Modul 5A: Vold
Intro
Modulet berører særligt følgende rettigheder fra Børnekonventionen:
Dette modul handler primært om disse to kategorier fra børnerettighedsplakaten: 'Du har ret til at have det godt’ og ‘Du har ret til at blive beskyttet’.
Voksne skal hjælpe og beskytte børn, så de trives, udvikler sig sundt og er trygge (artikel 5, 6, 26 + 27).
Børn har ret til at blive beskyttet mod forskelsbehandling (diskrimination) (artikel 2).
Voksne (forældre og myndigheder) skal beskytte børn mod alle former for udnyttelse, vold og seksuelle overgreb og hjælpe børn, der har været udsat for dette (artikel 19 + 36).
De beslutninger, der træffes i forhold til et barn, skal tage hensyn til, hvad der er bedst for barnet. Staten skal have nogle regler, der beskytter børn og sikrer, at børn trives (artikel 3).
Indledning til fagperson
Denne uges tema handler om vold. Eleverne skal have kendskab til vold og vide, at det er ulovligt at udøve vold mod andre mennesker. Eleverne skal præsenteres for handlemuligheder, så de ved, hvor og hvordan de kan få hjælp, hvis de selv eller nogen, de kender, har været eller er udsat for vold.
I dette modul skal I se en animationsfilm, der hedder ‘Ingen må slå’. Filmen handler om, at det er ulovligt at udøve vold, og at det aldrig er barnets skyld, hvis det alligevel bliver udsat for vold. Der kan sidde elever i klassen, der har været vidne til vold eller selv er blevet udsat for vold, og som derfor reagerer følelsesmæssigt på filmen. Derfor er det særligt vigtigt, at I er to fagpersoner til at facilitere dette modul, så den ene kan tage sig af den berørte elev, og den anden kan blive tilbage med de resterende elever.
Vi anbefaler, at I ser animationsfilmen forud for modulet. Vi anbefaler desuden, at I på forhånd har drøftet og aftalt i klasseteamet og med skoleledelsen, hvordan I vil gribe det an, hvis en elev fortæller, at han/hun har været udsat for vold eller anden krænkende handling. Eller hvis I undervejs i forløbet bliver bekymrede for en eller flere elevers trivsel, fordi I får mistanke om, at de bliver udsat for vold eller seksuelle overgreb hjemme. Læs mere om dette i ‘Kom godt i gang med STÆRKE SAMMEN’ (Til mellemtrin).
Når eleverne bliver mere bevidste om, hvad vold er, hvad deres grundlæggende rettigheder er (fx retten til, at voksne beskytter dem imod vold), og hvor de kan søge hjælp, bliver de klædt på til at handle, hvis de selv eller nogen, de kender, er udsat for vold.
Ugens tema lægger desuden op til at tale om vigtigheden af, at alle i fællesskabet passer godt på hinanden – både fagpersoner og elever.
I alle moduler vil der efter temaøvelsen/-øvelserne være en supplerende øvelse. Denne øvelse er den samme i A- og B-modulet. Øvelsen er ikke tænkt som en del af dagens program, men kan bruges, hvis eleverne har brug for at skifte fokus eller bevæge sig lidt.
Startleg
Startleg: Mærk dig selv (5 minutter)
Formål: Eleverne mærker sig selv og egen krop. Øvelsen bringer eleverne ned i tempo og sænker dermed deres arousal*. Det skærper deres opmærksomhed og koncentrationsevne.
*Arousal betyder ’vågenhed’ og betyder i denne sammenhæng at ‘komme ned i gear’.
Beskrivelse:
- Fortæl eleverne, at I nu skal lave en lille startøvelse sammen, hvor I skal mærke jer selv.
- Bed eleverne om at rejse sig op og stå med let spredte ben. Forklar, at du nu vil sige og gøre nogle ting, som de også skal gøre.
- Start med at tage armene op over hovedet og ryste dem. Mens I ryster armene, lader I dem arbejde sig ned mod fødderne. Når I når fødderne, klapper I jer på forsiden af benene og videre op ad lårene, op over maven og brystet for til sidst at ende med et klap på skuldrene.
- Tag en dyb indånding, og mens I ånder ud, lader I armene falde ned langs siden af kroppen.
- Træk vejret dybt ind, og ånd langsomt ud et par gange.
- Læg derefter begge hænder oven på hovedet, og tryk let ned, så I kan mærke hovedets form. Flyt hænderne ned, og mærk kinder og ører med håndfladerne. Flyt hænderne et par gange, så I får mærket hele ansigtet og baghovedet.
- Læg nu den ene hånd på modsatte skulder, og før den langsomt ned over armen. Sørg for at trykke let ned med hånden, så I får mærket både overarm, albue, underarm og håndryg. Gentag øvelsen med den anden hånd på modsat skulder og arm.
- Læg hænderne på brystet, og tag en dyb indånding. Tryk let ind mod brystkassen, mens I ånder ud, og gentag derefter øvelsen på maven. Træk vejret ind, og mærk, hvordan luften får maven til at spile sig ud, og pust langsomt ud, mens maven glider ind på plads igen.
- Placér en hånd på hvert lår, og træk vejret ind. Mens I ånder ud, fører I langsomt hænderne ned over lår, knæ og underben. Hvis I kan nå helt ned og lade dem hvile på oversiden af fødderne, er det fint – ellers stopper I bare, når I ikke kan nå længere.
- Vend tilbage til stående position, og tag så et par sidste dybe ind- og udåndinger. Mærk, hvordan kroppen bliver rolig og afslappet og klar til at gå i gang med STÆRKE SAMMEN.
Alternativ:
Hvis du vurderer, at eleverne har brug for at komme op i gear i stedet for ned i gear, inden I går i gang med dagens modul, kan du vælge at lege ’Regnvejr’ i stedet for. I regnvejrslegen mærker eleverne også sig selv og deres egne kroppe, dog i et hurtigt tempo i stedet for et langsomt.
Ugens tema
Opsamling fra sidst og introduktion til dagen (5 minutter)
Indled modulet med en kort opsamling på, hvad eleverne arbejdede med i det foregående modul. Spørg fx, om de kan huske, hvad der skete i ‘Agernskoven’, eller hvad filmen handlede om, for at aktivere elevernes hukommelse. Spørg eleverne, om der er noget, de har tænkt på efterfølgende.
Fortæl eleverne, at ugens tema handler om fysisk vold. Fysisk vold kan for mange børn være svært at snakke om, og måske er der nogle af eleverne, der har fysisk vold inde på livet. Fortæl eleverne, at det er okay, hvis de ikke har lyst til at dele deres tanker med resten af klassen, i så fald kan de snakke med jer voksne på tomandshånd. Fortæl, at der godt kan være nogle ting, som kan være svære at få sagt til andre, og at nogle kan have brug for lidt tid, før man deler sine tanker og oplevelser med andre. Det er helt okay og helt normalt. Uanset hvornår man vælger at fortælle om det, så er det aldrig for sent at dele sine tanker eller oplevelser med andre.
Præsentér eleverne for dagens modul, og fortæl, at I i dagens temaøvelse skal se en film, der hedder ‘Ingen må slå’. Når I har set filmen, skal I snakke om den og prøve at finde ud af, hvad pigen i filmen kan gøre. Fortæl eleverne, at det er en animationsfilm, og at det derfor ikke er rigtige mennesker, I ser i filmen.
5. Kapitel af ‘Agernskoven’ (5 minutter)
Materialer:
- 5. kapitel af ‘Agernskoven’
Beskrivelse:
- Læs 5. kapitel af ‘Agernskoven’ op for eleverne, eller afspil den fra lydfil.
- Når du har læst dagens kapitel, så snak med eleverne om refleksionsspørgsmålene, som du finder efter dagens kapitel.
Refleksionsspørgsmål til dagens kapitel:
- I dette kapitel sker der mange voldsomme ting. Hvad lagde I mærke til, som I syntes, var voldsomt?
- Hvorfor tror I, at Pil blander sig, da hendes far tager fat i Birke?
- Hvorfor tror I, at Birke slår Ask i hulen?
- Hvad håber I på, der kommer til at ske for Birke og Pil?
Temaøvelse 1
Temaøvelse: Ingen må slå (20 minutter)
Formål: Gennem animationsfilmen 'Ingen må slå’ får eleverne en forståelse for, at vold er forkert og ulovligt. Både vold mod voksne og børn. Eleverne får viden om, at det aldrig er barnets skyld, og at det er vigtigt at sige det til nogen.
Materialer:
- Animationsfilmen 'Ingen må slå’
- Smartboard
- Plakaten ‘Her kan du få hjælp’
Beskrivelse:
- Fortæl eleverne, at I om lidt skal se en film, der hedder ‘Ingen må slå’. Filmen er en animationsfilm, så det er altså ikke rigtige mennesker, I skal se.
- Fortæl kort eleverne, hvad filmen handler om (filmen handler om, at lige meget hvad må voksne ikke slå børn, og at det er vigtigt, at man er tryg og har det godt derhjemme).
- Se filmen 'Ingen må slå’.
- Fortæl eleverne, at de lige får et øjeblik til at sidde og tænke over filmen.
- Spørg efterfølgende eleverne, hvad filmen handlede om.
- Fortæl eleverne, at de skal forestille sig, at de er Linjas ven/veninde.
- Spørg eleverne: Hvorfor tror I, at Linja har svært ved at fortælle, hvordan hun har det?
- Spørg eleverne: Hvorfor tror I, at Linja har svært ved at fortælle, hvordan hun har det?
- Sig, at eleverne skal forestille sig, at Linja en dag kommer og fortæller dem, hvordan hun har det, og at hun er bange for at være hjemme. Men hun siger også til dem, at de ikke må sige det til nogen – det er jeres hemmelighed.
- Snak med eleverne om gode og dårlige hemmeligheder. Nogle hemmeligheder kan være sjove, rare og hyggelige at holde på, men andre hemmeligheder, som eksempelvis Linjas, kan være rigtig svære og ubehagelige at holde på. Hvis andres hemmeligheder giver jer ondt i maven, så skal I sige det til en voksen. Det er ikke at sladre, men at hjælpe sin ven/veninde. Måske bliver vennen/veninden sur til at starte med, men det kan være, fordi han/hun kan blive bange for, hvad der skal ske.
- Det er vigtigt, at eleverne forstår, at det ikke er at sladre, hvis de går videre med sådan en hemmelighed til en voksen. Det er tværtimod at være en god ven og vigtigt at gøre, så de kan hjælpe deres ven/veninde.
- Vis eleverne plakaten ‘Her kan du få hjælp’, og gennemgå de forskellige punkter på plakaten. Hæng meget gerne plakaten op i klassen, så eleverne kan kigge på den efterfølgende.
- Afrunding: Fortæl eleverne, at de altid har mulighed for at snakke med en lærer/pædagog, hvis de har brug for det. De emner, som I arbejder med i STÆRKE SAMMEN, kan godt sætte gang i forskellige tanker og følelser. Det er helt okay. Fortæl, at det er de færreste voksne, der bevidst ønsker at skade børn – heller ikke Linjas far i filmen. Han er som udgangspunkt en god og kærlig far, der har brug for at få hjælp til ikke at miste besindelsen.
Animationsfilm - Ingen må slå
Supplerende øvelse
Supplerende øvelse - Fang min finger (5-10 minutter)
Beskrivelse:
- Alle står i en stor cirkel.
- Forklar, at I nu skal lave en kort leg, der styrker koncentrationsevne og hurtige reaktioner.
- Bed alle om at tage deres arme ud til siden. Med højre hånd skal de vende deres tommelfinger ned, og med deres venstre hånd skal de vende deres håndflade op mod loftet.
- Bed nu alle om at sætte deres højre tommelfinger oven på sidemandens venstre håndflade.
- Tjek efter, om alle står rigtigt.
- Forklar, at når du siger et signalord (fx rød, sol, fem osv.), så skal alle forsøge at fange sidemandens tommelfinger, mens de selv undgår at få deres tommelfinger fanget.
- Sig forskellige ord, inden du siger signalordet (hvis signalordet fx er rød, så siger man forskellige andre farver eller ord, der starter med rød – inden selve signalordet).
- Afslut med, at alle holder hinanden i hånden og sætter sig ned i en cirkel på samme tid.
Slutøvelse
Slutøvelse: Lyt og slap af (5 minutter)
Formål: At eleverne på en stille og rolig måde får samlet deres tanker og viden om dagens tema.
Materialer:
- Musik til slutøvelsen (Af Mads Engell)
Beskrivelse:
- Fortæl eleverne, at du sætter et musikstykke på (det samme, som I hører efter hvert modul), og at de nu skal sidde og slappe af og tænke over det, de har lært, og det, I har snakket om i dag. Fortæl eleverne, at de gerne må lukke øjnene, hvis de vil.