Modul 3A: Følelser

Modulet berører særligt følgende rettigheder fra Børnekonventionen:  
Dette modul handler primært om disse tre kategorier fra børnerettighedsplakaten: ‘Du har ret til at være dig selv’, ‘Du har ret til at lære og udvikle dig’ og ‘Du har ret til at være dig selv’.  

Voksne skal hjælpe og beskytte børn, så de trives, udvikler sig sundt og er trygge (artikel 5, 6, 26 + 27). Børn har ret til at give udtryk for deres følelser og meninger og at få dem respekteret – så længe de ikke forskelsbehandler eller undertrykker andre (artikel 12 + 13). De beslutninger, der træffes i forhold til et barn, skal tage hensyn til, hvad der er bedst for barnet. Staten skal have nogle regler, der beskytter børn og sikrer, at børn trives (artikel 3). Børn har ret til privatliv (artikel 16). Retten til at bestemme over sin egen krop (artikel 34). 

Børn, der kan sætte ord på deres følelser, er generelt også bedre til at håndtere og handle hensigtsmæssigt ud fra dem. Børn lærer at sætte ord på deres følelser gennem gode relationelle samspil, hvor de voksne (og jævnaldrende) er lydhøre og indfølende. Det er en dynamisk proces over tid, som fortsætter hele livet igennem1. 

Modulerne inden for temaet følelser lægger op til – gennem dialog, konkrete eksempler og øvelser – at styrke elevernes viden om følelser på et mere overordnet niveau, herunder: 

• at opmuntre eleverne til at tale om og sætte ord på mange forskellige følelser.  
• at undersøge, hvordan de kan udtrykke følelser med kroppen. 
• at illustrere, at følelser ændrer sig over tid, og at de ofte har et vigtigt budskab til os. 
• at reflektere over, hvorfor det kan være godt at tale med andre, som man er tryg ved, om sine følelser. 

Det er med til at styrke eleverne i at lytte til deres følelser og reagere på dem, når de får skærpet deres bevidsthed om, at deres kropsfornemmelser og følelser ofte fungerer som vigtige budbringere. Det kan fx gøre dem bevidste om, at de skal søge hjælp hos andre. Eleverne kan også blive bedre til at genkende følelser hos andre, så de fx bliver i stand til at stoppe i tide, inden de overskrider andres grænser. Eller de kan aflæse, om en kammerat har brug for hjælp. 

I alle moduler vil der efter temaøvelsen/-øvelserne være en supplerende øvelse. Denne øvelse er den samme i A- og B-modulet. Øvelsen er ikke tænkt som en del af dagens program, men kan bruges, hvis eleverne har brug for at skifte fokus eller bevæge sig lidt. 

Forberedelse til fagperson
Alt efter klassetrin og elevernes motoriske og kognitive evner kan det være en god idé, at du på forhånd klipper skabelonen til terningen i temaøvelsen ud til eleverne, da dette ellers kan tage for meget af tiden i øvelsen. 

Startleg: Mærk dig selv (5 minutter)

Formål: Eleverne mærker sig selv og egen krop. Øvelsen bringer eleverne ned i tempo og sænker dermed deres arousal*. Det skærper deres opmærksomhed og koncentrationsevne.

*Arousal betyder ’vågenhed’ og betyder i denne sammenhæng at ‘komme ned i gear’.

Beskrivelse:

1. Fortæl eleverne, at I nu skal lave en lille startøvelse sammen, hvor I skal mærke jer selv.
2. Bed eleverne om at rejse sig op og stå med let spredte ben. Forklar, at du nu vil sige og gøre nogle ting, som de også skal gøre.
3. Start med at tage armene op over hovedet og ryste dem. Mens I ryster armene, lader I dem arbejde sig ned mod fødderne. Når I når fødderne, klapper I jer på forsiden af benene og videre op ad lårene, op over maven og brystet for til sidst at ende med et klap på skuldrene.
4. Tag en dyb indånding, og mens I ånder ud, lader I armene falde ned langs siden af kroppen.
5. Træk vejret dybt ind, og ånd langsomt ud et par gange.
6. Læg derefter begge hænder oven på hovedet, og tryk let ned, så I kan mærke hovedets form. Flyt hænderne ned, og mærk kinder og ører med håndfladerne. Flyt hænderne et par gange, så I får mærket hele ansigtet og baghovedet.
7. Læg nu den ene hånd på modsatte skulder, og før den langsomt ned over armen. Sørg for at trykke let ned med hånden, så I får mærket både overarm, albue, underarm og håndryg. Gentag øvelsen med den anden hånd på modsat skulder og arm.
8. Læg hænderne på brystet, og tag en dyb indånding. Tryk let ind mod brystkassen, mens I ånder ud, og gentag derefter øvelsen på maven. Træk vejret ind, og mærk, hvordan luften får maven til at spile sig ud, og pust langsomt ud, mens maven glider ind på plads igen.
9. Placér en hånd på hvert lår, og træk vejret ind. Mens I ånder ud, fører I langsomt hænderne ned over lår, knæ og underben. Hvis I kan nå helt ned og lade dem hvile på oversiden af fødderne, er det fint – ellers stopper I bare, når I ikke kan nå længere.
10. Vend tilbage til stående position, og tag så et par sidste dybe ind- og udåndinger. Mærk, hvordan kroppen bliver rolig og afslappet og klar til at gå i gang med STÆRKE SAMMEN.

Alternativ:
Hvis du vurderer, at eleverne har brug for at komme op i gear i stedet for ned i gear, inden I går i gang med dagens modul, kan du vælge at lege ’Regnvejr’ i stedet for. I regnvejrslegen mærker eleverne også sig selv og deres egne kroppe, dog i et hurtigt tempo i stedet for et langsomt.

Opsamling fra sidst og introduktion til ugens tema (5 minutter)
Indled modulet med en kort opsamling på, hvad eleverne arbejdede med i det foregående modul. Spørg eksempelvis, om de kan huske, hvad der skete i ‘Agernskoven’, eller hvad det var for nogle øvelser, I lavede, for at genaktivere elevernes hukommelse. Spørg eleverne, om der er noget, de har tænkt på efterfølgende.

Fortæller herefter, at klassen i denne uge skal arbejde med de rettigheder, der omhandler retten til at have det godt, retten til at give udtryk for sine følelser og meninger samt retten til, at voksne beskytter og hjælper alle børn til at trives, udvikle sig og være trygge.

Ugens tema hedder ’Følelser’ og handler om alle former for følelser.

Gennemgå dagens modul med eleverne, og fortæl, at I skal lave en følelsesterning.

3. Kapitel af ‘Agernskoven’ (5 minutter)

Materialer:

• 3. kapitel af ‘Agernskoven’

Beskrivelse:

1. Læs 3. kapitel af ‘Agernskoven’ op for eleverne, eller afspil den fra lydfil.
2. Når du har læst dagens kapitel, så snak med eleverne om refleksionsspørgsmålene, som du finder efter dagens kapitel.

Refleksionsspørgsmål til dagens kapitel:

• Pils humør skifter meget i dette kapitel. Hvilke følelser lagde I mærke til, at hun havde?
• Hvorfor tror I, at hun føler, som hun gør?
• Hvad får hendes følelser til at ændre sig?
• Kender I selv til, at følelser nogle gange kan skifte meget hurtigt?
• Hvad kan få jeres eget humør til at ændre sig?
• Er der nogle følelser, I synes, er svære at have?
• Hvad kan man gøre, hvis man har nogen svære følelser?
• Hvordan kan man hjælpe andre, der har svære følelser?
• Hvordan kan man selv bede om hjælp, hvis man har svære følelser?

Formål: Eleverne får forklaret de fem grundfølelser og får en forståelse af, hvordan de kan vise følelser.

Materialer:

• Billeder af 'De fem grundfølelser' på smartboard

Beskrivelse:

1. Spørg eleverne, om de kan nævne nogle følelser.
2. Skriv alle elevernes bud op på tavlen.
3. Fortæl eleverne, at der er fem grundfølelser, som er dem, I skal arbejde med i dag.
4. Vis eleverne de fem grundfølelser på smartboard, og forklar undervejs, hvad de betyder. Se beskrivelse af de fem grundfølelser i boksen nedenfor.
5. Snak med eleverne om, hvordan de kan se, hvad andre føler.

Følelser er på en måde kroppens og hjernens måde at fortælle os noget på. Følelser er noget, vi som regel mærker i kroppen. Nogle gange kan det være svært at vise, hvordan vi rigtigt har det, og vi kan derfor se ud, som om vi er glade, selvom vi i virkeligheden er kede af det. Grunden til, at vi nogle gange viser en anden følelse, end hvordan vi rigtigt har det, kan være for at beskytte os selv, eller hvis vi ikke har lyst til, at andre skal vide, at der er noget galt. Et eksempel, som mange børn nok kender, er situationen, hvor de på en indkøbstur bliver væk fra deres forældre. Ofte bliver forældrene vrede, når alle endelig har fundet hinanden igen, og kan finde på at råbe: ‘DU MÅ IKKE LØBE VÆK,’ selvom de i virkeligheden bare har været bange for, at der skulle være sket noget alvorligt.

På den måde kan følelser nogle gange se ud som noget, men i virkeligheden dække over en anden følelse. Og nogle gange kan det være svært at vide, hvad det er for nogle følelser, vi har i kroppen. Det er en vigtig pointe, at der ikke findes forkerte følelser, selvom følelser sagtens kan være ubehagelige og nogle gange få os til at gøre noget dumt, som vi ikke ville have gjort, hvis vi havde nået at tænke os om.

Følelser er personlige, og ingen kan bestemme over, hvordan andre skal føle. Så når nogen siger, at de har følt et eller andet, så må vi gå ud fra, at det er rigtigt, selvom vi måske selv havde en anden følelse i situationen. Vi oplever ting forskelligt, og det er helt i orden.

Nogle mennesker har nemt ved at fortælle og vise, hvordan de føler, og andre har sværere ved det, men vi kan ikke tvinge andre til at vise eller fortælle os, hvordan de har det.

Tips til fagpersonen:
Du kan evt. se Pixars animationsfilm ‘Inderst inde’ sammen med klassen. Den handler om de fem grundfølelser. Vær opmærksom på at følge op på filmen med klassen bagefter, da den kan påvirke nogle elever meget.

Temaøvelse: Forskellige følelser (20 minutter) 

Formål: At eleverne gennem en kropslig aktivitet får mulighed for at tænke over og udtrykke, hvordan følelser ser ud for dem.

Materialer:

• Udklippet ‘følelsesterning’ til alle elever (Obs. Denne del skal være gjort inden modulet, da det tager lidt tid)
• Lim til alle elever
• Tusser/farveblyanter
• Billede af de fem grundfølelser

Beskrivelse:

1. Fortæl eleverne, at I nu skal lave en følelsesterning. Eleverne skal samle deres egen terning og lime den sammen.
2. Vis skabelonen til eleverne.
3. Fortæl eleverne, at de skal skrive deres navn i den firkant med Red Barnets logo, og herefter skal de tegne de fem grundfølelser – en i hver firkant.
4. Del de udklippede terningeskabeloner og en limstift ud til alle elever.
5. Lad billedet af de fem grundfølelser være på whiteboardet, imens eleverne arbejder med deres terninger.
6. Fortæl eleverne, at I skal arbejde med klassens følelsesterning næste gang.
7. Bed eleverne om at vise deres terning til deres sidemakkere, så alle har mulighed for at kigge på en andens terning.
8. Indsaml elevernes følelsesterninger, og fortæl dem, at de får dem igen, næste gang I arbejder med STÆRKE SAMMEN.

Variation:
Hvis du vurderer, at øvelsen er for svær eller vil tage for meget tid for dine elever, kan I i stedet for bruge arbejdsarket ’Følelsesark – modul 3A’. Eleverne tegner stadig de forskellige følelser i hver boks og vælger derefter hvilke(n) følelse(r), de vil vise for klassen. Eleverne får på den måde stadig mulighed for at vise, gætte og forholde sig til egne og andres følelser, men uden at skulle lave terningen.

OBS til fagpersonen:
Du skal også lave en terning. Det er en god idé at have lavet denne inden modulet, så du kan vise den frem til eleverne og samtidig have tid til at hjælpe eleverne undervejs.

Du skal ikke skrive dit navn på din terning. Terningen skal bruges i modul 3B – så gem den til næste gang! Hvis ikke eleverne laver deres egne terninger, skal du stadig lave en ’voksenterning’, som I skal bruge i modul 3B.

Supplerende øvelse – Send et håndtryk rundt (5-10 minutter)

Beskrivelse:

1. Alle holder hinanden i hånden og står i en cirkel.
2. Den voksne vender sig mod venstre og får øjenkontakt med barnet ved siden af, samtidig med at han/hun giver barnet et håndtryk. Barnet sender håndtrykket videre ved at få øjenkontakt til den person, der står til venstre for ham/hende, og give vedkommende et håndtryk. Håndtrykket skal sendes hele vejen rundt i cirklen.
3. Efter en runde kan I udvide legen med at sende et par håndtryk afsted i samme retning og evt. et håndtryk i modsat retning og variere tempo og energi i gruppen.
4. Husk at slutte legen af i et stille og roligt tempo.

Variation:
I stedet for et håndtryk kan I sende et ansigtsudtryk rundt, der illustrerer en bestemt følelse (fx glad, bange, vred, overrasket, trist, spændt, afslappet). Øvelsen kan udvides med at være både ansigtsudtryk og kropsholdning, der sendes rundt. Eller man kan sende et ansigtsudtryk hele vejen rundt uden at benævne følelsen bag. Når ansigtsudtrykket er nået hele vejen rundt, skal børnene gætte, hvilket udtryk det var (fx glæde, sorg, vrede osv.). Slut af med enten at sende et positivt ansigtsudtryk rundt eller med, at alle på samme tid skal vise et positivt ansigtsudtryk.

Slutøvelse: Lyt og slap af (5 minutter) 

Formål: 
At eleverne på en stille og rolig måde får samlet deres tanker og viden om dagens tema. 

Materialer:   

• Musik til slutøvelsen (Af Mads Engell)

Beskrivelse:  

1. Fortæl eleverne, at du sætter et musikstykke på (det samme, som I hører efter hvert modul), og at de nu skal sidde og slappe af og tænke over det, de har lært, og det, I har snakket om i dag. Fortæl eleverne, at de gerne må lukke øjnene, hvis de vil.