Den perfekte middag

Undervisningsmaterialet er bygget op omkring kortfilmen 'Den perfekte middag'. Se filmen og giv dine elever et godt indblik i de problemer, som børn og unge i familier med fysisk og psykisk vold oplever i deres hverdag.

Her i undervisningsvejledningen finder du korte, didaktiske overvejelser over, hvordan du kan arbejde med filmen 'Den perfekte middag', der handler om vold og utryghed i familien. Der er også generelle informationer om vold i familien, og hvordan materialet kan bruges til målgruppen – elever i udskolingen. Endelig er der en lang række elevaktiviteter.

Vold er tabu

Det overordnede fokus i filmen er vold i nære relationer. Det er tabu for langt de fleste danskere, og de fleste kender ikke til problemets omfang, viser undersøgelser. Blandt andet derfor møder mange vold i familien med tavshed og tvivl. Hvad skal man gøre, og hvordan skal man handle, når man møder fysisk og psykisk vold?

Det er Red Barnets håb, at filmen 'Den perfekte middag' kan bidrage til øget fokus på emnet – både i undervisningssammenhæng og uden for skolens mure. Materialet kan forhåbentlig også medvirke til, at fagpersoner, forældre og børn reagerer, når de oplever eller hører om vold mod børn.

Vi har alle et ansvar for at reagere, så børn og unge kan undgå psykiske og fysiske skader. Men det er kun hver anden dansker, der anmelder, når der er begrundet mistanke om vold.

Om aktiviteterne

Her i undervisningsvejledningen er der en lang række aktiviteter til 'Den perfekte middag'. Elevaktiviteterne tager udgangspunkt i filmens tematik, men der er også opgaver, der inddrager filmiske virkemidler, således at arbejdet med filmen kan opfylde dele af Fælles Mål.

Se flere film

Red Barnet står bag flere film om problemer i familien, der går hårdt ud over børnene. Se også ’Træneren’, der handler om en pædofil håndboldtræner, ’Loftet’ om psykiske sygdom samt ’Den store prøve’ om alkoholmisbrug.

Forløbet er henvendt elever og undervisere i udskolingen. Det er vigtigt at understrege, at underviseren altid skal være til stede, når der arbejdes med emnet. Undersøgelser peger nemlig på, at der gennemsnitligt vil være 4-5 elever per klasse, der selv har været udsat for eller har overværet fysisk eller psykisk vold.

Forløbet er forandret i folkeskolens formålsparagraf. I kan bruge forløbet i:

• Dansk
• Filmkundskab
• Samfundsfag
• Historie
• Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Brug også meget gerne forløbet som en del af den understøttende undervisning eller som en del af et tværfagligt forløb.

Forløbet 'Den perfekte middag - om vold i familien' er udarbejdet med folkeskolens formål og Fælles mål for øje. Først og fremmest er målet at fremme elevernes alsidige udvikling samt at give eleverne tillid til at kunne tage stilling og handle.

Eleverne kan arbejde med forløbet i dansk under kompetenceområdet 'fortolkning'. I 'Den perfekte middag - om vold i familien' arbejder eleverne med at analysere filmen 'Den perfekte middag'. Eleverne anvender forskellige analysemetoder til blandt andet at undersøge filmens brug af symboler. Eleverne laver også miljøbeskrivelser og personkarakteristikker. Eleverne diskuterer filmens budskab og perspektiverer filmen til aktuelle problemstillinger om vold.

Brug også gerne forløbet i filmkundskab under kompetenceområdet 'filmanalyse'. Forløbets aktiviteter lægger op til, at eleverne arbejder med at forstå filmens brug af virkemidler, ligesom eleverne arbejder med at vurdere filmens budskab.

Eleverne kan arbejde med forløbet i samfundsfag under kompetenceområdet 'sociale og kulturelle forhold'. I forløbet arbejder eleverne med socialisering og social differentiering. Eleverne skal undersøge statistikker om vold og diskutere de sociale konsekvenser af vold.

I historie kan klassen arbejde med forløbet under kompetenceområdet 'kronologi og sammenhæng' samt 'historiebrug'. I forløbet arbejder eleverne med at forstå, hvad revselsesretten var. l den sammenhæng sammenligner eleverne deres egne livsbetingelser med tidligere slægsled til at forklare sammenspil mellem fortid og nutid.

I sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab kan eleverne arbejde med forløbet under 'sundhed og trivsel'. I forløbet arbejder eleverne med at forstå vold som en social problemstilling, ligesom eleverne skal blive mere bevidste om deres egne rettigheder og grænser.

Det er naturligvis meget individuelt, hvor meget tid der kan afsættes til arbejdet med 'Den perfekte middag'. Vi anbefaler minimum to dobbelte lektioner og meget gerne mere, hvis der skal arbejdes tværfagligt og nås flere typer af elevaktiviteter. Selve filmen varer 30 minutter.

Kompetenceområderne for relevante fag er angivet under ’Fælles mål’. Stoffet kan lægges ind i årsplanen som et samlet forløb eller være en del af et tematisk arbejde om familie og vold. Der kan således være tale om kortere eller længerevarende forløb spredt i perioder hen over året på de ældste klassetrin.

Om elevaktiviteter

Der er forskellige typer aktiviteter til eleverne. De fleste omhandler filmens altoverskyggende tematik – vold – men der er også en lang række andre temaer, som aktiviteterne tager hånd om: ungdom/kærlighed/forelskelse, kontrol, kommunikation, generationer (arv/miljø), stemning og kønsroller. Andre opgaver har at gøre med filmens virkemidler i forhold til tematikkerne – og andre peger ud af materialet.

Sådan kan materialet anvendes

Det er naturligvis ikke meningen, at eleverne skal lave alle opgaverne/aktiviteterne. Vælg dem ud, som passer til jeres tidsforbrug og jeres klasse. Eleven i skolen trænes meget i tekstkendskab, men når vi arbejder med film, er det vigtigt, at filmens æstetik, i daglig tale kaldet de filmiske virkemidler, bliver skubbet forrest. For det giver jo ikke mening, at en elev indskrænker sit forhold til en given film til at referere handlingen, som var der tale om en novelle.

Blandt andet derfor skal eleverne i opgaverne hele tiden arbejde med filmen for at finde svar på de stillede opgaver. Jo mere dette trænes, jo nemmere automatiseres elevens metodeforståelse i den retning. Parallellen til tekstarbejdet er tydelig, for i tekstarbejdet lægges vægten ofte på 'hvad siges der, hvad gøres der og i hvilke situationer?', når der arbejdes med personkarakteristikker. I filmarbejdet er vi tæt på det samme 'hvad siges der, hvad gøres der og i hvilke situationer?', men her med tilføjelsen 'hvordan vises det?'.

Det siger sig selv, at 'Den perfekte middag' er en fiktionsfilm, men at kunne se, forstå og analysere en film som denne er faktisk også faglig læsning. En film har sit helt eget sprog og univers, ligesom der er tekniske virkemidler, som seeren skal lære at kende. Derfor er der på elevsiderne en kort oversigt over filmtekniske udtryk.

I Undervisningsministeriets Fælles Mål blev det fremhævet, at fagsproget skal tilgodeses i højere grad end tidligere, og siden har faglig læsning stået øverst på dagsordenen. At lære eleverne at læse og skrive fagtekster er ikke længere kun et anliggende for dansklærere. Det er måden at læse på, der adskiller faglige tekster fra skønlitterære.

Fagtekster er udfordrende

Fagtekster er multimodale, så læseren skal ofte navigere mellem brødtekst, faktabokse, grafer og fotos. Man kan argumentere for, at film som 'Den perfekte middag' også er en slags faglige tekster, hvor der skal navigeres mellem scener, billedsprog og så videre.

Undersøgelser peger på, at svage læsere generelt set har sværere ved fagtekster end ved skønlitterære. Det gælder muligvis også film, så der kan være elever, der skal have hjælp til at navigere rundt i filmens univers.

I dag taler man – også – om digital literacy. Det er den måde, eleverne med de digitale medier som redskaber er i stand til at lokalisere, organisere, analysere, forstå og udveksle informationer på.

Filmens fremstilling af vold i familien kan vække stærke følelser hos eleverne i klassen, både hos dem, der ikke selv har oplevet det, og hos dem, der har personlige erfaringer med vold i deres opvækst.

Læs derfor gerne disse gode råd fra Kuno Sørensen, psykolog, og Gitte Jakobsen, socialrådgiver i Red Barnet, inden I går i gang:

Vold er tabubelagt, og styrken af dette tabu vil variere afhængig af den enkelte elevs sociale og kulturelle baggrund. Derfor er det vigtigt at være forberedt på, hvordan du som lærer griber forskellige reaktioner an.

Mange elever vil reagere spontant med forargelse: 'Moren skal da stoppe det der!' 'Børnene skal sige det!' 'Faren skal flytte!' Andre vil lægge afstand til de følelser, filmen vækker. Det kan for eksempel ske ved forsvarsmekanismer som at pjatte, fjolle eller gøre grin med scener fra filmen.

Andre bliver stille og kede af det eller har behov for at fortælle deres egen historie. Andre igen vil måske forlade klasselokalet, fordi de ikke ønsker at reagere med klassekammeraterne i nærheden.

Inden du begynder med temaet, er det derfor en god idé at lave aftaler med en af de ressourcepersoner, I har til rådighed på skolen (AKT, ressourcecenter eller sundhedsplejerske). Vedkommende kan træde til, hvis en elev har behov for at tale alene med en voksen. Eller din kollega kan tage klassen, mens du er optaget af samtale med en elev, der har brug for en fortrolig samtale.

Samtidig er det vigtigt, at du kender de kommunale ressourcepersoner (for eksempel PPR og familierådgivning), som du kan samarbejde med, hvis en eller flere elever har brug for at fortælle om og få hjælp til deres egne oplevelser med vold.

Vend tilbage til temaet

Arbejdet med temaet kan sætte processer i gang hos enkelte elever, som måske først efter et stykke tid er parate til at åbne sig. Det er derfor hensigtsmæssigt at følge op efter nogle dage eller uger for at finde ud af, om arbejdet med temaet har sat ting i gang, som eleverne måske har brug for hjælp til.

Endelig kan et så kontroversielt emne også fremkalde reaktioner hos forældrene, der måske bemærker, at deres barn reagerer på filmen. Nogle familier oplever, at temaet kommer for tæt på deres egen hverdag. Mens andre måske opfatter det som skjulte beskyldninger om vold i deres hjem.

Kend til underretningspligten

Som lærer har du skærpet underretningspligt. Det betyder, at hvis du får kendskab til, at en elev eller dennes søskende udsættes for vold, og du ikke kan få dem eller familien til at samarbejde om at gå til de sociale myndigheder, så har du en personlig forpligtelse til at underrette.

Generelt set bør du huske på denne enkle regel: Der er ikke nogen, der er døde af, at man har stillet spørgsmål. Men der er nogle, der har taget skade af, at spørgsmålene ikke blev stillet!

Det værste, du kan gøre, er at lade som ingenting. Lader du som ingenting, svigter du barnet eller den unge. Handler du, kan din opmærksomhed og hjælp bidrage til, at volden ophører, og at barnet/den unge og familien får den nødvendige rådgivning og hjælp.

Fagpersoner, voksne og børn kan få råd på SISO’s hjemmeside - Videnscentret for Sociale Indsatser mod Vold og Seksuelle Overgreb mod børn om, hvad man gør i tilfælde af mistanke om vold.

Gode råd om underretning

Få gode råd om underretningen hos Børns Vilkår og Ankestyrelsen. De anbefaler, at man underretter kommunen allerede ved mistanke. På den måde får barnet/den unge og familien hjælp så hurtigt og tidligt som muligt.

Filmens tematik er alvorlig. 'Den perfekte middag' handler nemlig om vold og overgreb i familien. Både fysisk og psykisk. For at det skal give mening at arbejde med vold i undervisningssammenhæng er det nødvendigt at definere begrebet.

I Socialstyrelsens voldsnetværk opererer man med følgende definitioner: 'Vold er en handling eller trussel, der – uanset formålet – er egnet til eller skader en anden persons integritet, eller som skræmmer, smerter eller skader personen – uanset om personen er barn eller voksen. Volden kan have samme effekt på andre personer, der overværer eller overhører handlingen. Volden kan være en bevidst handling eller en handling, der sker i affekt. Handlingen overskrider samfundets love og normer.'

'Uanset typen af vold, der begås mod et barn eller en ung, så er der tale om en adfærd fra forældrene eller andre omsorgsgivere, som er ødelæggende for eller forhindrer udviklingen af et positivt selvbillede hos barnet eller den unge. Enhver form for vold bringer barnets eller den unges udvikling og sundhed i fare. Vold er udtryk for, at barnet eller den unge ikke frivilligt indgår i den handling, der begås mod barnet eller den unge.'

Definitioner af vold

Der er definitioner af, hvad fysisk, psykisk og seksuel vold er – skrevet i elevvenligt sprog – på elevsiden. Her er der også en lille boks med forklaringer på, hvorfor forældre slår. Samt uddrag fra forældreansvarsloven og børnekonventionen.

Vold i familien – et historisk rids

Fysisk og psykisk afstraffelse af børn er ikke noget nyt fænomen. Det vidner dansk lovgivning om. Helt tilbage i Jyske Lov fra 1241 og Danske Lov fra 1683 måtte manden 'revse børn, kone og tyende med Stock eller Vaand, hvis de forser sig…'. At revse er kort sagt at afrette eller disciplinere barnet.

Der var dog begrænsninger: Ifølge Jyske Lov måtte man ikke bruge våben, mens Danske Lov sagde, at man ikke måtte slå sit barn så hårdt, at helbredet kom i fare. Fra 1920 måtte manden ikke længere slå sin hustru og fra 1921 heller ikke tyendet. Helt frem til 1967 måtte lærere slå eleverne.

Først i 1997 blev det forbudt forældre at slå deres børn. Det skete, da Folketinget afskaffede forældres revselsesret. Årsagen til loven var undersøgelser, der viste, at børn risikerer alvorlige fysiske og psykiske skader, når de udsættes for vold eller er vidne til vold i familien. Undersøgelser har også vist, at det kan være lige så skadeligt for børn at overvære vold mod ens nære – fx mor, far eller søskende – som selv at blive udsat for vold.

Almindelig vold straffes med op til tre års fængsel, og psykisk vold kan nu straffes med op til to års fængsel. Der er flere undersøgelser af, hvor mange børn der udsættes for vold i familien. Her præsenteres nogle tal på området.

Fakta om vold

Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI: www.sfi.dk) gennemførte i 2010 en spørgeskemaundersøgelse. 1.042 elever i 8. klasse blev spurgt, om de havde været udsat for fysisk vold. 20 procent havde været udsat for vold af deres forældre inden for de seneste 12 måneder. Heraf havde 12 procent oplevet vold fra forældrene flere gange inden for de seneste 12 måneder. Der var med andre ord tale om vold i længerevarende perioder.

I 2008-2009 interviewede SFI 3.000 unge på 25 år om deres barndom. Samtidig blev der lavet en registerundersøgelse, der viste, at kun få børn, der udsættes for vold i familien, får hjælp af offentlige myndigheder. Nogle af resultaterne fra undersøgelserne var:

• 5,6 % af de 25-årige fortæller, at de har været udsat for fysisk vold af deres forældre i barndommen
• 22,7% af de 25-årige fortæller, at de har oplevet psykisk mishandling – fx trusler og udsagn om, at de er uønskede og værdiløse
• 14,9% af de 25-årige fortæller, at de har været udsat for vanrøgt – fx mangel på ordentlig mad, fysisk pleje og omsorg
• Kun 1,07 % af de børn, der udsættes for fysisk vold, bliver opdaget af kommunen.
• 0,12 % bliver opdaget i forbindelse med ophold på hospitalet eller besøg på skadestuen

I 2009 undersøgte Københavns Kommune vold i familien. Undersøgelsen viste, at:

• 19 % af børnene har været udsat for vold
• 17 % har oplevet, at andre i familien udsættes for vold
• 15 % har oplevet trusler om vold mod dem selv

Statens Institut for Folkesundhed gennemførte i 2011 en spørgeskemaundersøgelse. 2.780 unge i alderen 16-24 år deltog i undersøgelsen, der havde fokus på kærestevold og i øvrigt var en opfølgning af en tilsvarende undersøgelse fra 2007. Nogle af de vigtigste resultater fra undersøgelsen var:

• Inden for det seneste år har 6,5 % af kvinderne og 3,7 % af mændene i denne aldersgruppe været udsat for fysisk, psykisk eller seksuel vold af deres kæreste. Omregnet til tal for hele landet svarer det til, at ca. 10.000 kvinder og ca. 5.500 mænd inden for det seneste år har været udsat for vold af kærester.
• Unge kvinder har næsten dobbelt så hyppigt som unge mænd (3,2 % mod 1,7 %) været udsat for fysisk vold af kærester.
• Der er højere risiko for kærestevold for homoseksuelle, unge der har haft tidlig seksuel debut, unge der har oplevet vold i barndomshjemmet, unge der indtager alkohol og unge, der bruger euforiserende stoffer.

Handlingen i filmen ’Den perfekte middag’ fortælles kort på elevsiden. Samme sted findes også en oversigt over hvilke skuespillere, der er med og hvem, der har lavet filmen. Her nedenunder er der en mere analytisk beskrivelse af filmen.

Uddybende om filmen

I filmens begyndelse ser man faren Erik i en bilvaskehal. Det kan det være svært at vide, om Erik er rastløs, eller om han trommer til den skiftende musik med fingrene. Den skiftende musik kan dog pege i retning af en indre uro.

Erik regerer sit rige (hjemmet) med hård hånd, hvilket illustreres i et par af filmens indledende scener, hvor konen (Mille) under middagen bebrejdes, at hun ikke har forbudt sønnen Lasses veninde og senere kæreste, Daniella, adgang til hjemmet. Da Mille rejser sig for at hente salt i køkkenet, følger Erik efter og møder hende med slag og skub.

Endvidere spiller 'kongerne' (Erik og hans far Morten) skak på hospitalet, hvortil Erik bringes efter det kritiske uheld i hjemmet. Da Erik senere i frustration over manglende interesse og besøg fra familiens side konstaterer, at der heller ingen beskeder er på mobilen, og fejer skakbrikkerne af brættet, står den sorte konge tilbage på brættet i ensom majestæt. Lidt flot kan man her parallelisere til filmens slutscene, hvor Erik igen fejer resten af brikkerne til side og lades alene tilbage i sit nu tomme rige.

Filmiske virkemidler

'Den perfekte middag' har skiftende scener og dvælende indstillinger. Filmen bevæger sig frem ad to spor, et nutidens og et fortidens, og det er, da de to spor mødes sidst i filmen, at den menneskelige tragedie blotlægges.

Som filmen slutter, begynder den også, nemlig med Erik alene. Han sidder i sin Jaguar, der får den store tur i en vaskehal. Vi forstår det ikke i den etablerende scene, men det skal ikke vare længe, for det er svært ikke at forbinde denne første scene med den kommende, hvor Erik i hjemmet beder Daniella om at gå, da familien skal spise.

Den pæne facade opretholdes både med bilvask og ingen gæster i hjemmet, for deres tilstedeværelse vil afsløre den manglende pænhed. Vi er nemlig på besøg hos en familie, hvor faren er voldelig. Gennem en række scener med karakteristiske dvælende indstillinger ledes vi frem mod det uundgåelige opgør.

Det typiske ved disse 'tavse' indstillinger, der gentager sig, er netop manglen på ydre handling. På overfladen sker der intet, men som tilskuere bliver vi konstant udfordret på vore evner til at læse og forstå det indre følelsesvirvar hos personerne. Det kan i øvrigt være spændende at gå på jagt efter at afkode, hvor trænede personerne er i dette 'spil', for spil-metaforen er et gennemgående tema i filmen. Der spilles både skak og Ludo, og hvem spiller hvad?

Vold avler vold

Når man kender lugten i bageriet, kan man nemt snuse sig frem til, om der er lagt noget i ovnen. Gennem filmen bliver det tydeligt, at farfar Morten fornemmer vold, når han gentagne gange stiller spørgsmålet, om alt er, som det skal være. Han har ikke held med sine spørgsmål, for han affærdiges, men til sidst i filmen erfarer vi den smertelige baggrund for spørgsmålene.

Generationsproblematikken er berørt i filmen, hvor gentagelse er et vigtigt begreb i den sammenhæng. De centrale tematikker er her oprøret mod en far, og at 'æblet falder ikke langt fra stammen'.

Endelig er ungdom og kærlighed også et vigtigt tema, for det er gennem kærlighedsforholdet til Daniella, at Lasse opnår modet til at sige fra over for Erik. Man kan i det hele taget arbejde med en del temaer.

Det anbefales i øvrigt at se filmen flere gange. Første gennemsyn tager nemt pusten fra én, og alt efter valg af tema/temaer leder man forskelligt.

Bøger og rapporter om vold

De følgende bøger og rapporter om vold kan alle downloades gratis på www.sfi.dk og www.si-folkesundhed.dk:

• Mogens Nygaard Christoffersen: 'Børnemishandling i hjemmet', SFI, 2010.
• Sara Korzen, Liv Fisker og Helene Oldrup: 'Vold mod unge i Danmark', SFI, 2010.
• Karen Helweg-Larsen: 'Vold i nære relationer', Statens Institut for Folkesundhed, 2012.
• Helene Oldrup, Sara Korzen, Maia Lindstrøm og Mogens Nygaard Christoffersen: 'Vold mod børn og unge', SFI, 2011.
• Mai Heide Ottosen, Dines Andersen, Mette Lausten, Lisbeth Palmhøj Nielsen og Sofie Stage: 'Børn og unge i Danmark. Velfærd og trivsel 2010', SFI, 2010.
• Rikke Plauborg, Katrine Bindesbøl Holm Johansen, Karin Helweg-Larsen: 'Kærestevold i Danmark. En undersøgelse af omfang, karakter og konsekvenser af volden blandt unge og udviklingen 2007-2011', Statens Institut for Folkesundhed, 2012.

Bøger om film

• Trine Breum: 'Film: fortælling & forførelse 2. Grundbog om filmdramaturgi og manuskriptskrivning.' Frydenlund, 2004.
• Lise Marie Henderson: 'Mere om medier', Dansklærerforeningen, 2012.
• Henrik Højer & Jakob Isak Nielsen: 'Film i øjet', Dansklærerforeningen, 2005.
• Per B. Katz og Henrik Poulsen: 'Fokus: en grundbog i film, tv og video', Gyldendal, 2006.
• Mimi Olsen: 'Levende billeder: grundbog i mediefag', Systime, 2012.
• Kaare Schmidt: 'Film: historie, kunst, industri', Gyldendal, 1995.

Bog om faglig læsning: 'Læsning og skrivning i alle fag', Dafolo, 2012.

Links

Danner
www.danner.dk
Danner arbejder mod vold mod kvinder og børn. Ring på telefon 3333 0047.

Mødrehjælpen
https://moedrehjaelpen.dk/artikler-om-vold-familien/
Mødrehjælpen arbejder med problemer i familien, og har også fokus på vold.

Statens Institut for Folkesundhed
www.si-folkesundhed.dk
Her kan du få de seneste tal om vold.

Danmarks Radio
www.dr.dk/skole/kampagne-stop-vold
Danmarks Radio har lavet en god hjemmeside, hvor der er fakta, links og klip.

På undersiden her er der en række elevaktiviteter, som primært knytter sig til materialets film 'Den perfekte middag’, men de berører også det overordnede emne vold. Opgaverne er formuleret i et sprog, der henvender sig direkte til eleverne, så du har mulighed for at printe dem ud og give dem til eleverne.

Kommentarer til aktiviteterne

Herunder findes kommentarer til aktiviteterne, hvis du som lærer er interesseret i at læse nogle korte overordnede overvejelser, inden du tilrettelægger din undervisning om nogle af de temaer, som er at finde i elevaktiviteterne. 

Den perfekte middag
Det er en god idé at starte med opgaven om at forstå filmens titel. Resten af gruppeopgaverne kan bruges som værkstedsopgaver, hvor eleverne på skift kan vælge et antal af værkstederne. Alle opgaver/værksteder afsluttes med, at eleverne viser filmeksempler for hinanden. Når eleverne har valgt arbejdsgruppe, vises filmen, så den kan ses med de briller, der kræves. Efterfølgende bør filmen være tilgængelig for de grupper, der måtte ønske at gense den.

Personkarakteristik
Det er vigtigt at få styr på filmens personer, for det er ikke altid, de siger, hvad de mener, og eleverne skal derfor ikke tage hvad som helst for pålydende. Efterhånden som filmen skrider frem, afdækkes personerne lag for lag, og fortidens betydning træder frem. Nogle elever kan måske have svært ved helt at forstå indstillingerne/scenerne, hvor den psykiske volds udtryksformer skildres, men med et eksempel eller to er de hjulpet godt på vej. Det vigtige er, at eleverne arbejder så meget som muligt med de filmiske virkemidler.

Vold i familien
De første fire spørgsmål i dette tema retter sig mod hemmeligholdelsen af volden og dermed tabuiseringen i filmen, idet der lægges op til drøftelser i form af klassesamtale. Resten af opgaverne skal løses i grupper. Den indledende opgave kræver kameraer, og det vil være oplagt at benytte elevernes medbragte mobiler eller tablets. De resterende opgaver har den form, at eleverne gennem hyppige gruppeskift producerer videndeling og produkter med indhold, der relaterer sig til det overordnede emne. Den afsluttende opgave med statements kan følges op af elevbesøg i andre klasser, hvor eleverne kan holde mindre oplæg om voldsramte hjem. Præsentationernes overskrift kan for eksempel være: 'Vold i hjemmet/familien – Sig det, som det er!'

Kønsroller
Her skal eleverne arbejde sig frem mod en forståelse af, hvad der er i spil for filmens enkelte personer. Hvad kommer de fra, hvor er de nu, og hvor er de på vej hen i deres liv? I løbet af filmen erfarer vi, at volden knytter sig til de fleste af personerne. Den eneste, der tilsyneladende har unddraget sig direkte afstraffelse, er Maria. Spørgsmålet er hvorfor? Har hun allerede tilpasset sig? Er hun i venteposition? Hver gang eleverne bliver inddraget i problematikken om volden, er der lagt et filter ind, så det bliver gennem filmens personer.

Kommunikation
Der skal arbejdes med personernes dobbelthed i kommunikationen: pålidelig/ikke pålidelig. For nogle elever kan det være godt givet ud, at de får vist et eksempel. Øvelsen tager endvidere direkte fat i arbejdet med filmens dialog og faresignaler med henblik på kommende voldsudøvelse, der ligger gemt i denne.

Rollespil
Bortset fra arbejdet med at forberede de gode spørgsmål kræver denne øvelse en del af læreren, der skal agere to af filmens voksne roller, valgt af eleverne. Elevernes valg kan senere drøftes. Var det de rigtige valg? Det kan være en god idé at ændre den daglige opstilling af borde i klassen, eventuelt benytte stole i en opstilling på 5x5 eller lignende. Læreren kan for hver enkelt af de valgte personer introducere denne – og forklare, at vedkommende skal hentes.

Når så læreren kommer tilbage til klassen, er det vigtigt, at han eller hun har skiftet et eller andet ud. For eksempel en kasket, et halstørklæde eller … blot som markering af, at der er tale om en ny person.

Når eleverne så har været igennem de to interviews, er det deres egen tur. Det kan her være vigtigt at betone, at eleverne skal forholde sig som filmens personer, da spørgsmålene kan gå tæt på! Det er vigtigt at træde ud af rollen igen – for eksempel ved at eleverne rejser sig op eller går en runde.

Miljøbeskrivelse
Filmen giver gode muligheder for at stille opgaver til miljøbeskrivelsen, for der bliver ikke sagt så meget om familiens økonomiske status og situation. Men billederne er fyldt med informationer herom, så det er blot om at gå på jagt og kombinere sig frem.

Kontrol
Er det kontrol, når Erik, da han kommer hjem, lader en finger glide hen over en afsats på døren til køkkenet for at se, om der ligger støv? Kontrol i filmen handler meget om det ydre. Der er rent og skinnende, huset er hvidt, bilen er dyr, og personerne er velklædte. Den indre kontrol er tilsvarende sværere at håndtere, for her handler det om, at man ikke må bringe sig selv i situationer, hvor man mister kontrollen. I denne sammenhæng er Daniella en vigtig person, da hun har et andet forhold til kontrol.

Undskyld
Der siges undskyld en del gange i filmen og af forskellige årsager, men tre personer siger det ikke. Øvelsen viser noget om mønstre i forhold til, hvordan personerne hænger sammen. Her er det interessante, at det er Maria, Erik og Birthe, der ikke siger undskyld. Maria har (tilsyneladende) ikke været udsat for vold, Erik udøver vold, og Birthe har tidligere været udsat for vold. Eleverne skal finde frem til personernes styrker og svagheder og sætte ord på årsagerne.

Indstillinger/scener/sekvenser
Eleverne skal arbejde praktisk med filmmediet. Øvelserne skal resultere i, at eleverne får en forståelse af, at fravær af lyd kan være væsentligt i en lang dvælende indstilling. Og det modsatte kan gøre sig gældende i en optagelse med flere indstillinger. Der kræves optage- og afspilningsudstyr, men det vil være oplagt at benytte elevernes egne mobiler eller tablets, der oftest er lige ved hånden.

Afsluttende opgaver
Her får eleverne lejlighed til at sætte deres eget aftryk på filmen, når de skal digte videre på den åbne afslutning. Vil Erik benytte sig af ’kattelemmen’, som Birthe holder åben for ham? Eller? Hvad tager eleverne med sig, når klassen ’forlader’ filmen?