Den store prøve

Undervisningsmaterialet er bygget op omkring kortfilmen ’Den store prøve’. Se filmen og giv dine elever et godt indblik i de problemer, som børn og unge i familier med alkoholmisbrug oplever i deres hverdag.

Her finder du korte, didaktiske overvejelser over, hvordan du kan arbejde med filmen ”Den store prøve”, der handler om alkoholmisbrug. Der er også generelle informationer om alkohol, ligesom der er råd til, hvordan materialet kan bruges af målgruppen, der er grundskolens ældste klassetrin. Endelig er der en lang række elevaktiviteter.

På elevsiden finder I filmen ’Den store prøve’ og en masse uddybende stof om alkoholmisbrug i familien til eleverne.

Alkoholmisbrug er tabu

Vi taler som regel ikke højt om alkoholmisbrug. Mange af os er i tvivl om, hvordan man skal handle, når man møder personer, der har nogen i familien eller omgangskredsen, der drikker for meget. Eller hvis man oplever det i sin egen familie.

Noget bør gøres, fordi børn starter med at drikke for tidligt. Undersøgelser viser, at hver tredje unge har været fuld som 13-årig eller endda før. Danske unge eksperimenterer, og deres foretrukne rusmidler er alkohol og i knap så stort omfang hash.

Over 900.000 danskere drikker flere end de genstande, som Sundhedsstyrelsen anbefaler (7 genstande om ugen for kvinder, 14 for mænd). Mange børn og unge lever med en far eller mor, der drikker for meget.

Undersøgelser viser, at mange af disse børn og unge føler sig ensomme og skammer sig over at have forældre, der misbruger alkohol. Derfor er det Red Barnets håb, at kampagnen 'Sig det som det er!' og filmen 'Den store prøve' kan bidrage til øget bevidsthed om emnet – både i undervisningssammenhæng og uden for skolens mure.

Om aktiviteterne

Her i undervisningsvejledningen er der en lang række aktiviteter til 'Den store prøve'. Elevaktiviteterne tager udgangspunkt i filmens tematik, men der er også opgaver, der inddrager filmiske virkemidler, så arbejdet med filmen kan opfylde dele af Fælles Mål.

Se flere film

Red Barnet står bag flere film om problemer i familien, der går hårdt ud over børnene. Se også ’Loftet’ om psykisk sygdom, ’Den perfekte middag’ om vold i familien samt ’Træneren’, der handler om en pædofil håndboldtræner. 

Forløbet er henvendt elever og undervisere i udskolingen. Det er vigtigt at understrege, at underviseren altid skal være til stede, når der arbejdes med emnet. Filmen og dens tematikker er barsk, og undersøgelser peger på, at der kan sidde elever i klassen, som har et alkoholmisbrug tæt på.

Forløbet er forandret i folkeskolens formålsparagraf. I kan bruge forløbet i:

• Dansk
• Filmkundskab
• Samfundsfag
• Historie
• Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Brug også meget gerne forløbet som en del af den understøttende undervisning eller som en del af et tværfagligt forløb mellem de ovenstående fag.

Forløbet 'Sig det som det er! - om alkoholmisbrug i familien' er udarbejdet med folkeskolens formål og Fælles mål for øje. Først og fremmest er målet at fremme elevernes alsidige udvikling samt at give eleverne tillid til at kunne tage stilling og handle.

Eleverne kan arbejde med forløbet i dansk under kompetenceområdet 'fortolkning'. I 'Sig det som det er! - om alkoholmisbrug i familien' analyserer eleverne filmen 'Den store prøve'. Eleverne anvender forskellige analysemetoder til blandt andet at undersøge filmens brug af symboler. Eleverne laver også personkarakteristikker, undersøger filmens virkemidler og diskuterer filmens budskab.

Brug også gerne forløbet i filmkundskab under kompetenceområdet 'filmanalyse'. Forløbets aktiviteter lægger op til, at eleverne arbejder med at forstå filmens brug af virkemidler, ligesom eleverne skal vurdere filmens budskab.

Eleverne kan arbejde med forløbet i samfundsfag under kompetenceområdet 'sociale og kulturelle forhold'. I forløbet arbejder eleverne med socialisering og social differentiering. Eleverne skal diskutere de sociale konsekvenser af at have alkoholmisbrug helt tæt på.

I historie kan klassen arbejde med forløbet under kompetenceområdet 'kronologi og sammenhæng' samt 'historiebrug'. I forløbet kan eleverne arbejde med at forstå, hvordan synet på alkohol forandrer sig. l den sammenhæng sammenligner eleverne deres egne livsbetingelser med tidligere slægtsled til at forklare sammenspil mellem fortid og nutid.

I sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab kan eleverne arbejde med forløbet under 'sundhed og trivsel'. I forløbet arbejder eleverne med at forstå alkoholmisbrug som en social problemstilling, ligesom eleverne skal blive mere bevidste om ulighed i samfundet og sundhedsskabende faktorer.

Filmen varer cirka 40 minutter. Det er naturligvis meget individuelt, hvor meget tid der kan afsættes til arbejdet med 'Den store prøve', men vi anbefaler minimum to dobbelte lektioner, og meget gerne mere, hvis der skal arbejdes tværfagligt og nås flere typer af elevaktiviteter.

Stoffet kan lægges ind i årsplanen som et samlet forløb eller være en del af et tematisk arbejde om alkohol. Der kan således være tale om kortere eller længevarende forløb spredt i perioder hen over året på de ældste klassetrin.

Om elevaktiviteter

Der er forskellige typer af elevaktiviteter til forløbet. Mange omhandler filmens altoverskyggende tematik.

Andre opgaver har at gøre med filmens virkemidler i forhold til tematikkerne. På elevsiden er der også en oversigt over filmtekniske udtryk, så eleverne kan lære films virkemidler at kende.

Sådan kan materialet anvendes Det er naturligvis ikke meningen, at eleverne skal lave alle opgaverne/aktiviteterne. Vælg dem, som passer til jeres tidsforbrug og jeres klasse.

Eleven i skolen trænes meget i tekstkendskab, men når vi arbejder med film, er det vigtigt, at filmens æstetik, i daglig tale kaldet 'de filmiske virkemidler', bliver skubbet forrest. For det giver jo ikke mening, at en elev indskrænker sit forhold til en given film til at referere handlingen, som var der tale om en novelle.

Eleven skal i opgaverne hele tiden henvise til filmen for at finde svar på de stillede opgaver. Jo mere dette trænes, desto mere automatiseres elevens metodeforståelse i den retning. Parallellen til tekstarbejdet er tydelig, hvor man ofte spørger 'hvad siges der, hvad gøres der og i hvilke situationer?'. Men i filmarbejdet tilføjer vi også 'hvordan vises det?'.

'Den store prøve' er en fiktionsfilm, men at kunne se, forstå og analysere en film om alkoholmisbrug er faktisk også faglig læsning. En film har sit helt eget sprog og univers, ligesom der er tekniske virkemidler, som seeren skal lære at kende. Derfor er der på elevsiden en kort oversigt over filmtekniske udtryk.

Fagsproget skal tilgodeses i højere grad end tidligere, da det er fremhævet i Fælles Mål. At lære eleverne at læse og skrive fagtekster er ikke længere kun et anliggende for dansklærere. Det er måden at læse på, der adskiller faglige tekster fra skønlitterære.

Fagtekster er udfordrende

Fagtekster er multimodale, så læseren ofte skal navigere mellem brødtekst, faktabokse, grafer og fotos. Og man kan argumentere for, at film som 'Loftet' også er en slags faglige tekster, hvor der skal navigeres mellem scener, billedsprog og så videre.

Undersøgelser peger på, at svage læsere generelt set har sværere ved fagtekster end ved skønlitterære. Det gælder muligvis også film, så der kan være elever, der skal have hjælp til at navigere rundt i filmens univers.

I dag taler man – også – om digital literacy. Det er den måde, eleverne med nye digitale medier som redskaber er i stand til at lokalisere, organisere, analysere, forstå og udveksle informationer på. 

Filmen 'Den store prøve' vil uden tvivl give anledning til mange spørgsmål, og den vil sikkert også provokere til debat – især med de ældste elever og med forældre.

Læs derfor gerne disse gode råd fra Kuno Sørensen, psykolog, og Gitte Jakobsen, socialrådgiver i Red Barnet, inden I går i gang:

Vi har forskellige grænser for, hvornår og hvor meget det er okay at drikke. Er det okay at drikke lidt hver dag? Er det okay, hvis man kun drikker i weekenden? Hvor meget skal der egentlig til, før brug af alkohol bliver til misbrug? Og hvor slemt skal det være, før det går ud over børnene?

Temaet om alkohol er på mange måder tabubelagt. Og vi tøver ofte med at blande os. Vi har ikke lyst til at dømme andre på deres forbrug eller misbrug. For de fleste er alkohol jo bare et nydelsesmiddel. Nogle vil endda sige, at et mindre forbrug kan have en sundhedsmæssig positiv virkning.

Men for andre er der tale om misbrug af alkohol, og så er det sundhedsskadeligt. Både for den, der drikker for meget, og for omgivelserne. Og det går altid ud over børnene, når den ene eller begge forældre drikker for meget.

Når I arbejder med temaet i klassen, vil der måske være elever, som fortæller, at de kender problemet hjemmefra. Andre siger ikke noget, men de genkender alligevel problemet. Nogle vil sikkert forsøge at skabe afstand til følelser af skam, skyld, svigt eller måske ensomhed ved at fortælle om, hvor meget de selv kan drikke til fest i weekenden eller ved at gøre grin med egne eller andres oplevelser med at drikke sig fuld til en fest.

Reaktioner fra forældre

Temaet alkohol og undervisning i emnet kan også føre til stærke reaktioner fra forældre, fordi temaet kommer tæt på deres egen hverdag. Måske opfatter de det som en beskyldning om, at de drikker for meget, og de begynder derfor at forsvare deres forbrug. Det kan være, at de skyder bolden tilbage til dig ved at udfordre dig på dit eget forbrug.

Det er derfor vigtigt, at du har overvejet de forskellige reaktioner, som du kan blive mødt af, når I arbejder med temaet. En del af forberedelsen kan også være, at du drøfter spørgsmålet om brug og misbrug af alkohol med dine kolleger, og at I sammen finder en god strategi til håndtering af dem.

Følg gerne op

Arbejdet med filmen og dens temaer vil sætte nogle processer i gang hos de enkelte elever. For nogle vil der måske gå dage eller uger, før de er klar til at tale om det. Det vil være en god idé at følge op efter nogle dage eller uger og spørge, hvordan er det gået, siden I så filmen.

Det er en god idé at lave aftaler med en eller flere af de ressourcepersoner, I har til rådighed på skolen, og som klassens elever har kendskab til. Det kan være AKT, sundhedsplejerske, socialrådgiver, en kollega i klasseteamet eller andre, som kan være klar til at tale med eleverne, når der er brug for det.

Det kan også være, at en elev ønsker en fortrolig samtale med dig, samtidig med at klassen arbejder med temaet. Så er det vigtigt, at der er en kollega, der kan overtage klassen imens. Nogle gange kan det være rart, at I er to fagpersoner, der hjælper hinanden med at håndtere problematikken.

Kend til underretningspligten

Som lærer har du skærpet underretningspligt. Hvis du får kendskab til, at en elev er belastet af alkoholproblemer i hjemmet, har du pligt til at underrette de sociale myndigheder. Husk at fortælle eleven, at du underretter. Vær opmærksom på, at eleven kan have brug for ekstra opmærksomhed og hjælp i dagene efter.

Hvis du er i tvivl om, hvordan eleven har det, eller hvordan det er at bo hjemme hos dem, så spørg! Husk, der er ikke nogen, der er døde af, at man har stillet spørgsmål. Der er alt for mange, der har taget skade af, at spørgsmålene ikke blev stillet!

Gode råd om underretning

Få gode råd om underretningen hos Børns Vilkår og Ankestyrelsen. De anbefaler, at man underretter kommunen allerede ved mistanke. På den måde får barnet/den unge og familien hjælp så hurtigt og tidligt som muligt.

Råd til den svære samtale

Når du skal snakke med en elev, hvis far eller mor har alkoholproblemer, eller en elev, der har en ven, hvis forældre er alkoholmisbrugere, kan du eventuelt bruge følgende. Der er naturligvis mange andre måder at gribe det an på, men her er et par råd.

• Begynd med at sige, at det er godt, at han/hun siger det, som det er.
• Lyt uden at afbryde.
• Kritisér ikke alkoholmisbrugeren.
• Vær empatisk og sig, at du godt kan forstå, at det er svært.
• Sig, at du gerne vil hjælpe.
• Sig, at du kan finde folk, der kan hjælpe faren eller moren og barnet/den unge.
• Sig, at du vil undersøge alle muligheder for hjælp.
• Aftal en ny snak, efter at du har undersøgt mulighederne for hjælp.

Filmens tematik er alvorlig. Og de nøgne tal om børn og unge, der vokser op i familier, hvis hverdag er præget af alkohol, er alarmerende.

• Cirka 120.000 børn og unge i alderen 0-18 år vokser op i familier med alkoholmisbrug.
• Cirka 180.000 mellem 19 og 35 år er vokset op i familier med alkoholmisbrug.
• Cirka 330.000 over 35 år er vokset op i familier med alkoholmisbrug.
• Cirka 630.000 danskere lever lige nu i eller er vokset op i familier med alkoholmisbrug

Konsekvenserne for de berørte børn og unge er store. Undersøgelser viser, at de er meget sårbare, mangler opmærksomhed og føler sig svigtede. Ofte bliver de til 'små voksne', der føler sig forpligtede til at passe på søskende, tage sig af hjemmet og være ansvarlige. Med andre ord tvangsmodnes de alt for hurtigt og får ikke lov at være børn og unge.

TUBA lavede i 2010 en undersøgelse blandt 18-34-årige, der var vokset op i familier med alkoholmisbrug. Undersøgelsen viste, at næsten 20 procent af de deltagende i undersøgelsen mente, at deres forældres forbrug næsten altid eller af og til havde været et problem. 10 procent mente, at deres forældres alkoholproblemer havde haft en negativ betydning for deres voksenliv.

Definition og årsager

Der er som bekendt ikke noget galt i at bruge og nyde alkohol. I begrænset omfang kan alkohol endda have en sundhedsmæssigt positiv virkning. Men dette materiale har fokus på misbrug og især på den negative effekt, forældres alkoholmisbrug har på børn og unge. Der er nemlig tale om både fysisk og psykisk sundhedsskadelig virkning – for både misbruger og omgivelser.

Når man er alkoholiker, er man afhængig af alkohol. Det er den korte og indlysende definition. Alkoholikeren har et stort behov for at drikke alkohol og udvikler både fysisk og psykisk afhængighed. Man kan relativt let blive enig om én definition af alkoholisme og af at være alkoholiker, men der er mange forskellige opfattelser af årsager til alkoholisme. Her er nogle af dem:

Alkoholisme:

• er en sygdom, så omgivelserne og alkoholikeren skal handle ud fra en sygdomsforståelse.
• er en tilstand, som omgivelserne og alkoholikeren skal arbejde med at ændre.
• skyldes en genetisk fejl.
• skyldes sociale og psykiske faktorer.

I dette materiale er der ikke fokus på årsager, men på konsekvenserne for de børn og unge, der må leve med alkoholmisbrugere tæt på. Udgangspunktet er, at flere faktorer kan føre til afhængighed af alkohol, og som regel er der tale om et samspil af faktorer samt psykologiske og socialt belastende forhold.

Sammenhæng med psykisk sygdom

Mange børn og unge i familier med alkoholmisbrug har symptomer på, at de er udsat for ekstra belastninger, og over 60.000 har forældre, der har været hospitalsindlagt på grund af sygdomme, der er relateret til alkohol.

Endelig udvikler cirka 10 procent af børn med alkoholiserede forældre psykiske lidelser. Hvis du har mistanke om, at der i din klasse er børn med psykiske problemer, kan du måske finde inspiration og hjælp til samtalen i filmen 'Loftet' med tilhørende undervisningsvejledning og elevaktiviteter.

Andre alvorlige risici

Generelt set har børn og unge, hvis forældre er alkoholmisbrugere, langt større risiko for selvmord og for at opleve vold i familien. Hvis du har mistanke om, at der i din klasse er børn, der må leve med vold i familien, kan du måske finde inspiration i filmen 'Den perfekte middag' med tilhørende lærervejledning og elevaktiviteter. 

Dødeligheden for børn og unge af alkoholmisbrugere kan være højere, og der er større risiko for, at de bliver anbragt uden for hjemmet. Børn af forældre med alkoholmisbrug bliver fem gange hyppigere fjernet fra forældrene end andre børn.

Påvirker samfundsøkonomien

Tal viser, at alkohol og alkoholrelaterede diagnoser fører til cirka 28.000 indlæggelser på hospital om året, 10.000 besøg på skadestuen og 72.000 ambulante besøg. Det skønnes, at alkoholmisbrug koster det danske samfund cirka 10 milliarder kroner om året – især til behandlinger hos læger, på hospitaler og så videre.

Der tales også om produktionstab, fordi nogle alkoholmisbrugere ikke kan passe et arbejde. Mens andre godt kan være inkluderet på uddannelses- og arbejdsniveau, men det kræver, at omgivelserne har viden om og empati for problematikken. Og at man siger det, som det er!

Handlingen i filmen ’Den store prøve’ fortælles kort på elevsiden. Samme sted findes også en oversigt over hvilke skuespillere, der er med og hvem, der har lavet filmen. Her nedenunder er der en mere analytisk beskrivelse af filmen.

Uddybende om filmen

I filmens anslag ser vi Emma lege med og rose hunden Sif. I overbliksbilledet ser vi samtidig, at legen foregår uden for en stor, hvid villa i et parcelhuskvarter. Det viser sig hurtigt, at hun leger med hunden som tidsfordriv, fordi hun venter på sin far, Martin, der skal køre hende til håndboldtræning. Han kommer for sent til aftalen og undskylder sig med, at Emmas cykel ikke var klar, og han så måtte vente. Det skal senere vise sig, at vi ikke nødvendigvis kan stole på farens forklaringer.

Allerede under kørslen til træning mere end antydes filmens problemstilling: Martin drikker, og Emma overværer således, at Martin i filmens begyndelse får en sidste advarsel af sin partner i malerfirmaet. De dvælende nærbilleder af henholdsvis far og datter får os straks til at forstå sagens rette sammenhæng. Det er ikke uden et vist ubehag, at vi som tilskuere nu ser frem imod, hvad der må komme af konflikter.

Konflikterne begynder, da Martin har afleveret Emma og vil køre videre, for han er tæt på at påkøre en pige og hendes mor, og han reagerer aggressivt råbende. Det overværer Emma, mens hun taler med nogle veninder.

Filmen bruger nærbilleder af nogle mentale rum, hvor vi forstår, hvad der er i spil. Er vi i tvivl i filmens start, bliver det meget tydeligt i en scene i omklædningsrummet (håndboldtræning), hvor det aftales, hvilke forældre der skal køre til kamp. Flere piger må ikke køre med Emmas far, så resultatet af Martins alkoholmisbrug bliver en ydmygelse af Emma. Hun bliver marginaliseret, og rent symbolsk vises det ved, at Emma står med ryggen til de øvrige. Hun kan ikke se dem i øjnene.

Scenen er et godt eksempel på, hvordan almindelig dagligdags kommunikation kan fremme en meget ubehagelig forståelse i de enkeltes mentale rum. Også her svigter voksenpersonen, da træneren ikke reagerer på det sprængfarlige indhold i pigernes udmeldinger om, at de ikke må køre med Martin. En anden pige tilbyder, at hendes mor kan køre, og dermed er trænerens problem løst.

I næste scene er vi hjemme hos Emma, hvor vi møder Emmas mor, der slår græs. Emma spørger henkastet moren, om ikke hun kan køre til kamp. Da Emma efterfølgende begrunder, vil moren alligevel ikke – i solidaritet med hendes mand. Dermed får seeren endnu et billede på, hvor alene Emma står i konflikten.

Næste scene er Emma i kælderen, hvor Martin har sit atelier. Han forsøger sig som kunstmaler, og Emma roser faren, men afvises. Under en middag fortæller Emma, at hun definitivt har opgivet håndboldspillet. Martin reagerer lettere aggressivt, og vi forstår, at det ikke er første gang, at Emma har kastet håndklædet i ringen. Hun er også stoppet til svømning og badminton, så det er ved at blive en slags rutine, at hun bliver stemplet og marginaliseret i forhold til jævnaldrende på grund af Martins alkoholmisbrug.

Vi forstår nu, at filmens indledende scene også var en præsentation af Emmas eneste ven, nemlig Sif! Og hunden rykker tættere på, da moren i et forsøg på at lette den spændte situation foreslår, at Emma kan gå til hundetræning hos Karl (Martins bror) og måske endda føre hunden op til prøve. Martin reagerer med at forlade middagsbordet og gå i kælderen. Ned i hulen!

Besøget hos Karl foregår konfliktløst på overfladen, men det er tydeligt, at Karl er vidende om, at Martin har et problem med alkohol. Han spørger faktisk Martin, om han er holdt op med at drikke. I et kort øjeblik skildres familien som næsten lykkelig. Martin kan dog ikke nøjes med kaffe, så under påskud af at han skal på toilettet, forlader han familieidyllen og drikker en øl, mens Emma og Karl træner med Sif.

Emma forsøger senere, mens hun rafler med moren, at sætte farens alkoholmisbrug på dagsordenen, men i solidaritet med faren glider moren endnu engang af. Emma reagerer ved at forlade spillet med bemærkningen om, at moren skal holde op med at kalde hende ’skat’! Der er ikke mere at rafle om, og Emma erkender, at hun selv må tage affære. Hun lægger en plan.

I et af filmens vendepunkter har Emma sat sit vækkeur til at ringe klokken 3 om natten. Hun står op, finder farens mere eller mindre godt gemte arsenaler af spiritus, vin og øl og hælder det hele ud i vasken.

Næste morgen sidder hun og afventer reaktionen, da endnu en maske falder. Martin reagerer med at overfuse Emma, men hun har indstillet kursen mod konflikt og svarer, at han bare kan smide hende ud. Emma indtager i princippet morens rolle, for i Emmas optik burde moren have taget opgøret for længst!

Emma fortsætter hundetræningen hos Karl, og Martin overrasker moren med en dyr gave. Idyllen er for et kort øjeblik genoprettet, men Emma ønsker ikke at være en del af den, undskylder sig smilende og går videre.

Da Emma for første gang i filmen bringer på bane, at hun vil besøge en veninde, siger Martin nej, for der er kun to dage til prøven, og Emma skal træne med Sif. Hvis hun ikke makker ret, vil han tage hunden fra hende. Selv om Emma kan det hele på fingrene, er der ingen pardon.

Dagen er nu kommet, hvor Emma skal til prøve med hunden. Moren har ikke tid til at køre med hende på grund af arbejde. Selv om Emma beklager sig over, at Martin aldrig holder, hvad han lover, dukker han op i sidste øjeblik, og de kører af sted. Vi får undervejs indtryk at, at Martin er træt, og han skal da også ind for at ’tanke op’! På den videre vej falder Martin i søvn bag rattet, og Emma må råbe for at vække ham. Martin undgår derfor i sidste øjeblik et sammenstød med en modkørende bilist, ender på en mark og kan ikke starte bilen.

Da de langt om længe når frem, er det for sent. Prøven er slut, og på trods af, at Martin først forsøger sig med venligt at opfordre til lidt smidighed hos dommeren, ender han med at overfuse ham. Hele optrinnet er ydmygende for Emma, og hun går hen til bilen, da faren slipper sine aggressioner løs. Karl påpeger over for Martin, at han troede, at Martin var stoppet med at drikke, og at han ikke skal køre bil i den tilstand. Det er tæt på håndgemæng mellem de to brødre, men Martin kører af sted med Emma og hunden.

Næste morgen er der renselsesmøde ved morgenbordet. Martin undskylder og bedyrer, at det ikke vil ske igen. Emma forklarer, at hun føler sig utryg på grund af Martins indtag af alkohol og gentager, at de andre piger ikke må køre med ham. Det bliver for meget for Martin, og han går i kælderen.

Det er endnu et vendepunkt i filmen, og vi får en ny vinkel på den materielle luksus, der omgiver familien, og får måske nuanceret opfattelsen af, hvorfor Martin drikker. Emma har opgivet og søger hjælp hos onkel Karl, og i en central, dramatisk scene i filmen lægger hun kortene på bordet, og Karl formulerer problemstillingen over for Emma.

Martin er syg og skal have hjælp – de skal alle tre have hjælp. Karls og Martins far drak også. Karl påpeger, at Emma, og alle andre, har et valg. De befinder sig i en lille båd på en skovsø. Emma skal pludselig hjælpe Karl, da han går kold på grund af sin sukkersyge. Det klarer Emma også. Hun både ror båden ind til bredden og får skaffet druesukker og juice til Karl.

De indgår en aftale om, at Karl vil hjælpe Emma med at konfrontere Martin. Konflikten optrappes herefter hurtigere. Martin er ved at gøre bilen klar til transport af Emma og Sif, men Emma stiller sig ud på fortovet og reagerer ikke på Martins opfordringer. Karl ankommer, og hund og bur bliver læsset ind i Karls bil. Karl beklager kort over for Martin, hvis han ikke vidste, at Emma og Sif skulle køre med ham. Martin er tavs under optrinnet, men reagerer, da Emma, Sif og Karl er kørt, ved at smække bilens dør hårdt i.

I den næste scene kommer moren hjem og tømmer posen med indkøbte varer. Hun fornemmer intuitivt, at noget er forkert. Da Emma, Sif og Karl også er på vej hjem, ringer Emma til moren for at overbringe den glade nyhed om, at det gik godt med Sif. Moren siger, at hun er glad, men Emma kan høre på tonefaldet, at det ikke stemmer helt. De skal lige en tur op i sommerhuset, når hun kommer hjem. Ude i carporten står BMW’en på flade ringe. Noget er helt galt!

Karl tilbyder at køre dem til sommerhuset, og på bilens bagsæde forenes mor og datter undervejs i et bekymret, men kærligt favntag. Sommerhuset er fyldt op med tømte flasker. Her, i et af filmens spændingsmæssige højdepunkter, beder moren sin mand om at gå i behandling. Martin vil ikke høre på hende, da Emma også kommer til. Martin udtrykker nu, at han ikke drikker for at kunne holde sig selv ud, men for at holde dem ud. Mor og datter må forlade sommerhuset igen.

Da Martin dagen efter vender tilbage til hjemmet, sidder mor og datter i stuen med ryggen mod ruden. Moren møder Martin uden for huset med et par tasker og det ultimative spørgsmål om, hvorvidt han er kommet for at fortælle, at han går i behandling. Hvis ikke, siger hun, kan han tage tilbage til sommerhuset og fortsætte sin selvdestruktion. Martin erklærer som tidligere, at han er kommet for at sige undskyld, men denne gang er det ikke nok.

Moren stiller taskerne og går ind igen. Martin står nu alene tilbage og skal vælge mellem hjemmet, der er vejen til behandling for alkoholmisbrug, og bilen, der er vejen tilbage til sommerhuset og den endelige selvdestruktion.

På en lang række hjemmesider er der masser af baggrundsoplysninger om alkohol- og stofmisbrug. Du kan også hjælpe dine elever med at henvende sig til en af de organisationer, der giver gode råd. På elevsiden er der også en lang række links, som eleverne selv kan bruge. 

Links  

Anonym rådgivning
www.hope.dk
Rådgivning til alkoholikere og til børn og unge med far eller mor, der har et alkoholmisbrug.

Pårørende
www.tuba.dk
Rådgivning til pårørende, der lever med alkoholiserede familiemedlemmer. TUBA er en forkortelse af Terapi og rådgivning for Unge, som er Børn af Alkoholmisbrugere.

Anonyme alkoholikere
www.dkaa.dk
Den verdenskendte organisation er også i Danmark.

Blå Kors
www.blaakors.dk
Her er der hjælp at hente for afhængige, pårørende og fagfolk.

Børnetelefonen
www.bornetelefonen.dk
Her kan børn og unge få hjælp, også hvis de har en alkoholiseret far eller mor. Telefon: 116 111.

Information om alkohol
www.alkohol.dk
Forskellige baggrundsoplysninger om alkohol.

Misbrug
www.netstof.dk
Sitet har også fokus på alkohol og stofmisbrug.

Misbrugere og pårørende
www.iogt.dk
Landsdækkende organisation, der bekæmper misbrug. 

Statistik og forskning

Rapport: 'Alkohol i Danmark – voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik', Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, 2008.

Rapport: Børn som lever med forældres alkohol- og stofproblemer', Sundhedsstyrelsen, 2000.

Find flere forskningsrapporter og statistikker om alkoholmisbrug her: www.si-folkesundhed.dk 

Bøger om alkohol

Kristine Bodenhoff & Tove Rose Hensen: 'Børn, forældre og alkohol, en dårlig cocktail', Forlaget Børn og Unge, 1998.

Winnie Fersmark: 'Jeg har aldrig fortalt det til nogen – misbrugeren i min familie', Documentas, 2006.

Helge Kvam: 'Flasken var vigtigere end mig – samtaler med voksne børn af alkoholikere', Frydenlund, 2011.

Thomas Mackrill: 'Håndbog til unge og voksne fra familier med alkoholproblemer', Dansk Psykologisk Forlag, 2009.

Birgit Trembacz: 'Vokset op med alkoholproblemer', Dansk Psykologisk Forlag, 2009.

Bøger om film

Trine Breum: 'Film: fortælling & forførelse 2. Grundbog om filmdramaturgi og manuskriptskrivning', Frydenlund, 2004.

Lise Marie Henderson: 'Mere om medier', Dansklærerforeningen, 2012.

Henrik Højer & Jakob Isak Nielsen: 'Film i øjet', Dansklærerforeningen, 2005.

Per B. Katz og Henrik Poulsen: 'Fokus: en grundbog i film, tv og video', Gyldendal, 2006.

Mimi Olsen: 'Levende billeder: grundbog i mediefag', Systime, 2012.

Kaare Schmidt: 'Film: historie, kunst, industri', Gyldendal, 1995.

Lav film

DR Skole giver gode råd om filmgenrer og om, hvordan eleverne kan lave deres egne film: www.dr.dk/skole/dansk/tema/lav-din-egen-film

Der er også inspiration til at lave film med mobiltelefonen hos Lommefilm: www.lommefilm.dk

På undersiden her er der en række elevaktiviteter, som primært knytter sig til materialets film ’Den store prøve’, men de berører også det overordnede emne alkoholmisbrug. Opgaverne er formuleret i et sprog, der henvender sig direkte til eleverne, så du har mulighed for at printe dem ud og give dem til eleverne.

Kommentarer til aktiviteterne

Herunder findes kommentarer til aktiviteterne, hvis du som lærer er interesseret i at læse nogle korte overordnede overvejelser, inden du tilrettelægger din undervisning om nogle af de temaer, som er at finde i elevaktiviteterne. 

Indledende aktiviteter
Opgaven, der har overskriften ’De indledende aktiviteter’, kan bruges til at slå filmens tematik an. Filmens emne er tabubelagt, og det kan være en god idé at nærme sig emnet ved at drøfte et godt familieliv, og hvad det betyder for den enkelte. Samtidig kan man diskutere, hvad der henholdsvis er store og små problemer i en familie. Men tøv ikke med at tage fat på problematikken og tabuet. Der er nemlig elever, som hver eneste dag må leve med alkoholmisbrug i familien.

Filmens titel
Her kan eleverne i forlængelse af de indledende aktiviteter diskutere, hvad filmens titel egentlig betyder og peger på.

Personkarakteristik
Det er vigtigt at få styr på filmens personer, for det er ikke altid, de siger, hvad de tænker, og eleverne skal måske sideløbende arbejde med afkodning af ansigtsudtryk! Efterhånden som filmen skrider frem, afdækkes personerne lag for lag, og problemstillingen om alkoholmisbrugets omfang og betydning træder i forgrunden. Det kan være en god idé at bruge aktant-modellen for at afdække bestemte egenskaber hos Emma og moren. Især morens rolle er vigtig, da hun ender med at forandre sit syn på problematikken.

Miljø
Filmen giver gode muligheder for at stille opgaver til miljøbeskrivelsen, for der bliver ikke sagt så meget om familiens økonomiske status og situation. Men billederne er fyldt med info herom, så det er blot om at gå på jagt og kombinere sig frem.

I elevmaterialet lægges der endvidere op til, at miljøbeskrivelsen ikke nødvendigvis kun skal være økonomibaseret. Sæt fokus på farens alkoholmisbrug og den særlige betydning for miljøet i familien.

Relationer
Opgaven sætter særligt fokus på relationerne mellem filmens personer og kan eventuelt benyttes til at nå længere ind i karakteristikken af personerne. Der skal arbejdes med styrker og svagheder, om at stå alene og stå sammen (søge og få hjælp!). Man kan sige, at figurerne beskriver en udvikling i filmen: i begyndelsen kæmper Emma imod forældrene, der står sammen på grund af morens solidaritet med faren, og senere får hun moren over på sin side.

Det er vigtigt at komme tæt på personerne, for der er flere lag gemt. For eksempel optræder Emma ved flere lejligheder som rollemodel for moren, da hun, efter at have tømt farens lagre af alkohol ud i afløbet, sidder i sofaen med et ugeblad og afventer farens reaktion! Det kunne (burde?) have været moren. Hold generelt fokus på Emma, der gør rigtig meget rigtigt, og det er et alt for stort ansvar for en pige i den alder!

Alkoholmisbrug
Aktiviteten lægger op til, at der arbejdes med det æstetiske udtryk. På samme måde som en forfatter i litteratur vil fremme en pointe, vil instruktøren det samme i en film. Men de gør det på hver deres måde, da de har forskellige muligheder.

Her er der fokus på et af filmens kompositoriske principper. Hvordan er vægtningen i forhold til, at det jo er ambitionen at skildre faren som alkoholiker? Eleverne skal tage stilling til, om det lykkes på en god måde.

Der lægges endvidere op til, at eleverne skal diskutere Martin og den situation, han er havnet i. Er han bare et dumt svin, eller er han et offer? Eller noget helt tredje?

Det nævnes i begyndelsen af filmen, at Martins og Karls far også var ude i et alkoholmisbrug. Er der særlige familiestrukturer, særlige jobs eller andet (Martin er kunstmaler i sin fritid – hvilken betydning har dette?), der fremmer misbruget af alkohol.

Kan vi forstå ham?

Urørlighedszoner
For nogle elever (og mennesker generelt) er øvelser som de beskrevne i elevdelen ganske svære, da de kan opleves som at gå for tæt på. En vigtig pointe til dig som lærer er, at inden I begynder ’knuse’-øvelsen, skal du lave en aftale med den ene halvdel af eleverne. Aftalen er, at den, der giver knuset, skal blive ved med at fastholde knuset. Det skal holdes så længe, at det bliver ubehageligt for den modtagende, for det bliver det! Der er en umærkelig grænse for, hvornår det skifter fra at være rart til det modsatte. Du standser øvelsen, når du fornemmer, at den virker!

Den anden øvelse, hilseøvelsen, bevæger sig gradvist tættere på. Det er vigtigt, at aftalerne i denne slags øvelser overholdes, da det kan opleves som aldeles grænseoverskridende, hvis den søgende part for eksempel lige vipper hovedet til højre eller venstre i sidste øjeblik, som om han/hun vil kysses! Hvis en eller flere elever ikke ønsker at indgå i øvelserne, kan de fungere som observatører, hvilket giver god mening i forhold til en efterfølgende fælles drøftelse af, hvad der skete.

'Lille skat'
Vendingen bruges næsten utallige gange i løbet af filmen, og den hyppige brug af netop denne vending kan være et godt oplæg til drøftelse af, hvordan vi egentlig omgås hinanden sprogligt. Man kan stille spørgsmål til, hvorvidt der menes noget med udtrykket, dets oprindelse og så videre. Man kan også overveje, om det i denne sammenhæng er med til at fastholde Emma i barnerollen, hvor hun i mindre grad forstår, hvad der er i spil.

Film
Opgaven er både en øvelse i at afkode, hvad der er motivet bag personernes handlinger, og en øvelse i at optage og redigere. Brug stativ til optagelserne, da det kan være svært at fastholde optageren gennem længere tid. Bruges der smartphones til at optage med, kan den eventuelt tapes fast. Det forberedende arbejde er vigtigt, da det er med til at klæde den elev på, der skal agere en af filmens personer. For at lette på optagelsen kan det være en god idé med en eller flere, der interviewer. Kig resultatet igennem sammen med eleverne. Drøft de begrundelser, der er kommet frem på filmene.

Suspense – surprise
Det er vigtigt, at eleverne arbejder med fuldt fokus på de filmsproglige virkemidler. Her er blot givet et enkelt eksempel, som kan være udgangspunkt for en drøftelse af, hvad der virker bedst. Der er ikke nødvendigvis nogen løsning på dette spørgsmål. Oftest er det smag og behag, der afgør, hvad den enkelte bedst kan lide, men jo mere kvalificeret eleverne kikker film, des bedre udbytte og dermed forståelse af mediet får de.

Anerkendelse
De fleste af os har fra tid til anden behov for at blive anerkendt for, hvem vi er, og eller hvad vi har gjort. Begrebet lægger op til en drøftelse i klassen af vigtigheden for den enkelte. I filmen er der en klar linje i forhold til, hvem der anerkender og hvordan. Emma og Karl er begge gode formidlere af det anerkendende, hvorimod det kniber for moren, der er i tydelig ubalance – og det kniber endnu mere for faren. Der er mange mulige vinklinger i forhold til filmen.

Kampagne: Sig det som det er!
En kampagne mod alkohol skal ikke nødvendigvis have karakter af en skræmmekampagne. Alkohol med måde og i rette sammenhæng er trods alt noget, de fleste nyder. Målet med kampagnen er at sætte fokus på misbruget, hvor indtag af alkohol går ud over nogen og dermed forringer deres livskvalitet. Især når der er børn, det går ud over!

Eleverne skal arbejde med det statistiske materiale og fremlægge fakta. Om I vælger planche, præsentationsprogram eller andet, skal I finde frem til i fællesskab. Hvad fungerer bedst i en given sammenhæng? Brug eventuelt personerne fra filmen som eksempler på personer, der har været/er ramt af alkoholmisbruget. Det er også muligt at finde udtalelser i materialet fra for eksempel Sundhedsstyrelsen.

Manuskriptet – treatment
Eleverne har adgang til det oprindelige manuskript, og de skal finde forskelle og ligheder mellem den oprindelige idé, der er meget anderledes end den film, der kom ud af arbejdet.

Interview med fotograf Thomas Gerhardt
Der bringes et interview med filmens fotograf. Thomas Gerhardt er også fotograf på 'Den perfekte middag' og 'Loftet' – og interviewet danner basis for aktiviteterne.

Historie og arv/miljø
I opgaven er der et historisk fokus, ligesom eleverne skal forsøge at finde ud af, om alkoholmisbrug er arveligt, en sygdom eller miljøbetinget.

Afsluttende aktiviteter
Evaluering er en del af undervisningen, og her skal eleverne skrive en slutning (efter filmens slutscene), lave en anmeldelse og evaluere.