Retten til et sundt og godt liv

Mellemtrin

Introduktion

Tid: 15 minutter

Forklar eleverne, at det hvert år den 20. november er børnerettighedsdag. Det er den dag, hvor mange lande i hele verden fejrer, at alle børn har rettigheder. Mange skoler i Danmark bruger dagen som en god anledning til at tale om, hvilke rettigheder børn har, hvorfor de er rigtig vigtige, og hvad de kan gøre, hvis deres rettigheder ikke bliver overholdt.

Som en del af din introduktion til eleverne kan du vise videoen, hvor generalsekretær i Red Barnet Johanne Schmidt-Nielsen fortæller om vigtigheden af Børnerettighedsdagen.

">

Husk at tjekke, om alle ved, hvad en rettighed er. Start med at høre et par af eleverne forklare, hvad en rettighed er, og supplér gerne, hvis det er uklart. Du kan fx bruge denne forklaring:

Hvis man har ret til noget, betyder det, at man har krav på, at noget skal være på en bestemt måde. Børns rettigheder er særlige regler, som er lavet for at passe godt på børn. Fx har alle børn ret til at få mad og tøj, ligesom de har ret til at bo et trygt sted med voksne, der passer på dem.

Fortæl, at det i år blandt andet handler om, at børn har ret til et sundt og godt liv, fordi børn over hele verden har haft det ekstra svært i hele coronatiden.

Aktivitet 1: Børns rettigheder

Tid: 30-45 minutter

Hvad er Børnekonventionen?
Forklar eleverne, at Børnekonventionen er et sæt regler, som er lavet for at passe på børn. Fortæl dem, at rettighederne gælder for alle børn, og at næsten alle lande i verden har skrevet under på, at de vil overholde børns rettigheder. I Børnekonventionen står der fx, at børn har ret til at spise, lege, gå i skole og hvile sig. Der står også, at børn har ret til at mene noget og blive lyttet til.

Info om aktivitet 1

Tema: Børnekonventionen, børns rettigheder.

Børnekonventionen: Artikel 42.

Mål: At eleverne får en forståelse for Børnekonventionen og deres rettigheder.

Materialer: Børnekonventionen i let udgave.

Om Børnekonventionen

  • Børnerettighedsdagen den 20. november markerer jubilæet for FN’s Børnekonvention, der blev vedtaget i 1989. Danmark sagde ja til konventionen i 1991.
  • I Børnekonventionen står der blandt andet, at alle børn har ret til skolegang, en tryg barndom og til at blive beskyttet mod krig, vold og udnyttelse.
  • Red Barnet har siden 2012 sat fokus på børns rettigheder med en markering af Børnerettighedsdagen.

Red Barnet har samlet, alt hvad der er værd at vide om Børnekonventionen på vores hjemmeside, så det er nemt og enkelt at forstå.

  • Gå til siden 'Børnekonventionen' hvor I kan finde en lettere udgave af Børnekonventionen.
  • Sammen med eleverne kan I nu trykteste jeres viden omkring Børnekonventionen.
  • Brug fem minutter på at gennemgå introduktionen på siden.
  • Gå nu til sektionen ’Spørgsmål og svar’, og brug spørgsmålene som grundlag for en lille quiz.
  • Spørg eleverne, hvad de tror, svaret er på de forskellige spørgsmål.
  • Læg gerne op til fælles diskussion af svarene.
  • Fold derefter svaret ud, og tal om, hvorvidt svaret var på rette vej.
  • Nogle af spørgsmålene er ret svære, og her kan I med fordel tidligt folde svaret ud og bruge det til fælles at blive klogere på Børnekonventionen.

Når I er færdige med ’Spørgsmål og svar’-quizzen, så besøg listen over rettigheder på samme side. Gennemgå rettighederne sammen med klassen.

  • Er der nogen rettigheder, som eleverne lægger særligt mærke til?
  • Diskutér i plenum, hvilke rettigheder eleverne synes, er de vigtigste.
  • Prøv nu at finde frem til de rettigheder, der er vigtige for børns trivsel og sundhed.
  • Snak i klassen om elevernes bud og begrundelse for deres valg.
  • Bliv gerne på siden med Børnekonventionen. Den skal bruges igen i næste øvelse.

Saml op på øvelsen i klassen. Var det en svær eller nem øvelse? Er der et mønster i de udvalgte rettigheder? Eller var elevernes bud meget forskellige?

Aktivitet 2: Rettighedsroulette

Tid: 45 minutter

Info om aktivitet 2

Tema: At udtrykke sig selv. 

Børnekonventionen: Artikel 42. 

Mål: At eleverne får en bedre forståelse for en rettighed ved at formidle en rettigheds betydning på alternative måder. 

Materialer: Børnekonventionen i let udgave, mobiltelefon (minimum en pr. gruppe).

Trin for trin:

  • Forklar eleverne, at de nu skal lege en associationsleg med fokus på rettighederne i Børnekonventionen.
  • Eleverne skal op at stå og opdeles i grupper á 2-3 elever. Hver gruppe skal have adgang til minimum en telefon.
  • Forklar eleverne, at I sammen om et øjeblik udvælger tilfældige rettigheder fra listen i Børnekonventionen. Du kan scrolle op og ned på listen og bede eleverne tælle ned fra tre, og så ’trækker’ du den pågældende rettighed, når eleverne siger tre.
  • Læs rettigheden op for klassen.
  • Eleverne skal nu finde på associationer med deres mobil (alternativt tegne). Det kan være et billede, et meme eller måske en emojirebus, som de synes, passer til rettigheden.
  • Lad nogle grupper præsentere deres associationer og forklare, hvorfor de har valgt, som de har.
  • Gentag øvelsen med cirka 3-5 forskellige og tilfældige rettigheder.
  • I kan også vende øvelsen om og lade eleverne (i stilhed) udvælge en rettighed, som klassekammeraterne så skal gætte kun med hjælp fra et billede eller en emojirebus.

Afslut øvelsen med opsamling. Tal om, hvilke rettigheder som var lettest og sværest at udtrykke/gætte – hvorfor?

Aktivitet 3: Jeg, os og verden

Tid: 45 minutter

Info om aktivitet 3

Tema: Trivsel, sundhed, fællesskab, klima. 

Børnekonventionen: Artikel 2, 12, 13, 24, 26, 27, 28, 31, 42. 

Mål: At eleverne får en forståelse af, hvordan vi mennesker både er os selv, i relation til andre og at vi er en del af verden.  

Materialer: Børnekonventionen i let udgave, stort ark papir, skriveredskaber. 

Trin for trin:

  • Opdel eleverne i grupper á 3-5 elever.
  • Fokus på mig: Grupperne vælger fem børnerettigheder, som de mener, er vigtige, for at de selv har det godt.
  • Fokus på os: Grupperne vælger fem rettigheder, som sikrer, at man har det godt med sin kammerat og omvendt.
  • Fokus på verden: Grupperne vælger tre rettigheder, som de mener, er vigtige for menneskers sundhed og trivsel i hele verden.

Diskussionsspørgsmål:

  • Hvad forstår I ved sundhed og trivsel? Og hvorfor har alle børn ret til et sundt og godt liv?
  • Hvad har klimaet med vores sundhed at gøre og omvendt?

Forklar nu eleverne, at de skal prøve at undersøge og google sig frem til særlige afledte effekter af lockdown. Det kunne være sjove og overraskende konsekvenser af lockdown. Eleverne kan fx prøve at undersøge:

  • Hvad gjorde COVID-19-lockdown ved vores trivsel og sundhed i Danmark?
  • Motionerede vi mere? Spiste vi mere slik? Hvad med kontakten til venner og familie?
  • Skete der noget interessant globalt, ved at skibstrafik næsten gik i stå under lockdown?
  • Hvordan blev forureningen påvirket positivt/negativt af færre fly i luften under lockdown?
  • Hvad med naturen og dyrelivet – skete der noget interessant her, ved at folk var mere hjemme, og der var færre biler på vejene?

Saml op i klassen, og snak om, hvordan børns rettigheder er en del af en større global sammenhæng. Diskutér, om der er erfaringer fra coronanedlukningen, som I gerne vil holde fast i for at sikre, at alle trives og har det godt i klassen.

Ekstra aktivitet:
Hvis I har ekstra tid, så læs, hvordan elever fra Danmark og Bangladesh oplevede corona-nedlukningen, i bogen Coronaskygger. Historierne kan bruges til at perspektivere elevernes bud på, hvilke effekter corona har haft. Eleverne kan også prøve at komme med bud på, hvilke børnerettigheder de forskellige historier berører. (Til bogen Coronaskygger er der udarbejdet en række undervisningsforslag til, hvordan I fx kan arbejde i dansk med de forskellige elevforfattede historier).

Aktivitet 4: Klima og rettigheder

Tid: 30-45 minutter

Klimakrisen er en af de helt store globale udfordringer, som børn og unge er særlig optagede af. Måske kender eleverne Greta Thunberg og hendes kamp for at få verdensledere til at tage klimakrisen alvorligt.  

Klimakrisen er en reel trussel mod børns basale rettigheder, som de står beskrevet i FN’s Børnekonvention, der giver børn ret til et sikkert hjem og en tryg opvækst med adgang til sundhedsydelser, mad og uddannelse.

Klimakrisen er også en børnerettighedskrise

Red Barnet har i oktober udgivet en ny klimarapport, som viser, hvor meget større risikoen er for, at et barn født i 2020 bliver ramt af klimakatastrofer og ekstremt vejr gennem sin levetid sammenlignet med en person, der er født i 1960. 

Sammenlignet med en voksen født i 1960 vil et nyfødt barn gennemsnitligt opleve: 

  • Dobbelt så mange skovbrande 
  • 2,8 gange flere tilfælde af fejlslagen høst 
  • 2,6 gange flere tilfælde af tørke 
  • 2,8 gange flere oversvømmelser 
  • 6,8 gange flere hedebølger.

Find mere information om rapporten her.

Diskutér i klassen, hvilke børnerettigheder der er på spil, siden klimakrisen kaldes en børnerettighedskrise. Hvordan hænger tryg og sikker opvækst, adgang til skole, mad og vand sammen med naturkatastrofer, tørke og oversvømmelser? 

Vi kan alle gøre en forskel og alle handlinger (store og små) tæller i kampen for at bekæmpe klimaudfordringer. Herunder er der eksempler på aktiviteter/handlinger, I kan gøre sammen i klassen:  

  • Gå på affaldsjagt sammen på skolens område eller i byen, og gør noget godt for lokalmiljøet.   
  • Lav jeres egne stofposer af gamle T-shirts/jeans/tæpper, så I ikke behøver at købe plasticposer, hver gang I skal handle.  
  • Tag cyklen frem for bussen – også selvom det måske regner.  
  • Undgå madspild og tøjspild – spis madpakken op, og køb genbrug, når I kan.
  • Tal med jeres elevråd om, hvad skolen kan gøre sammen for at blive mere klimavenlig.  

Rund af med at samle op i klassen på idéerne ovenfor. Tal om, hvilke idéer der kunne være gode at arbejde med. Måske er der andre idéer, I kan komme på sammen. Afslut, og tag fat i 2-3 idéer, som klassen gerne vil arbejde med videre frem til fx juleferien. 

Aktivitet 5: Opråb - Rettighed og verdensmål

Tid: 60-90 minutter

Info om aktivitet 5

Tema: Trivsel og sundhed. 

Børnekonventionen og verdensmål: Artikel 42, artikel 2. Alle verdensmål. 

Mål: At eleverne tænker børns rettigheder sammen med verdensmålene og bruger deres stemme til at udtrykke deres ønsker for fremtiden. Det er desuden et mål, at eleverne får en forståelse for de rettigheder, som er vigtige for børn og unges sundhed og trivsel, samt en forståelse for, hvordan rettigheder bygger på værdier og handlinger, som hænger sammen med FNs verdensmål. Eleverne skal aktivt forholde sig til, hvem de vil råbe op, hvad de vil opfordre til, samt hvor de vil placere deres opråb. 

Materialer: Børnekonventionen i let udgave, verdensmålene, store stykker tegnepapir, pap til elevernes opråb. Desuden sakse, blyanter, farver, lim. 

Opråb

Erklæring, der udtrykker en opfordring til offentligheden eller en gruppe mennesker (kilde: Den Danske Ordbog). 

Trin for trin: 

  • Del klassen op i små grupper eller makkerpar. 
  • Giv en kort introduktion til verdensmålene, og forklar, hvordan børns rettigheder hænger godt sammen med dem, da både børns rettigheder og verdensmålene blandt andet handler om, at alle skal have mulighed for at leve et godt og sundt liv. 
  • Fortæl, at de nu skal arbejde med at lave ’opråb’ til de voksne. Forklar, hvad et opråb er. Måske kender de OPROP til det danske Folk fra besættelsesdagen den 9. april? Sig, at formålet med opgaven er, at de skal prøve at ’råbe de voksne op’ og påvirke dem til at sætte fokus på det, som de synes, er vigtigst, at der bliver handlet på, i forhold til deres liv og fremtid.  
  • Fortæl, at de efterfølgende skal distribuere deres opråb  enten på skolen eller ude i lokalsamfundet/på de sociale medier, så de når ud til målgruppen, og så opråbene bliver synlige for andre end klassen. 
  • Bed hver gruppe vælge en til to af de rettigheder og verdensmål, de mener, hænger godt sammen, og som er vigtige for, at alle børn kan have et godt og sundt liv 
  • Når de har valgt, skal de blive enige om, hvad de gerne vil opfordre til, og hvem de gerne vil henvende sig til, så de kan lave deres opråb så korte og præcise som muligt. Bed dem om at gøre sig meget umage med deres formuleringer, så de bedst muligt opnår, at målgruppen vil lytte til deres opfordring. 
  • Når eleverne har formuleret deres opråb, skal de præsentere dem flot – gerne på farvet papir/karton i A4-format, der evt. kan lamineres. De skal også beslutte, hvor de gerne vil skilte med deres opråb. 
  • Derefter skal eleverne præsentere deres opråb for resten af klassen og begrunde deres valg – både i forhold til budskab, målgruppe, og hvordan de vil udbrede deres opråb. 
  • Til slut skal eleverne udbrede deres opråb – fx ved at hænge dem synligt op på skolen/i lokalområdet eller lancere dem på de sociale medier.