Den store prøve

Indledende aktiviteter

• Kig på dette tankekort. Ud for alle streger skriver du de ting og associationer, du har om, hvad Et godt familieliv betyder for dig. Bagefter drøfter I det i klassen. I skal også komme ind på, hvad det vil sige at have problemer i en familie. Giv eksempler!
• Hvad er henholdsvis store og små problemer i en familie? Diskutér det i klassen. Tænk på filmens titel 'Den store prøve'. Skriv alle de ord ned, du kommer i tanke om, når du tænker på en prøve. Er det for eksempel noget godt eller noget skidt?
  
  

Selve filmen

• Se filmen. Hvem er hovedpersonen? Hvilke biroller er de vigtigste? I skal begrunde jeres svar.
  
  

Filmens titel

Hvordan forstår du filmens titel?

• Gå i grupper med 4-5 i hver gruppe. I skal på skift lytte til hinanden i grupperne og finde ud af, hvordan I forstår titlen.
  
  

Personkarakteristik

Når vi undersøger personerne, ser vi på, hvem der gør og siger hvad, og hvordan de ser ud i de konkrete situationer.

• Se filmen med forskellige briller: Klassen inddeles i otte grupper, hvor to af grupperne holder øje med/noterer ned om Martin, to med moren, to med Emma og de to sidste med onkel Karl.

Som hjælp til personkarakteristik kan det ofte være en fordel at benytte aktantmodellen. Aktantmodellen stiller relevante spørgsmål som for eksempel: Hvad vil den valgte person (subjektet) opnå, hvad/hvem forhindrer dem i det, og hvad/hvem hjælper dem? Bemærk, at modstanderen og hjælperen ikke nødvendigvis er personer, men også kan være egenskaber eller effekter!

• Personerne skal beskrives på både det indre og det ydre. Hvordan er de? Hvordan ser de ud? De to grupper med Martin går sammen og bliver enige om én fælles personkarakteristik, og det samme gør de øvrige. Husk, at du skal argumentere for dine valg, og brug meget gerne filmen som led i din argumentation. Når du bruger filmen, så husk, at de filmsproglige virkemidler er med til at guide os i en bestemt retning med hensyn til forståelse og oplevelse af personerne.

Du kan eventuelt kikke på filmens kønsroller og bruge et eller flere af følgende spørgsmål:

• Hvordan hænger familien sammen?
• Hvem gør hvad?
• Hvad fortæller filmen?
• Hvordan vises det?
• Hvordan er farens dagligdag?
• Hvordan er morens dagligdag?
• Hvordan er pigens dagligdag?
• Hvordan fortæller filmen om det?
• Hvad hedder personerne? Hvilke overvejelser kan der ligge bag valget af navne på personerne i filmen? Find ud af, hvilken betydning navnene har: Skriv betydningen ned for hvert navn. Overvej, hvordan personernes navne passer med jeres karakteristikker. Overvej ligeledes, hvilken betydning det kan have, hvis en person ikke har noget navn (vi hører ikke morens navn nævnt i løbet af filmen).
  
  

Miljø

De er rige! I stedet for bare at bruge denne almindelige betegnelse for økonomisk bedrestillede skal I gå på jagt i filmen og finde ud af hvilke scener, der viser familiens økonomiske status.

• Princippet er 'Show it, don’t tell it' og filmen benytter denne metode. I skal nu gå på opdagelse i filmen og finde de steder, der viser, hvilken samfundsklasse familien tilhører. Fortæl om dem. Dele af informationen får du direkte gennem billederne, andre dele må I fortolke jer frem til. For eksempel ved vi ikke, hvilket arbejde moren har.
• Find frem til de steder, hvor vi lærer noget om filmens miljø. Notér, hvordan det er vist i filmen – både med hensyn til dialoger og scener. Og husk, at det ikke nødvendigvis er nok kun at have øje for den økonomiske del for at bestemme miljøet.
• Hvad fortæller det for eksempel om miljøet, at Emma ikke har veninder på besøg i løbet af filmen? Diskutér farens alkoholmisbrug og dets betydning i forhold til Emmas udvikling.
• Hvorfor drikker Emmas far overhovedet? Er han arveligt belastet (vi får undervejs i filmen at vide, at en af forældrene også drak)? eller er der en mere kompleks forklaring? Diskutér det i klassen.

HUSK! Hv-spørgsmål er gode til at afklare faktuelle forhold og åbne spørgsmål er gode til at afklare baggrunde og detaljer.

Relationer

I denne opgave skal I arbejde med de relationer, personerne i filmen har til hinanden. Der er forskellige muligheder, idet I både kan arbejde med familien og enkeltpersoner.

• Hvordan er relationerne i familien? Tag udgangspunkt i en af nedenstående figurer.
  
  

• I skal dele jer op i seks grupper, og hver gruppe arbejder nu med en enkelt relation: For eksempel AB i 1, BC i 2 og så videre. Fremlæg for hinanden, hvad I er kommet frem til. Argumentér gerne ved hjælp af klip fra filmen.
  
  

Alkoholmisbrug

Det bliver sagt flere gange i løbet af filmen: 'Martin er syg' (han er alkoholiker!), og så er det jo til at forstå. Men hvordan vises det i filmen?

• Hvordan forstår vi, at Martin faktisk er alkoholiker? Det er med til at øge spænding og udbytte ved litteratur og film, at man bruger 'Show it, don’t tell it!'. Du skal nu på jagt i filmen efter eksempler på, at filmen viser det i stedet for at fortælle det. Overvej, hvor mange gange det skal vises i filmen, før vi forstår problemstillingen.

'At vise i stedet for at fortælle' kan skildres med ovenstående model, hvor A er det viste, og C er dig som tilskuer til filmen. B er så resultatet af det interaktive forhold mellem A og C. Ofte fungerer det sådan, at du ikke blot forstår problemstillingen, men også oparbejder et behov for at reagere, hvilket du gør ved at tage stilling og sige, om du synes om situationen eller ej.

• Find eksempler i filmen. Fremlæg for hinanden og diskutér, hvordan det vises, om I er enige med filmens antal 'visninger' og så videre
• Diskutér i klassen, hvilket syn I har på Martin. Er han udelukkende skildret negativt i filmen, eller er der også steder, hvor han fremstår mere positivt? Argumenter med eksempler fra filmen, hvis I synes både det ene eller det andet.
  
  

Urørlighedszoner 

Urørlighedszoner handler om, hvor tæt vi i almindelighed kan gå på hinanden, og der er forskel fra det ene menneske til det andet. For at kunne forstå det skal I lave et par øvelser:

• Stil jer på to rækker over for hinanden. Eller stil jer parvist i klassen, hvis der ikke er plads til to rækker. I skal give hinanden et knus, men lyt nøje til jeres lærer, der instruerer jer i hvordan!
• Den anden øvelse kan foregå i et lokale, hvor der er god plads – for eksempel et fælleslokale. I kan gøre mere eller mindre ud af øvelsen, men det kan være en god idé at have musik til: Bevæg jer rundt i lokalet i takt til musikken, og præsentér jer for hinanden ved at føre knæ mod knæ, mens I siger jeres navne (hils på fem i hver runde). Fortsæt bevægelsen rundt i lokalet. Hils nu på hinanden med skuldrene, mens I siger jeres navne. Fortsæt igen bevægelsen rundt i lokalet og hils nu på hinanden med næse mod næse, mens I siger jeres navne.
• Efter øvelserne skal I sætte jer sammen og drøfte jeres oplevelser. Var der forskel på oplevelsen afhængig af, hvilken del af kroppen I berørte hinanden med? Ændrede I opfattelse af knuset, mens det stod på? Det er vigtigt, at alle kommer til orde, så I oplever mangfoldigheden i, hvordan vi som mennesker har et forskelligt forhold til den kropslige kontakt.
• Urørlighedszoner behøver ikke kun at handle om det kropslige. Du skal nu finde eksempler i filmen på, hvor og hvordan personerne kommer for tæt på hinanden. Vis eksemplerne for hinanden – drøft, hvordan den ene går for tæt på den anden.
  
  

Lille skat

I løbet af filmen benyttes vendingen 'lille skat' en del gange. Du skal nu arbejde med filmen for at finde frem til, hvornår og i hvilke situationer formuleringen benyttes! Udtrykket er egentlig en kærlighedserklæring, men kan også bruges som en dagligdags floskel. Spørgsmålet er i hvilken grad, det menes, når det siges.

• Find eksempler i filmen på udtrykket, og diskutér i klassen, hvad det udtrykker om den, der bruger vendingen i de forskellige situationer.
  
  

Videointerview

I skal selv optage en video. Den skal måske bruges i en kampagne. I skal gøre det følgende:

• Del klassen op i fire grupper, der henholdsvis har fokus på Emma, moren, Martin og Karl. I hver gruppe vælger I en, der spiller personen i filmen. I de enkelte grupper skal I sammen forberede et interview med personerne i filmen, og I skal optage interviewene. Brug jeres smartphones eller lignende.
• I skal have alt det, der ikke bliver sagt, frem i interviewene – det vil sige alt det, der gemmer sig bag nærbillederne af de enkelte personer. Når I har et udkast til jeres eget videointerview klar i hver gruppe, viser I det for hinanden, og hvis I er enige om resultaterne, klipper I det hele sammen. Husk intro med præsentation: Sig det som det er!

Vær opmærksom på dette, når I filmer:

Lyden: Er kameraet for langt væk fra personen, der taler, kan man ikke høre, hvad der bliver sagt. I skal også undgå elever, der snakker i baggrunden, blæsevejr, klokken der ringer ind eller larm fra trafik. Tjek lyden lige efter, at I har indspillet klippet. Så kan I nemlig tage det om med det samme, hvis kvaliteten ikke er god nok.

Gå tæt på: Nærbilleder er gode, for så kommer man tættere på personerne (nærvær). Det giver også bedre lyd. Husk, at mange små kameraer i mobiler ikke er gode til panoreringer. Klip i filmen. Lad være med at optage i én lang indstilling. Lav nye indstillinger og scener.

Lav rolige billeder: Støt mobiltelefon eller tablet på en bog, et bord eller lignende. Selv de mindste rystelser på hånden fører til urolige billeder.

Suspense - surprise

Filmbegrebet ’suspense’ blev i sin tid introduceret af den britisk-amerikanske filminstruktør Alfred Hitchcock (1899-1980). I modsætning til ’surprise’, hvor tilskueren overraskes over noget, der pludselig sker, er ’suspense’ kendetegnet ved, at tilskueren ved noget, som (nogle af) filmens karakterer ikke ved, og derfor kan spændingen øges betragteligt hos tilskueren.

• Nu er filmen 'Den store prøve' jo ingen thriller, men prøv alligevel, om I kan finde eksempler på brugen af både ’surprise’ og ’suspense’. Vis klip for hinanden i klassen – diskutér jeres eksempler. I skal blandt andet diskutere, hvilken betydning det har for jeres forståelse af filmen, at I som tilskuere har en viden, som nogle af personerne i filmen ikke har. Kan jeres viden hjælpe med at forklare bestemte handlingsmønstre hos nogle af filmens personer?
  
  

Anerkendelse

I forbindelse med personkarakteristikken kan det være brugbart at se nærmere på begrebet anerkendelse og brugen i filmen.

• Hvem udtrykker anerkendelse i forhold til hvem? Og hvad vil anerkendelse overhovedet sige? Er anerkendelse kun sprog, eller skal der mere til? Diskutér det i klassen – bliv enige om en fælles forståelse af begrebet.
• Når I er blevet enige, skal I se filmen igennem for at finde frem til, hvem der udtrykker anerkendelse i hvilke situationer. Begynd med filmens anslag, hvor vi ser (hører!) Emma rose og anerkende hunden Sif, mens hun venter på sin far.
• Hvilke personer udtrykker anerkendelse i filmen, og hvad fortæller det efter jeres mening om dem? Hvad fortæller det om de personer, der ikke eller i meget ringe omfang udtrykker anerkendelse i løbet af filmen? Er der en af personerne, der ændrer sig mærkbart? Find eksempler – og argumentér ved hjælp af eksemplerne.
  
  

Kampagne: Sig det som det er!

I skal nu arbejde med det faktum, at farens alkoholmisbrug påvirker Emmas livskvalitet i negativ retning. Forbered en kampagne, som I skal lave på skolen for andre klasser. Overskriften på kampagnen er selvfølgelig ’Sig det som det er!’.

Mange af informationerne finder I, når I ser Emmas stille reaktioner i nærbilleder. Hold også øje med morens og Karls reaktioner i forhold til Martins alkoholmisbrug.

• Hvad gør de? Del jer op i seks grupper (to på hver af de tre personer) og se filmen nøje igennem.
• Når I har fremlagt for hinanden og diskuteret i klassen, skal I naturligvis også sætte jer ind i det øvrige materiale om ’Alkoholmisbrug’.
• Forbered nu jeres kampagne: I skal have styr på det statistiske materiale, og så skal I benytte jeres erfaringer fra filmen, hvor I for eksempel kan bruge Emma, moren og Karl som case-stories (hvad gør de rigtigt eller forkert? Og hvilke dilemmaer oplever de?). Find gode slogans og statements (eventuelt kombineret med statistik). Hæng dem op på skolen, så I får skabt opmærksomhed om jeres kampagne. Nu skal I ud i klasserne og fortælle om jeres viden og holdninger.
  
  

Manuskriptet – treatment

I har det første manuskript til 'Den store prøve' til jeres rådighed og I skal arbejde med det. En film forandrer sig ofte undervejs og derfor sker der ikke nødvendigvis det i den endelige film, som står i det første manuskript.

• Læs filmens manuskript – også kaldet et treatment. Aftal, hvor mange afsnit I vil dele manuskriptet op i. Del jer i grupper, så I kommer igennem det.
• Find tre lighedspunkter i forhold til den færdige film 'Den store prøve'.
• Find tre forskelle.
• Drøft i klassen, hvorfor I tror, at der er blevet lavet en helt ny handling. Og hvad signalerer den tidligere titel: 'Et hundeliv'?
  
  

Interview med fotograf Thomas Gerhardt

I har adgang til et interview med fotografen på filmene 'Den perfekte middag', 'Loftet' og 'Den store prøve'.

• Find ud af, hvordan man bliver fotograf på film. Brug internettet.
• Læs interviewet. 
• Thomas Gerhardt taler om en nøglescene, der er filmens vigtigste. Er du enig? Peg på de tre vigtigste scener i filmen efter din mening. Du skal begrunde dit valg. Sæt dig i fotografens sted.
• Hvilke ting kan du godt lide visuelt? Og er der noget, han burde have gjort anderledes i filmen?
  
  

Historie og arv/miljø

Brug internettet, dit skolebibliotek eller dit folkebibliotek til at finde oplysninger og baggrundsmateriale om alkohol og misbrug.

• Er alkoholmisbrug en sygdom? Er den arvelig? Hvilken indflydelser har det miljø, man vokser op i? Og kan der være andre årsager til misbruget?
• Lav en historisk undersøgelse. Brug nettet og bøger til at finde ud af, hvor meget alkohol danskerne har drukket på forskellige tidspunkter i historien.
  
  

Afsluttende aktiviteter

• Skriveøvelse
  Overvej, hvorfor filmen slutter lige der, og skriv efterfølgende 15 linjer eller en novelle (jeres lærer bestemmer) om, hvad der sker efter filmens slutscene. Fremhæv den scene, der har gjort størst indtryk på dig. Du skal begrunde dit svar.
• Filmanmeldelse
  Del jer ind i små grupper. Lav en mundtlig anmeldelse af filmen for hele klassen. Gense 'Den store prøve'. Snak i gruppen kort om jeres holdning til filmen. Er den god, dårlig eller…? Forbered, hvordan I gerne vil fremlægge jeres anmeldelse. Husk gerne at få det følgende med:
  a) Et kort referat, et bud på filmens vigtigste temaer og en bedømmelse.
  b) Anmeldelsen må maksimum vare tre minutter.
  c) Til sidst skal I give karakter. Det kan være stjerner eller hjerter, sådan som man gør det i aviser og på internettet. Dårligste er ét, bedste er fem hjerter/stjerner.
• Hvad kan jeg gøre?
  Opgaven går ud på at drøfte om og hvornår man må bryde et løfte om tavshed. Diskutér i klassen, hvad en god ven er. Hvornår skal man fortælle til en voksen, at en god ven har problemer, fordi faren eller moren har et alkoholmisbrug? Og skal man fortælle det, hvis vennen/veninden har sagt, at det er en hemmelighed?
• Tre ting
  Nævn tre ting fra filmen, som du tror, du kan huske om et halvt år.