Introduktion
Dette modul handler primært om tre kategorier, som er præsenteret på børnerettighedsplakaten 'Alle børn har ret'. Modulet berører blandt andet retten til at have det godt og retten til at være sig selv.
Voksne skal hjælpe og beskytte børn, så de trives, udvikler sig sundt og er trygge (artikel 5, 6, 26 + 27). Børn har ret til at give udtryk for deres følelser og meninger og at få dem respekteret – så længe de ikke forskelsbehandler eller undertrykker andre. Børn har ret til at søge, modtage og videregive information (artikel 12, 13 + 17). Børn har ret til privatliv (artikel 16).
INDLEDNING TIL FAGPERSON
Dette tema bygger videre på det foregående tema om følelser og skærper elevernes bevidsthed om fysiske og psykiske grænser. Når elever er bevidste om og kender deres egne grænser, kan de også bedre aflæse og respektere andres. Grænser er personlige, og derfor er det vigtigt, at eleverne bliver præsenteret for konkrete handlemuligheder, når de oplever, at deres grænser bliver overskredet.
Ugens tema har fokus på grænseoverskridende adfærd – både offline og online. Børn bevæger sig ofte på digitale arenaer, og tonen i onlinesamtaler kan indimellem være hård. Samtidig kan det være svært at aflæse hinandens grænser og følelser, når kommunikationen foregår online. Det er derfor vigtigt, at eleverne får en forståelse for, at grænser både kan overskrides i det fysiske møde, og når man sidder på hver sin side af en skærm.
Red Barnet anbefaler, at I på forhånd har drøftet og aftalt i klasseteamet og med skoleledelsen, hvordan I vil gribe det an, hvis en elev fortæller, at de har været udsat for vold eller anden krænkende handling – eller hvis I undervejs i forløbet bliver bekymrede for en eller flere elevers trivsel, fordi I får mistanke om, at de bliver udsat for vold eller seksuelle overgreb hjemme.
I alle moduler vil der efter temaøvelsen/-øvelserne være en supplerende øvelse. Denne øvelse er den samme i A- og B-modulet. Øvelsen er ikke tænkt som en del af dagens program, men kan bruges, hvis eleverne har brug for at skifte fokus eller bevæge sig lidt.
Hvor ofte sker det?
Antallet af børn og unge, der har været udsat for vold og seksuelle overgreb, er omfattet af et mørketal, fordi det ikke er alle overgreb, der bliver opsporet af myndighederne eller på anden vis. Det er derfor ikke muligt at angive det reelle omfang i Danmark. Der findes dog datakilder, som på forskellig vis kaster lys over omfanget. Undersøgelser viser, at vold og seksuelle krænkelser og overgreb mod børn ikke kun bliver begået af voksne. Overgrebene finder også sted i skolen blandt eleverne. Både når det kommer til fysiske og digitale krænkelser, oplever mange børn og unge at blive krænket af andre børn og unge.
STARTLEG - 'mærk dig selv'
Cirka 5 minutter
Formål med øvelsen
Eleverne mærker sig selv og egen krop. Øvelsen bringer eleverne ned i tempo og sænker dermed deres arousal. Det skærper deres opmærksomhed og koncentrationsevne.
Øvelsesvejledning - sådan gør du
- Fortæl eleverne, at I nu skal lave en lille startøvelse sammen, hvor I skal mærke jer selv.
- Bed eleverne om at rejse sig op og stå med let spredte ben. Forklar, at du nu vil sige og gøre nogle ting, som de også skal gøre.
- Start med at tage armene op over hovedet og ryste dem. Mens I ryster armene, lader I dem arbejde sig ned mod fødderne. Når I når fødderne, klapper I jer på forsiden af benene og videre op ad lårene, op over maven og brystet for til sidst at ende med et klap på skuldrene.
- Tag en dyb indånding, og mens I ånder ud, lader I armene falde ned langs siden af kroppen. Træk vejret dybt ind, og ånd langsomt ud et par gange.
- Læg derefter begge hænder oven på hovedet, og tryk let ned, så I kan mærke hovedets form. Flyt hænderne ned og mærk kinder og ører med håndfladerne. Flyt hænderne et par gange, så I får mærket hele ansigtet og baghovedet.
- Læg nu den ene hånd på modsatte skulder og før den langsomt ned over armen. Sørg for at trykke let ned med hånden, så I får mærket både overarm, albue, underarm og håndryg. Gentag øvelsen med den anden hånd på modsat skulder og arm.
- Læg hænderne på brystet, og tag en dyb indånding. Tryk let ind mod brystkassen, mens I ånder ud, og gentag derefter øvelsen på maven. Træk vejret ind og mærk, hvordan luften får maven til at spile sig ud, og pust langsomt ud, mens maven glider ind på plads igen.
- Placér en hånd på hvert lår, og træk vejret ind. Mens I ånder ud, fører I langsomt hænderne ned over lår, knæ og underben. Hvis I kan nå helt ned og lade dem hvile på oversiden af fødderne, er det fint – ellers stopper I bare, når I ikke kan nå længere.
- Vend tilbage til stående position, og tag så et par sidste dybe ind- og udåndinger. Mærk, hvordan kroppen bliver rolig og afslappet og klar til at gå i gang med Stærke Sammen.
Alternativ
Hvis du vurderer, at eleverne har brug for at komme op i gear i stedet for ned i gear, inden I går i gang med dagens modul, kan du vælge at lege ’Regnvejr’ i stedet for. I regnvejrslegen mærker eleverne også sig selv og deres egne kroppe, dog i et hurtigt tempo i stedet for et langsomt.
Ugens tema og 4. kapitel af 'Agernskoven'
Cirka 5 minutter
Opsamling fra sidst og introduktion til ugens tema
Indled modulet med en kort opsamling på, hvad eleverne arbejdede med i det foregående modul. Spørg for eksempel, om de kan huske, hvad der skete i ‘Agernskoven’, eller hvad det var for nogle øvelser, I lavede, for at genaktivere elevernes hukommelse. Spørg dem, om der er noget, de har tænkt på efterfølgende.
Fortæl eleverne, at ugens tema handler om grænser, og tal med dem om, hvad grænser er for noget. Grænser kan være svære at definere, fordi vi ikke kan se dem; vi kan kun mærke dem. Men ordet grænse kan også være svært at forstå, fordi det både er det, som skiller to lande fra hinanden, men det kan også være i forhold til, hvor tæt vi må komme på hinanden. Ugens tema handler om personlige grænser, og om hvordan vi kan sige fra, hvis vi oplever, at nogen overskrider vores grænser.
Fortæl eleverne, at alle har grænser, og at grænser er personlige. Det, som er rart for nogle, kan være ubehageligt for andre. Der er derfor ikke nogen, som må bestemme over andres grænser. Fortæl, at de sikkert godt kender til det, at få deres grænser overtrådt, fordi de fleste indimellem oplever det. For eksempel hvis en person, vi ikke kender, giver os et kram, eller hvis nogen råber os ind i hovedet. Når vores grænser bliver overtrådt, er det næsten altid ubehageligt, og det er heller ikke rart, hvis vi finder ud af, at vi er kommet til at overskride andres grænser. Derfor handler dagens program om at blive bevidst om vores grænser, så vi både kan passe på os selv og passe på andre.
Fortæl eleverne, at I i dagens temaøvelse skal arbejde med grænser og øve os i at sige fra på en god måde.
Materialer til øvelsen
- 4. kapitel af ‘Agernskoven’.
Øvelsesvejledning - sådan gør du
- Læs 4. kapitel af ‘Agernskoven’ højt for eleverne eller afspil den fra lydfil.
- Når du har læst dagens kapitel, så snak med eleverne om refleksionsspørgsmålene, som du finder efter dagens kapitel.
Temaøvelse 1 - Hvor går grænsen?
Cirka 10 minutter
Formål med øvelsen
Eleverne bliver opmærksomme på deres egne fysiske grænser.
Øvelsesvejledning - sådan gør du
- Fortæl eleverne, at I skal lave en øvelse, hvor de skal være opmærksomme på deres egne grænser. I skal lave øvelsen tre gange, men på forskellige måder hver gang.
- Start med at inddele eleverne i makkerpar.
- Eleverne skal stille sig i to rækker, så de står over for deres makker med cirka to meter imellem sig.
- Fortæl, at først skal eleverne i den ene række strække deres ene arm ud mod deres makker i den anden række og derefter gå langsomt frem mod makkeren.
- Når den elev, der ikke rækker hånden frem, synes, makkerens arm kommer for tæt på, siger eleven stop.
- Herefter bytter de roller, så det nu er den anden række, der strækker armen frem og går hen mod den anden.
- Nu skal I lave den samme øvelse igen, men i stedet for at sige stop, skal I nu skubbe den andens hånd væk (ikke hårdt!). Den første række starter igen, og bagefter bytter I.
- Fortæl nu eleverne, at det nogle gange kan være svært at sige fra, hvis man føler, at ens grænser bliver overskredet. Husk, at grænser handler om at passe på både sig selv og på andre.
- Giv eleverne en sætning, som de skal sige, når deres makkers hånd kommer for tæt på. ‘Jeg synes ikke, det er rart. Jeg vil gerne have, at du stopper’. Sig til eleverne, at det er en god sætning at have øvet sig på, og at de også gerne må bruge den i andre sammenhænge end denne øvelse:
- Lav øvelsen en gang til, og når I synes, at den andens hånd kommer for tæt på, så siger I hjælpesætningen.
- Når alle eleverne har sagt hjælpesætningen, så bed eleverne om at sætte sig ned på gulvet.
- Spørg eleverne om følgende:
- Hvordan føles det, når den andens hånd kommer for tæt på?
- Hvordan føles det, når hånden bliver skubbet væk?
- Hvordan føles det at skubbe den andens hånd væk?
- Hvordan føles det at sige hjælpesætningen?
- Kan I finde på andre gode hjælpesætninger?
Afrunding
Fortæl eleverne, at det aldrig er til at vide, hvor andres fysiske grænser går, men en god huskeregel er, at man ikke skal gå tættere på end en udstrakt arm. Det gælder især, når det er en person, man ikke kender meget godt. Det er også forskelligt, hvor ens personlige grænser går. Det kan ændre sig fra situation til situation og fra person til person - eksempelvis hvis man bliver talt til på en måde, som man ikke bryder sig om. Det er også vigtigt at huske, at man har grænser, når man er sammen fysisk, men også online.
Temaøvelse 2 - Usynlige grænser
Cirka 10 minutter
Formål med øvelsen
Eleverne bliver opmærksomme på deres egne fysiske grænser.
Øvelsesvejledning - sådan gør du
- Fortæl eleverne, at den næste øvelse handler om at sige ting, som ikke er rare at høre og måske heller ikke rare at sige. Eleverne skal sige tingene til dig og ikke til hinanden.
- Fortæl eleverne, at det ikke er alle, der skal sige noget til dig. Spørg eleverne, om der er nogen, der melder sig frivilligt (4-6 stykker er nok). Resten af klassen er detektiver, og deres opgave er at lægge mærke til, hvordan det er at høre andre sige sådan noget, og også gerne kigge på både den, der siger det og får det at vide.
VIGTIGT: Fortæl klassen, at det her er en øvelse. De elever, som skal sige noget til dig, skal ikke være bange for, at du er sur på dem bagefter. - Fortæl eleverne, at de skal sige den samme ting to gange. Først, hvor du og eleven står med ryggen til hinanden, og bagefter, hvor I kigger på hinanden.
- Fortæl den første elev, hvad eleven skal sige til dig (se liste med forslag nedenfor).
- Fortsæt, indtil alle de elever, som meldte sig frivilligt, har sagt en sætning til dig.
- Fortæl eleverne, at de lige skal sidde et øjeblik og tænke over øvelsen.
- Snak efterfølgende med eleverne om:
- Hvordan var det at sige sådan til en anden, som man ikke kan se i øjnene?
- Hvordan var det at sige sådan til en anden, når man kigger vedkommende i øjnene?
- Hvordan føles det at høre andre sige sådan til andre?
- Er der noget, detektiverne lagde mærke til?
- Hvorfor skulle du og eleven stå med ryggen til hinanden?
- Er der forskel på, hvad I vil sige til hinanden, når I spiller spil/snakker med hinanden online, og hvis I ser hinanden i skolegården? Hvorfor/hvorfor ikke?
- Hvordan var det at sige sådan til en anden, som man ikke kan se i øjnene?
- Saml op på øvelsen, og fortæl eleverne, at når man eksempelvis spiller spil sammen online, kan man jo ikke se hinanden i øjnene, men derfor kan det stadig være rigtig ubehageligt, hvis der er nogen, som siger noget grimt.
Forslag til sætninger, eleverne skal sige til fagpersonen
- Du er en stor idiot.
- Fuck af med dig.
- Du er megairriterende.
- Du ødelægger altid alting.
- Hvornår fatter du, at du er dum?
- Skrid.
Afrunding
Snak med eleverne om, at vores grænser ikke kun kan blive overskredet, når vi står over for hinanden, men at det meget tit også sker, at grænser bliver overskredet online. Det er sværere at fornemme hinandens grænser, når vi ikke kan se hinanden. Men hvis der er noget, der giver os en klump i maven, så skal vi sige fra, både når vi er i samme lokale, og når vi møder hinanden på internettet. Det kan I blandt andet gøre ved at bruge hjælpesætningen: ‘Jeg synes ikke, det er rart. Jeg vil gerne have, at du stopper’.
SUPPLERENDE ØVELSE - 'MENNESKEKNUDEN'
Cirka 10 minutter
Øvelsesvejledning - sådan gør du
- Denne leg minder om ’kluddermor’.
- Bed børnene om at danne en cirkel i grupper af maks otte.
- Forklar, at børnene skal lave en ’menneskeknude’ og derefter samarbejde om at løsne knuden igen.
- Alle børnene skal tage hinanden i hænderne.
- De skal nu vikle cirklen sammen til en knude ved at blande sig mellem hinanden, kravle over eller under hinandens arme, dreje rundt osv. uden at slippe hinandens hænder.
- Når børnene har lavet en menneskeknude, skal de samarbejde om at løsne knuden, så den bliver til en cirkel igen. De må stadig ikke slippe hinandens hænder.
SLUTØVELSE - LYT OG SLAP AF
Cirka 5 minutter
Formål med øvelsen
At eleverne på en stille og rolig måde får samlet deres tanker og viden om dagens tema.
Materialer til øvelsen
- Musik til slutøvelsen (af Mads Engell).
Øvelsesvejledning - sådan gør du
- Fortæl eleverne, at du sætter et musikstykke på (det samme, som I hører efter hvert modul), og at de nu skal sidde og slappe af og tænke over det, de har lært, og det, I har snakket om i dag. Fortæl eleverne, at de gerne må lukke øjnene, hvis de vil.