Loftet

Undervisningsmaterialet er bygget op omkring kortfilmen 'Loftet'. Se filmen og giv dine elever et godt indblik i de problemer, som børn og unge i familier med psykisk sygdom oplever i deres hverdag.

Her finder du korte, didaktiske overvejelser over, hvordan du kan arbejde med filmen, der handler om psykiske lidelser. Der er også generelle informationer om psykiske sygdomme, ligesom der er råd til, hvordan materialet kan bruges af målgruppen, der er grundskolens ældste klassetrin. Endelig er der en lang række elevaktiviteter.

På elevsiden finder I filmen ’Loftet’ og en masse uddybende stof om vold i familien til eleverne.

Psykisk sygdom er tabu

Det overordnede fokus i filmen er psykiske lidelser, og det er tabu for langt de fleste danskere, der i øvrigt generelt set ikke kender til problemets omfang. Det viser undersøgelser. Samtidig er mange af os i tvivl om, hvad vi skal gøre og sige, når vi i dagligdagen støder på personer med psykiske lidelser. Det være sig i skolen, på arbejdet eller blot på gaden. Hvad skal man gøre, og hvordan skal man handle, når man møder dem?

Noget bør man gøre. En undersøgelse her i Danmark viser nemlig, at 70 procent af 16-25-årige unge med psykiske forstyrrelser ikke synes, at lærerne og skolerne har været nok opmærksomme på deres sygdomme. At skolerne ikke har taget dem alvorligt. Det er derfor Red Barnets håb, at kampagnen 'Sig det som det er!' og filmen 'Loftet' kan bidrage til øget bevidsthed om emnet – både i undervisningssammenhæng og uden for skolens mure.

Om aktiviteterne

Her i undervisningsvejledningen er der en lang række aktiviteter til 'Loftet'. Elevaktiviteterne tager udgangspunkt i filmens tematik, men der er også opgaver, der inddrager filmiske virkemidler, så arbejdet med filmen kan opfylde dele af Fælles Mål.

Se flere film

Red Barnet står bag flere film om problemer i familien, der går hårdt ud over børnene. Se også ’Træneren’, der handler om en pædofil håndboldtræner, ’Den store prøve’ om alkoholmisbrug samt ’Den perfekte middag’ om vold i familien.

Forløbet er henvendt elever og undervisere i udskolingen. Det er vigtigt at understrege, at underviseren altid skal være til stede, når der arbejdes med emnet. Filmen og dens tematikker er barsk, og undersøgelser peger på, at der gennemsnitligt vil være 10 procent af eleverne per klasse, der har eller har haft psykiske problemer tæt inde på livet.

Forløbet er forandret i folkeskolens formålsparagraf. I kan bruge forløbet i:

• Dansk
• Filmkundskab
• Samfundsfag
• Historie
• Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Brug også meget gerne forløbet som en del af den understøttende undervisning eller som en del af et tværfagligt forløb mellem de ovenstående fag.

Forløbet 'Sig det som det er! - om psykisk sygdom' er udarbejdet med folkeskolens formål og Fælles mål for øje. Først og fremmest er målet at fremme elevernes alsidige udvikling samt at give eleverne tillid til at kunne tage stilling og handle.

Eleverne kan arbejde med forløbet i dansk under kompetenceområdet 'fortolkning'. I 'Sig det som det er! - om psykisk sygdom' analyserer eleverne filmen 'Loftet'. Eleverne anvender forskellige analysemetoder til blandt andet at undersøge filmens brug af symboler. Eleverne laver også personkarakteristikker og undersøger filmens virkemidler. Eleverne diskuterer filmens budskab og perspektiverer filmen til aktuelle problemstillinger om psykisk sygdom.

Brug også gerne forløbet i filmkundskab under kompetenceområdet 'filmanalyse'. Forløbets aktiviteter lægger op til, at eleverne arbejder med at forstå filmens brug af virkemidler, ligesom eleverne skal vurdere filmens budskab.

Eleverne kan arbejde med forløbet i samfundsfag under kompetenceområdet 'sociale og kulturelle forhold'. I forløbet arbejder eleverne med socialisering og social differentiering. Eleverne skal diskutere de sociale konsekvenser af at have psykisk sygdom helt tæt på.

I historie kan klassen arbejde med forløbet under kompetenceområdet 'kronologi og sammenhæng' samt 'historiebrug'. I forløbet kan eleverne arbejde med at forstå den historiske udvikling inden for psykiatrien. l den sammenhæng sammenligner eleverne deres egne livsbetingelser med tidligere slægtsled til at forklare sammenspil mellem fortid og nutid.

I sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab kan eleverne arbejde med forløbet under 'sundhed og trivsel'. I forløbet arbejder eleverne med at forstå psykisk sygdom som en social problemstilling, ligesom eleverne skal blive mere bevidste om ulighed i samfundet og sundhedsskabende faktorer.

Filmen varer cirka 28 minutter. Det er naturligvis meget individuelt, hvor meget tid der kan afsættes til arbejdet med 'Loftet'. Vi anbefaler minimum to dobbelte lektioner – og meget gerne mere, hvis der skal arbejdes tværfagligt og nås flere typer af elevaktiviteter.

Stoffet kan lægges ind i årsplanen som et samlet forløb eller være en del af et tematisk arbejde om psykiske lidelser. Der kan således være tale om kortere eller længere forløb spredt i perioder hen over året på de ældste klassetrin.

Om elevaktiviteter

Der er forskellige typer elevaktiviteter til forløbet. Mange omhandler filmens altoverskyggende tematik, men der er også en lang række andre temaer, som aktiviteterne tager hånd om: for eksempel personkarakteristik, venner, sociale sammenhænge, stemning, symboler, kommunikation, eksklusion-inklusion og voksen-barn-forhold.

Andre opgaver har at gøre med filmens virkemidler i forhold til tematikkerne. På elevsiden er der også filmtekniske udtryk, så eleverne kan lære films virkemidler at kende.

Sådan kan materialet anvendes

Det er naturligvis ikke meningen, at eleverne skal lave alle opgaverne/aktiviteterne. Vælg dem, som passer til jeres tidsforbrug og jeres klasse.

Eleven i skolen trænes meget i tekstkendskab, men når vi arbejder med film, er det vigtigt, at filmens æstetik, i daglig tale kaldet 'de filmiske virkemidler', bliver skubbet forrest. For det giver jo ikke mening, at en elev indskrænker sit forhold til en given film til at referere handlingen, som var der tale om en novelle.

Eleven skal i opgaverne hele tiden henvise til filmen for at finde svar på de stillede opgaver. Jo mere dette trænes, desto mere automatiseres elevens metodeforståelse i den retning. Parallellen til tekstarbejdet er tydelig, hvor man ofte spørger 'hvad siges der, hvad gøres der og i hvilke situationer?'. Men i filmarbejdet tilføjer vi også ”hvordan vises det?’”.

'Loftet' er en fiktionsfilm, men at kunne se, forstå og analysere en film som denne om psykisk sårbarhed er faktisk også faglig læsning. En film har sit helt eget sprog og univers, ligesom der er tekniske virkemidler, som seeren skal lære at kende. Derfor er der på elevsiderne en kort oversigt over filmtekniske udtryk. 

Fagsproget skal tilgodeses i højere grad end tidligere, da det er fremhævet i Fælles Mål. At lære eleverne at læse og skrive fagtekster er ikke længere kun et anliggende for dansklærere. Det er måden at læse på, der adskiller faglige tekster fra skønlitterære.

Fagtekster er udfordrende

Fagtekster er multimodale, så læseren ofte skal navigere mellem brødtekst, faktabokse, grafer og fotos. Og man kan argumentere for, at film som 'Loftet' også er en slags faglige tekster, hvor der skal navigeres mellem scener, billedsprog og så videre.

Undersøgelser peger på, at svage læsere generelt set har sværere ved fagtekster end ved skønlitterære. Det gælder muligvis også film, så der kan være elever, der skal have hjælp til at navigere rundt i filmens univers.

I dag taler man – også – om digital literacy. Det er den måde, eleverne med nye digitale medier som redskaber er i stand til at lokalisere, organisere, analysere, forstå og udveksle informationer på.

Se film og gå på museum

På www.somandre.dk kan du finde en filmserie for unge, om at vokse op med en mor eller far, som har en psykisk lidelse. Der er også information om ADHD, angst, depression, selvskadere, skizofreni og spiseforstyrrelser.

Besøg et museum

Tag på besøg på Museum Ovartaci i Aarhus (Risskov). Det psykiatrihistoriske museum har også en skoletjeneste: www.ovartaci.dk.

Filmens fremstilling af psykisk sygdom kan vække stærke følelser hos eleverne i klassen, både hos dem, der ikke selv har oplevet det, og hos dem, der har personlige erfaringer med psykisk sårbarhed i deres opvækst.

Læs derfor gerne disse gode råd fra Kuno Sørensen, psykolog, og Gitte Jakobsen, socialrådgiver i Red Barnet, inden I går i gang:

Filmen 'Loftet' og det tilhørende materiale handler om psykisk sygdom, men er ikke tænkt som en introduktion til det psykiatriske område. Så frem for at bruge psykiatriske fagudtryk anvender vi betegnelserne psykisk sygdom, psykiske lidelser og psykisk sårbarhed. Det gør vi blandt andet, fordi det er vigtigt at have øje for det hele menneske og ikke nøjes med at forstå et barn eller en voksen ud fra en diagnose.

'Loftet' giver derfor også mulighed for at tematisere mere almene problemer i forholdet mellem mennesker – såsom tabu, skyld, skam, svigt, tab, sorg og ensomhed – samtidig med at materialet fastholder fokus på, hvordan eleverne kan trække på egne ressourcer og finde veje ud af problemerne.

Psykisk sygdom er behæftet med tabu, og reaktionen på dette tabu vil variere afhængig af den enkelte elevs egne erfaringer og hans eller hendes sociale og kulturelle baggrund. Det vil derfor være vigtigt at være forberedt på, hvordan du som lærer kan gribe situationer an, hvis eleverne reagerer på forskellige måder.

• Nogle vil forsøge at skabe afstand til de følelser, det vækker hos dem, ved at bruge en forsvarsmekanisme. Det kan være at pjatte, fjolle eller gøre grin med scener fra filmen.
• Andre vil reagere med at blive stille og kede af det eller have behov for at fortælle deres egen historie.
• Andre igen vil måske vælge at forlade klasselokalet, fordi de ikke ønsker at vise deres reaktion over for kammeraterne.

Inden du begynder med temaet, er det derfor en god idé at lave aftaler med en eller flere af de ressourcepersoner, I har til rådighed på skolen. Det kan være AKT, ressourcecenter, socialrådgiver, sundhedsplejerske eller en kollega fra det team, du arbejder i.

Der kan opstå situationer, hvor en elev har behov for en fortrolig samtale alene med dig samtidig med, at klassen arbejder med temaet. Det vil så være vigtigt, at der er en, der kan tage over imens. Eller der kan opstå andre situationer, hvor det er rart, at I er to voksne, der kan håndtere problematikken.

Følg gerne op Arbejdet med filmen og dens temaer vil sætte nogle processer i gang hos de enkelte elever. For nogle vil der måske gå dage eller uger, før de er klar til at tale om det. Det vil være en god idé at følge op efter nogle dage eller uger og spørge, hvordan er det gået, siden I så filmen.

Det vil derfor også være rart for dig at vide, hvilke kommunale og regionale ressourcer der er til rådighed (det kunne være PPR, familierådgivning og distriktspsykiatri), og som du vil kunne henvise til og samarbejde med, hvis en eller flere elever har brug for noget ekstra hjælp eller opfølgning.

Har du mistanke om, at en af dine elever selv er psykisk sårbar eller psykisk syg, er det vigtigt, du reagerer. Læs mere om børns reaktionsmønstre her.

Reaktioner fra forældre

Et så tabubelagt og kontroversielt emne i undervisningen kan også fremkalde reaktioner hos forældrene. Nogle familier kan opleve, at temaet kommer for tæt på deres egen hverdag, eller de kan opfatte det som skjulte beskyldninger om, at de har problemer med psykisk sygdom. Så det er en god idé, at du gør dig tanker om, hvordan du vil svare forældre, der henvender sig.

Kend til underretningspligten

Som lærer vil din skærpede underretningspligt kunne komme i spil. Det sker, hvis du får kendskab til, at en elev eller dennes søskende er belastet af psykisk sygdom i familien, og familien ikke modtager hjælp. Hvis du ikke kan få familien til at samarbejde om at gå til de sociale myndigheder, har du en personlig forpligtelse til at underrette.

Gode råd om underretning

Få gode råd om underretningen hos Børns Vilkår og Ankestyrelsen. De anbefaler, at man underretter kommunen allerede ved mistanke. På den måde får barnet/den unge og familien hjælp så hurtigt og tidligt som muligt.

Hver anden danske familie er berørt af psykiske lidelser og kommer i kontakt med læger, psykiatere og psykologer i det psykiatriske behandlingssystem:

• 15-20 % får depressive symptomer på et tidspunkt i livet. Hos to ud af tre vender de tilbage igen.
• 20 % får angstanfald: fobier, panikangst eller konstant angst.
• 20 % kommer ud i misbrug (alkohol, stoffer og medicin).
• 15 % over 65 år bliver demente.
• Hvert år begår cirka 700 danskere selvmord – ti gange så mange forsøger.

En diagnose er naturligvis ikke kun et problem for den person, der slås med en psykisk lidelse. Pårørende, venner og omgivelser bliver også påvirket og kan have svært ved at tackle sygdommen. Så det er vigtigt, at man som lærer også er opmærksom på, at der i klassen kan være elever, hvor en eller begge forældre kæmper med psykiske lidelser.

Påvirker samfundsøkonomien Psykiske lidelser og de deraf følgende problemer er ikke kun en udfordring for den enkelte. Eksperter peger på, at samfundet hvert år – direkte og indirekte – bruger 40-55 milliarder kroner på området. Det er for eksempel til en million sygedage og førtidspension (halvdelen af alle førtidspensionister har psykiske sygdomme). Løsningen er at sætte tidligt ind. Det vil spare ressourcer på lang sigt.

Nedbryd tabu Det er naturligvis vigtigt at understrege, at det ikke er grundskolens og læreres opgave at tage sig af alle samfundsmæssige problemer, men en tidlig indsats vil gøre underværker i et land, hvor 56 procent af danskerne er betænkelige ved at få en kollega med en psykisk lidelse.

Det er desværre stadigvæk vigtigt at slå fast, at psykiske sygdomme ikke smitter. Men det gør fordommene om dem til gengæld. Manglende viden og erfaring kan nemlig føre til mobning, isolation og eksklusion. Personer med psykiske forstyrrelser kommer dermed til at føre en kamp på flere niveauer – både mod deres egen sygdom og mod omgivelserne.

Folk med psykiske lidelser kan sagtens få et godt liv og være inkluderet på uddannelses- og arbejdsniveau, men det kræver, at omgivelserne har viden om og empati for sygdommen. Og at man siger det, som det er!

Psykiatrien i årstal

1816: Det første psykiatriske hospital i Danmark oprettes – Sct. Hans Hospital.

1841: Harald Selmer (1814-79), fremtrædende psykiater og grundlægger af den moderne psykiatri i Danmark, udgiver 'Om Psychiatriens Tilstand i Danmark'.

1852: Jydske Asyl i Aarhus etableres.

1938: Danmark får sin første sindssygelov, der sikrer patienternes retsstilling over for lægerne. I praksis får patienter dog kun sjældent medhold i klager. I 1938 indføres også elektrochok.

1950’erne: Betydelige fremskridt inden for medicin til psykisk syge.

2010: Der gives behandlingsgaranti på to måneder til psykisk syge patienter, der dermed sidestilles med patienter med fysiske sygdomme.

Handlingen i filmen ’Loftet’ fortælles kort på elevsiden. Samme sted findes også en oversigt over hvilke skuespillere, der er med og hvem, der har lavet filmen. Her nedenunder er der en mere analytisk beskrivelse af filmen.

Uddybende om filmen

'Loftet' er en symbolfyldt film med mange dvælende, intense nærbilleder, som dels skildrer omsorgssvigt på flere niveauer og dels viser et spirende venskab mellem to drenge, hvor den ene fungerer som facilitator for, at den anden får sat ord på den urimelige tilværelse, han har.

I filmens anslag møder vi Rasmus, der opholder sig på et loft. Han ligger og læser en tegneserie, og vi får den vigtige information, at han er alene. Vi fornemmer instinktivt, at han er ensom, og så er der ikke langt til tanken om svigt.

Det sidste bliver klart, da vi i næste scene ser Rasmus møde i skolen om morgenen. Vi har at gøre med en dreng, der er ladt alene, og som skal klare sig selv uden forældrenes hjælp. I klassen præsenteres vi for en elevgruppe, der på ingen måde forholder sig positivt til Rasmus. Tværtimod misbruges han i et spil af næsten rituel karakter, idet andre elever koldt og kynisk udnytter lærerens opfattelse af Rasmus som et forstyrrende element. Da et sammenrullet stykke stanniol rammer tavlen, hvor læreren står og skriver navneord, er hendes reaktion straks, at Rasmus skal forlade klassen.

Hvor den indledende scene på loftet bar præg af indirekte svigt, er svigtet gennemført tydeligt i denne scene. Både fra elevside og fra lærerside, hvor læreren end ikke vender sig, men blot sender Rasmus ud. Rasmus reagerer med 'Helt ærligt!', hvilket han i øvrigt også gør senere i filmen, hvor han svigtes af faren under en fisketur.

Således svigtet sidder Rasmus på gangen, hvor han fører regnskab over det antal gange, han er blevet smidt ud. Det er løbet op i en del.

I et parallelforløb følger vi en anden elev, Mikkel, der – af andre årsager – også rutinemæssigt ender ude på gangen. Nysgerrigheden er dermed vakt efter at finde ud af, hvad der er baggrunden for Rasmus’ ensomhed, og hvad der skal ske med dette umage par, idet Mikkel lider af tvangstanker og for eksempel bliver kaldt 'Spassperger'.

Efter præsentationen af de to drenge får vi uddybet, hvad det er, Rasmus er oppe mod. En tidligere ven, der på grund af situationen i Rasmus’ hjem, er blevet en fjende. Peter vil tæve Rasmus, men Mikkel træder til og griber fat i Peters bryst og giver ham en sherifstjerne'. Mens Peter ømmer sig, stikker de to drenge af og gemmer sig. Det er på dette tidspunkt, at Rasmus begynder at indvie Mikkel i sine problemer.

Kort efter er drengene ude i vintervejret, hvor de ser Rasmus’ mor, Lotte, og følger efter hende i det skjulte. På loftet kigger Rasmus og Mikkel ned gennem en skakt i loftets gulv og er tilskuere til morens samtaleterapi. Den ubehagelige sammenhæng bliver her tydeligere: Moren har ikke overskud til at tage sig af Rasmus.

Herefter følger et par korte scener. I den ene er Rasmus endnu engang er sendt ud. I den anden beordrer faren moren op af et kælderrum i et udhus/værksted i hjemmet. Nu skal Rasmus og faren på fisketur sammen. Vejret anslår ikke den bedste stemning, men Rasmus begynder at fiske og virker glad, indtil han opdager, at faren sidder i bilen og sover.

Scenen er vigtig, for dels møder vi en udkørt far, der gør mere end alt for sin kone, dels reagerer Rasmus for første gang i filmen spontant og tydeligt mod omgivelserne. Han knækker fiskestangen, tramper på den og sætter sig demonstrativt ind på bagsædet af bilen. Her har vi filmens point of no return. Der er sket et skred i Rasmus!

De to drenge er nu blevet venner. De har etableret sig på loftet med et spil Kalaha, som de fordriver tiden med, mens de venter på, at Rasmus’ mor kommer til samtaleterapi. Heller ikke denne gang ønsker moren at deltage aktivt.

Hjemme hos Rasmus ligger moren på sofaen og sover, da Rasmus kommer ind og sætter sig hos hende. Det er en stærk scene, hvor Rasmus kærtegner sin sovende mor. Hans telefon ringer, og moren vågner forvirret, samtidig med at faren kommer ind i stuen og bebrejder Rasmus, at han ikke tager hensyn til moren. Rasmus får nej til at sove hos Anders. Endnu en af de rituelle brikker falder på plads her, og vi forstår baggrunden for Rasmus’ hyppige overnatninger på loftet.

I næste scene er moren igen i terapi. Nu får Rasmus en forklaring på, hvordan det hele begyndte. Det begyndte med søvnproblemer, hvor hun ikke sov flere nætter i streg. Derefter handler morens fortælling om, at det bedste tidligere var Rasmus’ kram, når hun kom hjem fra arbejde. Men nu mærker hun bare ingenting, og nogle dage har hun slet ikke lyst til at leve. Det er tydeligt, at det sidste er for meget for Rasmus, der trækker sig tilbage fra skakten, hvor han og Mikkel sidder og lytter. Rasmus siger for tredje gang: 'Kom, vi går!'

Vi er igen på en villavej, og Mikkel får Rasmus til at ringe og spørge, om de må komme hjem til ham. Moren lader sig overtale med det forbehold, at drengene skal blive inde på værelset. Rasmus er tydeligt glad, mens Mikkels kommentar er, at dér kan han jo bare se! Vi fornemmer dog, at det ikke skal gå helt så gnidningsløst, som Mikkel lægger op til, og spændingskurven stiger nu lodret.

Da drengene ankommer til Rasmus’ hjem, svarer moren ikke på hans kalden, og han løber rundt i huset i panik for at finde hende. I stuen forstår vi, hvad der driver Rasmus, for i hans fantasi har moren begået selvmord ved at hænge sig. Rasmus og Mikkel leder efter moren og ender i værkstedet uden at vide, at hun sidder under gulvet.

Rasmus er totalt slået ud og bryder sammen. Mikkel siger, at det ikke er hans skyld og spørger Rasmus, om han har fortalt forældrene om sine egne tanker. Han fortæller, at det er forbudt at tale om morens sygdom. 'Men hvad med MIG?', spørger Rasmus, 'forældre forstår ingenting!'

Faktisk har vi den omvendte situation i forhold til samtaleterapien. Nu sidder moren nede i kælderrummet og lytter til sin søn fortælle om sine følelser. Da Rasmus fortæller, at det bare ikke er okay, at moren siger, at hun ikke har lyst til at leve, ser vi moren reagere. Ser hende lytte og kikke op.

Filmen slutter. 'Sig det som det er!' toner frem på skærmen.

På en lang række foreningers hjemmeside er der masser af baggrundsoplysninger om psykiske sygdomme. Du kan også hjælpe dine elever med at henvende sig til en eller flere af organisationerne, der anonymt giver gode råd. På elevsiden er der også en lang række links, som eleverne selv kan bruge.

Links

Personlige historier
På www.somandre.dk er der korte film om at vokse op med en forælder, som har en psykisk sygdom. I filmene møder vi unge, som fortæller om deres tanker og følelser. Og forældre, som kæmper med deres sygdom og det at være forældre.

Hos Psykisk Sårbar kan du se film og læse personlige beretninger om livet som psykisk sårbar. Du kan også dele din egen historie, hvis du har lyst.

Interview med Poul Nyrup
Det er helt naturligt at være psykisk syg, fortæller tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen her. 

Rådgivning

På siden her findes links til hjemmesider, som alle handler om og rådgiver i psykiske sygdomme. 

Bøger

E-bog om psykisk sårbare unge
Få en masse at vide om unge med psykiske lidelser i undervisningshæftet fra Det Etiske Råd. E-bogen sætter især fokus på, at det er svært at indgå i de sociale relationer, som andre tager for givet. 

Statistik og baggrundsviden
Bøger og rapporter om psykiske lidelser til gratis download på www.sfi.dk og www.si-folkesundhed.dk.

Ungdomsroman
Kim Fupz Aakeson: 'De gale', Høst & Søn, 2000.

Bøger om film

Trine Breum: 'Film: fortælling og forførelse - 2. Grundbog om filmdramaturgi og manuskriptskrivning', Frydenlund, 2004.

Lise Marie Henderson: 'Mere om medier', Dansklærerforeningen, 2012.

Henrik Højer & Jakob Isak Nielsen: 'Film i øjet', Dansklærerforeningen, 2005.

Per B. Katz og Henrik Poulsen: 'Fokus: en grundbog i film, tv og video', Gyldendal, 2006.

Mimi Olsen: 'Levende billeder: grundbog i mediefag', Systime, 2012.

Kaare Schmidt: 'Film: historie, kunst, industri', Gyldendal, 1995.

Lav film

DR Skole giver gode råd om filmgenrer og om, hvordan eleverne kan lave deres egne film.

Der er også inspiration til at lave film med mobiltelefonen hos Lommefilm.

På undersiden her er der en række elevaktiviteter, som primært knytter sig til materialets film 'Loftet’, men de berører også det overordnede emne psykiske lidelser. Opgaverne er formuleret i et sprog, der henvender sig direkte til eleverne, så du har mulighed for at printe dem ud og give dem til eleverne.

Kommentarer til aktiviteterne

Herunder findes kommentarer til aktiviteterne, hvis du som lærer er interesseret i at læse nogle korte overordnede overvejelser, inden du tilrettelægger din undervisning om nogle af de temaer, som er at finde i elevaktiviteterne. 

Indledende aktiviteter
Opgaven, der har overskriften ’De indledende aktiviteter’, kan bruges til at slå filmens tematik an. Filmens emne er tabubelagt, og det kan være en god idé at nærme sig emnet lidt blødt ved at drøfte lykke, og hvad det betyder for den enkelte. Og stille spørgsmål som: Hvad er normalitet og hvad vil det sige at være anderledes?

Samtidig kan man drøfte filmens persongalleri.

Filmens titel
Opgaven skal lede eleverne på sporet af filmens brug af symbolik. Er loftet et frirum for Rasmus? Har vi alle brug for et frirum? I hvilke situationer?

Personkarakteristik
Det er oplagt at arbejde med personkarakteristik ved hjælp af filmens mange nærbilleder, der netop giver mulighed for at aflæse personernes følelser.

Symboler
Med filmens tydelige brug af symbolik og symboler er det oplagt at fokusere på denne brug. Det vil give mulighed for at arbejde med ’det mellem linjerne’, der ofte er svært.

Sociale sammenhænge
Balancen mellem elevernes egen dagligdag og filmens er selvfølgelig afgørende for det gode udbytte af drøftelserne. Eleverne kan både trække på Rasmus’ og deres egne erfaringer, når de skal drøfte, om man er inde eller ude.

Venskab
Det kan vise sig at være en god øvelse at skulle sætte ord på, hvad der er godt venskab, og hvad der skal til for, at det både opstår og består.

Kommunikation
I filmens første klasserumsscene møder vi både verbal og ikke-verbal kommunikation, og det kan være en pointe at holde fokus på den ikke-verbale kommunikation, da vi alle benytter os af denne i vor dagligdag. Der lægges endvidere op til, at eleverne skal drøfte de forskellige kommunikationsmæssige sammenhænge, Rasmus indgår i. Til sidst en øvelse i at arbejde med andre perspektiver end Rasmus’.

Manuskriptet/treatment
Det kan give nogle spændende drøftelser, når eleverne skal finde frem til forskelle mellem filmens dialog og oprindeligt manuskript (treatment).

Interview med Oliver Methling Søndergaard (Mikkel)
Her er mulighed for at komme tæt på en anden af filmens personer, og opgaven om at anmelde Olivers præstation er med til at flytte fokus fra Rasmus over på en anden central rolle.

Psykiske lidelser – og følelser
Opgaverne om, hvordan psykisk sygdom behandles og tackles i filmen, har et filter lagt ind mellem eleverne og den psykiske sygdom. Men det kan være en mulighed, at enkelte elever trækker på egne erfaringer i drøftelserne om, hvad de selv ville have gjort anderledes.

Mht. opgaven om fornuft og følelser er det vigtigt, at du beslutter dig for, hvordan du vil gribe denne opgave an. Måske skal du slet ikke lade eleverne læse opgaven, men selv være instruktør og instruere dem efterhånden, som de kommer igennem forløbet. Det er ofte nødvendigt, at det er den voksne, der svinger taktstokken i denne type aktivitet.

Beredskabsopgaven: Ideen med at gøre klassen til eksperter er, at de skal undgå, at problematikken kommer for tæt på dem selv. Det kan være en god idé at koble denne opgave sammen med kampagneaktiviteten.

Inklusion – eksklusion
Opgaven går her lidt tættere på den elev, der filmes, idet det er svært helt at frasige sig de følelser, man sidder foran kameraet og skal videregive. Det vigtige er her at betone, at det netop er en fiktiv person, den enkelte elev udtaler sig som.

Historie og arv/miljø
Her skal eleverne arbejde mere historisk med problemstillingen om psykiske sygdomme og afdække disses betydning som noget, der ikke bare er et problem i dag, men som har haft forskelligt fokus gennem historien.

Afsluttende opgaver
Her lægges der op til, at eleverne arbejder mere kreativt og retter deres arbejde med psykisk sygdom ud af klassen mod andre på skolen. Eleverne får nemlig lejlighed til at sætte deres eget aftryk på filmen, når de skal digte videre på filmens slutning. Og de får mulighed for at lave en kampagne, anmeldelser og evaluerende opgaver. Evaluering er som bekendt en del af undervisningen.