Børns rettigheder

Bliv klogere på børns rettigheder

Vi har lavet bogen 'Børns rettigheder ... beskytter dig mod mere, end du tror'. Læs den og bliv meget klogere på, hvordan børns rettigheder kan bruges i din hverdag. Du kan for eksempel møde en lang række børn og unge, der fortæller om situationer, hvor deres rettigheder blev krænket – i forbindelse med skilsmisse, vold eller på nettet. Du kan også læse positive historier om børn, der kæmper for deres rettigheder i både Danmark og i resten af verden.

Her på sitet kan du også møde børn og unge, som bruger og har brug for deres rettigheder til alt lige fra at rappe og lave street art til at snakke om skilsmisse, grænser og vold.

Hvordan er det at have forældre, der er skilt? Læs og hør, hvad børn og unge selv siger, og hvad Red Barnet mener. Find hjælp og få styr på dine rettigheder.

Video: Skilsmisse (01:42 min.)

Langt de fleste børn og unge har et godt liv, selvom deres forældre er skilt. Men nogle har det også svært med det. Her fortæller tre piger om deres problemer.

Pernille, 13 år

- Det er nogle gange lidt svært nu, fordi at jeg bliver sådan meget tit sur på en af mine forældre. Det har nok noget at gøre med min alder. Så kommer man over til den anden om fredagen, og så får man ligesom ikke rigtigt afsluttet det skænderi, og så kan det godt være lidt besværligt. Det kan godt være lidt svært at skifte over.

Katja, 13 år

- Altså af alle dårlige ting der synes jeg for eksempel, det er dårligt, at man slet ikke når at falde til. Så er man først hos den ene og så hos den anden, og det kan være at de er fuldstændig forskellige. Altså, man skal vænne sig til hele tiden at være et nyt sted. Og så kan det godt være, at det passer, at man ikke er sig selv, fordi de er jo to forskellige, altså mennesker, og når de er blevet skilt, så kan de jo umuligt være ens altså. Det er puh…

(Kilde: Børn i deleordninger, En kvalitativ undersøgelse udarbejdet af SFI- Det nationale forskningscenter for velfærd, 2011.)

Børnetelefonen

Mange børn, der er kede af deres forældres skilsmisse, skriver ind til Børnebrevkassen på Børnetelefonens hjemmeside.

Her er nogle breve fra børn og unge. Svaret fra Børnetelefonens rådgivere kan du læse ved at klikke på linket under hver historie.

Dreng, 12 år

- Jeg er et skilsmisse barn med min lillesøster vi bor mest ved vores far og vi er kun vær anden weekend ved vores mor og vi savner hende vær dag. Og vi vil så gerne på 7 dage ved vores far og 7 dage ved vores mor. Vi kan ikke engang sige farvel til vores mor og så er vi næsten ved at græde:-( så ville høre om i kunne hjælpe os??

Du kan læse hele spørgsmålet og svaret fra rådgiveren her. 

Pige, 16 år

- Lige siden mine forældre blev skilt har jeg haft mange store problemer med min far. Vi er meget forskellige og har forskellige meninger om mange ting. Ligesom min mor og far, der har forskellige meninger om ALT, og i starten kunne de slet ikke tale sammen, så alt gik gennem mig. De kan godt snakke sammen nu, men gør det dog aldrig. Min far er stadig meget sur på min mor, og ”ville ønske han havde fået mig med en anden end min mor”. Det var det han sagde til mig i slutningen af sidste år.

Du kan læse hele spørgsmålet og svaret fra rådgiveren her. 

Du har ret til at have et privatliv og til at have dine ting i fred. Men det kan være svært at kende grænsen for, hvornår dit privatliv bliver krænket.

Spørger dine forældre for eksempel ofte dig, hvad du laver, og hvor du skal hen? På den ene side har du ret til at have dine ting i fred, men på den anden side er det dine forældres pligt at passe på, at der ikke sker noget med dig.

Video: Privatliv (01:21 min.)

Hør hvad børn og unge selv siger om retten til privatliv.

Filmen er produceret af Børnerådet

Video: Retten til privatliv (04:15 min.)

Her er syv forskellige bud på, hvad privatliv er.

Filmen er produceret af Sex og Samfund

Alle mennesker har deres egen personlige grænse. Du har altid ret til at sige fra, hvis nogen gør noget ved dig, som du ikke bryder dig om.

Anders fortæller om privatliv

Det er vigtigt, at du siger fra, hvis nogen træder over din grænse.

Men nogle gange kan det være svært at mærke, hvor ens grænse går. Her i filmen kan du høre Anders Lund Madsens bud på, hvordan man kan mærke efter og sige fra.

Video: Anders om at bestemme over sin egen krop (01:52 min.)

Filmen er produceret af Sex og Samfund

Forældre må ikke slå børn. Alligevel er vold mod børn meget udbredt i Danmark. For eksempel har hvert femte barn i 8. klasse været udsat for fysisk og psykisk vold.

Hvordan er det at vokse op i en familie med vold? Her kan du se og læse, hvad børn og unge selv siger. Og så fortæller Red Barnets psykolog, hvor børn kan få hjælp.

Video: Børns mening om vold (01:25 min.)

Video: Michelles far slog (02:09 min.)

Vold var en fast del af Michelles barndom. Her fortæller hun om at vokse op med en voldelig far.

Børn og unge fortæller om vold i familien

Det er hårdt at vokse op i familier, hvor forældre slår enten med hånden eller med ord. De børn og unge du kan møde her, har heldigvis skrevet til og fået hjælp af Børnebrevkassen på Børnetelefonens hjemmeside: bornetelefonen.dk.

Klik på linket nedenunder citatet, så kan du læse hele spørgsmålet og svaret fra Børnebrevkassen.

Dreng, 10 år

- Jeg glemte engang at børste tænder så tog min far og slog mig og tog min iPad og låste mig inde.
Læs hele spørgsmålet fra den 10-årige dreng og svaret fra Børnebrevkassen.

Pige, 12 år

- Jeg er 12 år, snart 13, er muslim og går i 7. Klasse. Jeg overvejer, at snakke med mine forældre om, at komme i plejefamilie. Jeg har været igennem en masse ting, siden 5. klasse, hvor jeg blev mobbet og cuttede rigtig meget.

- Min mor er ikke SÅ rar. Hun tænker kun på mine brødre, rengøring og min far. Jeg føler mig tit glemt, men det rammer mig ikke mere. Men hun slår mig. Hun kan finde på at rive mig i håret, vrede min arm om, stikke mig lussinger og jeg falder ned på jorden af smerte. Når jeg sidder på jorden, sparker hun mig.

- Min far er lidt 50/50. Han er sød og sjov, men nogle gange er han for meget. Han truer mig nogle gange, hvilket jeg ikke bryder mig om. Jeg sagde engang, at jeg ikke gad at være hos dem mere, og jeg VILLE og SKULLE i plejefamilie (...). Det kan godt være, at min far er sød, men jeg kan simpelthen ikke holde ud, at blive hos min mor. Jeg overvejer, at stikke af, eller fortælle politiet, hvad de gør ved mig.
Læs hele spørgsmålet fra den 12-årige pige og svaret fra Børnebrevkassen.

Pige, 15 år

- Jeg er en pige på snart 16 år som oplever tegn på psykisk vold i hjemmet. Jeg har en far med et kæmpe temperament, som til tider kan have svært ved at styre sig selv og sine ord. Vi skændes tit, da jeg ikke er bange for at sige min mening, og jeg får konstant kastet ting i hovedet af ham, som "jeg hader dig som pesten", "din forbandede møg unge, du kan rende mig i røven" osv.

- Jeg føler, at det skader mit selvværd rigtig meget. Størstedelen af gangene, har jeg ikke rigtig gjort noget galt, og det gør virkelig ondt, at få sådanne ting at vide.

- Jeg har dog et okay forhold til min mor, og har snakket med hende om det, men problemet er bare, at hun ikke tør sige noget til ham, da jeg tror at hun er bange for, at han vil forlade hende igen (de er blevet skilt og kom sammen igen ca. et halvt år efter). Jeg har også en søster som oplever nøjagtigt det samme, men hun flytter snart ud i sin egen lejlighed, så hun vil ikke være der mere. Mvh C.
Læs hele spørgsmålet fra den 15-årige pige og svaret fra Børnebrevkassen.

Det er ikke alle børn, der bor hos deres forældre. Se billedfortællingen om, hvordan det er at være barn på en døgninstitutionen som Spanager i Midtsjælland.

Derfor bor børn ikke hjemme

Der kan være mange grunde til, at børn ikke bor hos deres forældre. Det kan være, at forældrene er døde, alvorligt syge, har et misbrug, er i fængsel eller af andre årsager ikke er egnede til at være forældre på fuld tid.

De fleste forældre vil gerne være gode forældre, men hvis det ikke kan lade sig gøre, så er der andre voksne, der skal give dem omsorg og tryghed. Det kan for eksempel være bedsteforældre, en plejefamilie, et opholdssted eller på en døgninstitution.

Børnene har stadig kontakt med deres forældre, på den måde der er bedst for børnene. Nogle er hjemme hver eller hver anden weekend – andre ser deres forældre et par gange årligt.

Hvis man går og tænker på noget, der er svært, og som man ikke ved, hvad man skal gøre ved, er det vigtigt at finde en voksen, man kan snakke med. En voksen, der kan hjælpe. For når man er barn, så skal man ikke kunne alting selv. Du har altid ret til at spørge om hjælp.

Det er allerbedst, hvis du kan snakke med din egen mor eller far om det, du går og tænker på. Det er bare ikke altid, at man kan det. Der findes altid andre voksne, der er klar til at hjælpe.

Har du en ven, der har brug for hjælp?

Har du en ven, veninde eller en klassekammerat, som du er bekymret for? Måske ved du noget eller har set noget, som du synes er ubehageligt. Eller det kan være, at din ven har betroet sig til dig og sagt, at du ikke må sige det til nogen? Men du skal sige det til en voksen - uanset hvad du har lovet. For det er vigtigt, at han/hun får hjælp.

Her er gode steder, du kan få hjælp:

Børnetelefonen
www.bornetelefonen.dk
Her kan du få hjælp, hvis du oplever problemer i din familie. Du kan ringe på telefon: 116 111. Dit opkald er anonymt. Du kan også skrive til brevkassen eller chatte med en voksen i Børnechatten.

Børn og unge i voldsramte familier
www.familievold.dk
Brevkasse, som du kan skrive til, hvis du er udsat for vold eller har kendskab til vold mod børn og unge.

Børnekontoret
www.boernekontoret.ombudsmanden.dk
Ombudsmandens Børnekontor kan du bruge, hvis du har brug for at klage. Det kunne for eksempel være, hvis din skole har besluttet noget, du er ked af, eller hvis du synes, du er blevet behandlet dårligt hos en plejefamilie eller på en institution.

Mød nogle elever, der synes, at det er megafedt at have indflydelse på deres egen skole. Har eleverne ret til at bestemme noget på din skole?

Interview med et elevråd

På Trongårdsskolen i Lyngby synes elevrådet, de får meget igennem på skolen. Vi har mødt elevrådsformand Helena Brandt Jensen, og elevrådsrepræsentanterne Aminata Andersen, Daniella Løvstad Schou og Rasmus Jørgensen.

Se også til sidst, hvor du kan få hjælp, hvis du selv har nogle problemer i skolen, som elevrådet ikke kan løse.

Hvorfor er I med i elevrådet?

Helena: Jeg vil gerne gøre en forskel og sørge for, at ingen bliver uretfærdigt behandlet. Jeg synes, at eleverne har ligeså meget ret til at blive hørt som lærerne.

Aminata: Det er rart at blive hørt og se nogle ting, man ønsker blive lavet om.

Daniella: Det er dejligt, at man får lov til at gøre en forskel.

Rasmus: Jeg var med i elevrådet sidste år. Nu er jeg med i kommunens fælleselevråd, vi laver for eksempel en kampagne mod cyber-mobning. Jeg er også med til møder i Danske Skoleelever, det er spændende at møde elever fra hele landet.

Har I fået gennemført noget?

Aminata: Ja en hel masse. For eksempel har vi fået lavet et bordtennisbord, en ostebane, en sansehave med chilier, og så er vi i gang med at få lavet en sandkasse om til en basketballbane.

Lytter lærerne til elevrådet?

Rasmus: Hvis man har lavet et forarbejde, så er det nemmere at få tingene igennem. For eksempel havde vi først fundet ud af, hvad asfalt koster og snakket med nogle forskellige firmaer, inden vi præsenterede forslaget om basketballbanen.

Er det egentlig ikke spild af tid at være med i elevrådet?

Daniella: Jeg synes ikke, at man spilder sin tid. Man kæmper for hvad børnene mener, og det hjælper at vide, at der er andre, der synes det samme som dig.

Helena, Aminata, Daniella og Rasmus fortæller videre om, hvad de har opnået i elevrådet her. LINK

Hvordan blev Red Barnet til, og hvad var de første tanker bag børnekonventionen?

Eglantyne Jebb oprettede Red Barnet. Hun blev født i en fin familie i England i en tid, hvor piger helst skulle være søde og stille. Eglantyne var anderledes.

Da 1. Verdenskrig sluttede, var der mange børn, der sultede i Europa, og det ville Eglantyne ikke finde sig i. Læs mere om, hvad Eglantyne gjorde for børnene.

Download tegneserien Den hvide flamme her. 

Der er mange måder at udtrykke sig på. Du kan for eksempel skrive, synge og spille musik eller formgive, male og tegne.

Gang i gaden med street art

Street art er en måde at udtrykke sig på i byens gader. Det kan være med stickers, perleplader, strik, grafitti, plakater og figurer.

Lav din egen street art

Her er tre forslag til, hvordan du kan udtrykke dig med perler, papir og stickers. De er lavet af Jannik Broz, der har opfundet DM i tegning og er leder af en billedskole i Horsens.

Perleplader

Tegn en figur på et stykke ternet papir. Byg den evt. bagefter som en perleplade. Hæng perlepladen op i byen med dobbeltklæbende tape eller plakatgummi. Det pynter og er sjovt.

Trærobotdyr

Tegn en struds eller en giraf, så den ligner en slags robot, der er bygget af træstykker. Lav en hel trærobotfamilie, hvor du fortsætter med at tegne andre dyr. Prøv også at tegne en robot flodhest med fjer på eller en due med gevir. 

Sticker

Tegn en sej og fantastisk karakter, der måske endda har en kommentar til verden. Din figur må ikke være for kompliceret - se på fotoet nedenunder.

Når figuren er tegnet færdig, skal du overføre den til en plasticpose og skære den ud. Sørg for, at din figur bliver så stor som posen tillader. Derefter kan du sætte den op med vand på et vindue – for eksempel et sted ude i byen.

Alle tegninger til opgaverne er lavet af elever fra Billedskolen på Horsens Kunstmuseum og deltagere under Tegnefestival 2014.