Den perfekte middag

1. Indledende aktiviteter 

Ud for alle streger skriver du de ting og associationer, du kan komme i tanke om, når du tænker på, hvad en hyggelig og perfekt middag er.

Se filmen. Hvem er hovedpersonen? Drøft det i klassen. I skal begrunde, hvorfor I synes, at netop han eller hun er filmens hovedperson.

2. Filmens titel

I forlængelse af arbejdet med tankekortet: Hvordan forstår du titlen? Del klassen i grupper med 4-5 i hver gruppe. I skal på skift lytte til hinanden i grupperne og finde ud af, hvordan I forstår titlen. Der er flere forskellige måder at forstå den på.

3. Forskellige opgaver til grupperne

I denne opgave er der mange ord, der stammer fra filmproduktion. På elevsiden kan I se, hvad de forskellige begreber betyder under 'Om film og teknik'.

• En gruppe arbejder med lydsiden og finder frem til, hvordan musik og lyd i det hele taget er brugt i filmen. Husk også den 'larmende tavshed'. I skal både lytte til reallyden (filmens naturlige lyd) og underlægningsmusikken (den lyd, kun tilskuerne kan høre). Hvilken stemning skaber lyden i hvilke situationer? Hvordan passer billeder og lyd sammen? Find eksempler på lydens forskellige funktioner i filmen.
  
  
• En gruppe arbejder med måden, filmen er fortalt på. Her skal I især være opmærksomme på klippene. Hvordan kommer filmen fra et sted til et andet? Er der brugt usynlig klipning? Er klippenes funktion at bringe filmen frem i tid (nogle gange kort tid, nogle gange lang tid)? Eller er der tale om krydsklip, hvor handlingens samtidighed vises ved hjælp af disse? Find steder i filmen, der viser, hvordan klippene har forskellige formål.
  
  
• En gruppe skal arbejde med filmens fortællestruktur med udgangspunkt i berettermodellen. Det skal fastlægges, hvor I finder de forskellige elementer, der indgår i modellen (anslag, præsentation, uddybning, point of no return, konfliktoptrapning, klimaks og udtoning). Vær så præcise som muligt, når I forklarer, hvordan filmens scener følger modellen. I kan også lede efter vendepunkter i filmen. Vendepunkter er typisk scener, der fungerer som motor, når konflikten optrappes. Der er to vigtige vendepunkter i filmen, hvor det første starter konflikten, mens det næste optrapper konflikten.
  
  
• En gruppe skal se på filmens personer. I skal finde frem til, hvordan personerne hører sammen, og hvad der er fælles for dem. Hvis I er opmærksomme, vil I måske komme frem til overraskende resultater. Birthe og Maria har for eksempel det til fælles, at de begge er de bedste på hver deres felt. Birthe er den bedste med flue i fiskeklubben, og Maria er den bedste til ludo i Valby. Er Erik den bedste til skak? Find frem til personernes fælles berøringsflader. De fleste er i familie med hinanden, men der er mere i det end det! Gå på jagt i filmen!
  
  
• En gruppe skal arbejde med filmens billedside, hvor der skal udvælges en scene, som gruppen skal fordybe sig i. I skal bringe de filmiske virkemidler i anvendelse og redegøre for, hvordan de er brugt i den valgte scene. For eksempel er det en god idé at veksle mellem beskæringerne (total, halvtotal osv.) for at gøre billedsiden mere levende. Hvordan med nærbillederne? Er der mange af dem?

4. Se selve filmen

Forløbets vigtigste aktivitet er at se filmen ’Den perfekte middag’. Filmen er barsk, så det er en god ide at se filmen i fællesskab i klassen.

4.1 Personkarakteristik  
Når vi kigger på personer, ser vi på, hvem der gør hvad, hvem der siger hvad, og hvordan han/hun ser ud i de konkrete situationer. Og hvilken betydning drager vi af disse observationer? Se filmen med forskellige briller.

Klassen inddeles i seks grupper, hvor to af grupperne holder øje med/noterer ned om bedsteforældrene, to med forældrene og de sidste to med børnene/de unge.

• Personerne skal beskrives på både det indre og det ydre. Hvordan er de? Hvordan ser de ud? Lav til sidst en fælles karakteristik.
• Hvad hedder personerne? Hvilke overvejelser kan der ligge bag valget af navne på personerne i filmen? Find ud af, hvilken betydning navnene har. Skriv betydningen ned for hvert navn. Overvej, hvordan personernes navne passer med jeres karakteristikker.

4.2 Vold i familien
Lav en liste over argumenter for, at psykisk vold er skadeligt.

Lav en liste over argumenter for, at det ikke skader.

Diskutér begge lister i klassen.

• Maria bliver ikke slået. Diskutér, hvordan volden i familien påvirker hende.
• Volden i familien bliver holdt hemmelig. Man siger, at vold er tabu. Diskutér, hvorfor det er svært for hvert af familiemedlemmerne at fortælle, at der sker vold i familien.
• Lasse beskytter sin lillesøster ved at få hende til at høre musik, da det går op for ham, at hans far skal til at være voldelig over for moren. Lav en afstemning i klassen. Er det en god eller dårlig idé, at Lasse på denne måde beskytter sin lillesøster? Hvor mange siger ja, og hvor mange nej? Drøft Lasses handling og resultatet af afstemningen i klassen.

Gå i grupper med cirka fem i hver gruppe
I skal tage et familiebillede (den femte er fotograf), hvoraf det fremgår, hvem der er familiens voldelige medlem. Inden I tager fotoet, skal I nøje drøfte, hvordan det skal fremgå, hvem den voldelige er. Vis for eksempel billederne til hinanden på en interaktiv tavle, og diskutér resultaterne.

• Ordet vold forbindes oftest med noget fysisk, men i 'Den perfekte middag' fylder skildringen af den fysiske vold meget lidt i forhold til den psykiske vold. I grupperne skal I drøfte (10 min. – jeres lærer passer tiden), hvordan de voldsramte i en familie bliver påvirket af volden i deres dagligdag, både når de er hjemme, og når de er væk fra familien.
  
  
• I skal nu skifte grupper. En bliver siddende i gruppen, mens resten fordeler sig ved andre borde. Brug fem minutter på at referere fra de tidligere grupper. I skal skrive to postkort (A5): et til en voldsramt og et til en voldsudøver med gode råd til begge (15 minutter til begge). Hæng postkortene op i klassen, så alle kan læse dem.
  
  
• Tid til at skifte plads igen. En bliver siddende. Nu har I 15 minutter til at finde frem til syv regler/punkter for, hvad det kræver, at en families medlemmer alle har det godt. Skriv alle syv punkter i prioriteret rækkefølge på en planche. Hæng den op i klassen. I skal på skift præsentere gruppens planche og uddybe jeres valg og prioriteringer.
  
  
• Skift for sidste gang. Forbered en kampagne (ti minutter) på papir eller karton, hvor I skriver udsagn, der begynder med 'Alle har ret til…' (find selv på fortsættelsen) og det samme antal med 'Sig det, som det er!' Afslut opgaven med at hænge jeres udsagn op parvis rundt omkring på skolen.

4.3 Kønsroller
De mandlige roller, Lasse, Erik og Morten, er repræsentanterne for de tre generationer. Ligeledes med kvinderne, hvor det er Maria, Mille og Birthe. Og så er der Daniella! De første aktiviteter handler om roller. Du skal ikke nødvendigvis lave opgaverne for alle personer. Vælg 1-2 personer, som du helst vil arbejde med.

• Hvilken rolle er Maria på vej ind i? Find steder i filmen, der dokumenterer din opfattelse. Notér eksempler på, hvordan dette vises rent filmisk.
• Hvilken rolle er Mille i? Find steder i filmen, der dokumenterer din opfattelse. Notér eksempler på, hvordan dette vises rent filmisk.
• Hvilken rolle er Birthe i, og har hun hele tiden været i den rolle? Find steder i filmen, der dokumenterer din opfattelse. Notér eksempler på, hvordan dette vises rent filmisk.
• Hvilken rolle er Lasse på vej ind i? Find steder i filmen, der dokumenterer din opfattelse. Notér eksempler på, hvordan dette vises rent filmisk.
• Hvilken rolle er Erik i? Find steder i filmen, der dokumenterer din opfattelse. Notér eksempler på, hvordan dette vises rent filmisk.
• Hvilken rolle er Morten i, og har han hele tiden været i den rolle? Find steder i filmen, der dokumenterer din opfattelse. Notér eksempler på, hvordan dette vises rent filmisk.
• Find steder i filmen, der viser Daniella som pigen, der redder Lasse og resten af familien. Notér eksempler på, hvordan dette vises rent filmisk.
• Vi taler ofte om begrebet ’det stærke køn’. Du skal vælge, om du synes, det er hankønnet eller hunkønnet, der er det stærke køn i filmen. Begrund dit valg. Et hint kunne være, at du skal være særlig opmærksom på filmens slutning.
• Sammenhold jeres svar på spørgsmålene og diskutér i grupper, om den måde, personerne i filmen udfylder deres roller, svarer til jeres egne forventninger til den rolle, I selv er på vej ind i.
• Hvilke tegn skal du være opmærksom på for at undgå at komme i en rolle, der kunne minde om personerne i filmen?
• Den psykiske vold fylder mest i filmen, men vi lægger måske mere mærke til den fysiske vold, der optræder i to af filmens middagsscener. Find frem til en statistik, der viser den fysiske volds udbredelse i Danmark. Din lærer kan eventuelt hjælpe dig med relevant materiale. Hvem er mest udsat for vold i hjemmet? Mænd, kvinder eller børn? Hvorfor er det mon sådan, tror du? Begrund dine svar! 

4.4 Kommunikation
I filmen kan vi ikke altid stole på, hvad personerne siger! Erik er nok en af de mest 'pålidelige' eller måske snarere mindst 'upålidelige' i den forstand, at han stort set siger, hvad han mener. Når citationstegnene er valgt, er det, fordi Erik ikke nødvendigvis lyver, men siger han på den anden side set sandheden? Ved flere lejligheder siger Erik noget for at dække over noget andet.

• Erik siger i begyndelsen af filmen til Lasse og Daniella, at Daniella skal gå hjem, fordi familien skal spise. Men hvad er den egentlige årsag til, at Daniella skal gå hjem?
  
  
• Find lignende eksempler (som ovenfor med Erik, Lasse og Daniella) i filmen på, når personerne er 'pålidelige'. Sammenhold eksemplerne med, hvordan filmen viser de enkelte situationer.
  
  
• To af filmens tre spisesituationer udvikler sig voldeligt: den første og den sidste. I skal nu undersøge filmens dialog for faresignalerne i disse to sammenhænge. I begge situationer udøver Erik vold. I den første mod Mille – i den anden også mod Lasse. Find situationerne i filmen, og lyt til dialogen! Beskriv, hvad der fremprovokerer Eriks aggression. Hvor i dialogen skulle Mille (i den første situation) være stoppet for at forsøge at undgå den senere voldelige afstraffelse? Hvad tænker du om det faktum, at man hele tiden skal være påpasselig med, hvad man siger og mener om noget, der er ganske dagligdags? For eksempel vil Mille jo kun det bedste for Lasse, men alligevel ender hun med at blive afstraffet fysisk af Erik. Hvordan ville det påvirke dig, hvis du levede i en sådan familie? Diskutér i klassen.
  
  
• I har adgang til filmens oprindelige manuskript. I skal være opmærksomme på, at manuskriptet og den færdige films dialoger kan være ret forskellige, idet filmens skuespillere måske vælger ord, der ligger bedre til dem i situationen i de enkelte scener. I skal benytte dialogen i den første middagsscene til at finde advarselssignaler i forhold til, hvordan Mille skal undgå at bringe sig i en situation, hvor hun bliver afstraffet rent fysisk af Erik. Hvornår skulle hun have holdt mund? Det er også spændende at gå på jagt i manuskriptet for 'Find fem fejl'. Hvornår er der uoverensstemmelser mellem manuskript og film? For eksempel står der i manuskriptets begyndelse, at Erik sidder i en sort BMW 525. Det er jo ikke i overensstemmelse med bilen i filmen! Der er også den første middagsscene, hvor der står i manuskriptet, at Erik trækker Mille ud i køkkenet, hvilket i filmen er ændret til, at Mille rejser sig og går ud i køkkenet efter salt, hvor Erik så kort efter følger hende. Overvej, hvordan forskellene ændrer filmen. God jagt!

4.5 Rollespil
I skal igennem to øvelser.

• I skal i den første øvelse blive enige om, hvilke af filmens voksne personer I helst vil interviewe. I får mulighed for at vælge to personer fra filmen, og I har 10 minutter pr. person til at stille spørgsmål, der for eksempel kan gå på den enkelte persons motiv til forskellige handlinger. Dette ’interview’ kræver imidlertid et forarbejde, så I skal i grupper på 4-5 udarbejde spørgsmål til de personer, I har valgt til interview, og alle grupper skal stille spørgsmål, mens der er mulighed for det. I kan ikke stille tillægsspørgsmål senere! Når I har afsluttet jeres interviews, skal I udarbejde en konklusion, hvori I karakteriserer personerne, I har mødt.
  
  
• I den anden øvelse skal I inddele klassen i fire grupper. En gruppe skal vælge en, der spiller Lasse. En anden vælger en, der spiller Daniella. Grupperne skal forberede Lasse og Daniella til at blive interviewet af de to sidste grupper. De to sidste grupper forbereder spørgsmål, der går på henholdsvis Lasses og Daniellas tanker om, hvad der sker i filmens familie. Efter interviewene skal alle fire grupper formulere gode råd til Lasse og Daniella. Et til hver af dem.
  
  
• Til sidst skal I i klassen diskutere – med baggrund i både film og interviews – hvordan fremtiden tegner sig for filmens personer.

Husk at...
…korte hv-spørgsmål er gode til at afklare faktuelle forhold og mere ’åbne’ spørgsmål, som for eksempel 'Beskriv, hvad der skete' er gode til at afklare baggrunde.

4.6 Miljøbeskrivelse
De er rige! I stedet for bare at bruge denne almindelige betegnelse for økonomisk bedrestillede skal I gå på jagt i filmen og finde ud af, hvilke indstillinger/scener, der viser familiens økonomiske status.

• Princippet er 'Show it, don’t tell it'. Filmen benytter denne metode, og I skal nu finde de steder i filmen, der viser, hvilken samfundsklasse familien tilhører. Fortæl om dem. Dele af informationen får du direkte gennem billederne, andre dele må I fortolke jer frem til. For eksempel at moderen er hjemmegående – det siger også noget om familiens økonomi. Isoleret set kan det betyde, at hun er arbejdsløs, men sammenholdt med filmens øvrige informationer om miljøet virker det rimeligt at antage, at hun er hjemmegående.
  
  
• Find statistisk materiale om kvinder i Danmark, der arbejder ude og hjemme. Diskutér fordele og ulemper. Er det er udtryk for statussymbol for manden, at han har råd til, at konen er hjemmegående? Eller er det bare praktisk og udtryk for omtanke, at konen er i hjemmet, mens børnene er små? Og endelig, hvad tror I selv, hun synes?
  
  
• Find frem til de steder, hvor vi lærer noget om filmens miljø. Notér, hvordan det er vist i filmen, både med hensyn til dialoger og scener.

4.7 Kontrol
Blanke overflader er normalt noget, man kan spejle sig i. I filmen arbejdes der både med ydre og indre blanke overflader.

• Find eksempler i filmen på alt det ydre blanke og skinnende. Forklar for hinanden ved hjælp af filmens billeder.
• Hvilken form for kontrol ligger der i, at det ydre er skinnende og blankt?
• Du skal også finde eksempler på indre kontrol. Indre kontrol handler om at have styr på situationen (ikke mindst sig selv), når man er sammen med andre.
• Hvordan udøver filmens personer typisk indre kontrol?
• En af personerne benytter en anderledes måde, når det handler om kontrol. Find eksempler i filmen på indre kontrol.
• Kontrol handler også om at kontrollere andre. Erik udøver en form for kontrol, der påvirker familien på en direkte negativ måde. Hvad tror du, Erik vil opnå ved at straffe familien voldeligt? Hvad er hans motiv? Vil han opnå noget bestemt?
• Set i filmens bakspejl ved vi, at Erik selv blev slået som barn. Bringer han blot sin egen opdragelse videre?

4.8 Undskyld
Der siges undskyld en del gange og af flere af personerne i løbet af filmen.

• Hurtigskriv i syv minutter om situationer, hvor du siger undskyld. Hør på skift hinandens noter. Fortsæt, til alle vinkler er lagt frem.
• Mener personerne undskyld, når de siger det? Et er at sige undskyld, men kan den, der siger det, også føle skyld? Mille siger for eksempel ved flere lejligheder, at det er hendes skyld, men kan man føle skyld, når man vil noget godt? For eksempel: Mille vil vel noget godt, da hun giver Daniella lov til at besøge Lasse, så hun kan hjælpe ham med matematikken.
• Da familien i begyndelsen af filmen sidder og spiser de frikadeller, Erik godt kan lide, er de placeret på følgende måde: Maria og Erik sidder på samme side og Lasse og Mille overfor. I skal nu i grupper diskutere, hvorfor de er placeret sådan. Overvej eventuelt også navnene, idet Maria og Erik er domineret af den skarpe konsonant r, mens Mille og Lasse er domineret af mere bløde vokaler. Fremlæg resultaterne af jeres diskussioner.
• Der er fem personer, der siger undskyld i filmen, og tre, der ikke gør! Mona (sygeplejerske), Mille, Lasse, Daniella og Morten siger undskyld, og Erik, Maria og Birthe gør det ikke. Med udgangspunkt i placeringerne under middagen skal I i de samme grupper diskutere, hvorfor personerne (5+3) er i netop de grupper, de er i. Begynd med at konstatere, at de tre, der ikke siger undskyld, er fra hver sin generation.

4.9 Revselsretten
Det er forbudt at slå børn i Danmark. I 1997 ophævede man revselsesretten, det vil sige forældres ret til at slå deres børn. Det havde man gjort tidligere i Sverige (1979), Finland (1983) og Norge (1987).

• I Danmark besluttede Folketinget loven med én stemmes flertal. Find ud af, hvilke partier der stemte for at ophæve revselsesretten, og hvilke partier der var imod.
• Lav en liste over argumenter for, at forældre må slå deres børn og over argumenter imod. Diskutér derefter i klassen.
• En undersøgelse fra 2013 (Børns Vilkår & Gallup) fokuserer på, hvordan danskerne reagerer, hvis de ser et barn blive slået af deres forældre. Spørgsmålet lyder: Hvis du så et barn få en lussing af sin far eller mor, ville du:

a) henvende dig til forældrene (det ville 42 %),

b) ikke gøre noget (30 %),

c) ved ikke (14 %),

d) kontakte kommunen (7 %),

e) kontakte politiet (2 %),

f) gøre noget andet (5 %).

Lav en tilsvarende undersøgelse i jeres klasse. Hvordan ser resultaterne ud?

• Jeres lærere må selvfølgelig ikke slå jer. Find ud af, hvornår det blev besluttet, at lærerne ikke længere måtte slå eleverne. Brug også internettet og bøger til at finde ud, hvornår det blev bestemt, at en mand ikke længere måtte slå sin hustru.
• Hvordan ser det ud i andre lande? Må lærerne slå eleverne? Gå i grupper. Hver gruppe vælger fem lande og finder ud af lovene.

4.10 Statistik og arv/miljø
Find statistik. Brug internettet, dit skolebibliotek og dit folkebibliotek til at finde oplysninger om vold i familier.

• Hvor mange børn (i alderen 0-18 år) udsættes for vold? Hvor mange børn oplever vold i familien?
• I slutningen af filmen kommer det frem, at Eriks far selv slog sin søn, selv om han indirekte har kritiseret Erik for vold. Man kalder det social arv, når et menneske overtager viden og handlinger fra sine forældre. Social arv kan være både positiv og negativ. Drøft først, om I kender til andre eksempler på social arv end dem, I ser i filmen. Diskutér efterfølgende, hvad man skal gøre for at bryde et mønster som vold i familien.

4.11 Indstillinger/scener/sekvenser
Inddel klassen i seks grupper, der skal optage en film. En af jer skal filmes, men aftal først, hvordan der skal filmes, og hvordan der skal ageres/spilles. I kan bruge jeres mobil, en tablet eller et videokamera.

• I skal optage en indstilling (16 sekunder), hvor man udelukkende ser personen i nærbillede. Der skal ikke ske noget i øvrigt.
• Optag den samme person med flere forskellige indstillinger, vinkler og beskæringer (i alt 16 sekunder).
• Når de to første optagelser er færdige, skal I gentage dem, men nu med musik til. Afspil noget 'vildt' musik, mens I optager.
• Vis hinanden jeres optagelser, og diskutér de forskellige bud på optagelserne. Hvilken forskel giver de to måder at optage/filme på (én indstilling eller flere/skiftende indstillinger)?

5. Afsluttende opgaver

• Filmen har det, der hedder en åben slutning. Overvej, hvorfor filmen slutter lige der, og skriv efterfølgende 15 linjer om, hvad der sker efter filmens slutscene.
• Fremhæv den scene, der har gjort størst indtryk på dig. Du skal begrunde dit svar.
• Sæt dig i instruktørens sted. Læs interviewet med Lars K. Mikkelsen. Er der noget, du ville have gjort anderledes i filmen? Handling, fokus, scener, personers væremåde/udstråling.
• Nævn tre ting fra filmen, som du tror, du kan huske om et halvt år.