Modul 6A: Psykisk vold

Modulet berører særligt følgende rettigheder fra Børnekonventionen:  
Dette modul handler primært om disse to kategorier fra børnerettighedsplakaten: ‘Du har ret til at blive beskyttet’ og ‘Du har ret til at være dig selv’.

Voksne skal hjælpe og beskytte børn, så de trives, udvikler sig sundt og er trygge (artikel 5, 6, 26 + 27).

Voksne (forældre og myndigheder) skal beskytte børn mod alle former for udnyttelse, vold og seksuelle overgreb og hjælpe børn, der har været udsat for dette (artikel 19 + 36).

Børn har ret til at give udtryk for deres følelser og meninger og at få dem respekteret, ligesom staten skal hjælpe børn, der har været udsat for forsømmelse, udnyttelse, misbrug eller tortur (artikel 13 + 39).

Psykisk vold kan være både svært at forklare og forstå, og derfor er der afsat et helt modul til denne form for vold. Modulet handler som det foregående om retten til at være tryg og til at blive beskyttet. Det bygger direkte videre på modul 5, hvor fokus var på fysisk vold og de handlemuligheder, eleverne har, hvis de selv eller nogen, de kender, er udsat for vold.

Modul 6A fokuserer på at hjælpe eleverne til at forstå, hvad psykisk vold er, og hvad det ikke er.

Formålet med modulet er at klæde eleverne på til at reagere og søge hjælp, hvis de selv eller nogen, de kender, er udsat for psykisk vold. Det kræver, at eleverne er bevidste om deres grundlæggende rettigheder og ved, hvilke mekanismer de skal være opmærksomme på i forhold til fysisk og/eller psykisk vold. Modulet skaber sammenhæng med de foregående moduler om følelser og grænser og de samtaler, som opstod i disse moduler.

Modulets tema understreger også vigtigheden af, at alle i en klasse passer godt på hinanden og er opmærksomme på, hvordan hinanden har det både online og offline.

Online vs. offline
Vær opmærksom på, at børn indgår i mange forskellige fællesskaber – hvoraf nogle af dem er digitale. Mange voksne har tendens til at forstå børns fællesskaber som noget, der foregår i den fysiske verden, men de digitale fællesskaber er lige så vigtige og virkelige for børnene.

I alle moduler vil der efter temaøvelsen/-øvelserne være en supplerende øvelse. Denne øvelse er den samme i A- og B-modulet. Øvelsen er ikke tænkt som en del af dagens program, men kan bruges, hvis eleverne har brug for at skifte fokus eller bevæge sig lidt.

Startleg: Mærk dig selv (5 minutter)

Formål: Eleverne mærker sig selv og egen krop. Øvelsen bringer eleverne ned i tempo og sænker dermed deres arousal*. Det skærper deres opmærksomhed og koncentrationsevne.

*Arousal betyder ’vågenhed’ og betyder i denne sammenhæng at ‘komme ned i gear’.

Beskrivelse:

1. Fortæl eleverne, at I nu skal lave en lille startøvelse sammen, hvor I skal mærke jer selv.
2. Bed eleverne om at rejse sig op og stå med let spredte ben. Forklar, at du nu vil sige og gøre nogle ting, som de også skal gøre.
3. Start med at tage armene op over hovedet og ryste dem. Mens I ryster armene, lader I dem arbejde sig ned mod fødderne. Når I når fødderne, klapper I jer på forsiden af benene og videre op ad lårene, op over maven og brystet for til sidst at ende med et klap på skuldrene.
4. Tag en dyb indånding, og mens I ånder ud, lader I armene falde ned langs siden af kroppen.
5. Træk vejret dybt ind, og ånd langsomt ud et par gange.
6. Læg derefter begge hænder oven på hovedet, og tryk let ned, så I kan mærke hovedets form. Flyt hænderne ned, og mærk kinder og ører med håndfladerne. Flyt hænderne et par gange, så I får mærket hele ansigtet og baghovedet.
7. Læg nu den ene hånd på modsatte skulder, og før den langsomt ned over armen. Sørg for at trykke let ned med hånden, så I får mærket både overarm, albue, underarm og håndryg. Gentag øvelsen med den anden hånd på modsat skulder og arm.
8. Læg hænderne på brystet, og tag en dyb indånding. Tryk let ind mod brystkassen, mens I ånder ud, og gentag derefter øvelsen på maven. Træk vejret ind, og mærk, hvordan luften får maven til at spile sig ud, og pust langsomt ud, mens maven glider ind på plads igen.
9. Placér en hånd på hvert lår, og træk vejret ind. Mens I ånder ud, fører I langsomt hænderne ned over lår, knæ og underben. Hvis I kan nå helt ned og lade dem hvile på oversiden af fødderne, er det fint – ellers stopper I bare, når I ikke kan nå længere.
10. Vend tilbage til stående position, og tag så et par sidste dybe ind- og udåndinger. Mærk, hvordan kroppen bliver rolig og afslappet og klar til at gå i gang med STÆRKE SAMMEN.

Alternativ:
Hvis du vurderer, at eleverne har brug for at komme op i gear i stedet for ned i gear, inden I går i gang med dagens modul, kan du vælge at lege ’Regnvejr’ i stedet for. I regnvejrslegen mærker eleverne også sig selv og deres egne kroppe, dog i et hurtigt tempo i stedet for et langsomt.

Opsamling fra sidst og introduktion til dagen (5 minutter)
Indled modulet med en kort opsamling på, hvad eleverne arbejdede med i det foregående modul. Spørg fx, om de kan huske, hvad der skete i ‘Agernskoven’, eller hvad filmen handlede om, for at aktivere elevernes hukommelse. Spørg eleverne, om der er noget, de har tænkt på efterfølgende.   

Fortæl eleverne, at ugens tema handler om psykisk vold. Vold kan for mange børn være svært at snakke om, og måske er der nogle af eleverne, der har vold inde på livet. Fortæl eleverne, at det er okay, at de fortæller de ting, de kommer til at tænke på, til klassen, og hvis de ikke har lyst til at dele deres tanker med resten af klassen, må de også gerne snakke med jer voksne på tomandshånd.  

Fortæl eleverne, at ugens tema handler om psykisk vold. Psykisk vold kan måske være sværere at forstå end fysisk vold, som I arbejdede med i sidste uge. Men det er rigtig vigtigt også at kende til denne form for vold, da der desværre er mange, som oplever det i deres hverdag – måske helt uden at vide, at det er vold.  

Fortæl, at der godt kan være nogle ting, som kan være svære at få sagt til andre, og at nogle kan have brug for lidt tid, før de deler deres tanker og oplevelser med andre. Det er helt okay og helt normalt. Uanset hvornår man vælger at fortælle om det, så er det aldrig for sent at dele sine tanker eller oplevelser med andre.  

Præsenter eleverne for dagens modul, og fortæl, at I i dagens temaøvelse skal prøve at forstå, hvad psykisk vold er. Men også hvad vi kan synes, er irriterende eller dumt, som ikke er psykisk vold. Det er lidt ligesom I gjorde i det første modul om rettigheder – der er noget, man har ret til, og så er der noget, som man godt kunne tænke sig.  

6. Kapitel af 'Agernskoven'

Materialer: 

• 6. kapitel af ’Agernskoven’

Beskrivelse:  

1. Læs 6. kapitel af ‘Agernskoven’ op for eleverne, eller afspil den fra lydfil.
2. Når du har læst dagens kapitel, så snak med eleverne om refleksionsspørgsmålene, som du finder efter dagens kapitel.

Refleksionsspørgsmål til dagens kapitel:

• Da Pil og Birke kommer hjem, kan de se, at hele hulen er et stort rod. Hvad tror I, der er sket, efter at de løb hjemmefra?   
• Hvorfor tror I, at deres mor er gået?
• Hvorfor tror I, at Pil vil følge Birke over til Elle og ikke bare tager ham med ud for at lede efter mor?
• Hvad synes I, er det værste, Birke og Pil har oplevet denne aften?
• Hvad tror I, der kommer til at ske nu?

Temaøvelse: Psykisk vold - ja eller nej? (20 minutter)

Formål: Eleverne reflekterer over og lærer, hvad der karakteriserer psykisk vold.

Materialer:

• Smartboard
• Børnerettighedsplakaten ’Alle børn har ret’

Beskrivelse:

1. Spørg eleverne, om de ved, hvad psykisk betyder.
2. Fortæl, hvad det betyder. Når der er tale om psykisk vold, er det noget, man ikke kan se. Hvis de fx bliver slået fysisk, så kan de som regel se et mærke på huden bagefter. Med psykisk vold er det anderledes. Psykisk vold efterlader ikke mærker udenpå, men er, når andre gør noget mod en, der gør ondt i følelserne. Fortæl eleverne, at det kan være rigtig svært at forstå, og at I derfor skal høre nogle eksempler på, hvad psykisk vold er, men også hvad der ikke er psykisk vold.
3. Spørg eleverne, om de kan huske modul 2, hvor I snakkede om rettigheder, og hvor I lavede en øvelse om, hvad der er en rettighed, og hvad der ikke er en rettighed – men derimod noget, som man kunne ønske sig.
4. Fremhæv børnerettighedsplakaten, og fortæl eleverne, at børn har ret til at blive beskyttet mod alle former for vold. Gentag, at det er de voksne, der har ansvaret for at beskytte børnene. Hvis børn alligevel oplever at blive udsat for vold og/eller overgreb, så har de ret til at få hjælp.
5. Fortæl eleverne, hvad psykisk vold er, fx ved at bruge eksemplerne fra faktaboksen.
6. Fortæl eleverne, at de nu skal høre nogle eksempler, og så skal de prøve at vurdere, om de synes, det er psykisk vold eller ej. Fortæl, at øvelsen handler om, at I alle sammen skal finde ud af, hvad der er psykisk vold, og hvad der ikke er. Det gør altså ikke noget, hvis de svarer forkert, for det er ikke en konkurrence.
7. Læs udsagnet fra kolonnerne op i vilkårlig rækkefølge. Tal med eleverne om hvert udsagn, og lad eleverne gætte, om det er psykisk vold.

Supplerende øvelse – Magnet (10 minutter)

Beskrivelse:

1. Alle står i en cirkel med god plads imellem sig. Den voksne siger ”magnet”, og alle rykker tættere og tættere sammen mod midten, indtil alle står helt tæt.
2. Den voksne siger ”tilbage”, og alle rykker tilbage og danner en cirkel.
3. Ovenstående gentages et par gange.

Variationer: Den voksne siger ”tre magneter”, og alle skal fordele sig i grupper på tre – variér antallet. Den voksne kan også udfordre ved at sige ord, der minder om ’magneter’ (fx ’magnum’, ’magnolie’, ’magi’ – det virker bedst, hvis man trækker på m-lyden). Børnene skal først reagere, når den voksne siger det rigtige ord: ”Magnet”.

Slutøvelse: Lyt og slap af (5 minutter) 

Formål: At eleverne på en stille og rolig måde får samlet deres tanker og viden om dagens tema. 

Materialer:   

• Musik til slutøvelsen (Af Mads Engell)

Beskrivelse:  

1. Fortæl eleverne, at du sætter et musikstykke på (det samme, som I hører efter hvert modul), og at de nu skal sidde og slappe af og tænke over det, de har lært, og det, I har snakket om i dag. Fortæl eleverne, at de gerne må lukke øjnene, hvis de vil.