Modul 4A: Grænser

Intro

Modulet berører særligt følgende rettigheder fra Børnekonventionen:
Dette modul handler primært om disse to kategorier fra børnerettighedsplakaten: ‘Du har ret til at have det godt’ og ‘Du har ret til at være dig selv’.

Voksne skal hjælpe og beskytte børn, så de trives, udvikler sig sundt og er trygge (artikel 5, 6, 26 + 27).

Børn har ret til at give udtryk for deres følelser og meninger og at få dem respekteret – så længe de ikke forskelsbehandler eller undertrykker andre. Børn har ret til at søge, modtage og videregive information (artikel 12, 13 + 17).

Børn har ret til privatliv (artikel 16).

Læringsmål i modul 4A:

Eleverne ved, at der kan være forskel på egne og andres grænser
Eleverne ved, at det er okay at sige fra, hvis deres grænser bliver overtrådt
Eleverne kender til handlemuligheder, hvis nogen overskrider deres personlige grænse

Overblik over modul 4A:

Startleg: Mærk dig selv (5 minutter)
Opsamling fra sidst og introduktion til ugens tema (5 minutter)
4. kapitel af historien ’Agernskoven’ (5 minutter)
Snak om grænser (5 minutter)
Temaøvelse 1: Hvor går grænsen? (10 minutter)
Temaøvelse 2: Usynlige grænser (10 minutter)
Slutøvelse: Lyt og slap af (5 minutter)

Materialeliste til modul 4A:

Whiteboard/tavle
4. kapitel af ‘Agernskoven’
Musik til slutøvelsen (Af Mads Engell)

Indledning til fagperson

Dette tema bygger videre på det foregående tema om følelser og skærper elevernes bevidsthed om fysiske og psykiske grænser. Når elever er bevidste om og kender deres egne grænser, kan de også bedre aflæse og respektere andres. Grænser er personlige, og derfor er det vigtigt, at eleverne bliver præsenteret for konkrete handlemuligheder, når de oplever, at deres grænser bliver overskredet.

Ugens tema har fokus på grænseoverskridende adfærd – både offline og online. Børn bevæger sig ofte på digitale arenaer, og tonen i onlinesamtaler kan indimellem være hård. Samtidig kan det være svært at aflæse hinandens grænser og følelser, når kommunikationen foregår online. Det er derfor vigtigt, at eleverne får en forståelse for, at grænser både kan overskrides i det fysiske møde, og når man sidder på hver sin side af en skærm.

Red Barnet anbefaler, at I på forhånd har drøftet og aftalt i klasseteamet og med skoleledelsen, hvordan I vil gribe det an, hvis en elev fortæller, at han/hun har været udsat for vold eller anden krænkende handling – eller hvis I undervejs i forløbet bliver bekymrede for en eller flere elevers trivsel, fordi I får mistanke om, at de bliver udsat for vold eller seksuelle overgreb hjemme. Læs mere i afsnittet ’Vold og seksuelle overgreb’ i ’Kom godt i gang med STÆRKE SAMMEN’ (Til mellemtrin), og se filmen ’Videoguide til fagpersoner’.

I alle moduler vil der efter temaøvelsen/-øvelserne være en supplerende øvelse. Denne øvelse er den samme i A- og B-modulet. Øvelsen er ikke tænkt som en del af dagens program, men kan bruges, hvis eleverne har brug for at skifte fokus eller bevæge sig lidt.

Hvor ofte sker det?

Antallet af børn og unge, der har været udsat for vold og seksuelle overgreb, er omfattet af et mørketal, fordi det ikke er alle overgreb, der bliver opsporet af myndighederne eller på anden vis. Det er derfor ikke muligt at angive det reelle omfang i Danmark. Der findes dog datakilder, som på forskellig vis kaster lys over omfanget. Undersøgelser viser, at vold og seksuelle krænkelser og overgreb mod børn ikke kun bliver begået af voksne. Overgrebene finder også sted i skolen blandt eleverne. Både når det kommer til fysiske og digitale krænkelser, oplever mange børn og unge at blive krænket af andre børn og unge.

Startleg

Startleg: Mærk dig selv (5 minutter)

Formål: Eleverne mærker sig selv og egen krop. Øvelsen bringer eleverne ned i tempo og sænker dermed deres arousal*. Det skærper deres opmærksomhed og koncentrationsevne.

*Arousal betyder ’vågenhed’ og betyder i denne sammenhæng at ‘komme ned i gear’.

Beskrivelse:

Fortæl eleverne, at I nu skal lave en lille startøvelse sammen, hvor I skal mærke jer selv.
Bed eleverne om at rejse sig op og stå med let spredte ben. Forklar, at du nu vil sige og gøre nogle ting, som de også skal gøre.
Start med at tage armene op over hovedet og ryste dem. Mens I ryster armene, lader I dem arbejde sig ned mod fødderne. Når I når fødderne, klapper I jer på forsiden af benene og videre op ad lårene, op over maven og brystet for til sidst at ende med et klap på skuldrene.
Tag en dyb indånding, og mens I ånder ud, lader I armene falde ned langs siden af kroppen.
Træk vejret dybt ind, og ånd langsomt ud et par gange.
Læg derefter begge hænder oven på hovedet, og tryk let ned, så I kan mærke hovedets form. Flyt hænderne ned, og mærk kinder og ører med håndfladerne. Flyt hænderne et par gange, så I får mærket hele ansigtet og baghovedet.
Læg nu den ene hånd på modsatte skulder, og før den langsomt ned over armen. Sørg for at trykke let ned med hånden, så I får mærket både overarm, albue, underarm og håndryg. Gentag øvelsen med den anden hånd på modsat skulder og arm.
Læg hænderne på brystet, og tag en dyb indånding. Tryk let ind mod brystkassen, mens I ånder ud, og gentag derefter øvelsen på maven. Træk vejret ind, og mærk, hvordan luften får maven til at spile sig ud, og pust langsomt ud, mens maven glider ind på plads igen.
Placér en hånd på hvert lår, og træk vejret ind. Mens I ånder ud, fører I langsomt hænderne ned over lår, knæ og underben. Hvis I kan nå helt ned og lade dem hvile på oversiden af fødderne, er det fint – ellers stopper I bare, når I ikke kan nå længere.
Vend tilbage til stående position, og tag så et par sidste dybe ind- og udåndinger. Mærk, hvordan kroppen bliver rolig og afslappet og klar til at gå i gang med STÆRKE SAMMEN.

Alternativ:
Hvis du vurderer, at eleverne har brug for at komme op i gear i stedet for ned i gear, inden I går i gang med dagens modul, kan du vælge at lege ’Regnvejr’ i stedet for. I regnvejrslegen mærker eleverne også sig selv og deres egne kroppe, dog i et hurtigt tempo i stedet for et langsomt.

Beskrivelse:

Alle står i en cirkel
Forklar børnene, at de skal gøredet samme som dig:
- Gnid hænderne sammen
- Bank med højre finger på venstre håndflade
- Bank med to fingre
- Bank med tre fingre
- Klap i hænderne
- Stamp med fødderne i gulvet
- Stamp hurtigere – regnen tager til
- Regnen tager af – stamp langsomt
- Klap i hænderne
- Bank med tre fingre – to – en
- Gnid hænderne sammen
- Stå stille, og mærk hele kroppen (10-15 sekunder)

Ugens tema

Opsamling fra sidst og introduktion til dagen (5 minutter)
Indled modulet med en kort opsamling på, hvad eleverne arbejdede med i det foregående modul. Spørg fx, om de kan huske, hvad der skete i ‘Agernskoven’, eller hvad det var for nogle øvelser, I lavede, for at genaktivere elevernes hukommelse. Spørg dem, om der er noget, de har tænkt på efterfølgende.

Fortæl eleverne, at ugens tema handler om grænser, og tal med dem om, hvad grænser er for noget. Grænser kan være svære at definere, fordi vi ikke kan se dem; vi kan kun mærke dem. Men ordet grænse kan også være svært at forstå, fordi det både er det, som skiller to lande fra hinanden, men det kan også være i forhold til, hvor tæt vi må komme på hinanden. Ugens tema handler om personlige grænser, og om hvordan vi kan sige fra, hvis vi oplever, at nogen overskrider vores grænser.

Fortæl eleverne, at alle har grænser, og at grænser er personlige. Det, som er rart for nogle, kan være ubehageligt for andre. Der er derfor ikke nogen, som må bestemme over andres grænser. Fortæl, at de sikkert godt kender til det at få deres grænser overtrådt, fordi de fleste indimellem oplever det. Fx hvis en person, vi ikke kender, giver os et kram, eller hvis nogen råber os ind i hovedet. Når vores grænser bliver overtrådt, er det næsten altid ubehageligt, og det er heller ikke rart, hvis vi finder ud af, at vi er kommet til at overskride andres grænser. Derfor handler dagens program om at blive bevidst om vores grænser, så vi både kan passe på os selv og passe på andre.

Fortæl eleverne, at I i dagens temaøvelse skal arbejde med grænser og øve os i at sige fra på en god måde.

4. Kapitel af ‘Agernskoven’ (5 minutter)

Materialer:

4. kapitel af ‘Agernskoven’.

Beskrivelse:

Læs 4. kapitel af ‘Agernskoven’ op for eleverne, eller afspil den fra lydfil.
Når du har læst dagens kapitel, så snak med eleverne om refleksionsspørgsmålene, som du finder efter dagens kapitel.

Pil og Birke i Agernskoven

Af Lise J. Qvistgaard

4. kapitel, hvor Pil besøger Elle og får ballade derhjemme…

Der var hyggeligt i Elles hule. Den var bygget øverst oppe i en gammel, knortet rødel, så der var en vidunderlig udsigt over hele Agernskoven. En sød duft af hyldebær fyldte rummet, og Pil sad nu og så ud over trætoppene. Skoven var stadig grøn, men flere steder var nogle af bladene så småt ved at skifte farve til gul og rød. Elle fulgte Pils blik.

”Ja, det bliver snart efterår,” sagde hun, som om hun kunne læse Pils tanker. Pil nikkede og måtte blinke flere gange for at holde tårerne tilbage. Hun havde slet ikke lyst til at skulle i vinterhi, når sneen begyndte at falde.

Elle skænkede en kop brændenældete op til Pil og satte sig derefter ned.

”Har du lyst til at fortælle, hvad du blev så ked af og vred over?” spurgte hun.

Pil trak på skuldrene og sank en klump. Elle var så rar, men det var svært at forklare, og hun var heller ikke sikker på, at det var en god idé at fortælle andre om, hvad der skete derhjemme. Det var ikke noget, de havde talt om, men hun var sikker på, at hendes mor og far ikke ville bryde sig om det, hvis hun fortalte andre om, hvordan hun havde det.

”Jeg ved det ikke,” sagde hun stille. ”Det var bare på grund af noget, vi talte om ovre i skolen.”

”Er der da nogen, som driller dig eller ikke er søde ved dig?” spurgte Elle venligt.

Pil rystede på hovedet. ”Nej, nej – slet ikke,” svarede hun hurtigt. ”Jeg kan rigtig godt lide min skole. Det var bare fordi.” Så gik hun i stå og så ned i bordet.

”Hmm,” sagde Elle blidt, ”men uanset, hvad der er sket, så lyder det altså ikke så rart. Det så ud, som om du kæmpede med virkelig mange følelser, da jeg mødte dig.”

Pil svarede ikke, og de sad lidt i tavshed.

”Ved du hvad,” sagde Elle, ”du behøver ikke at fortælle mig om det lige nu, hvis du ikke har lyst. Nogle gange, kan det være svært at fortælle andre om, hvordan man har det, men jeg synes ikke, at du skal gå rundt alene og være ked af det.”

Hun tænkte sig om. ”Er det noget, du kunne have lyst til at snakke med mor og far om?”

Pil trak på skuldrene. Det havde hun slet ikke lyst til, men det kunne hun jo ikke så godt sige.

”Det ved jeg ikke rigtig,” sagde hun. ”Måske.”

Elle så hende ind i øjnene og smilede.

”Du behøver jo heller ikke at beslutte det lige nu,” sagde hun. ”Nogle gange kan man også godt bare have brug for lidt tid til at sunde sig.”

Elle skiftede emne: ”Måske har du lyst til at smage lidt af min nybagte hyldebærkage?” spurgte hun.

”Jo tak,” sagde Pil, ”den dufter i hvert fald rigtig godt.”

Elle lo og rejste sig for at hente kagen.

Da Pil lidt senere gik hjem, var hun i meget bedre humør. Det havde været rigtig hyggeligt oppe hos Elle, og hun glædede sig til at fortælle mor, far og Birke om besøget. Elle havde sagt, at hun altid var velkommen, og at hun bare kunne kigge forbi, hvis hun havde lyst. Det var begyndt at blæse op, men heldigvis lå Elles gamle træ tæt på deres hule, så hun var snart hjemme.

I samme øjeblik, Pil åbnede døren til hulen, jog et kraftigt vindpust gennem skoven. Dørhåndtaget, som Pil holdt fast i, blev flået ud af hendes hånd, og døren røg op med et brag.

”HVAD SKER DER HER?” brølede en vred stemme.

Pil skyndte sig ind og lukkede døren.

”Undskyld, far,” råbte Pil, ”det var ikke med vilje. Det var vinden, der rev den ud af hånden på mig.”

Men det var for sent, hendes far stod allerede og pegede på reden.

”Jeg gider simpelthen ikke høre flere af dine dumme undskyldninger,” sagde han. ”Jeg er så træt af, at du aldrig kan passe på noget som helst. Gå over i din rede, og bliv der.”

”Det var altså ikke med vilje,” gentog Pil stille.

”Nej,” sagde hendes far surt, ”det var med vinden, kan jeg forstå, men så må du jo lære at holde ordentlig fast.”

Pil vendte ryggen til far og kravlede op i sin rede. Det sved i øjnene, men hun ville ikke græde. Hun havde grædt nok for i dag.

”Det er IKKE i orden, at du bliver så sur, når det bare var et uheld,” hviskede Pil ud i luften. Hendes far hørte det ikke, alligevel føltes det godt at sige det. Træt rullede hun sig sammen til en lille kugle og puttede sig ned i de bløde dun. Efter lidt tid kom Pils mor hen til reden og strøg hende blidt over håret.

”Så, så,” sagde hun stille, ”jeg ved godt, du ikke kunne gøre for det. Men du kender jo far. Han skal nok blive god igen, han skal bare lige have lidt tid for sig selv.”

”Det ved jeg,” sagde Pil, ”men det er altså ikke rart, når han bliver så gal. Jeg synes ikke, det er retfærdigt.”

Hendes mor rystede på hovedet. ”Nej,” hviskede hun, ”det er det heller ikke. Hør her, op med humøret: Jeg skal nok prøve at snakke med ham om det.”

”Jeg havde endda samlet nødder med hjem og alt muligt,” sagde Pil.

”Det var sødt af dig,” sagde mor, ”og det bliver far også glad for, men bliv du liggende her, så taler jeg med ham lige om lidt.”

Refleksionsspørgsmål til dagens kapitel:

I dette kapitel besøger Pil naboalfen Elle, inden hun går hjem. Hvilken forskel er der på stemningen de to steder?
Hvordan er der hjemme hos Elle? Og hvordan er der hjemme hos Pil?
Hvad tænker I om den måde, Pils mor opfører sig på?
Hvilke følelser tror I, at Pil har, da hun ligger i sin rede?
Hvad mener I om Pils far?
Synes I, at han hjælper Pil?

Temaøvelse 1

Temaøvelse 1: Hvor går grænsen? (10 minutter)

Formål: Eleverne bliver opmærksomme på deres egne fysiske grænser.

Beskrivelse:

Fortæl eleverne, at I skal lave en øvelse, hvor de skal være opmærksomme på deres egne grænser. I skal lave øvelsen tre gange, men på forskellige måder hver gang.
Start med at inddele eleverne i makkerpar.
Eleverne skal stille sig i to rækker, så de står over for deres makker med ca. to meter imellem sig.
Fortæl, at først skal eleverne i den ene række strække deres ene arm ud mod deres makker i den anden række og derefter gå langsomt frem mod makkeren.
Når den elev, der ikke rækker hånden frem, synes, makkerens arm kommer for tæt på, siger han/hun stop.
Herefter bytter de roller, så det nu er den anden række, der strækker armen frem og går hen mod den anden.
Nu skal I lave den samme øvelse igen, men i stedet for at sige stop, skal I nu skubbe den andens hånd væk (ikke hårdt!). Den første række starter igen, og bagefter bytter I.
Fortæl nu eleverne, at det nogle gange kan være svært at sige fra, hvis man føler, at ens grænser bliver overskredet. Husk, at grænser handler om at passe på både sig selv og på andre.
Giv eleverne en sætning, som de skal sige, når deres makkers hånd kommer for tæt på. ‘Jeg synes ikke, det er rart. Jeg vil gerne have, at du stopper’. Sig til eleverne, at det er en god sætning at have øvet sig på, og at de også gerne må bruge den i andre sammenhænge end denne øvelse:
Lav øvelsen en gang til, og når I synes, at den andens hånd kommer for tæt på, så siger I hjælpesætningen.
Når alle eleverne har sagt hjælpesætningen, så bed eleverne om at sætte sig ned på gulvet.
Spørg eleverne om følgende:
1. Hvordan føles det, når den andens hånd kommer for tæt på?
2. Hvordan føles det, når hånden bliver skubbet væk?
3. Hvordan føles det at skubbe den andens hånd væk?
4. Hvordan føles det at sige hjælpesætningen?
5. Kan I finde på andre gode hjælpesætninger?

Afrunding:
Fortæl eleverne, at det aldrig er til at vide, hvor andres fysiske grænser går, men en god huskeregel er, at man ikke skal gå tættere på end en udstrakt arm. Det gælder især, når det er en person, man ikke kender meget godt. Det er også forskelligt, hvor ens personlige grænser går. Det kan ændre sig fra situation til situation og fra person til person, eksempelvis hvis man bliver talt til på en måde, som man ikke bryder sig om. Det er også vigtigt at huske, at man har grænser, når man er sammen fysisk, men også online.

Temaøvelse 2

Temaøvelse 2: Usynlige grænser (10 minutter)

Formål: Eleverne bliver opmærksomme på forskelle og ligheder på grænser online og offline.

Beskrivelse:

Fortæl eleverne, at den næste øvelse handler om at sige ting, som ikke er rare at høre og måske heller ikke rare at sige. Eleverne skal sige tingene til dig og ikke til hinanden.
Fortæl eleverne, at det ikke er alle, der skal sige noget til dig. Spørg eleverne, om der er nogen, der melder sig frivilligt (4-6 stykker er nok). Resten af klassen er detektiver, og deres opgave er at lægge mærke til, hvordan det er at høre andre sige sådan noget, og også gerne kigge på både den, der siger det og får det af vide.

VIGTIGT: Fortæl klassen, at det her er en øvelse. De elever, som skal sige noget til dig, skal ikke være bange for, at du er sur på dem bagefter.
Fortæl eleverne, at de skal sige den samme ting to gange. Først, hvor du og eleven står med ryggen til hinanden, og bagefter, hvor I kigger på hinanden.
Fortæl den første elev, hvad han/hun skal sige til dig (se liste med forslag nedenfor).
Fortsæt, indtil alle de elever, som meldte sig frivilligt, har sagt en sætning til dig.
Fortæl eleverne, at de lige skal sidde et øjeblik og tænke over øvelsen.
Snak efterfølgende med eleverne om:
1. Hvordan var det at sige sådan til en anden, som man ikke kan se i øjnene?
2. Hvordan var det at sige sådan til en anden, når man kigger vedkommende i øjnene?
3. Hvordan føles det at høre andre sige sådan til andre?
4. Er der noget, detektiverne lagde mærke til?
5. Hvorfor skulle du og eleven stå med ryggen til hinanden?
6. Er der forskel på, hvad I vil sige til hinanden, når I spiller spil/snakker med hinanden online, og hvis I ser hinanden i skolegården? Hvorfor/hvorfor ikke?
7. Hvordan var det at sige sådan til en anden, som man ikke kan se i øjnene?
Saml op på øvelsen, og fortæl eleverne, at når man eksempelvis spiller spil sammen online, kan man jo ikke se hinanden i øjnene, men derfor kan det stadig være rigtig ubehageligt, hvis der er nogen, som siger noget grimt.

Forslag til sætninger, eleverne skal sige til fagpersonen:

Du er en stor idiot
Fuck af med dig
Du er megairriterende
Du ødelægger altid alting
Hvornår fatter du, at du er dum?
Skrid

Afrunding:
Snak med eleverne om, at vores grænser ikke kun kan blive overskredet, når vi står over for hinanden, men at det meget tit også sker, at grænser bliver overskredet online. Det er sværere at fornemme hinandens grænser, når vi ikke kan se hinanden. Men hvis der er noget, der giver os en klump i maven, så skal vi sige fra, både når vi er i samme lokale, og når vi møder hinanden på internettet. Det kan I blandt andet gøre ved at bruge hjælpesætningen: ‘Jeg synes ikke, det er rart. Jeg vil gerne have, at du stopper’.

Supplerende øvelse

Supplerende øvelse – Menneskeknuden (10 minutter)

Beskrivelse:

Denne leg minder om ’kluddermor’.
Bed børnene om at danne en cirkel i grupper af maks. otte.
Forklar, at børnene skal lave en ’menneskeknude’ og derefter samarbejde om at løsne knuden igen.
Alle børnene skal tage hinanden i hænderne.
De skal nu vikle cirklen sammen til en knude ved at blande sig mellem hinanden, kravle over eller under hinandens arme, dreje rundt osv. uden at slippe hinandens hænder.
Når børnene har lavet en menneskeknude, skal de samarbejde om at løsne knuden, så den bliver til en cirkel igen. De må stadig ikke slippe hinandens hænder.

Slutøvelse

Slutøvelse: Lyt og slap af (5 minutter)

Formål: At eleverne på en stille og rolig måde får samlet deres tanker og viden om dagens tema.

Materialer:

Musik til slutøvelsen (Af Mads Engell)

Beskrivelse:

Fortæl eleverne, at du sætter et musikstykke på (det samme, som I hører efter hvert modul), og at de nu skal sidde og slappe af og tænke over det, de har lært, og det, I har snakket om i dag. Fortæl eleverne, at de gerne må lukke øjnene, hvis de vil.