Liv og Vampyren

– et undervisningsmateriale om livskriser og seksuelle overgreb

Guilhem Alandry/Save the Children

Liv og Vampyren

Ifølge den seneste danske undersøgelse fra 2016 har 12 % af børn i 8. klasse har været udsat for seksuelle krænkelser i en eller anden form1. Det svarer til tre elever i en klasse med 25 elever. Seksuelle overgreb og krænkelser kommer i mange udgaver, fra blufærdighedskrænkelser til direkte voldtægter. En del af de seksuelle overgreb og krænkelser udføres af personer, fra ofrets familie eller andre nære relationer, men i teenagealderen er det også i høj grad de jævnaldrendeder står for en stor del af de uønskede seksuelle hændelser, som ovennævnte undersøgelse har undersøgt.   

Med Liv og vampyren får du redskaber til at kunne sætte fokus på det ofte tabuiserede emne 'seksuelle overgreb på børn inden for familien', men materialet har også fokus på de seksuelle krænkelser, der har sammenhæng med børnenes brug af sociale medier. Endelig berører materialet også reaktionsmønstre, når børn og unge mistrives og føler sig stærkt presset. Vi lægger i materialet vægt på børns rettigheder, men især på det tabu, den skam og skyldfølelse der knytter sig til seksuelle krænkelser både offline og online. 

Liv og Vampyren

Introduktion

Børn vokser op i familier, som har sine egne omgangsformer og leveregler. Desværre er der i nogle familier manglende grænser mellem det, der hører voksenlivet til, og det som børn og unge skal involveres i. Det kan f.eks. handle om at overinvolvere børn i familiens økonomi eller i de voksnes samlivsproblemer. I andre familier kan grænserne om seksualitet blive udflydende, enten ved at der forekommer et meget åbent seksualiseret sprog, eller at en eller flere voksne i familien udnytter børnene til at få tilfredsstillet deres egne seksuelle behov. Når børnene bliver teenagere, er de nået til et sted i deres liv, hvor de begynder at udvikle og afprøve deres egen seksualitet. Hvis de har været udsat for seksuelle overgreb i deres tidligere barndom, som ikke er blevet opdaget og bearbejdet, skal de både håndtere traumer fra overgrebene og den forvirring og udfordring, der er forbundet med deres første (lystbetonede) seksuelle erfaringer med en jævnaldrende. 

Historien om ’Liv og vampyren’ og dette undervisningsmateriale kan hjælpe dig med at give de unge redskaber til bedre at kunne sige fra, når de oplever, at deres grænser bliver overskredet, både i forhold til familien og i forhold til jævnaldrende. Materialet har, ud over de seksuelle temaer, også fokus på den form for overgreb og omsorgssvigt, som foregår inden for familiens rammer. Svigt, som udføres af de mennesker, som barnet er afhængig af og udleveret til på alle områder, og som oftest fører til lavt selvværd hos barnet. 

Husk, at du som underviser har skærpet underretningspligt. Hvis du får kendskab til eller har begrundet mistanke om, at en elev har været udsat for eller stadig bliver udsat for seksuelle overgreb, så har du pligt til at underrette de sociale myndigheder.  Her kan du  få viden om og hjælp til at underrette. 

Målgruppe og fælles mål 

Materialet er henvendt til elever og undervisere i udskolingen. Forløbet er forankret i folkeskolens formålsparagraf.  

Forløbet ’Liv og vampyren’ er udarbejdet med folkeskolens formålog Fælles Mål for øje. Først og fremmest er målet at fremme elevernes alsidige udvikling samt at give eleverne tillid til at kunne tage stilling og handle. 

Sundheds- og seksualundervisning ogfamiliekundskab kan naturligt stå meget centralt i gennemførelsen af forløbet. Historien behandler temaer som personlige grænser, relationer, seksuel sundhed og seksuelle rettigheder. Derfor er arbejdet med materialet relevant både inden for kompetenceområdet sundhed og trivsel samt køn, krop og seksualitet. Både modul 3 og 4 har fokus på elevernes opfattelse af egne grænser og seksualitet. 

I kan også bruge Liv og Vampyren i danskunder kompetenceområderne 'fremstilling' og 'fortolkning'. I modul 1 læser eleverne 'Liv og vampyren', og i modul 2 skal eleverne efterfølgende reflektere over historiens handling. Begge disse aktiviteter lægger sig op ad kompetenceområdet fortolkning med fokus på oplevelse og indlevelse. I oplægget til modul 5 skal eleverne blandt andet arbejde med spørgsmål, der skal hjælpe dem med at komme dybere ned i historiens handlingslag og nærmere et bud på en fortolkning. Eleverne skal således vurdere historien og være i stand til at diskutere forskellige fortolkningsmuligheder. 

I elevaktiviteten til modul 6 skal eleverne planlægge og fremstille en oplysningskampagne, der skal gøre opmærksom på problematikken omkring seksuelle krænkelser inden for familien. I forbindelse med denne aktivitet vil det primært være kompetencemålene inden for området fremstilling, der vil være i spil, idet eleverne blandt andet skal bruge deres viden om produktionsplanlægning og tilrettelæggelse. 

Derudover er materialet velegnet at bruge i forbindelse med projektopgaven samt tværfaglige emner som for eksempel 'Tabu i samfundet', 'Overgreb' eller 'Marginaliserede grupper'. 

Tidsforbrug 

I kan afvikle forløbet på mellem 5 og 10 lektioner. Den afgørende faktor for tidsforbruget er, om I vil inddrage modulet med elevernes filmproduktion, og hvor lang tid I vil bruge på den del. 
 

Det seksuelle tema, vær forberedt 

Temaet og historiens fremstilling af seksuelle overgreb kan vække stærke følelser hos alle elever i klassen, måske især hos dem der selv har været udsat for seksuelle krænkelser i deres opvækst.  

Seksuelle overgreb er tabubelagte, og styrken af dette tabu vil variere afhængigt af blandt andet den enkelte elevs sociale og kulturelle baggrund. Men også andre faktorer spiller ind i forhold til den enkeltes oplevede frihed til at tale om det, der er sket. Det er derfor vigtigt at være forberedt på, hvordan du som underviser griber forskellige reaktioner an. 

Mange elever vil reagere spontant med forargelse: 'Han skal da stoppe det der!', 'hvorfor siger hun ikke fra?', og 'hvor er det klamt!'. Andre vil lægge afstand til de følelser, historien vækker. Det kan for eksempel ske ved forsvarsmekanismer som at pjatte, fjolle eller gøre grin med scener fra historien. Andre bliver stille og kede af det eller har behov for at fortælle deres egen historie. Andre igen vil måske forlade klasselokalet, fordi de ikke ønsker at reagere med klassekammeraterne i nærheden. 

Du skal også være afklaret med dit eget forhold til temaet, og hvilken støtte du eventuelt kan få brug for. Inden du begynder at arbejde med materialet, er det derfor en god idé at lave aftaler med en af de ressourcepersoner, I har til rådighed på skolen (for eksempel AKT, ressourcecenter eller sundhedsplejerske), og som klassens elever har kendskab til. Vedkommende kan træde til, hvis en elev har behov for at tale alene med en voksen. Eller din kollega kan tage klassen, mens du er optaget af samtale med en elev, der har brug for en fortrolig snak. Samtidig er det vigtigt, at du kender de kommunale ressourcepersoner (for eksempel PPR og familierådgivning), som du kan samarbejde med, samt har kendskab til de kommunale handleplaner, herunder skolens procedurer for underretning, som træder i kraft ved mistanke om seksuelle overgreb. 

Arbejdet med temaet kan sætte processer i gang hos enkelte elever, som måske først efter et stykke tid er parate til at tale om deres egne oplevelser. Det kan derfor være rigtig godt og også vigtigt at følge op efter nogle dage eller uger for at finde ud af, om arbejdet med temaet har sat ting i gang, som eleverne måske har brug for hjælp til. Endelig kan det også fremkalde reaktioner hos forældrene, der måske bemærker, at deres barn reagerer på temaet, der bliver arbejdet med. Nogle forældre kan opleve, at temaet kommer for tæt på deres egen hverdag, og måske opfatter de det som skjulte beskyldninger om, at der foregår seksuelle krænkelser i deres familie.  

Som underviser har du skærpet underretningspligt. Det betyder, at du har pligt til at handle, hvis du får kendskab til, at en elev eller dennes søskende udsættes for seksuelle overgreb. Hvis der er mistanke eller viden om, at overgrebene foregår inden for familien, har du pligt til at underrette de sociale myndigheder uden at informere familien. Hvis overgrebene er foregået uden for familien, skal du forsøge at få familien til at samarbejde om at gå til de sociale myndigheder eller til politiet, så der kan ydes den nødvendige hjælp. Lykkes det ikke, er du stadig bundet af din personlige underretningspligt

Husk, at der ikke er nogen, der er døde af, at man har stillet dem spørgsmål. Men der er nogle, der har det rigtig skidt, fordi spørgsmålene ikke blev stillet!

Resumé

Resumé af historien

Liv går i 8. klasse og kommer fra en familie, der er præget af især faderens problematiske opvækst. Liv trives ikke godt i hverdagen, hverken hjemme eller i skolen, men hun gør meget ud af at have en facade, som om hun ikke har problemer. Hun får en kæreste for næsen af sin gode veninde, og det skaber en del konflikter og vrede rettet mod hende.

Da Liv skal skrive en selvstændig kort historie i dansk, får hun skrevet og afleveret en fortælling, der handler om hendes egen kamp med vampyren. Hun er ambivalent i forhold til, om det var godt at røbe noget om sit eget liv. De mange tanker der myldrer i hendes hoved, får hende til at blive selvskadende for at dulme tankerne.

Liv og en veninde bliver udsat for digitale sexkrænkelser af en fra klassen, men venindens far håndterer sagen på en måde, som er meget overraskende og positiv for Liv, helt forskellig fra Livs tidligere erfaringer. Liv bliver efterfølgende seksuelt ydmyget (slut-shamed) på sociale medier, og det fører til hendes sammenbrud, hvor hun over for veninden røber, at hun udsættes for seksuelle overgreb i hjemmet. Veninden får med hjælp fra sine forældre anmeldt sagen.

I epilogen hører vi om Livs tanker og forståelser før og efter, at sagen er afsløret og faderen fængslet. Især er samtalerne med en psykolog en stor hjælp for Liv, som giver hende en bedre indsigt i egne følelser og reaktioner før og efter.

 

Baggrundsinfo om materialet

’Liv og vampyren’ er skrevet af Lonnie Liv Henriksen, som også er forfatter til bogen ’Pigen i spejlet’. I denne selvbiografiske bog fortæller hun, hvordan hendes far begik seksuelle overgreb på hende, fra hun var 5 til 12 år gammel. I bogen beskriver hun, hvordan de seksuelle overgreb blev ved med at påvirke hendes og familiens liv i årene efter. Og især Lonnie Livs kamp for at indse, at hun ikke selv var skyld i det der skete, da hun var lille. En kamp som først for alvor endte, da Lonnie Liv gennemførte en uddannelse i Neurokommunikation. Hendes indsigt og viden fra denne uddannelse ligger til grund for måden historien om ’Liv og vampyren’ er skrevet på og de spørgsmål til refleksion, som er hele materialets fundament for udvikling hos eleverne

Lonnie Liv Henriksen har stillet materialet til rådighed for Red Barnet, som med udgangspunkt i Lonnie Livs materiale har udviklet dette online undervisningsmateriale

Om seksuelle overgreb og krænkelser

Der er tale om et seksuelt overgreb på et barn, når barnets personlige grænser bliver overskredet i en seksuel retning. Overgrebene kan spænde fra, at nogen blotter sig for barnet, at barnet bliver tiltalt eller udstillet på en seksuelt krænkende måde, til befamlinger eller at barnet udsættes for daglige voldtægter.

Børn i alle aldre kan blive udsat for seksuelle overgreb. Tit forestiller vi os den seksuelle krænker som en fremmed, der overrasker eller overfalder barnet. Det kan ske, men i de fleste sager om seksuelle overgreb har offer og krænker et kendskab til hinanden forud for overgrebet. I dette materiale tager vi udgangspunkt i oplevelserne hos de lidt større børn, som er kommet i puberteten og derfor er mere orienteret mod en voksen udgave af seksualiteten. Hvis de seksuelle overgreb har stået på i flere år uden af blive afsløret, kan netop puberteten og de begyndende erfaringer med en voksen seksualitet være med til at bryde den magt, som den seksuelle krænker har over ofret. Den seksuelle krænker kan, som i denne fortælling, være et familiemedlem, men krænkeren kan også være en fra vennekredsen eller en anden voksen, som den unge kender og har tillid til, eksempelvis i sportsklubben eller i skolen. Red Barnets undervisningsmateriale ’Træneren’ har fokus på overgreb fra tillidspersoner uden for familien.

Men et overgreb forudsætter ikke en markant aldersforskel mellem offer og krænker. Som nævnt i indledningen kan seksuelle overgreb også foregå uden, at der er fysisk kontakt. I Liv og vampyren udsættes Liv også for digitale sexkrænkelser fra sine jævnaldrende. Denne krænkende og ydmygende udstilling på sociale medier, kan for nogle resultere i lige så store psykiske konsekvenser som et fysisk seksuelt overgreb.

Krænkeres manipulation og grooming-processen

Begrebet grooming beskriver den gradvise proces med krænkerens manipulation af barnet og omgivelserne. En proces som foregår fra barnets første møde med krænkeren til selve krænkelsen finder sted, og hvor krænkeren gradvist får mere og mere magt over barnet.

I denne historie er faderen krænkeren, og han har derfor fra starten en meget stor magt over sin datter, som ville være anderledes, hvis krænkeren f.eks. havde været en onkel eller en tante.

Et af de redskaber, en krænker benytter sig af for at bevare kontrollen over ofret, er at nedbryde barnet selvtillid, selvværd og tillid til andre. F.eks. kan krænkeren i starten, før overgrebene starter, rose og fortælle ofret, at han eller hun er helt speciel og særlig, og det er derfor, krænkeren giver så meget opmærksomhed.

Efter en periode, hvor krænkeren udelukkende fremtræder som den gode og omsorgsfulde voksne, vil han eller hun f.eks. begynde at fortælle ofret, at det er et ulækkert barn, som ingen andre kan holde af. At ofret ikke er noget værd og ikke skal forvente, at andre vil kunne lide det. På den måde nedbrydes ofrets selvværd, og ofret får efterhånden en opfattelse af, at de overgreb der foregår, er selvforskyldte og fortjente.

Den seksuelle krænker kan også være dygtig til at manipulere med omgivelsernes opfattelse af, hvad der sker. Kontakten med barnet og handlingerne sammen med barnet bliver f.eks. forklaret som omsorg, som særlig ’voksentid’, som barnet har behov for.

Det er helt centralt at kende til groomingprocessen, når man skal hjælpe børn og unge med at forstå de mekanismer, der er i spil forud for og undervejs i de seksuelle overgreb. Ved at fokusere på manipulationen i forbindelse med overgrebene bliver de mere bevidste om, at de har ret til at sige fra og få hjælp, når de mærker, at deres grænser bliver overskredet.


Ofres reaktioner under og efter overgreb

Denne historie kan også anvendes til at sætte fokus på tanker, følelser, reaktioner og handlinger hos unge, som føler sig overset, glemt eller udnyttet af deres nærmeste omsorgspersoner. Mange af de unge vil kunne genkende elementer af disse tanker og bekymringer, også selvom de ikke har været udsat for seksuelle overgreb.

Selvværd og selvtillid. Puberteten er i forvejen en vanskelig periode i forhold til at finde sig selv i den udvikling der foregår. De unge kan være meget selvkritiske, og derfor har voksnes (og venners) kommentarer stor betydning for dem. En seksuel krænkers magt over et barn eller ung kan i høj grad farve selvværdet og selvtilliden.

Psykisk vold. Den grove og vedholdende psykiske vold blev i 2018 skrevet ind i straffeloven i forhold til nære relationer inden for familien. For at psykisk vold falder inden for straffelovens rammer, skal det ske gentagne gange over en periode, at personer i familien bliver udsat for groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd, og at disse handlinger har til formål at styre eller kontrollere den anden. Men også mildere former for psykisk vold har en negativ indflydelse på børns udvikling. Børn og unge, der udsættes for seksuelle overgreb, vil altid opleve, at de også bliver udsat for psykisk vold.

Selvskade. Børn og unge som oplever sig omsorgssvigtet og krænket har svært ved at lægge låg på de mange følelser af ubehag og vrede, som hverdagens oplevelser bringer. At skade sig selv fysisk, at indtage alkohol eller stoffer kan midlertidigt lægge låg på eller dulme de ubehagelige tanker eller følelser.

Seksuel identitet. Puberteten er en kritisk periode på det seksuelle område, fordi unge i puberteten skal udforske en ny side af dem selv, og mange har en oplevelse af at bevæge sig ud på tynd is, når de gør sig de første erfaringer. Har den unge været udsat for voksenseksualitet gennem overgrebene, bringer det forvirring i forhold til de seksuelle handlinger, som på den ene side kan ligne overgrebene, der var forbundet med ubehag, samtidig med at der vokser en ny lyst frem i mødet med en jævnaldrende.

De unge har også en særlig sårbarhed i forhold til at blive udstillet offentligt som seksuelle objekter på f.eks. sociale medier, især når denne offentliggørelse suppleres med nedladende og krænkende kommentarer.

Se illustration af groomingproces fra undervisningsmaterialet Træneren.

Undervisningsmoduler