfor skal høre nogle eksempler på, hvad psykisk vold er, men også hvad der ikke er psykisk vold.
        3. Spørg eleverne, om de kan huske modul 2, hvor I snakkede om rettigheder, og hvor I lavede en øvelse om, hvad der er en rettighed, og hvad der ikke er en rettighed – men derimod noget, som man kunne ønske sig.
        4. Fremhæv børnerettighedsplakaten, og fortæl eleverne, at børn har ret til at blive beskyttet mod alle former for vold. Gentag, at det er de voksne, der har ansvaret for at beskytte børnene. Hvis børn alligevel oplever at blive udsat for vold og/eller overgreb, så har de ret til at få hjælp.
        5. Fortæl eleverne, hvad psykisk vold er, for eksempel ved at bruge eksemplerne fra faktaboksen.
        6. Fortæl eleverne, at de nu skal høre nogle eksempler, og så skal de prøve at vurdere, om de synes, det er psykisk vold eller ej. Fortæl, at øvelsen handler om, at I alle sammen skal finde ud af, hvad der er psykisk vold, og hvad der ikke er. Det gør ikke noget, hvis de svarer forkert, for det er ikke en konkurrence.
        7. Læs udsagnet fra kolonnerne op i vilkårlig rækkefølge. Tal med eleverne om hvert udsagn, og lad eleverne gætte, om det er psykisk vold.

        Eksempler på psykisk vold

        • Mobning.
        • Trusler.
        • Altid at få skylden for negative hændelser.
        • At få at vide, at man ikke er god til noget.
        • Nedværdigende sprog.
        • Grov kritik.
        • Afvisning.
        • At se andre blive udsat for vold i de fællesskaber, man er en del af (skolen, familien, fritiden).
        • At blive hold udenfor eller låst ind.

        PSYKISK VOLD

        • De voksne, som du bor med, laver regler om, at de skal tjekke din mobil/computer hver dag uden grund.
        • De voksne, som du bor med, kalder dig dum og kalder dig en møgunge hver dag.
        • De voksne, som du bor med, sender dig tit i seng uden aftensmad.
        • De voksne, som du bor med, giver dig aldrig lov til at se dine venner/veninder eller gå til fritidsinteresser.
        • De voksne, som du bor med, råber tit meget højt ad hinanden og truer/slår hinanden, mens du hører/ser det.
        • De voksne, som du bor med, svarer aldrig på dine spørgsmål eller taler til dig, selvom de har hørt dig.
        • De voksne, som du bor med, truer med at slå dig eller truer dig med, at du bliver smidt ud hjemmefra.

        IKKE PSYKISK VOLD

        • De voksne, som du bor med, laver regler for, hvor lang tid du må bruge på computer/ fjernsyn/tablet om dagen.
        • De voksne, som du bor med, skælder dig ud, fordi du har glemt at rydde op på dit værelse.
        • De voksne, som du bor med, bestemmer, hvornår du skal i seng om aftenen.
        • De voksne, som du bor med, bestemmer, hvornår du skal lave lektier.
        • De voksne, som du bor med, siger, at du ikke kan lege med din ven/veninde i weekenden.
        • De voksne, som du bor med, er uvenner, men bliver gode venner igen og undskylder, at de råbte ad hinanden, mens du hørte det.
        • De voksne, som du bor med, har en dårlig dag og er trætte, så de siger ikke så meget.

        SUPPLERENDE ØVELSE - 'MAGNET'

        Cirka 10 minutter

          Øvelsesvejledning - sådan gør du

          1. Alle står i en cirkel med god plads imellem sig. Den voksne siger "magnet”, og alle rykker tættere og tættere sammen mod midten, indtil alle står helt tæt.
          2. Den voksne siger ”tilbage”, og alle rykker tilbage og danner en cirkel.
          3. Ovenstående gentages et par gange.

            SLUTØVELSE - LYT OG SLAP AF

            Cirka 5 minutter

            Formål med øvelsen 

            At eleverne på en stille og rolig måde får samlet deres tanker og viden om dagens tema. 

            Materialer til øvelsen

            Øvelsesvejledning - sådan gør du

            1. Fortæl eleverne, at du sætter et musikstykke på (det samme, som I hører efter hvert modul), og at de nu skal sidde og slappe af og tænke over det, de har lært, og det, I har snakket om i dag. Fortæl eleverne, at de gerne må lukke øjnene, hvis de vil.