Modul 2A: Rettigheder

Modulet berører særligt følgende rettigheder fra Børnekonventionen:  

Dette modul handler primært om disse tre kategorier fra børnerettighedsplakaten: ‘Alle børn har ret’ (og ret til at kende til dem), ‘Du har ret til at lære og udvikle dig’ og ‘Du har ret til at være dig selv’. Rettighederne gælder alle børn (0-18 år). Det er lige meget, hvordan man ser ud, hvad man tror på, osv. Alle skal behandles ligeværdigt (artikel 1 + 2).

Voksne (staten) skal sørge for, at alle børn og voksne får kendskab til Børnekonventionen, og at den bliver respekteret og overholdt (artikel 4 + 42).

Børn har ret til at gå i skole og få en uddannelse. Uddannelsen skal støtte børn i at udvikle sig til ansvarlige og deltagende mennesker og fremme, at børn kender til og respekterer børns rettigheder (artikel 28 + 29).

Børn har ret til at give udtryk for deres følelser og synspunkter, medmindre det krænker andres rettigheder. Barnet har ret til at søge, modtage og videregive information (artikel 12 +13).

Den 20. november 1989 vedtog FN Børnekonventionen. Børn var i forvejen omfattet af de generelle menneskerettigheder, men der var et behov for at sikre børns rettigheder yderligere, og derfor vedtog FN’s generalforsamling konventionen for børns rettigheder. Børnekonventionen sikrer, at alle børn i hele verden har de samme rettigheder. Næsten alle verdens lande har underskrevet Børnekonventionen. Danmark underskrev Børnekonventionen i 1991, dog er den stadig ikke indskrevet i de danske love. Cirka en tredjedel af de danske børn og unge kender ifølge Unicef til børns rettigheder.

Formålet med modulet er at øge elevernes kendskab til FN’s Børnekonvention for dermed at gøre børns rettigheder nærværende i deres liv.

Når eleverne kender deres rettigheder, kan de lettere insistere på, at de bliver overholdt. De har også bedre forudsætninger for at sætte egne grænser, respektere andres grænser og søge hjælp. Derfor er det en vigtig del af det forebyggende og trivselsfremmende arbejde i skolen at sætte fokus på børns rettigheder.

Kendskab til egne rettigheder og det ansvar, der følger med, er også en del af børns almene dannelse og en forudsætning for at udvikle demokratisk medborgerskab. Eleverne skal med andre ord blive bevidste om, at de både er en del af mindre, lokale fællesskaber som fx klassefællesskabet og en del af samfundet ligesom alle andre borgere. Afslutningsvis er det vigtigt, at eleverne ved, at staten har forpligtet sig til at beskytte alle (børn og voksne), men at de også kan få hjælp og støtte hos de voksne og jævnaldrende, som de kender.

Alle moduler i STÆRKE SAMMEN relaterer sig til artikler fra FN’s Børnekonvention.

I alle moduler vil der efter temaøvelsen/-øvelserne være en supplerende øvelse. Denne øvelse er den samme i A- og B-modulet. Øvelsen er ikke tænkt som en del af dagens program, men kan bruges, hvis eleverne har brug for at skifte fokus eller bevæge sig lidt.

Startleg: Mærk dig selv (5 minutter)

Formål:
Eleverne mærker sig selv og egen krop. Øvelsen bringer eleverne ned i tempo og sænker dermed deres arousal*. Det skærper deres opmærksomhed og koncentrationsevne.

*Arousal betyder ’vågenhed’ og betyder i denne sammenhæng at ‘komme ned i gear’.

Beskrivelse:

1. Fortæl eleverne, at I nu skal lave en lille startøvelse sammen, hvor I skal mærke jer selv.
2. Bed eleverne om at rejse sig op og stå med let spredte ben. Forklar, at du nu vil sige og gøre nogle ting, som de også skal gøre.
3. Start med at tage armene op over hovedet og ryste dem. Mens I ryster armene, lader I dem arbejde sig ned mod fødderne. Når I når fødderne, klapper I jer på forsiden af benene og videre op ad lårene, op over maven og brystet for til sidst at ende med et klap på skuldrene.
4. Tag en dyb indånding, og mens I ånder ud, lader I armene falde ned langs siden af kroppen.
5. Træk vejret dybt ind, og ånd langsomt ud et par gange.
6. Læg derefter begge hænder oven på hovedet, og tryk let ned, så I kan mærke hovedets form. Flyt hænderne ned, og mærk kinder og ører med håndfladerne. Flyt hænderne et par gange, så I får mærket hele ansigtet og baghovedet.
7. Læg nu den ene hånd på modsatte skulder, og før den langsomt ned over armen. Sørg for at trykke let ned med hånden, så I får mærket både overarm, albue, underarm og håndryg. Gentag øvelsen med den anden hånd på modsat skulder og arm.
8. Læg hænderne på brystet, og tag en dyb indånding. Tryk let ind mod brystkassen, mens I ånder ud, og gentag derefter øvelsen på maven. Træk vejret ind, og mærk, hvordan luften får maven til at spile sig ud, og pust langsomt ud, mens maven glider ind på plads igen.
9. Placér en hånd på hvert lår, og træk vejret ind. Mens I ånder ud, fører I langsomt hænderne ned over lår, knæ og underben. Hvis I kan nå helt ned og lade dem hvile på oversiden af fødderne, er det fint – ellers stopper I bare, når I ikke kan nå længere.
10. Vend tilbage til stående position, og tag så et par sidste dybe ind- og udåndinger. Mærk, hvordan kroppen bliver rolig og afslappet og klar til at gå i gang med STÆRKE SAMMEN.

Alternativ:
Hvis du vurderer, at eleverne har brug for at komme op i gear i stedet for ned i gear, inden I går i gang med dagens modul, kan du vælge at lege ’Regnvejr’ i stedet for. I regnvejrslegen mærker eleverne også sig selv og deres egne kroppe, dog i et hurtigt tempo i stedet for et langsomt.

Opsamling fra sidst og introduktion til ugens tema (5 minutter)
Indled modulet med en kort opsamling på, hvad eleverne arbejdede med i det foregående modul. Spørg fx, om de kan huske, hvad der skete i ‘Agernskoven’, eller hvad det var for nogle øvelser, I lavede, for at aktivere elevernes hukommelse. Spørg eleverne, om der er noget, de har tænkt på efterfølgende ift. sidste modul.

Fortæl herefter, at I i denne uge skal arbejde med temaet rettigheder, og at I starter med at tale om, hvad det er.

Gennemgå modulet med eleverne ved at fortælle om rækkefølgen på øvelserne, og definér derefter rettigheder fx ud fra nedenstående forklaring.

Definition af rettigheder til børn:
Du kan fx introducere begrebet rettigheder på denne måde:

Børns rettigheder er en slags regler, der er lavet for at passe på børn. Alle voksne skal overholde de regler, lige meget hvor I verden I bor. Børns rettigheder gælder for alle børn og unge under 18 år, og de gælder i næsten alle lande. Børnerettigheder er altså noget, de voksne ikke kan sige nej til, men noget, som de skal sørge for, bliver overholdt. Det er de voksnes ansvar, at jeres rettigheder bliver respekteret.

En af de rettigheder, I har, er, at I har ret til at kende jeres rettigheder. Og det er en af grundene til, at vi taler om det ovre i skolen. I har også ret til at sige jeres mening og fortælle om, hvordan I har det, så længe det ikke går ud over andres rettigheder. Alle børn har fx krav på at blive behandlet med respekt, uanset om I er store eller små, uanset om I er drenge eller piger, eller om I har et handikap eller tror på en gud, som andre måske ikke tror på.

Men selvom I har ret til at sige jeres mening, så betyder det ikke, at I må sige den alle steder og hele tiden. Det betyder heller ikke, at I får lov til at bestemme alting selv.

2. Kapitel af ‘Agernskoven’ (5 minutter)

Materialer:

• 2. kapitel af ’Agernskoven’,

Beskrivelse:

1. Læs 2. kapitel af ‘Agernskoven’ op for eleverne, eller afspil den fra lydfil.
2. Når du har læst dagens kapitel, så snak med eleverne ud fra refleksionsspørgsmålene, som du finder efter dagens kapitel.

Refleksionsspørgsmål til dagens kapitel:

• Hvor er Pil og Birke henne i dette kapitel, og hvad er planen for deres dag?
• Hvorfor tror I, at de løber så stærkt i starten, når de nu ikke har travlt?
• Er der også rettigheder for menneskebørn, der gælder for alle?
• Lagde I mærke til, at Pil ømmede sig, da hun satte sig ned på numsen?
• I kan ikke vide det, men hvorfor tror I, at hun gjorde det?
• Hvad er der mon sket?

Temaøvelse: Er det en rettighed? (15 minutter) 

Formål: 
Det kan være svært at vide, om noget er en rettighed eller et ønske. Eleverne skal gætte, om udsagnene er det ene eller det andet.  

Materialer:   

• Et stykke rødt papir til alle elever i klassen 
• Et stykke grønt papir til alle elever i klassen 
• Plakaten ‘Alle børn har ret’

Beskrivelse:  

1. Start med at spørge eleverne, om de ved, hvad rettigheder er, og om de godt ved, at børn også har rettigheder. 
2. Vis eleverne plakaten ‘Alle børn har ret’, og fortæl, at I skal snakke om rettigheder både i denne uge, men også i resten af forløbet, og at det er vigtigt, at alle børn kender deres rettigheder. Derfor skal plakaten hænge i klassen, så alle altid kan blive mindet om, at de har rettigheder, og se, hvilke rettigheder man har.  
3. Fortæl eleverne, at de nu skal tage stilling til, om de tror, noget er en rettighed eller bare et ønske. 
4. Forklar eleverne, at du nu vil sige en sætning, og hvis de tror, det er en rettighed, skal de løfte det grønne stykke papir. Hvis de tror, det bare er noget, de kunne ønske sig, skal de løfte det røde stykke papir. 

Variation: 
Hvis du kan mærke, at eleverne har brug for at bevæge sig, kan du i stedet for fortælle eleverne, at hvis de synes, at den oplæste sætning er en rettighed, går de ned i den ene ende af lokalet, og hvis ikke de synes, det er en rettighed, går de hen i den anden ende af lokalet. 

Sætninger du skal læse op:  

Er det en børnerettighed… 

• at jeres forældre eller de voksne i skolen hjælper jer, hvis I er kede af noget? (JA) 
• at gå jeres vej, hvis ikke I har lyst til at være i skole? (NEJ) 
• at de voksne fortæller jer om jeres rettigheder, så I ved, hvad I har ret til? (JA) 
• at sige fra og bede om hjælp, hvis nogen ikke respekterer jeres rettigheder? (JA) 
• at bestemme, hvem I skal arbejde sammen med i timerne? (NEJ) 
• at de voksne ikke gør forskel på drenge og piger? (JA)  
• at voksne ikke må slå børn? (JA) 

Tal med eleverne om, hvorfor noget er en rettighed, og noget er et ønske, og hvordan man kan kende forskel. Forskellen på rettigheder og ønsker kan forklares ved, at rettigheder er ligesom en ramme om et billede; noget, der beskytter en, og noget, der er uden om en, og ønsker er noget inde i en selv. Det kan være svært at kende forskel, særligt hvis ens rettigheder ikke bliver overholdt, for så kan man have et ønske om eksempelvis at få lov til at gå i skole.

Supplerende øvelse – Gør som mig (10 minutter) 

Beskrivelse:

1. Alle står i en cirkel.  
2. Vis en bevægelse (fx klap med hænderne to gange), og bed de andre om at gøre det samme som dig.  
3. Bed barnet ved siden af dig om at finde på en ny bevægelse.  
4. Nu skal alle i gruppen lave både den første og den anden bevægelse (alle i gruppen hjælper hinanden med at huske rækkefølgen).  
5. Sådan fortsætter I med at bygge videre på en sekvens. 
6. Stop legen efter et par elever, da legen ellers vil tage meget lang tid.  

Slutøvelse: Lyt og slap af (5 minutter) 

Formål: At eleverne på en stille og rolig måde får samlet deres tanker og viden om dagens tema. 

Materialer:   

• Musik til slutøvelsen (Af Mads Engell)

Beskrivelse:  

1. Fortæl eleverne, at du sætter et musikstykke på (det samme, som I hører efter hvert modul). De skal nu sidde og slappe af og tænke over det, de har lært, og det, I har snakket om i dag. Fortæl eleverne, at de gerne må lukke øjnene, hvis de vil.