Retten til et sundt og godt liv

Indskoling

Introduktion

Tid: 15 minutter

Forklar eleverne, at det hvert år den 20. november er børnerettighedsdag. Det er den dag, hvor mange lande i hele verden fejrer, at alle børn har rettigheder. Mange skoler i Danmark bruger dagen som en god anledning til at tale om, hvilke rettigheder børn har, hvorfor de er rigtig vigtige, og hvad de kan gøre, hvis deres rettigheder ikke bliver overholdt.

Som del af din introduktion til eleverne kan du vise videoen, hvor generalsekretær i Red Barnet Johanne Schmidt-Nielsen fortæller om vigtigheden af Børnerettighedsdagen.

">

Fortæl, at det i år blandt andet handler om, at børn har ret til et sundt og godt liv, fordi børn over hele verden har haft det ekstra svært i hele coronatiden.

Husk at tjekke, om alle ved, hvad en rettighed er. Start med at høre et par af eleverne forklare, hvad en rettighed er, og supplér gerne, hvis det er uklart. Du kan fx bruge denne forklaring:

Hvis man har ret til noget, betyder det, at man har krav på, at noget skal være på en bestemt måde. Børns rettigheder er særlige regler, som er lavet for at passe godt på børn. Fx har alle børn ret til at få mad og tøj, ligesom de har ret til at bo et trygt sted med voksne, der passer på dem.

Aktivitet 1: Børns rettigheder

Tid: 45-60 minutter

Hvad er Børnekonventionen?
Forklar eleverne, at Børnekonventionen er et sæt regler, som er lavet for at passe på børn. Fortæl dem, at rettighederne gælder for alle børn, og at næsten alle lande i verden har skrevet under på, at de vil overholde børns rettigheder. I Børnekonventionen står der fx, at børn har ret til at spise, lege, gå i skole og hvile sig. Der står også, at børn har ret til at mene noget og blive lyttet til.

Info om aktivitet 1

Tema: Børnekonventionen, børns rettigheder.

Børnekonventionen: Artikel 42.

Mål: At eleverne får kendskab til Børnekonventionen og udvalgte rettigheder.

Materialer: A4-papir, tuscher, print hæftet 'Alle børn – alle børns rettigheder.'

Om Børnekonventionen

  • Børnerettighedsdagen den 20. november markerer jubilæet for FN’s Børnekonvention, der blev vedtaget i 1989. Danmark sagde ja til konventionen i 1991.
  • I Børnekonventionen står der blandt andet, at alle børn har ret til skolegang, en tryg barndom og til at blive beskyttet mod krig, vold og udnyttelse.
  • Red Barnet har siden 2012 sat fokus på børns rettigheder med en markering af Børnerettighedsdagen.

Rettigheder i din hverdag
I hæftet 'Alle børn – alle børns rettigheder' er der en række enkle og børnevenlige eksempler på vigtige rettigheder. Når I har læst hæftet, så spørg eleverne om, hvilke rettigheder de synes, er særlig vigtige i deres hverdag og liv. I skal nu prøve at placere rettighederne, eleverne fremhæver, på en tidslinje.

Trin for trin:

  • Tidslinjen laves stående og i plenum på klassen.
  • Opsæt en tidslinje på tavlen, på malertape eller på papir på en væg i klasselokalet.
  • Tidslinjen skal være en hel dag (fra morgen til aften).
  • Sammen med eleverne skal I nu prøve at sætte aktiviteter på tidslinjen, fx morgenmad, skole, frikvarter, lektier, pause og leg, fritidsaktiviteter, aftensmad osv.
  • Forklar eleverne, at I nu sammen skal prøve at sætte de vigtigste rettigheder op på tidslinjen. Hvilke aktiviteter og situationer i løbet af dagen/ugen er faktisk noget, der handler om børns rettigheder?
  • Genbesøg gerne hæftet undervejs som en hjælp til at placere rettigheder på tidslinjen.

Tal til slut om, hvordan det var at lave tidslinjen. Var det sjovt? Og var der noget, der overraskede? Diskutér også på klassen, hvorfor det er vigtigt, at eleverne kender til deres rettigheder. (Når børn kender deres rettigheder, så kan de bedre sige fra og bede om hjælp, hvis nogen overtræder dem).

Aktivitet 2: Børns stemme

Tid: 45 minutter

Info om aktivitet 2

Tema: At udtrykke sig selv. 

Børnekonventionen: Artikel 12, 13, 42. 

Mål: At eleverne får lov at udtrykke sig, deres stemmer bliver hørt. 

Materialer: Papir, karton, tuscher, blyanter, aviser og blade, lim osv.

De vigtige rettigheder 
Eleverne skal i denne aktivitet tegne en tegning eller lave en collage af dén rettighed, som de hver især mener, er allervigtigst for, at børn kan have det godt. 

Begynd med at tage en hurtig runde, hvor alle må sige en rettighed, som de synes, er særlig vigtig. (Det er ikke et krav, men tænkt som en slags fælles idébank, så de elever, der har svært ved at finde på, kan få lidt inspiration fra de andre elever. 

Fortæl eleverne, at de skal kunne forklare, hvor de netop har valgt denne rettighed. 

Når eleverne er færdige med deres billeder, så hæng dem op i klassen eller et andet sted på skolen, så andre også kan se klassens børnerettighedsudstilling 

Tip: De elever, der bliver først færdige, kan evt. tegne og klippe bogstaver ud, der skal blive til en overskrift, som I kan sætte op sammen med udstillingen: V O R E S  R E T T I G H E D E R. 

Aktivitet 3: Jeg, min kammerat og verden

Tid: 45 minutter

Info om aktivitet 3

Tema: Trivsel, sundhed, klima, fællesskab.

Børnekonvention og verdensmål: Artikel 42, 2, 12, 13, 28, 29, 31. Alle verdensmål.

Mål: Eleverne får forståelse for, hvordan vi som mennesker både er os selv, er i relation til andre og også er en del af denne verden. Eleverne øver sig i at sætte ord på deres tanker og at lytte til andre.

Materialer: Hæftet 'Alle børn – alle børns rettigheder', stort ark papir, skriveredskaber.

Jeg, min kammerat og verden
Fortæl eleverne, at retten til at have det godt ikke kun gælder det enkelte barn, men det gælder også for klassekammeraten, de andre børn på skolen – ja, alle børn i hele verden!

Forklar nu også, at for at børn kan have det godt, er det også vigtigt, at der er rart, der hvor vi bor – at vi passer på vores jord, på klimaet og kloden.

Fremhæv over for eleverne, at det derfor er vigtigt, at man kender sammenhængen mellem ’mig selv’, andre mennesker og de store globale udfordringer som fx klimaudfordringer.

Eleverne skal nu prøve at visualisere og tegne denne sammenhæng.

Trin for trin:

  • Eleverne skal nu tegne et barn midt på papiret.
  • Snak om i klassen, hvad barnet har brug for for at have det godt. Forklar eleverne, at de skal tegne små tegninger rundt om barnet, som viser dét, der bliver sagt.
  • Nu skal eleverne tegne en kammerat ved siden af barnet.
  • Snak om i klassen, hvad man kan gøre, for at kammeraten har det godt. Igen skal eleverne lave små tegninger, som viser dét, der bliver sagt.
  • Nu skal eleverne tegne en stor cirkel rundt om børnene. Cirklen er Jorden.
  • Inde i cirklen skal eleverne nu tegne et træ og et dyr.
  • Snak nu om på klassen, hvad træet og dyret har brug for for at have det godt. Hvordan kan vi hjælpe med at passe på naturen, dyrene og dér, hvor vi bor?

Saml op ved at fortælle om, at børnerettighederne skal sikre, at alle børn har det godt. Man har selv ret til at have det godt, og det har ens kammerat også. For at vi kan have det godt, er det også vigtigt, at vores jord har det godt. Derfor er det vigtigt, at der er nogen, som passer på os, at vi passer på vores kammerater og også på naturen.

Ekstra aktivitet: Affaldsjagt
Forklar eleverne, at der er mange konkrete handlinger og ting, man kan gøre for at passe godt på vores hjem og Jorden. Klassen skal på affaldsjagt i naturen.

Brug eventuelt dette sjove skema til at samle affaldspoint (kilde: UN City COPENHAGEN).

Aktivitet 4: Rettighed eller ønske?

Tid: 10-15 minutter

Info om aktivitet 4

Tema: Børnekonventionen, ønsker og rettigheder. 

Børnekonventionen: Artikel 42. 

Mål: At eleverne får tænkt over forskellen på rettigheder og ønsker. 

Materialer: Liste over udsagn.

Rettighed eller ønske?
Denne aktivitet kræver lidt plads. Er det tørvejr, er skolegården en mulighed – ellers må I finde en sal eller et stort lokale uden borde og stole. Aktiviteten er god til at få lidt bevægelse ind i undervisningen, samtidig med at eleverne forholder sig til forskellen mellem rettigheder og ønsker.

Trin for trin:

  • Start med kort at opsummere: En rettighed er noget, de har krav på. Et ønske er noget, de måske godt kunne tænke sig, men som de ikke har krav på.
  • Sæt eleverne sammen i makkerpar, og bed dem om at stille sig over for makkeren i hver sin ende af banen. (Sørg for god plads mellem eleverne, så der er plads til, at alle løber på samme tid).
  • Fortæl, at du lige om lidt siger noget, som enten er en rettighed eller et ønske.
  • Deres opgave er så at løbe hen til deres makker og blive enige med makkeren om, om de tror, det er et ønske, eller om de tror, det er en rettighed fra Børnekonventionen.
  • Eleverne må kun hviske sammen, og når de har aftalt svaret, skal de løbe tilbage til deres plads.
  • Når alle par er tilbage, vælger du et makkerpar, der samtidig skal vise, hvad de har valgt at svare. (thumbs up = rettighed/thumbs down = ønske).
  • Du kan eventuelt bagefter få alle de andre makkerpar til også at vise, hvad de har svaret, før du giver svaret.

Forslag til udsagn:

  • I har ret til at få mad nok, så I ikke sulter. (Rettighed).
  • At kramme alle dem, I har lyst til. (Ønske: Andre må gerne sige nej tak til et kram).
  • Fritid og til at lege. (Rettighed).
  • At vælge, hvad I gerne vil spise og drikke. (Ønske).
  • At vælge, om I tror på Gud eller ej. (Rettighed).
  • At komme senere i seng i weekenden end til hverdag. (Ønske).
  • At blive hjemme fra skole, hvis I er trætte. (Ønske).
  • At bestemme over jeres egen krop – fx sige nej til et kram. (Rettighed).
  • At de voksne passer godt på jer. (Rettighed).
  • At vælge, hvad I vil gå til i fritiden. (Ønske).
  • At få slik mindst en gang om ugen. (Ønske).
  • At komme til lægen, hvis I er syge. (Rettighed).
  • At sige, hvad I tænker og føler. (Rettighed).

Saml kort op på øvelsen med klassen. Var der nogen af udsagnene, der var nemme? Var det svært?