Modul 2
Historiens handling
Snak om de spørgsmål, eleverne har skrevet ned
Genopfrisk i fællesskab historiens handling med hjælp fra overskrifterne fra kapitlerne.
Brug de spørgsmål, som eleverne har skrevet på deres Post-it-sedler, til at dykke dybere ned i historiens handling og tema. Vælg et antal spørgsmål ud og læs et spørgsmål op ad gangen. Lad eleverne svare på spørgsmålene, og giv gerne mulighed for flere svar på hvert spørgsmål. Opgaven kan løses i plenum, eller eleverne kan drøfte og byde ind med svar på spørgsmålene i mindre grupper.
Tal om historiens slutning. Som fagperson må du gerne udfordre elevernes svar og spørge ind til en begrundelse for deres overvejelser. Men respektér, hvis der er elever, der har svært ved at forklare deres udsagn, eller som ikke ønsker at uddybe deres svar.