Loftet

Indledende aktiviteter

• Kig på dette tankekort. Ud for alle stregerne skriver du de ting og associationer, du kan komme i tanke om, når du fokuserer på, hvad ordet lykke betyder for dig. Bagefter drøfter I i klassen, om man kan være lykkelig hele tiden, og hvornår I føler jer henholdsvis lykkelige og ulykkelige. Hvad er det, der afgør, hvordan I har det?
• Hvad er normal opførsel? Diskutér det i klassen. Hvad vil det sige at være normal og unormal? Kom ind på, hvordan man kan være anderledes. Er det positivt eller negativt at være anderledes – eller kan det være begge dele?
• Tænk på filmens titel 'Loftet'. Skriv alle de ord ned, du kommer i tanke om, når du tænker på et loft. Er det for eksempel hyggeligt eller uhyggeligt?
• Se filmen. Hvem er hovedpersonen? Hvilke biroller er de vigtigste? I skal begrunde jeres svar.
  
  

Filmens titel

• I forlængelse af arbejdet med filmens titel ovenfor: Hvordan forstår du titlen? Gå i grupper med 4-5 i hver gruppe. I skal på skift lytte til hinanden i grupperne og finde ud af, hvordan I forstår titlen.

Når vi kigger på personer, ser vi på, hvem der gør hvad, hvem der siger hvad, og hvordan de ser ud i konkrete situationer. Se filmen med forskellige briller. Klassen skal gå i syv grupper, hvor to holder øje med/noterer ned om Rasmus, to om Mikkel, to om moren og faren samlet og den sidste om eleverne, lærerne og Peter.

Som hjælp til personkarakteristik kan det ofte være en fordel at benytte aktantmodellen. Aktantmodellen stiller relevante spørgsmål som for eksempel: Hvad vil den valgte person (subjektet) opnå, hvad/hvem forhindrer ham i det (og hvordan?), og hvad/hvem hjælper ham? Bemærk, at modstanderen og hjælperen ikke nødvendigvis er personer, men også kan være egenskaber!

• Personerne skal beskrives både på det indre og det ydre. Hvordan er de? Hvordan ser de ud? Lav til sidst en fælles karakteristik i klassen. Husk, at du skal kunne argumentere for dine valg, og brug meget gerne filmen som led i din argumentation. Når du bruger filmen, så husk, at de filmsproglige virkemidler er med til at guide os i en bestemt retning med hensyn til forståelse og oplevelse af personerne.
  
  

Symboler

'Loftet' er fyldt med symboler og symbolik. I denne øvelse skal du på jagt i filmen for at finde symboler. Et loft kan være et sted, man gemmer ting væk, men det kan også være udtryk for, at man ikke er på niveau med andre – at man for eksempel ikke kan kommunikere med dem.

• Filmen foregår på tre niveauer: loft, realplan og kælder. Du skal nu i gang med at undersøge, hvilke dele af filmens handling der foregår hvor, og hvilken funktion de tre niveauer har i filmen. Hvem holder til på loftet og dermed oppe, og hvad foregår der på loftet? Hvem holder til i kælderen og dermed nede, og hvad foregår der i kælderen? Hvem holder til på realplan, og hvad foregår der dér? Dan nogle mindre grupper, find eksempler i filmen på de tre niveauer og forklar for de andre i klassen ved hjælp af disse eksempler, hvad I mener.
• Vejret i filmen skaber stemninger, og dermed er det jo også en slags symbolik. Filmen foregår om vinteren, og i en af scenerne (hvor drengene i det skjulte følger efter Lotte, Rasmus’ mor) sner det. Andre gange er det gråvejr, solskin og så videre. Vinteren kan være en hyggelig tid, men kan også være symbol på for eksempel kulde i samfundet. Se filmen igennem for at finde eksempler på vejrets betydning som stemningsskaber. Vis eksemplerne for hinanden i klassen og forklar, hvordan I mener, at vejret er stemningsskabende.
• Scenen, hvor Rasmus er på fisketur med faren, er vigtig for forståelsen af, hvad det er, der sker i Rasmus. Se scenen sammen et par gange – sæt ord på, hvad der sker. Hvilke følelser rører sig i Rasmus? Hvorfor reagerer han så stærkt, som han gør (at han ødelægger fiskestangen er også symbol på noget)?
• Navnesymbolik benyttes ofte, og I skal nu undersøge for eksempel de to drenges navne for betydning og diskutere, om der er en sammenhæng mellem valget af navne til rollerne i forhold til jeres personkarakteristik!
  
  

Sociale sammenhænge

Vi får få, men vigtige indblik i, hvordan de sociale spilleregler fungerer i Rasmus’ klasse. I alle grupper er der et hierarki. De øverste i hierarkiet er ofte dem, der er med til at bestemme, hvordan stemningen i klassen skal være, og de kan være med til at holde andre henholdsvis nede eller oppe. Når man holder en eller flere nede eller ude, bruger man ordet eksklusion, og når man holder en eller flere oppe eller inde, bruger man begrebet inklusion.

• Hvordan fungerer det i Rasmus’ klasse? Se klassescenen i begyndelsen af filmen sammen. Drøft den med hinanden i klassen. Scenen er et tydeligt udtryk for eksklusion, men hvad skyldes det, og hvordan vises det?
• Kort efter ser vi situationen i Mikkels klasse. Hvordan opfatter I Mikkels situation? Er der tale om inklusion eller eksklusion? Begrund!
• Hvad skal der til, før man kan tale om inklusion?
• Hvilken rolle spiller eleverne i forhold til, hvordan en klasse fungerer på den gode måde?
• Hvilken rolle spiller læreren i forhold til, hvordan en klasse fungerer på den gode måde?
• I skal nu, i grupper af 4-5 tage to fotos. Brug eventuelt jeres mobiltelefoner. Begge er opstillingsbilleder, hvor I på det ene skal vise en gruppe med en elev, der er udsat for eksklusion, altså en der ikke er med i fællesskabet, og på det andet vise et eksempel på inklusion. Vis jeres billeder til de andre grupper. Diskutér, hvordan I har løst opgaven.
  
  

Venskab

I løbet af filmen udvikler Rasmus og Mikkel et venskab. Fra starten af filmen er det ikke oplagt, at de to drenge skal blive venner.

• I skal nu arbejde i grupper og finde tre afgørende grunde til, at de to drenge bliver venner. I skal også finde de steder i filmen, der underbygger jeres opfattelser. Husk de filmsproglige virkemidler!
• I grupperne skal I nu drøfte, hvad jeres egen opfattelse af venskab er. På hvilke måder er der overensstemmelse og uoverensstemmelse i forhold til de eksempler, I fandt i filmen?
  
  

Kommunikation

Der er forskellige måder at snakke sammen på i filmen. Det kalder man med et fint udtryk kommunikationsmønstre. For eksempel er der et elev/elev/lærer-mønster i skolen.

• Kig klasserumsscenen i begyndelsen af filmen igennem. Tag stilling til, hvordan der kommunikeres, og hvilken betydning det har. Dels for eleverne i almindelighed, dels for Rasmus i særdeleshed.
• Efterhånden som vi lærer Rasmus mere at kende i løbet af filmen, undrer vi os måske over, hvorfor læreren reagerer, som hun gør. Tackler hun efter din mening Rasmus på en god måde? Begrund din mening!
• Et andet mønster er venskabsmønstret dreng (Rasmus)/dreng (Mikkel). Du skal se filmen igennem med fokus på deres dialog. Hvad er karakteristisk for deres kommunikation?
• Et tredje mønster er dreng/mor/far. Dette mønster er ret kompliceret, fordi det bygger på både ikke-kommunikation og indirekte kommunikation. Hvordan kommunikerer Rasmus med sin mor? Hvordan kommunikerer Rasmus med sin far? Hvordan kommunikerer moren og faren? Del jer eventuelt op i grupper, der hver især arbejder med et enkelt mønster, og fremlæg jeres observationer og meninger for hinanden.
• En af filmens pointer er, at vi alle skal tale sammen – at vi skal sætte ord på vore følelser og problemer. Sig det som det er! Jo længere vi går og tumler med problemer, desto sværere bliver det for os, og det kan skade os alvorligt. Derfor skal I nu arbejde i forskellige grupper, hvor I har følgende perspektiv: En gruppe er Rasmus’ forældre, en gruppe er lærerne, og en gruppe er eleverne i klassen. Alt efter, hvor mange I er i klassen, dobler I bare op, så der for eksempel er to grupper, der arbejder med forældrene og så videre. Spørgsmålet til hver gruppe er: 'Hvordan tror I, det er at være …?' Når I har fremlagt jeres svar for hinanden, skal I fælles drøfte jer frem til enighed om, hvordan Rasmus burde være blevet hjulpet!
  
  

Manuskriptet – treatment

I har det første manuskript til 'Loftet' til jeres rådighed og I skal arbejde med det. En film forandrer sig ofte undervejs og derfor sker der ikke nødvendigvis det i den endelige film, som står i det første manuskript.

• Læs filmens manuskript – også kaldet et treatment. Aftal, hvor mange afsnit I vil dele manuskriptet op i. Del jer i grupper, så I kommer igennem det.
• I skal gå manuskriptet efter for uoverensstemmelser i forhold til filmen. Find uoverensstemmelser og diskutér, hvorvidt de ændrer jeres forståelse af filmen i de enkelte scener.
  
  

Interview med Oliver Methling Søndergaard (Mikkel)

I har adgang til et interview med en af skuespillerne, nemlig Oliver Methling Søndergaard, der spiller Mikkel.

• Læs interviewet. Især afsnittet, hvor Oliver kalder 'Loftet' for en vigtig film. Diskutér hans meninger og pointer. Er I enige med Oliver? Hvis ja, hvad kræver det så af jer og andre i samme situation at ændre dagligdagen i retning af Olivers pointer?
• Sæt dig i skuespiller Oliver Methling Søndergaards sted. Læs interviewet med ham. Er der noget, han burde have gjort anderledes i filmen?
• Lav en kort anmeldelse af Oliver Methling Søndergaards præstation. I anmeldelsen skal indgå handling, fokus, scener, hans væremåde/udstråling og så videre. Husk, at en god anmeldelse indeholder referat, holdning/mening og perspektivering (for eksempel noget om de andre film, Oliver har medvirket i).
  
  

Psykiske lidelser – og følelser

Fornuft og følelser. Dette begrebspar er du sikkert stødt på tidligere. Man siger somme tider, at når en person tænker fornuftigt, så foregår det med hovedet, mens den, der tænker med maven, er mere følelsesbetonet. Man siger også af og til, at der foregår en kamp mellem fornuften og følelsen. I denne opgave skal I arbejde med udgangspunkt i denne model:

Man kan bevæge sig både til venstre og til højre på denne linje, altså få det henholdsvis bedre og værre. I skal dele klassen op i fire grupper med hver sit område af de fire ovenstående (trivsel, mistrivsel og så videre.).

• I har kun syv minutter til at beskrive gruppens emne, så I har travlt. Skriv på A4-papir. Når tiden er gået, skal I bytte grupper. En bliver siddende, mens de øvrige skifter gruppe. Den, der bliver siddende, fortæller nu de nyankomne, hvad der er blevet skrevet ned på papiret.
• Nu skal I på ni minutter skrive om både fornuft og følelser. Tag for eksempel udgangspunkt i en fiktiv person, der dyrker en bestemt sport og befinder sig et sted på denne trivselsskala. Hvis I har om for eksempel mistrivsel: Hvad tænker denne person så med fornuften, og hvad tænker personen med følelsen? Vær konkrete! Skriv om begge dele på A4-papir, og tæl op, hvor mange tanker der er med fornuften og hvor mange med følelsen. Diskutér i gruppen, hvorfor jeres fordeling er, som den er.
• Til sidst skal I finde nye grupper og drøfte, hvad der skal til, hvis den fiktive person skal kunne skifte fra for eksempel mistrivsel til psykiske problemer eller omvendt. Hvad kræves der af personen? Hvad kræves der af omgivelserne? Find ud af, hvem i omgivelserne der spiller den vigtigste rolle. I har 15 minutter til denne opgave. Tegn derefter en model på A2-karton, hvor I har personen i midten. Giv modellen en overskrift efter eget valg (for eksempel mistrivsel).
• Tegn fem kasser til venstre for personen og fem kasser til højre for personen. I kasserne til venstre skriver I de fem sværeste udfordringer for personen, og i kasserne til højre skriver I de fem bedste måder, omgivelserne kan hjælpe personen på. I har 15 minutter. Slut af med at hænge plancherne op, og fremlæg for hinanden.
• I grupper skal I afsøge filmen for information om, hvordan psykiske lidelser spiller en afgørende rolle for Rasmus og hans familie. Beskriv ved hjælp af filmen familiens situation så præcist som muligt. I skal rundt om alle tre personer: Rasmus, Lotte (moren) og Jens-Ole (faren). På baggrund af jeres beskrivelser skal I gruppevis tage stilling til de enkelte personers handlinger. Er det det rigtige, de foretager sig? Ville I have gjort noget anderledes? Hvorfor?
• Gruppearbejde. Find den information, som filmen giver om Mikkel og hans familie. På hvilken måde tackler Mikkel sin situation (OCD/tvangstanker/tvangshandlinger)? Hvad er karakteristisk for Mikkel? Hvor stor betydning har OCD for hans aktiviteter i dagligdagen?
• I skal lave klassens beredskab: Sådan gør vi, hvis en kammerat er i farezonen! Forestil jer, at I er blevet bestilt til at hjælpe en anden klasse, og I er eksperterne, der fremlægger for en anden klasse. Del jer ind i grupper på to. I hver gruppe skal I finde frem til de vigtigste fem punkter til klassen for, at alle skal have det godt.
  
  Gå sammen, så I er fire i gruppen – fortæl hinanden om jeres egne prioriterede punkter. Sammen skal I blive enige om de fem punkter, I synes er vigtigst. Prioritér! Gå nu sammen, så I er otte i gruppen – gentag diskussionen. Til sidst skal hele klassen blive enig om fem vigtige punkter. Er der punkter, der gik igen i grupperne? I skal også diskutere, om det er realistisk, at I kan gennemføre, hvad klassens fem punkter lægger op til.
  
  

Inklusion – eksklusion

I skal arbejde i grupper, hvor I vælger enten inklusion eller eksklusion som jeres emne. Det er vigtigt, at I får fordelt de to begreber nogenlunde ligeligt i klassen.

• I skal i den enkelte gruppe blive enige om syv punkter, der efter jeres mening udtrykker noget vigtigt om den valgte persons virkelighed. I må gerne tage udgangspunkt i for eksempel Rasmus, hvis I har valgt eksklusion. Når I har fundet frem til de syv punkter, skal I lave en vidneskranke, hvor en af jer sætter sig og spiller en, der er ekskluderet.
• I skal nu filme den af jer, der sidder i vidneskranken, og I skal gå tæt på (nærbillede). Brug en mobiltelefon eller tablet til at optage med. Personen i vidneskranken skal nu fortælle den ekskluderedes historie ved hjælp af de syv punkter, I er enige om. Brug sætninger som for eksempel 'Jeg oplever tit, at…' eller 'Jeg synes, at…' eller 'Mit højeste ønske er, at…' Hvis I har valgt inklusion, må det nødvendigvis handle om, hvordan det er at være cool!
• Som afslutning skal I vise hinanden jeres optagelser og drøfte resultaterne i klassen. Fortæl også, hvordan det var at sidde i vidneskranken og spille en anden person!

Vær opmærksom på dette, når I filmer:

Lyden: Er kameraet for langt væk fra personen, der taler, kan man ikke høre, hvad der bliver sagt. I skal også undgå elever, der snakker i baggrunden, blæsevejr, klokken der ringer ind eller larm fra trafik. Tjek lyden lige efter, at I har indspillet klippet. Så kan I nemlig tage det om med det samme, hvis kvaliteten ikke er god nok.

Gå tæt på: Nærbilleder er gode, for så kommer man tættere på personerne (nærvær). Det giver også bedre lyd. Husk, at mange små kameraer i mobiler ikke er gode til panoreringer. Klip i filmen. Lad være med at optage i én lang indstilling. Lav nye indstillinger og scener.

Lav rolige billeder: Støt mobiltelefon eller tablet på en bog, et bord eller lignende. Selv de mindste rystelser på hånden fører til urolige billeder.

Historie og arv/miljø

Brug internettet, dit skolebibliotek og dit folkebibliotek til at finde oplysninger om psykiske lidelser. Er sygdommene arvelige? Skyldes de miljø? Skyldes de misbrug af stoffer og alkohol? Eller?

• Lav et overblik over psykiatriens historie i Danmark. Brug internettet og bøger til at finde seks vigtige årstal. Lav en liste med dem, og opfør korte facts ud for hvert årstal. For eksempel: 1816: Danmark får sit første psykiatriske hospital, Sct. Hans Hospital.
  
  

Afsluttende aktiviteter

• Skriveøvelse
  Overvej, hvorfor filmen slutter, hvor den gør, og skriv efterfølgende 15 linjer eller en novelle (jeres lærer bestemmer) om, hvad der sker efter filmens slutscene. Fremhæv også den scene, der har gjort størst indtryk på dig. Du skal begrunde dit svar.
• Filmanmeldelse
  Lav en anmeldelse af filmen for hele klassen. Gense 'Loftet'. Snak i gruppen kort om jeres holdning til filmen. Er den god, dårlig eller…? Forbered, hvordan I gerne vil fremlægge jeres anmeldelse. Husk gerne at få det følgende med: a) Et kort referat, et bud på filmens vigtigste temaer og en bedømmelse. b) Anmeldelsen må maksimum vare tre minutter. c) Til sidst skal I give karakter. Det kan være stjerner eller hjerter, sådan som man gør det i aviser og på internettet. Dårligste er et hjerte/en stjerne, bedste er fem hjerter/stjerner.
• Slogans
  I skal formulere slogans, hvor I tager udgangspunkt i, hvordan vi alle bør handle i forhold til en, der har det svært. Det er en slags kampagne. Kampagnens overordnede slogan er selvfølgelig ”Sig det som det er!”, og I skal producere sætninger som ”Det er cool, at de andre gider snakke med mig!” Hæng jeres slogans op rundt omkring på skolen. Afslut eventuelt kampagnen med, at I gruppevis går ud i andre klasser og fortæller om filmen ”Loftet” og jeres arbejde med den.
• Lav kampagnefilm
  Lav en 'Sig det som det er!'-kampagnefilm. I skal forestille jer, at I er kampagnemedarbejdere. I skal lave små film, der gør opmærksom på det budskab, ”Loftet” gerne vil have frem. Forestil jer, at målgruppen for filmene er elever, der går en klasse under jer. Spørg dem, om I må vise filmene for dem, når I er færdige. Jeres film skal være sådan her: a) De må maksimum vare ét minut. b) Brug for eksempel humor eller gys for at få budskabet frem. c) De skal slutte med et slogan, der viser filmens budskab.
• Hvad kan jeg gøre?
  Diskutér i klassen, hvad en god ven er, og i forlængelse heraf begreber som fortrolighed og løfte om tavshed. Hvornår skal man fortælle til en voksen, at en god ven(inde) har en psykisk lidelse? Og skal man fortælle det, hvis vennen/veninden har sagt, at det er en hemmelighed?
• Galebevægelsen
  Læs om Galebevægelsen på www.galebevaegelsen.dk. Diskutér derefter deres motto: 'Alle er gale. Det er bare ikke alle, der er klar over det.' Hvad synes I om det? – I dansk har I måske læst 'De gale' af Kim Fupz Aakeson, og I kan i så fald inddrage bogen i diskussionen.
• Tre ting
  Nævn tre ting fra filmen, som du tror, du kan huske om et halvt år.