Søg
Indsatser Stærke Sammen – Mellemtrin Modul 5 – At være tryg
Modul 5

at være tryg

INTRODUKTION

Kobling til FN's Børnekonvention
Modulet berører særligt følgende rettigheder fra børnekonventionen: Voksne skal hjælpe og beskytte børn, så de trives, udvikler sig sundt og er trygge (artikel 5, 6, 26 + 27). Voksne (forældre og myndigheder) skal beskytte børn mod alle former for udnyttelse, vold og seksuelle overgreb og hjælpe børn, der har været udsat for dette (artikel 19 + 36). 

Læringsmål

  • Eleverne har viden om, hvad vold er.
  • Eleverne kan give eksempler på forskellige former for fysisk og psykisk vold.
  • Eleverne har viden om, at det er voksnes ansvar at beskytte børn mod vold og hjælpe de børn, der er udsat for vold.

INDLEDNING TIL FAGPERSON

Modulet handler om retten til at trives og være tryg. Eleverne får gennem temaøvelserne mulighed for at reflektere over forskellige former for fysisk og psykisk vold. Med udgangspunkt i fire forskellige videocases skal eleverne samtale om og analysere de konkrete cases med særlig fokus på, hvilke rettigheder der krænkes.

Ved at sætte fokus på temaet i klassen vil eleverne hurtigere kunne identificere, hvis de selv eller nogen, de kender, bliver udsat for vold. Dermed øges muligheden for, at eleverne hurtigere søger relevant hjælp. Når elever bliver mere bevidste om deres grundlæggende rettigheder (herunder retten til, at voksne beskytter dem imod vold), hvad vold er, og hvor de kan søge hjælp, styrkes deres viden og udvides deres handlekompetence.

Modulets tema danner udgangspunkt for at tale om vigtigheden af, at alle i fællesskabet passer på hinanden – både fagpersoner og elever. Det efterfølgende modul 6 vil bygge direkte videre på dette modul og have særlig fokus på elevernes handlemuligheder. Temaet seksuelle overgreb bliver taget op som et separat emne i modul 7.

Undersøgelser viser, at mellem 4 % og 20 % af børn er udsat for fysisk eller psykisk vold i hjemmet i løbet af et år. Mellem 5 % og 12 % er vidne til vold i familien i løbet af et år. Der er derfor en vis sandsynlighed for, at en eller flere elever i klassen har personlige erfaringer med emnet. Det kan vække stærke følelser blandt nogle elever at tale om fysisk og psykisk vold – hvad enten eleverne har personlige erfaringer med emnet eller kender nogle andre, der har. Red Barnet anbefaler, at I, inden I arbejder med modulet, drøfter og forbereder jer på, hvordan I vil håndtere sådanne situationer.

Red Barnet anbefaler derudover, at I på forhånd har aftalt i klasseteamet og med skoleledelsen, hvordan I vil gribe det an, hvis en elev fortæller, at han/hun har været udsat for vold eller anden krænkende handling. Eller hvis I bliver bekymrede for, om en eller flere elever bliver udsat for fysisk eller psykisk vold i hjemmet. 

Modul 5 er udviklet i samarbejde med Sex & Samfund.

Vold

Vold kan både være fysisk og psykisk. Hvis ordet psykisk er for abstrakt for eleverne, kan man forklare, at psykisk vold ikke kan ses eller mærkes uden på kroppen. Det kan mærkes inden i, eksempelvis ved at man bliver ked af det, får ondt i maven eller tror, man ikke dur til noget. Psykisk vold kan også være, hvis børn eller unge bliver truet med vold eller straf eller hele tiden bliver kritiseret, råbt ad eller skældt højlydt ud. Man kan kalde det ’at slå med ord’. Det er også psykisk vold, hvis børn for eksempel overværer vold mellem deres forældre. Fysisk vold er også altid psykisk vold.

Psykisk vold

Hvis ordet psykisk er for abstrakt for eleverne, kan man forklare, at psykisk vold ikke kan ses eller mærkes uden på kroppen, men kan mærkes inden i, eksempelvis ved at man bliver ked af det, får ondt i maven eller tror, man ikke dur til noget. Psykisk vold kan for eksempel være, hvis børn eller unge bliver truet med vold eller straf eller hele tiden bliver kritiseret, råbt ad eller skældt højlydt ud – det kan man kalde ’at slå med ord’. Det er også psykisk vold, hvis børn overværer vold eksempelvis mellem deres forældre. Fysisk vold er også altid psykisk vold.

Startleg 1 - 'Kopleg'

Cirka 10 minutter

Formål med øvelsen

At gruppen skaber en fælles rytme og får en oplevelse af samhørighed og af, at alle er vigtige deltagere.

Materialer til øvelsen

  • Papkrus til alle deltager

Øvelsesvejledning - sådan gør du

  1. Alle sidder i en stor cirkel på gulvet med hver deres papkrus vendt på hovedet foran sig.
  2. Fagpersonen forklarer og demonstrerer samtidig, hvordan I sammen skal skabe en enkel rytme med papkrusene. Understreg, at det ikke handler om at være hurtig, men om at skabe en rytme sammen.
  3. Start med at øve jer på en enkelt rytme, hvor I slår toppen af papkruset blidt mod gulvet (tap). Gør det i et roligt tempo indtil alle er med, og I har en fælles rytme.
  4. Overbygning på rytmen er at tappe papkruset i gulvet to gange og efterfølgende klappe en gang i hænderne (tap, tap – klap).
  5. Når rytmen fungerer, så lav ovenstående rytme, og efter klappet sender alle deres papkrus en gang til venstre (tap, tap – klap – send videre).
  6. Hvis rytmen fungerer, kan I selv bygge oven på sekvensen, for eksempel med knips, for at øge udfordringen.

OPSAMLING FRA SIDST OG INTRODUKTION

Indled modulet med en kort opsamling på, hvad eleverne arbejdede med i det foregående modul. Spørg eksempelvis eleverne, hvad der gjorde særligt indtryk på dem, og om der er noget, de har tænkt på efterfølgende. Spørg eventuelt gruppen, hvem der kan huske, hvad I lavede sammen sidst, for at genaktivere elevernes viden.

Fortæl herefter, at klassen i dag skal arbejde med de rettigheder, der handler om, at børn har ret til at have det godt, trives og udvikle sig, og at børn har ret til, at voksne beskytter og hjælper dem, for eksempel mod fysisk og psykisk vold. Modulet handler om vold samt de forskellige måder, som vold kan komme til udtryk på – både fysisk og psykisk. Tal med eleverne om, at vold kan være et svært emne at snakke om. Men det er vigtigt at forstå, hvad vold er, så man også ved, hvornår man skal søge hjælp. Eleverne skal vide, at det er de voksnes ansvar at sikre, at børn aldrig udsættes for vold, og at børn har ret til hjælp.

Præsenter modulets tre læringsmål, eksempelvis på smartboard eller flipover, og fortæller eleverne, at I skal arbejde med en temaøvelse, der handler om disse mål. Temaøvelsen tager udgangspunkt i nogle korte filmklip, der handler om forskellige situationer, hvor der forekommer vold. Til sidst skal I lave en afsluttende øvelse, inden modulet afsluttes og evalueres.

Det trygge rum

Mind eleverne om vigtigheden af ikke at fortælle meget personlige ting om sig selv, som man kommer i tanke om i forbindelse med modulet. Gentag for eleverne, at de altid kan henvende sig til en af jer voksne efter modulet, hvis de gerne vil tale om nogle af deres tanker, følelser eller oplevelser.

Det er også vigtigt at italesætte, at voksne har et ansvar for at beskytte børn, og at man derfor som voksen ikke altid hat tavshedspligt

TEMAØVELSE 1 - 'vold - hvad er det?'

Cirka 50 minutter

Formål med øvelsen

At eleverne tilegner sig viden om fysisk og psykisk vold. Undervisningsfilmens scener kan lægge op til refleksion over og dialog om, hvad vold er, hvor vold finder sted, hvordan vold opleves, konsekvenser af vold samt børns rettigheder og handlemuligheder i forhold til vold.

Materialer til øvelsen

Øvelsesvejledning - sådan gør du

  1. . Indled temaøvelsen med en fælles brainstorm over, hvad fysisk og psykisk vold er. Følgende eksempler kan medtages, hvis eleverne ikke selv nævner dem:
    • Slå, sparke, bide, kaste, skubbe, kvælning, brænde, lussing, endefuld, ruske, at blive spyttet på.
    • Jævnligt at få at vide, at man ikke er god til noget, nedværdigende sprog, grov kritik, afvisning.
    • At blive truet med vold eller straf.
    • At se andre blive udsat for vold i de fællesskaber, man er en del af (skolen, familien, fritiden)
    • At blive låst inde eller blive holdt fast mod sin vilje
    • Mobning/grov ignorering
  2. Lav en lang linje med farvet tape eller en imaginær linje i rummet. Placér et ark med ’FYSISK VOLD’ i den ene ende af linjen og et ark med ’PSYKISK VOLD’ i den modsatte ende.
  3. Fagpersonen forklarer, at eleverne nu skal se en film, der handler om, hvad vold er, og at der i filmen vil være fire forskellige scener. Fortæl, at filmen bliver sat på pause efter hver scene. Eleverne skal i makkerpar vurdere, om de synes, det er den fysiske eller den psykiske vold, der er mest fremtrædende i scenen. Eleverne viser deres vurdering ved at placere sig på linjen.
  4. Sørg for, at eleverne er inddelt i makkerpar.
  5. Filmen startes.
  6. Efter scene 1 sættes filmen på pause. Eleverne taler sammen i makkerpar. De vurderer, om de synes, det er den fysiske eller den psykiske vold, der er mest fremtrædende i scenen. De placerer sig på vurderingslinjen, afhængig af deres svar.
  7. Fagpersonen faciliterer en fælles dialog om den konkrete scene med fokus på, hvad vold er, og hvad man kan gøre, hvis man selv eller nogen, man kender, udsættes for vold (viden og handling). Brug nedenstående spørgsmål i en fælles samtale efter hver scene.
  8. Den fælles dialog gentages efter scene 2, 3 og 4.
  9. Eleverne ser til sidst undervisningsfilmens afsluttende budskab.

Undervisningsfilmen

Undervisningsfilmen om vold viser fire forskellige scener, der hver især illustrerer aspekter af psykisk og fysisk vold med børn i centrum. Undervisningsfilmen er iscenesat i et tydeligt teatersetup, så eleverne kan forholde sig mere distanceret til de scener, der udspilles.

Scener:

Scene 1: FAMILIEN

Scene 2: SKOLEN

Scene 3: FAMILIEN

Scene 4: FRITIDSLIVET

ENERGIZER - 'knytnæven'

Cirka 10 minutter

Formål med øvelsen

At aktivere eleverne og få dem til at tænke over grænser og forskellen på en fysisk og en sproglig tilgang til problemløsning.

Øvelsesvejledning - sådan gør du 

  1. Sæt eleverne sammen to og to.
  2. Bed nu en af eleverne i hvert par om at knytte sin ene hånd hårdt.
  3. Fortæl de andre elever, at opgaven går ud på, at de skal få deres makker til at åbne sin hånd, men de må ikke gøre noget, der gør ondt eller virker ubehageligt på deres makker.
  4. Stop øvelsen efter ca. 1 minut.
  5. Spørg eleverne, hvad de gjorde for at få deres makker til at åbne sin hånd. De fleste har sikkert forsøgt fysisk at åbne deres makkers hånd. Undersøg for eksempel:
    1. Hvor mange der startede med at spørge deres makker, om han/hun ville åbne sin hånd?
    2. Hvordan føltes det for de elever, der holdt deres hånd lukket?
    3. Hvorfor mon nogle vælger at bruge fysiske måder at løse problemer på som den første mulighed, når de ofte godt kan løses ved at tale sammen
  6. Hvis eleverne ikke nævner det selv, kan man supplere med en kommentar om, at øvelsen kan vise os, at problemer eller konflikter lettere kan løses, hvis man taler sammen. Vold gør det ikke nemmere at løse et problem – tværtimod kan det gøre tingene sværere. 

    AFSLUTNING OG EVALUERING

    Cirka 10 minutter

    Formål med øvelsen

     At eleverne får mulighed for at melde tilbage, hvordan de synes, det har været at deltage i dagens modul, samt evaluering af elevernes læring med afsæt i de opstillede læringsmål.

    Materialer til øvelsen

    Øvelsesvejledning - sådan gør du

    1. Udlevér ’Evalueringsark, modul 5’ til alle elever, og gennemgå arket med dem. Eleverne kan enten udfylde arket alene eller sammen med andre.
    2. I kan også have en fælles dialog i gruppen, mens eleverne skriver eller tegner på deres eget ark. Sørg eventuelt for at have ekstra papir til de elever, der helst vil tegne.
    3. Det udfyldte evalueringsark sættes i elevens mappe. 

    Tal eventuelt om følgende emner

    • Hvad ved du nu, som du ikke vidste før?
    • Har det været et svært emne at tale om? Hvis ja, hvad var særlig svært?
    • Hvad synes du, at alle børn bør vide om vold?
    • Hvad af det, vi har arbejdet med i dag, vil du gerne dele med dine kammerater?
    Gå til modul 6: At gøre noget

    SKOLETJENESTEN NYHEDSBREV

    I Red Barnet behandler vi dine personoplysninger dels efter den gældende EU persondataforordning og dels efter den danske persondatalov. Læs mere om dine rettigheder, vores databehandling og persondatapolitik.