Modul 5A: Vold

Intro

Modulet berører særligt følgende rettigheder fra Børnekonventionen:  
Dette modul handler primært om disse to kategorier fra børnerettighedsplakaten: 'Du har ret til at have det godt’ og ‘Du har ret til at blive beskyttet’.

Voksne skal hjælpe og beskytte børn, så de trives, udvikler sig sundt og er trygge (artikel 5, 6, 26 + 27).

Børn har ret til at blive beskyttet mod forskelsbehandling (diskrimination) (artikel 2).

Voksne (forældre og myndigheder) skal beskytte børn mod alle former for udnyttelse, vold og seksuelle overgreb og hjælpe børn, der har været udsat for dette (artikel 19 + 36).

De beslutninger, der træffes i forhold til et barn, skal tage hensyn til, hvad der er bedst for barnet. Staten skal have nogle regler, der beskytter børn og sikrer, at børn trives (artikel 3).

Læringsmål i modul 5A:

  • Eleverne ved, at det er de voksnes ansvar at beskytte børn mod vold og overgreb
  • Eleverne ved, at de har ret til beskyttelse og til at blive taget seriøst og hjulpet, hvis de har været udsat for vold
  • Eleverne har reflekteret over, hvor de selv kan henvende sig og få hjælp, hvis de har været udsat for vold

Overblik over modul 5A:

  • Startleg: Mærk dig selv (5 minutter)
  • Opsamling fra sidst og introduktion til ugens tema (5 minutter)
  • 5. kapitel af historien ’Agernskoven’ (5 minutter)
  • Snak om vold (5 minutter)
  • Temaøvelse: Ingen må slå (20 minutter)
  • Slutøvelse: Lyt og slap af (5 minutter)

Materialeliste til modul 5A:

Indledning til fagperson

Denne uges tema handler om vold. Eleverne skal have kendskab til vold og vide, at det er ulovligt at udøve vold mod andre mennesker. Eleverne skal præsenteres for handlemuligheder, så de ved, hvor og hvordan de kan få hjælp, hvis de selv eller nogen, de kender, har været eller er udsat for vold.

I dette modul skal I se en animationsfilm, der hedder ‘Ingen må slå’. Filmen handler om, at det er ulovligt at udøve vold, og at det aldrig er barnets skyld, hvis det alligevel bliver udsat for vold. Der kan sidde elever i klassen, der har været vidne til vold eller selv er blevet udsat for vold, og som derfor reagerer følelsesmæssigt på filmen. Derfor er det særligt vigtigt, at I er to fagpersoner til at facilitere dette modul, så den ene kan tage sig af den berørte elev, og den anden kan blive tilbage med de resterende elever.

Vi anbefaler, at I ser animationsfilmen forud for modulet. Vi anbefaler desuden, at I på forhånd har drøftet og aftalt i klasseteamet og med skoleledelsen, hvordan I vil gribe det an, hvis en elev fortæller, at han/hun har været udsat for vold eller anden krænkende handling. Eller hvis I undervejs i forløbet bliver bekymrede for en eller flere elevers trivsel, fordi I får mistanke om, at de bliver udsat for vold eller seksuelle overgreb hjemme. Læs mere om dette i ‘Kom godt i gang med STÆRKE SAMMEN’ (Til mellemtrin).

Når eleverne bliver mere bevidste om, hvad vold er, hvad deres grundlæggende rettigheder er (fx retten til, at voksne beskytter dem imod vold), og hvor de kan søge hjælp, bliver de klædt på til at handle, hvis de selv eller nogen, de kender, er udsat for vold.

Ugens tema lægger desuden op til at tale om vigtigheden af, at alle i fællesskabet passer godt på hinanden – både fagpersoner og elever.

I alle moduler vil der efter temaøvelsen/-øvelserne være en supplerende øvelse. Denne øvelse er den samme i A- og B-modulet. Øvelsen er ikke tænkt som en del af dagens program, men kan bruges, hvis eleverne har brug for at skifte fokus eller bevæge sig lidt.

Ophævelse af revselsesretten

Den 10. juni 1997 ophævede Folketinget revselsesretten, dvs. forældres ret til at slå deres børn. Alle former for vold mod børn er i strid med både Børnekonventionen og dansk lovgivning. Vold som opdragelsesform har altid negative konsekvenser for børn - fysisk, psykisk og socialt. Det gælder både den gentagne vold og det enkeltstående tilfælde.

Startleg

Startleg: Mærk dig selv (5 minutter)

Formål: Eleverne mærker sig selv og egen krop. Øvelsen bringer eleverne ned i tempo og sænker dermed deres arousal*. Det skærper deres opmærksomhed og koncentrationsevne.

*Arousal betyder ’vågenhed’ og betyder i denne sammenhæng at ‘komme ned i gear’.

Beskrivelse:

  1. Fortæl eleverne, at I nu skal lave en lille startøvelse sammen, hvor I skal mærke jer selv.
  2. Bed eleverne om at rejse sig op og stå med let spredte ben. Forklar, at du nu vil sige og gøre nogle ting, som de også skal gøre.
  3. Start med at tage armene op over hovedet og ryste dem. Mens I ryster armene, lader I dem arbejde sig ned mod fødderne. Når I når fødderne, klapper I jer på forsiden af benene og videre op ad lårene, op over maven og brystet for til sidst at ende med et klap på skuldrene.
  4. Tag en dyb indånding, og mens I ånder ud, lader I armene falde ned langs siden af kroppen.
  5. Træk vejret dybt ind, og ånd langsomt ud et par gange.
  6. Læg derefter begge hænder oven på hovedet, og tryk let ned, så I kan mærke hovedets form. Flyt hænderne ned, og mærk kinder og ører med håndfladerne. Flyt hænderne et par gange, så I får mærket hele ansigtet og baghovedet.
  7. Læg nu den ene hånd på modsatte skulder, og før den langsomt ned over armen. Sørg for at trykke let ned med hånden, så I får mærket både overarm, albue, underarm og håndryg. Gentag øvelsen med den anden hånd på modsat skulder og arm.
  8. Læg hænderne på brystet, og tag en dyb indånding. Tryk let ind mod brystkassen, mens I ånder ud, og gentag derefter øvelsen på maven. Træk vejret ind, og mærk, hvordan luften får maven til at spile sig ud, og pust langsomt ud, mens maven glider ind på plads igen.
  9. Placér en hånd på hvert lår, og træk vejret ind. Mens I ånder ud, fører I langsomt hænderne ned over lår, knæ og underben. Hvis I kan nå helt ned og lade dem hvile på oversiden af fødderne, er det fint – ellers stopper I bare, når I ikke kan nå længere.
  10. Vend tilbage til stående position, og tag så et par sidste dybe ind- og udåndinger. Mærk, hvordan kroppen bliver rolig og afslappet og klar til at gå i gang med STÆRKE SAMMEN.

Alternativ:
Hvis du vurderer, at eleverne har brug for at komme op i gear i stedet for ned i gear, inden I går i gang med dagens modul, kan du vælge at lege ’Regnvejr’ i stedet for. I regnvejrslegen mærker eleverne også sig selv og deres egne kroppe, dog i et hurtigt tempo i stedet for et langsomt.

Beskrivelse: 

  1. Alle står i en cirkel
  2. Forklar børnene, at de skal gøredet samme som dig:
    • Gnid hænderne sammen
    • Bank med højre finger på venstre håndflade
    • Bank med to fingre
    • Bank med tre fingre
    • Klap i hænderne
    • Stamp med fødderne i gulvet
    • Stamp hurtigere – regnen tager til
    • Regnen tager af – stamp langsomt
    • Klap i hænderne 
    • Bank med tre fingre – to – en
    • Gnid hænderne sammen
    • Stå stille, og mærk hele kroppen (10-15 sekunder)

Ugens tema

Opsamling fra sidst og introduktion til dagen (5 minutter)
Indled modulet med en kort opsamling på, hvad eleverne arbejdede med i det foregående modul. Spørg fx, om de kan huske, hvad der skete i ‘Agernskoven’, eller hvad filmen handlede om, for at aktivere elevernes hukommelse. Spørg eleverne, om der er noget, de har tænkt på efterfølgende.

Fortæl eleverne, at ugens tema handler om fysisk vold. Fysisk vold kan for mange børn være svært at snakke om, og måske er der nogle af eleverne, der har fysisk vold inde på livet. Fortæl eleverne, at det er okay, hvis de ikke har lyst til at dele deres tanker med resten af klassen, i så fald kan de snakke med jer voksne på tomandshånd. Fortæl, at der godt kan være nogle ting, som kan være svære at få sagt til andre, og at nogle kan have brug for lidt tid, før man deler sine tanker og oplevelser med andre. Det er helt okay og helt normalt. Uanset hvornår man vælger at fortælle om det, så er det aldrig for sent at dele sine tanker eller oplevelser med andre.

Præsentér eleverne for dagens modul, og fortæl, at I i dagens temaøvelse skal se en film, der hedder ‘Ingen må slå’. Når I har set filmen, skal I snakke om den og prøve at finde ud af, hvad pigen i filmen kan gøre. Fortæl eleverne, at det er en animationsfilm, og at det derfor ikke er rigtige mennesker, I ser i filmen.

5. Kapitel af ‘Agernskoven’ (5 minutter)

Materialer:

  • 5. kapitel af ‘Agernskoven’

Beskrivelse:

  1. Læs 5. kapitel af ‘Agernskoven’ op for eleverne, eller afspil den fra lydfil.
  2. Når du har læst dagens kapitel, så snak med eleverne om refleksionsspørgsmålene, som du finder efter dagens kapitel.

Pil og Birke i Agernskoven 

Af Lise J. Qvistgaard

5. kapitel, hvor Pil og Birke får nok og løber væk hjemmefra…

Da Birke kom hjem, lå Pil stadig i reden og ventede på, at mor fik talt med far. Udenfor var det blæst op, og Pil kunne høre, hvordan vinden rev og ruskede i trækronerne.

”Pas på døren,” råbte mor, så snart Birke tog i den, ”den smækker!”

Birke holdt godt fast i dørgrebet, men vinden var så kraftig, at døren alligevel sprang op og hev Birke med sig. Det gibbede i Pil, da hun hørte braget. Åh nej, det var bare det, der ikke måtte ske.

”SÅ HOLD DOG OP MED DEN FORBANDEDE LARM!”

I to spring var far ovre ved Birke og løftede ham op, så Birke hang og dinglede et godt stykke over gulvet.

”DET VAR DA UTROLIGT,” råbte far så højt, at Pil kunne se, hvordan Birkes hår blafrede.

”SIG MIG, HVAD ER DER GALT MED JER? HVOR MANGE GANGE SKAL JEG SIGE TIL JER, AT JEG IKKE ORKER AL DEN LARM? ER I BARE FOR DUMME TIL AT FATTE DET ELLER HVAD?”

Birke var helt bleg og svarede ikke. Han rystede bare på hovedet og så virkelig så bange ud.

Pil sprang ud af reden. Hun vidste, at hun var nødt til at få far til at give slip på Birke.

”Sæt ham ned, far,” råbte hun, ”han kunne jo ikke gøre for det.”

Far snurrede rundt og så over mod Pil. Han var helt rød i ansigtet, og hans øjne var nærmest sorte.

”SAGDE JEG IKKE, AT DU SKULLE BLIVE I REDEN, DIN MØGTØS?” skreg han og gav i det samme slip på Birke, så han faldt ned på gulvet.

Pil svarede ikke. Nu gjaldt det bare om at komme væk. Hun for over til bordet, så det stod imellem dem. Hun kunne høre, at både mor og Birke græd, men hun turde ikke fjerne blikket fra far, der med hurtige skridt kom over mod hende. Pil holdt øje med hver en bevægelse og sørgede for at gå rundt om bordet, så far ikke kunne nå hende.

”Så stå dog stille, tøs,” hvæsede far og satte farten op. Pil gjorde det samme, og pludselig sprang han op på bordet.

”Løb, Birke,” råbte Pil og spurtede over mod døren, som ingen havde haft tid til at lukke. På vejen ud greb hun fat i Birke og trak ham med sig. Så løb de begge, så hurtigt de kunne, væk fra hulen.

Da de nåede søen, sagtnede Pil farten.

”Det er okay nu,” sagde hun og hev efter vejret, ”han er ikke efter os mere.”

Birke standsede også op og kiggede sig tilbage.

”Er du sikker?” spurgte han.

”Mmm, bare rolig, han løber aldrig så langt,” sagde Pil.

”Men hvad med mor?” Birke så bange ud, ”tror du, hun er okay?”

”Mor skal nok klare den,” sagde Pil mere sikkert, end hun følte sig.

”Men vi to skal se at finde læ et sted. Det varer ikke længe, før stormen rigtig er over os.”

”Vi kan gå ned til min og Asks hule,” foreslog Birke – ”hvis du lover ikke at sige det til nogen, for den er nemlig hemmelig”.

Det lover jeg, sagde Pil og strøg kærligt Birke over han fine mosgrønne hår.

”Viser du vej?”

Birke nikkede stolt og førte Pil ind i pilekrattet.

”Den er lige herinde, hvor ingen kan finde den.”

Under et gammelt, væltet piletræ havde de to drenge bygget en fin lille hule. Pil var imponeret over, hvor hyggelig den var. Der var ikke meget plads, men den var stor nok til, at de begge kunne sidde godt og i ly for vinden. For at tænke på noget andet gav de sig til at lege ”gæt et dyr”.

De havde ikke siddet der så længe, før Pil lagde mærke til en raslen udenfor. Det lød ikke som vindens susen. Der var helt klart nogen, som nærmede sig hulen. Kunne far alligevel have fundet dem?

”Schy,” hviskede hun, ”der kommer nogen!”

Birke svarede ikke, men nikkede bare stille og holdt øjnene stift rettet mod indgangen.

Så lød Asks velkendte stemme ganske tæt ved:

”Du må altså ikke sige det til nogen. Det er Birkes og min hule, og jeg ved, han bliver rigtig sur, hvis han opdager, at du har været her.”

Pil åndede lettet op. De var ikke blevet fundet, det var bare Ask og en kammerat, der kom. Hun så på sin bror og smilede. Han så til gengæld ikke spor lettet ud. Han var rasende, kunne hun se. I det samme stak Ask hovedet ind i hulen, og Birke kastede sig over ham, før hun kunne nå at lægge sig imellem.

”Din lort,” råbte han og slog Ask lige på kinden, ”du lovede, at det bare var vores hule.”

Ask skreg højt og slog også ud efter Birke.

”Hvad sker der?” råbte en stemme uden for hulen. Det lød som Elm, men Pil var ikke sikker.

”Stop,” råbte hun, men Birke blev bare ved med at slå på Ask, der forgæves forsøgte at bakke ud af hulen. Udenfor kunne hun høre Asks ven stikke af.

Pil greb fat i Birke og holdt om hans arme, så han ikke kunne slå, men så fik Ask mulighed for at give igen. Han knyttede næven og ramte Birke så hårdt i maven, at han knækkede forover.

”Stop så,” råbte Pil igen og fik maset sig ind mellem dem, ”I må ikke slås”.

”Han er jo sindssyg,” råbte Ask og bakkede ud af hulen.

Lyden af hurtige skridt fortalte hende, at Ask løb efter sin ven, men det kunne hun ikke tage sig af nu. Det eneste, der bekymrede Pil, var at få Birke til at falde til ro. Hun forsøgte at lægge en hånd på hans skulder, men han rev sig løs fra hende.

”Den dumme idiot,” råbte han og slog hånden op i hulens loft, ”han lovede ikke at vise hulen til nogen. Det var vores hule.”

Pil nikkede træt, og Birke begyndte at græde.

”Kom,” sagde hun stille, ”sæt dig ned sammen med mig, så finder vi ud af det.”

Birke svarede ikke, men satte sig alligevel ned. Pil lagde armen om ham, og han lod hende gøre det.

”Vi finder ud af det,” gentog hun.

Refleksionsspørgsmål til dagens kapitel:

  • I dette kapitel sker der mange voldsomme ting. Hvad lagde I mærke til, som I syntes, var voldsomt?   
  • Hvorfor tror I, at Pil blander sig, da hendes far tager fat i Birke?   
  • Hvorfor tror I, at Birke slår Ask i hulen?   
  • Hvad håber I på, der kommer til at ske for Birke og Pil?

Snak om fysisk vold

Beskrivelse: 
Spørg eleverne, om de ved, hvad vold er. Eleverne byder ind med alt, hvad de tænker, vold kan være. Understøt elevernes udsagn og forståelse.  

Eksempler på vold:

  • At spytte 
  • At slå (både med hænder og med ting) 
  • At skubbe 
  • At flå 
  • At rive 
  • At ruske 
  • At nive 
  • At sparke  
  • At holde nogen fast 
  • At tage kvælertag 
  • At brænde nogen

Det trygge rum

Begynder en elev at fortælle om personlige oplevelser, når I er samlet i klassen, så sig eksempelvis: Jeg kan høre, at du har noget på hjerte, som du har brug for at tale om. Jeg vil rigtigt gerne høre, hvad du har at fortælle. Jeg laver en aftale med dig efter timen om, hvornår vi to skal tale sammen.

Vær opmærksom på at fortælle de elever, som gerne vil tale efter modulet, at du som voksen har tavshedspligt. Dvs. at du ikke fortæller det videre til nogen, medmindre du bliver så bekymret, at du tænker, der er brug for hjælp. Læs mere i afsnittet ‘Tavshedspligt’ i ‘Kom godt i gang med STÆRKE SAMMEN’ (Til mellemtrin).

Temaøvelse 1

Temaøvelse: Ingen må slå (20 minutter)

Formål: Gennem animationsfilmen 'Ingen må slå’ får eleverne en forståelse for, at vold er forkert og ulovligt. Både vold mod voksne og børn. Eleverne får viden om, at det aldrig er barnets skyld, og at det er vigtigt at sige det til nogen. 

Materialer:  

Beskrivelse:  

  1. Fortæl eleverne, at I om lidt skal se en film, der hedder ‘Ingen må slå’. Filmen er en animationsfilm, så det er altså ikke rigtige mennesker, I skal se.  
  2. Fortæl kort eleverne, hvad filmen handler om (filmen handler om, at lige meget hvad må voksne ikke slå børn, og at det er vigtigt, at man er tryg og har det godt derhjemme). 
  3. Se filmen 'Ingen må slå’. 
  4. Fortæl eleverne, at de lige får et øjeblik til at sidde og tænke over filmen.  
  5. Spørg efterfølgende eleverne, hvad filmen handlede om. 
  6. Fortæl eleverne, at de skal forestille sig, at de er Linjas ven/veninde.  
    1. Spørg eleverne: Hvorfor tror I, at Linja har svært ved at fortælle, hvordan hun har det?

  7. Sig, at eleverne skal forestille sig, at Linja en dag kommer og fortæller dem, hvordan hun har det, og at hun er bange for at være hjemme. Men hun siger også til dem, at de ikke må sige det til nogen – det er jeres hemmelighed. 
    1. Snak med eleverne om gode og dårlige hemmeligheder. Nogle hemmeligheder kan være sjove, rare og hyggelige at holde på, men andre hemmeligheder, som eksempelvis Linjas, kan være rigtig svære og ubehagelige at holde på. Hvis andres hemmeligheder giver jer ondt i maven, så skal I sige det til en voksen. Det er ikke at sladre, men at hjælpe sin ven/veninde. Måske bliver vennen/veninden sur til at starte med, men det kan være, fordi han/hun kan blive bange for, hvad der skal ske.
    2. Det er vigtigt, at eleverne forstår, at det ikke er at sladre, hvis de går videre med sådan en hemmelighed til en voksen. Det er tværtimod at være en god ven og vigtigt at gøre, så de kan hjælpe deres ven/veninde.

  8. Vis eleverne plakaten ‘Her kan du få hjælp’, og gennemgå de forskellige punkter på plakaten. Hæng meget gerne plakaten op i klassen, så eleverne kan kigge på den efterfølgende. 
  9. Afrunding: Fortæl eleverne, at de altid har mulighed for at snakke med en lærer/pædagog, hvis de har brug for det. De emner, som I arbejder med i STÆRKE SAMMEN, kan godt sætte gang i forskellige tanker og følelser. Det er helt okay. Fortæl, at det er de færreste voksne, der bevidst ønsker at skade børn – heller ikke Linjas far i filmen. Han er som udgangspunkt en god og kærlig far, der har brug for at få hjælp til ikke at miste besindelsen.  

Animationsfilm - Ingen må slå

Få hjælp af en kollega

Hvis du ikke har erfaring med at snakke med elever om disse emner, kan det være en god ide at øve med en kollega, inden du skal snakke med eleverne om det. Det er vigtigt, at du som facilitator er tryg ved at snakke om disse ting og har gjort dig tanker om, hvordan du kan håndtere elevernes mulige reaktioner på temaerne i STÆRKE SAMMEN. 

Supplerende øvelse

Supplerende øvelse - Fang min finger (5-10 minutter)

Beskrivelse:

  1. Alle står i en stor cirkel.
  2. Forklar, at I nu skal lave en kort leg, der styrker koncentrationsevne og hurtige reaktioner.
  3. Bed alle om at tage deres arme ud til siden. Med højre hånd skal de vende deres tommelfinger ned, og med deres venstre hånd skal de vende deres håndflade op mod loftet.
  4. Bed nu alle om at sætte deres højre tommelfinger oven på sidemandens venstre håndflade.
  5. Tjek efter, om alle står rigtigt.
  6. Forklar, at når du siger et signalord (fx rød, sol, fem osv.), så skal alle forsøge at fange sidemandens tommelfinger, mens de selv undgår at få deres tommelfinger fanget.
  7. Sig forskellige ord, inden du siger signalordet (hvis signalordet fx er rød, så siger man forskellige andre farver eller ord, der starter med rød – inden selve signalordet).
  8. Afslut med, at alle holder hinanden i hånden og sætter sig ned i en cirkel på samme tid.

Slutøvelse

Slutøvelse: Lyt og slap af (5 minutter) 

Formål: At eleverne på en stille og rolig måde får samlet deres tanker og viden om dagens tema. 

Materialer:   

Beskrivelse:  

  1. Fortæl eleverne, at du sætter et musikstykke på (det samme, som I hører efter hvert modul), og at de nu skal sidde og slappe af og tænke over det, de har lært, og det, I har snakket om i dag. Fortæl eleverne, at de gerne må lukke øjnene, hvis de vil.