Loftet

- om psykisk sygdom
i familien

Fokusord

Psykisk sårbar, psykiske lidelser, filmiske virkemidler, Berettermodellen

Loftet

https://redbarnet.dk/skole/boerns-rettigheder/loftet-om-psykisk-sygdom-i-familien/
Til underviseren

Antal lektioner

Fra 4 lektioner

Målgruppe

Udskoling

Typer af aktiviteter

Se film, lave filmanalyse og diskutere i klassen

I skal bruge

Computere/tablets, mobiltelefoner, A2-karton og evt. farveblyanter

Kort præsentation

Hver anden familie i Danmark er berørt af psykiske lidelser og kommer på et tidspunkt i kontakt med det psykiatriske behandlingssystem – og i gennemsnit har 10 procent af eleverne i grundskolen allerede haft oplevelser med psykiske sygdomme helt tæt inde på livet. For både børn, unge og voksne kan psykiske lidelser være svære at tale om. Mange oplever psykisk sygdom som et tabu, og generelt kender danskerne ikke til problemets omfang.

’Sig det som det er! – om psykisk sygdom’ er bygget op omkring kortfilmen ’Loftet’. Med filmen og de tilhørende aktiviteter kan din klasse få øget bevidsthed om psykiske sygdomme og tale om ligheder, forskelle, tolerance og respekt i det danske samfund.

Fælles mål

Klassen kan arbejde med materialet i dansk, filmkundskab, samfundsfag, historie samt sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab.

Læs mere om de tilknyttede kompetenceområder i undervisningsvejledningen.

Undervisningsvejledning

Filmen

Ved du, at cirka hver 12. unge dansker mellem 15 og 24 år har eller har haft en psykisk lidelse? Oftest er der tale om spiseforstyrrelser, ADHD eller skizofreni. I hele verden er det hver fjerde, der oplever psykiske forstyrrelser.

Se filmen 'Loftet', der handler om psykisk sygdom. Og dyk ned i de forskellige aktiviteter, som I kan arbejde med. De tager alle udgangspunkt i filmen og tematikken psykisk sygdom.

Filmen handler om to drenge, der begge bærer rundt på problemer. Rasmus' mor lider af en svær depression og Mikkel lider af OCD.

Filmen kommer ind på svære problemstillinger, som mange i klassen kan have inde på livet. Derfor er det vigtigt, at jeres lærer er til stede, når I ser filmen.

Video: Loftet (28:36 min.)

Fakta om psykiske lidelser

Her kan du læse om lykke, følelser og om at være anderledes. Og få gode råd til, hvordan du kan hjælpe en ven, der slås med en psykisk sygdom – eller hvis far eller mor er psykisk sårbar.

Forskel på følelser og psykiske lidelser

Vi har alle følelser og er en gang imellem kede af det og ulykkelige. Du kan for eksempel være nervøs eller endda bange, hvis du skal skifte skole eller begynde til sport i en ny klub. Eller hvis du nu skal mødes med ham den lækre fra parallelklassen eller hende den søde fra håndboldklubben. Og når far eller mor skælder ud, bliver du ked af det, trist eller vred. Men det er ikke det samme som at have psykiske problemer.

Definition på psykisk lidelse

For nogle kan nervøsitet og angst tage over og blive langt værre end den normale nervøsitet. Hos de personer galopperer hjertet afsted, hænderne ryster og sveder. De kan ikke holde ud at være nogen steder – hverken i skole eller på arbejde. Når de har det sådan, taler man om en psykisk sygdom – eller psykiske lidelser og forstyrrelser.

Den lille ordbog

Psykiatri stammer fra græsk. Psyke betyder sind, og iatri er medicinsk behandling. Så psykiatri handler om behandling og helbredelse af psykiske lidelser.

Psykisk sygdom defineres som: Når tanker og følelser tager magten over personen i en sådan grad, at personen lider under det og har svært ved at fungere sammen med andre mennesker.

På Wikipedia defineres psykisk sygdom som: '… en tilstand, der medfører forandringer i en persons tænkning, følelser eller adfærd (eventuelt alle tre), og som medfører lidelse eller nedsat funktion. I psykiatrisk og psykologisk sammenhæng er man i stigende grad gået bort fra begrebet psykisk sygdom og taler i stedet om psykiske lidelser og forstyrrelser.'

Psykisk sårbarhed

I dag taler man også ofte om at være psykisk sårbar. Det er helt naturligt og menneskeligt. Psykisk sårbarhed er noget, der kan ramme alle - i perioder. Der er ikke tale om mennesker, som er anderledes men om, at man måske nogen gange har så meget kaos inde i hovedet, at det skaber psykisk problemer og i sidste ende fører til en psykisk sygdom. Det er vigtigt, at vi taler højt om psykiske problemer, for at fjerne det tabu, der i en årrække har omgærdet psykisk sårbare og psykisk sygdom.

Mange er berørte

For nogle er psykisk sårbarhed og psykiske lidelser noget, der kommer i perioder og går over igen. For andre er der tale om langvarige sygdomme, som kræver behandling resten af livet. Og tallet er højt her i landet:

  • Hver anden danske familie kommer i løbet af livet i kontakt med læger, psykiatere og psykologer på grund af psykiske lidelser.
  • Cirka hver 12. unge dansker mellem 15 og 24 år har eller har haft en psykisk sygdom. Oftest er der tale om spiseforstyrrelser, ADHD eller skizofreni.
  • I hele verden er det hver fjerde, der oplever psykiske forstyrrelser.

Nogle bliver selv syge, mens andre har en far eller mor, der er ramt. Eller måske venner. Når antallet af psykisk syge er så højt i Danmark, siger det sig selv, at der også vil være kammerater med psykiske sygdomme på din skole.

Årsager til psykisk lidelse

Man ved ikke med sikkerhed, hvorfor folk udvikler psykiske lidelser. Men det skyldes som regel en kombination af forskellige ting. Nogle har større risiko for at udvikle psykiske forstyrrelser på grund af deres biologiske sårbarhed. Det skyldes generne – også kaldet arveanlæggene – der former det enkelte menneskes sind og krop.

Andre bliver udsat for fysiske påvirkninger under fødslen eller i barndommen, og det kan være med til, at de udvikler psykiske lidelser. De kan have en mor, der misbrugte stoffer og alkohol under graviditeten, eller være så uheldige at blive hjerneskadet ved en ulykke.

Nogle bliver ramt efter, at de har været udsat for store psykiske belastninger. Belastningerne er for eksempel, at forældrene svigter deres børn, eller at børn bliver udsat for seksuelle overgreb, omfattende mobning eller dødsfald blandt deres nærmeste. Nogle bliver selv syge, fordi de bliver overbelastet af at tage sig af deres forældre, som er psykisk syge.

Så mange har psykiske lidelser i Danmark:

  • 200.000 har depression
  • 200.000 har angst
  • 300.000 lider af misbrug
  • 40.000 har svære psykoser (sindssygdomme)
  • 50.000 har demens (reduceret hukommelse og koncentration)

Læger, psykiatere og psykologer arbejder med ti grupper af psykiske sygdomme:

  1. Fysiske skader eller fejl i hjernen – for eksempel demens og Alzheimers.
  2. Psykoser (sindssygdomme), som for eksempel skizofreni, hvor en person kan høre stemmer inde i hovedet, som kun han/hun selv hører.
  3. Psykoser som følge af misbrug af alkohol og stoffer. Stoffer som hash, amfetamin og ecstasy kan gøre nogle sindssyge.
  4. Depression. Depressive mennesker er i lange perioder triste og har ingen energi.
  5. Angst, stress og tvangstanker/tvangshandlinger (OCD).
  6. Spiseforstyrrelser (anoreksi og bulimi), søvnforstyrrelser og seksuelle forstyrrelser.
  7. Personlighedsforstyrrelser (problemer i forhold til normal adfærd). For eksempel hører ludomani (spillelidenskab) og kleptomani (trang til at stjæle) herunder.
  8. Lav intelligens. I gamle dage hed det åndssvaghed.
  9. Psykiske udviklingsforstyrrelser, hvor man kan have svært ved at forstå omgivelserne. For eksempel Aspergers syndrom og infantil autisme.
  10. ADHD, hvor det kan være svært at sidde stille, følge de sociale spilleregler, fuldføre sine opgaver, huske aftaler og styre sine følelser.

Man kan få hjælp

Sig det som det er! Hvad enten du selv lider af en psykisk sygdom eller kender en, der gør. Eller dine forældre. Tøv ikke! Det er altid godt at tale med nogen – gerne en voksen – om det, der er svært.

Her er der gode råd til, hvor du kan henvende dig, hvis du har brug for hjælp. Eller hvis en god ven har brug for støtte og hjælp.

Børn med psykisk syge forældre
www.somandre.dk
Mange børn og unge vokser op i familier, hvor mor eller far har en psykisk lidelse. Hjemmesiden er også til alle andre, som ønsker at vide noget om psykisk sygdom i familien.

Headspace
www.headspace.dk
Rådgivning for unge 12-25-årige, der er psykisk sårbare. Man kan gå ind fra gaden i mange store byer i Danmark og snakke om sine problemer. Professionelle og frivillige hjælper, og der føres ikke journaler.

Børnetelefonen
www.bornetelefonen.dk
Ring til Børnetelefonen på telefon 116111. Her kan børn og unge få råd – også hvis du er psykisk sårbar.

Ensomhed
www.ventilen.dk
Unge frivillige hjælper til i Ventilen, der har tilbud for ensomme unge.

Filmens handling

Handlingen i filmen fortælles meget kort her. Du kan også se hvilke skuespillere, der er med i filmen.

Kort om handlingen

Filmen 'Loftet' handler om to drenge, der begge bærer rundt på store problemer. De mødes på gangen i skolen, fordi de af forskellige årsager bliver sendt ud af deres klasser. Rasmus er stort set overladt til sig selv, da hans far bruger alt sit overskud og al sin energi på moren, der lider af en svær depression. Mikkel, som er den anden dreng, lider af OCD (tvangstanker/tvangshandlinger).

De to drenge indleder et venskab og Rasmus får lidt efter lidt indviet Mikkel i sin mors sygdom. Rasmus tager Mikkel med op på et loft, hvorfra de gennem en skakt i gulvet kan følge Rasmus’ mor, der går til samtaleterapi.

Venskabet med Mikkel giver efterhånden Rasmus overskud. Under en fisketur med sin far reagerer Rasmus hårdt, da han opdager, at faren blot sidder i bilen og sover.

Mikkel foreslår under en gåtur, at de to drenge tager hjem til Rasmus, der i flere år ikke har måttet have venner med hjem på grund af morens sygdom. Rasmus er i tvivl, men ringer hjem til moren og får lov. Han har dog bange anelser, for under den seneste samtalerunde har moren både fortalt, at hun savner Rasmus’ kram, fra da han var mindre, og at hun lider af selvmordstanker.

Der venter Rasmus en voldsom oplevelse, da de kommer hjem til ham. Han kan nemlig ikke finde sin mor og frygter, at hun har begået selvmord. Det har hun heldigvis ikke.

Via venskabet med Mikkel er Rasmus blevet i stand til at sætte ord på sin situation – 'Sig det som det er!' – og filmen slutter med, at det nu er moren, der i det skjulte sidder og lytter til sin søn. I hele filmen har det ellers været omvendt. Filmens seere får dermed et håb om og en tro på, at situationen kan blive bedre hjemme hos Rasmus.

Filmens manuskript

 

Fakta om filmen

Instruktør: Lars K. Mikkelsen
Manuskript: Rune Lünell og Lars K. Mikkelsen
Producere: Carsten Holst & Jesper Jarl Becker
Klipper: Bodil Kjærhauge
Fotograf: Thomas Gerhardt, DFF
Lyddesign: Alex Pavlovic
Komponist: Kristian Eidnes Andersen
Produktionsselskab: Mica ApS, Globus ApS

Medvirkende

Rasmus: Thomas Norgreen Nielsen
Mikkel: Oliver Methling Søndergaard
Lotte: Trine Appel
Jens-Ole: Martin Hestbæk
Peter: Lasse Fogelstrøm
Lærer I: Camilla Vinther Jeppesen
Terapigruppeleder: Sussie Nøhr
Lærer II: Marie Nyborg Jørgensen

Interview med en skuespiller

Mød en af skuespillerne fra 'Loftet'. 14-årige Oliver Methling Søndergaard, der spiller Mikkel, fortæller her om, hvordan det var at medvirke i filmen.

Navn: Oliver Methling Søndergaard
Alder: 14 år
Skole: Oliver går i 7. klasse på Solvangskolen i Farum
Fritidsinteresser: Teater og fodbold. Oliver holder med FC Nordsjælland
Film: Oliver har medvirket i 'Fuglejagten', '9 meter', 'Henry ser universet', 'Loftet' og i '1864'.

Hvordan kom du i gang med at være skuespiller?

– Jeg spiller teater sammen med andre unge i Farum. Vi skriver selv teaterstykkerne og opfører dem for publikum. På et tidspunkt sagde jeg til min mor og far, at det kunne være supersjovt at spille med i en film.

– En dag kom de med en avisannonce, hvor der stod, at de søgte 10-12-årige skuespillere, og så meldte jeg mig til. Jeg kom til samtale og blev spurgt om alder, højde og interesser. Siden blev jeg valgt til casting (når man ud fra prøver vælger de rette skuespillere til roller) og så var jeg igennem en masse castings – cirka ti – inden jeg fik hovedrollen. Jeg nåede egentlig aldrig at blive nervøs, for dengang vidste jeg ikke, hvad jeg gik ind til.

Hvad handler 'Loftet' om?

– Filmen handler om Rasmus, hvis mor er psykisk syg. Måske har hun en depression. Faren gør sit bedste, men kan ikke helt finde ud af det, for han holder Rasmus væk fra moren i et forsøg på at beskytte hende.

– Rasmus er ofte oppe på loftet, der er hans 'fritidshjem', hvor han føler sig sikker og godt tilpas. Samtidig kan Rasmus fra loftet følge sin mor i en terapigruppe, og på den måde får han oplysninger om moren. Men problemet er, at han er alene, og det er her, at min person, Mikkel (der har OCD – tvangstanker og -handlinger), kommer ind i billedet.

– De to drenge bliver venner. Rasmus har filmens hovedrolle, men Mikkel er en vigtig person i filmen, for det er ham, der presser på, så Rasmus for første gang i lang tid inviterer en kammerat med hjem. Rasmus har nemlig brug for en ven, han kan komme af med sine følelser til. Det har de fleste mennesker, for man skal turde sige, hvordan man har det. På den måde er det en vigtig film.

Du kalder det en vigtig film. Hvorfor er 'Loftet' vigtig?

– Der er nogle stærke ting i filmen. Det er ikke alle, der ved, hvordan det er at være psykisk syg. Vi har allesammen problemer, som vi måske går og gemmer, men filmen sætter fokus på, at det er vigtigt, at vi taler om de problemer.

– Det kan være svært at snakke om psykiske sygdomme med dem, der slås med det, men så kan man jo få hjælp af en voksen. Der er altid en lærer, pædagog eller far eller mor, man kan gå til.

– På vores skole har vi en ADHD-klasse, og nogle elever ved ikke, at eleverne har ADHD. Så når vi spiller fodbold og en brænder en stor chance, så råber en anden: 'Åh, din spasser.' Det kan man jo sagtens sige til mig, for jeg forstår ironien, men ham med ADHD forstår det måske ikke og bliver ked af det. Derfor er det vigtigt, at vi snakker om den slags i skolen. Næste gang råber man så 'Kom igen!' til ham med ADHD.

Hvordan ser en typisk dag med filmoptagelser ud?

– Vi begynder med en briefing, hvor vi får at vide, hvilke scener der skal indspilles, informationer om kameravinkler. Så gøres kameraer og lys klar. Nogle gange må scener tages om mange gange, men det sker som regel kun to-tre gange. Ind imellem optagelserne snakker jeg med de andre skuespillere på settet.

Hvordan forbereder du dig?

– Da jeg fandt ud af, at jeg skulle spille en person med OCD (tvangstanker og –handlinger), snakkede jeg med min mor og far om det. Jeg søgte oplysninger på nettet og fandt ud af, at en med OCD for eksempel gør ting mange gange i træk – vasker hænder eller andet. Jeg snakkede lidt med instruktøren om at tillægge mig nogle OCD-vaner, så begyndte jeg at banke på en bestemt måde, sådan som man kan se det i filmen. Statisterne kiggede underligt på mig, når jeg før optagelserne gik rundt og bankede. Men det var for, at jeg kunne leve mig ind i rollen.

Når du spiller Mikkel, er du så Mikkel eller Oliver?

– Man skal jo prøve at forestille sig Mikkel som person, så lidt efter lidt bliver man på en måde også Mikkel. Når optagelserne er slut, er det lidt mærkeligt at blive Oliver igen. Der har lige været fuld opmærksomhed på mig fra instruktør og de andre skuespillere. Lige pludselig er det så hverdag med lektier igen. Men det er nu også dejligt.

Hvordan er det at spille sammen med voksne skuespillere, der er berømte?

– Folk tror, at de er snobbede, men sådan er det ikke. De er ligesom alle andre mennesker – søde og gode at snakke med mellem optagelserne. Og så lærer jeg selvfølgelig meget af at se på dem, når de indspiller.

– Det gør mig ikke nervøs at spille sammen med dem. Jeg var langt mere nervøs, da jeg engang skulle i 'Aftenshowet'. Det er jo live, så man kan ikke bare tage scenen om, hvis det ikke går godt!

Bliver man rig?

– [griner] Det vil jeg ikke snakke om. Mine forældre og jeg har aftalt, at vi ikke fortæller nogen, hvad jeg tjener. Der er andre gode ting ved at være med i film. En af dem er, at man får nye venner, nemlig dem, man spiller sammen med.

Og du vil selvfølgelig være skuespiller, når du bliver voksen?

– Jeg er ikke 100 procent sikker på, hvad jeg gerne vil være. Men hvis det skal være inden for filmbranchen, vil jeg hellere være manuskriptforfatter eller instruktør end skuespiller. Lidt på samme måde, som når vi selv laver teater i Farum – for det er mere kreativt, og man kan bestemme meget mere.

Om film og teknik

Lær om films virkemidler, for eksempel billeder, bevægelse, lyd, beskæring og synsvinkel. Du kan også få links til steder, hvor du får idéer til, hvordan du laver din egen film.

De filmtekniske begreber og virkemidler er gode at kende, når I ser og analyserer film. Her er nogle af de vigtigste.

Synsvinkel

Normalperspektiv: Når seere af filmen er på samme niveau som personerne/skuespillerne i filmen. Man er i øjenhøjde. Det er den mest almindelige kameravinkel, og den bruges i mange scener.
Fugleperspektiv: Som når en fugl ser ned på jorden, det vil sige, når der filmes fra et højt niveau. Det bruges ofte til at give overblik – for eksempel over byer eller kørende biler.
Frøperspektiv: Når man filmer nedefra, sådan som en frø ser på mennesker og verden. Det kan bruges til at fremstille en person som magtfuld, uhyggelig og truende.

Fortæller

Alvidende: En, der kan overskue handling, personer, tid og sted og således kan overskue det hele.
Registrerende: Forsøger at være neutral og realistisk. Og der bruges ikke mange tekniske virkemidler.
Personal: Seerne oplever filmens handling ud fra få personers verden. Og seerne får ikke mere at vide, end personen/skuespilleren ved i forvejen.
Fortæller: Se voice-over under Lyd.

Billedbeskæring

Heltotal: Giver oversigt over personer, sted og miljø.
Total: Mindre overblik end heltotalbilledet, men giver stadig overblik. Bruges ofte som indgang til en scene.
Halvtotal: Går tættere på og viser kun de mest aktive dele af personerne.
Halvnær: Viser kun personerne fra taljen og opefter. Kaldes også brystbillede. Det er meget brugt ved dialoger.
Nær: Når kun ansigtet ses, og reaktioner og mimik er meget tydelige.
Ultranær (close-up): Meget tæt på – seerne ser kun detaljer: øjne, læber, hænder eller lignende.

Bevægelse

Panorering: Kameraet bevæger sig vandret om sin egen akse. Det bruges til at følge ting eller mennesker, der bevæger sig eller til at præsentere filmens miljø.
Zoom: Man kan zoome ind eller ud og for eksempel fokusere på en detalje.
Tilt: Når kameraet bevæger sig lodret opad eller nedad.
Håndholdt kamera: Kameraet holdes i hånden og ikke på stativ. Har været anvendt i mange danske film siden 1995.

Lyd

Reallyd: Den lyd, der var, da man optog filmen.
Lydeffekter: Den lyd, man lægger på, efter at optagelserne er afsluttede.
Synkron: Når læbernes bevægelser følger lyden.
Voice-over: Indtaling af kommentar eller lignende, hvor man ikke ser den person, der taler.
Underlægningsmusik: Bruges til at skabe stemninger.

Klipning, indstilling og scener

Hvis man sammenligner film med bøger, kan man sige, at en indstilling er en sætning, en scene er et afsnit, og en sekvens er et kapitel.

Indstilling: De enkelte optagelser af filmen, og man taler om lange og korte indstillinger. Hvis der er tale om mange korte, er det for at skabe spænding. Ved lange indstillinger dvæler man ved stemning, indhold og personer.
Scene: Ofte en afsluttet del, der foregår et bestemt sted. Det er flere indstillinger/billeder, der foregår på samme sted og på samme tid.
Sekvens: Flere scener, der tilsammen udgør et hele.
Synlig og usynlig klipning: Synlig klipning skaber nye betydninger og føjer nyt til handlingen gennem klipningen. Derimod er det ikke meningen, at seeren skal bemærke usynlig klipning.

Vær opmærksom på, at der ofte er meget symbolik i film. Personer, ting og farver kan betyde mere end det, de blot er eller forestiller.

Modeller

Man kan bruge forskellige modeller, når man skal analysere noveller, romaner og film. To af dem forklares her.

Berettermodellen: En model for, hvordan man kan analysere en bog, et teaterstykke eller en film. Der er følgende dele: anslag (interessen skabes), præsentation, uddybning, point of no return (den foreløbige kulmination, så man simpelthen må se/læse resten), konfliktoptrapning, klimaks (højdepunkt) og udtoning. Man bruger ofte modellen til strukturanalyse eller kompositionsanalyse. Hvordan er filmen fortalt? Hvad kommer i hvilken rækkefølge? Nogle kalder også modellen for Hollywoodmodellen.
Aktantmodellen: En model til analyse af personernes roller i bøger, film og så videre. Man kalder rollerne for aktanter. Man arbejder med seks roller/aktanter i modellen: giver, objekt, modtager, hjælper, subjekt og modstander.

Har du lyst til at lave din egen film?

Links og bøger

Her kan du få meget mere at vide om psykiske lidelser og om hvem, der hjælper dem, der er ramt. Der er også henvisninger til film og gode links.

Links

Se film
www.somandre.dk kan du finde korte film om at vokse op med en mor eller far, som har en psykisk sygdom. I filmene møder vi unge, som fortæller om deres tanker og følelser. Og forældre, som kæmper med deres sygdom og det at være forældre. Bliv klogere På www.ungekompasset.dk kan du få en masse at vide om unge, der slås med psykisk sårbarhed.

Personlige historier
www.psykisksaarbar.dk/forside/personlige-historier kan du se film og læse personlige beretninger om livet som psykisk sårbar. Du kan også dele din egen historie, hvis du har lyst.

Interview med Poul Nyrup
Det er helt naturligt at være psykisk syg, fortæller tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen her.

Red Barnet
www.redbarnet.dk
Klik ind, hvis du vil vide mere om Red Barnet.

Red Barnet Ungdom
www.redbarnetungdom.dk
Red Barnet Ungdom er en selvstændig ungdomsorganisation, der arbejder for børns rettigheder.

Bøger om film

Lise Marie Henderson: 'Mere om medier', Dansklærerforeningen, 2012.

Henrik Højer & Jakob Isak Nielsen: 'Film i øjet', Dansklærerforeningen, 2005.


E-bog om psykisk sårbare unge

Få en masse at vide om unge med psykiske lidelser i undervisningshæftet fra Det Etiske Råd. E-bogen sætter især fokus på, at det er svært at indgå i de sociale relationer, som andre tager for givet. Du finder e-bogen her.

Sidens adresse er nu kopieret til din udklipsholder

Du kan indsætte den ved at trykke Ctrl + v