Børnekonventionen
– i let udgave
Børnekonventionen
Børnekonventionen er nogle regler, der slår fast, at alle børn i verden har de samme rettigheder. I børnekonventionen står der blandt andet, at børn har ret til at lege, gå i skole, få mad, sige deres mening. Der står også, at børn ikke må bliver slået.
Reglerne i børnekonventionen handler om børns rettigheder. Børnekonventionen hedder rigtigt FN's Konvention om Barnets Rettigheder. Men tit kaldes den bare for børnekonventionen. Børnekonventionen består af 54 regler - eller som det rigtigt hedder: '54 artikler'.
Den vigtigste artikel - eller regel - er nummer 3. I artikel 3 står der, at man altid skal se på, hvad der er bedst for barnet, når der tages beslutninger om barnets liv. Det kalder man også 'barnets tarv'.
Børnekonventionen gælder for alle børn. I børnekonventionen står der, at man er barn indtil, man er 18 år. Det er ligemeget, hvor i verden barnet kommer fra og uanset religion, hudfarve og køn.
Spørgsmål og svar
Hvad er børnekonventionen?
Børnekonventionen er nogle regler, der slår fast, at alle børn i verden har de samme rettigheder. Børnekonventionen blev vedtaget i FN den 20. november 1989. Danmark tiltrådte børnekonventionen i 1991.
Hvem gælder børnekonventionen for?
Børnekonventionen gælder for alle børn – uanset hvor i verden de kommer fra og uanset religion, hudfarve og køn. Ifølge børnekonventionen er man barn indtil man er 18 år.
Hvem har godkendt børnekonventionen?
Børnekonventionen er historiens mest populære menneskerettighedsaftale. Den blev vedtaget i FN den 20. november 1989. Siden har næsten alle lande i verden sagt ja til at overholde de regler, der står i børnekonventionen. Danmark sagde ja til børnekonventionen i 1991.
Hvad kan verdens børn bruge børnekonventionen til?
Børn er mennesker med egne meninger, følelser og behov på lige fod med voksne. Det står i børnekonventionen. Før ville mange voksne ikke acceptere, at børn skal respekteres som selvstændige personer. Børnekonventionen har gjort det helt tydeligt, at børn lige som voksne har rettigheder f.eks. til at sige deres mening, vælge deres religion og ikke blive udsat for bank. Hvis nogle voksne f.eks. vil stoppe børn i at sige deres mening, kan børnene råbe højt og sige, at det har de ret til ifølge børnekonventionen. Børnekonventionen slår også fast, at børn skal have et godt liv. Hvis børn sulter, skal de altså have mad, fordi de har ret til det og ikke bare fordi, det er synd for dem.
Er der brug for børnekonventionen i Danmark?
I forhold til mange lande er Danmark et temmelig godt sted at være barn. Her er der gratis skolegang, og der er ikke en masse børn som går sultne i seng eller udfører farligt børnearbejde. Men det betyder ikke, at alle har det rigtig godt. Faktisk er der en del danske børn, der har det skidt. Det kan være fordi, at de bliver slået derhjemme, eller forældrene drikker, eller de har det dårligt i skolen. Man mener, at ud af ti børn, er der en eller to, der har det så dårligt, at de har brug for hjælp. Den hjælp har de ret til ifølge børnekonventionen.
Er børnekonventionen en lov?
Nej. Man kan ikke gå direkte ind i en retssal i Danmark og bruge børnekonventionen som lov. Men når et land har tilsluttet sig børnekonventionen, skal det indrette landets love efter konventionens regler. Og selvfølgelig skal landene sikre børnene alle de rettigheder, der står i børnekonventionen. Landets regering har også pligt til at oplyse befolkningen om, hvad der står i børnekonventionen. Faktisk burde børns rettigheder og børnekonventionen stå på skoleskemaet overalt i verden.
Hvem passer på, at børnekonventionen overholdes?
FN har nedsat Børnekomiteen, som er en forsamling på ti personer fra hele verden. Børnekomiteen skal kontrollere, at landene lever op til deres pligt og sørger for, at børn får deres rettigheder opfyldt. Alle lande skal hvert femte år sende en rapport til Børnekomiteen om, hvad de har gjort for børnene. Børnekomiteen skriver en rapport tilbage til landet, hvor komiteen påpeger, hvad landet skal gøre bedre for børn. Der findes ingen straf for ikke at overholde børnekonventionen. Forskellige organisationer som for eksempel Red Barnet holder også øje med, at landene ikke overtræder reglerne i børnekonventionen.
Hvad bruger organisationerne børnekonventionen til?
For organisationer som Red Barnet, Unicef og andre børnerettighedsorganisationer er børnekonventionen et vigtigt arbejdsredskab. Organisationerne udfører hjælpearbejde i blandt andet de fattige lande, hvor mange af børns rettigheder ikke bliver respekteret. Organisationerne oplyser børn, deres forældre – ja hele befolkningen om, at børn har ret til et godt liv ifølge børnekonventionen. Organisationerne går også til landenes regeringer og påpeger, at de faktisk selv har godkendt børnekonventionen og dermed har forpligtet sig til at forbedre forholdene for børn.
Download børnekonventionen
Børnekonventionen er skrevet af voksne, og sproget kan være svært at læse. Derfor har vi lavet en udgave i et lidt lettere sprog, som kan være lettere at forstå.
Herunder kan du downloade FNs børnekonvention, som den oprindelig er skrevet. Du kan også downloade børnekonventionen i en lidt lettere udgave. Lidt længere nede på siden kan du læse den lettere udgave direkte på hjemmesiden.
Liste over børns rettigheder
Herunder kan du se en liste over de rettigheder, som står skrevet i FN's børnekonvention:
- Definitionen på et barn
Børn er personer under 18 år, medmindre den nationale lovgivning fastsætter en lavere myndighedsalder. - Ligestilling og beskyttelse mod diskrimination
Alle rettigheder gælder for alle børn uden undtagelse. Staterne skal beskytte børn mod alle former for diskrimination. - Sikring af barnets interesser
Samfundet skal sikre barnets tarv, når der træffes beslutninger. Staten er forpligtet til at vedtage særlige regler, der beskytter barnet og er nødvendige for barnets trivsel. - Opfyldelse af konventionens hensigter
Staten er forpligtet til at leve op til konventionens ord og hensigter. - Forældres ansvar
Staterne skal respektere forældres ansvar for at give barnet den vejledning og støtte, som er mest hensigtsmæssig for dets evner og udviklingsmuligheder. - Retten til livet
Barnet har en naturlig ret til livet, og staten skal sikre barnets overlevelse og udvikling. - Navn og nationalitet
Barnet skal registreres umiddelbart efter fødslen og har ret til et navn, til at opnå statsborgerskab og såvidt muligt kende og blive passet af sine forældre. - Beskyttelse af identitet
Staten er forpligtet til at beskytte og om nødvendigt genskabe barnets grundlæggende identitet (navn, statsborgerskab og familierelationer). - Forældres beskyttelse af barnet
Barnet har ret til at bo sammen med sine forældre, medmindre det ikke er i barnets tarv. Barnet har ret til at opretholde kontakt til begge forældre, hvis barnet lever adskilt fra den ene eller dem begge. Staten skal genskabe kontakten, hvis adskillelsen skyldes årsager iværksat af staten. - Familiesammenføring
Staten skal behandle ansøgninger om familiesammenføring fra et barn eller dets forældre på en positiv, human og hurtig måde. Et barn, hvis forældre har fast bopæl i forskellige stater, har ret til at have direkte kontakt med begge forældre. - Kidnapning og tilbageholdelse
Staten skal bekæmpe kidnapning af børn til udlandet og hjælpe dem med at vende tilbage. - Retten til at udtrykke meninger
Barnet har ret til at give udtryk for en mening og krav på, at denne mening respekteres i overensstemmelse med barnets alder og modenhed. - Ytringsfrihed
Barnet har ret til at give udtryk for sine følelser og synspunkter, medmindre det krænker andres rettigheder, national sikkerhed eller offentlig orden. Barnet har ret til at søge, modtage og videregive information. - Frihed for tanke, samvittighed og religion
Barnet har ret til frit at bestemme og udøve sin tro. Staten skal respektere undervisning i denne tro. - Forenings- og forsamlingsfrihed
Barnet har ret til at oprette og deltage i foreninger og forsamlinger, medmindre det krænker andres rettigheder, national sikkerhed eller offentlig orden. - Beskyttelse af privat- og familielivet
Barnet har ret til beskyttelse mod vilkårlig eller ulovlig indblanding i sit privat- og familieliv, herunder brevhemmelighed. - Mediernes rolle
Staten skal sikre barnet adgang til informationer fra et bredt udsnit af både nationale og internationale kilder. - Børneopdragelse
Staten skal anerkende, at forældre eller værge har hovedansvaret for barnets opdragelse. Staten skal vejlede og hjælpe med denne opgave. - Beskyttelse mod mishandling
Staten skal beskytte barnet mod alle former for mishandling begået af forældre eller andre. Staten skal hjælpe barnet, når det har været udsat for mishandling. - Forældreløse børn
Staten skal sørge for særlig beskyttelse af børn, der har mistet eller er afskåret fra deres forældre og familie og sikre alternativ omsorg som fx anbringelse i pleje eller adoption. - Adoption
Staten skal sikre, at adoption kun tillades, når det er til barnets bedste. - Flygtningebørn
Staten skal sørge for særlig beskyttelse af børn, som er flygtninge eller som søger flygtningestatus. Staten skal samarbejde med ansvarlige organisationer om at beskytte og hjælpe flygtningebørn med at blive genforenet med deres familier. - Handicappede børn
Det handicappede barn har ret til at modtage den bedste form for hjælp, omsorg og oplæring for at sikre barnet størst mulig selvtillid og mulighed for at leve et indholdsrigt og aktivt liv. - Sundhed
Barnet skal have adgang til sundhedsydelser og lægehjælp. Staten skal nedbringe børnedødeligheden og skal arbejde for at afskaffe traditionelle skikke, der kan skade barnets sundhed. - Periodisk kontrol af børn på institution
Staten skal regelmæssigt vurdere forholdene for børn, der er anbragt i pleje eller behandling. - Social sikkerhed
Barnet har ret til social sikkerhed. - Levestandard
Barnet har ret til en levestandard, der sikrer fysisk, psykisk, moralsk og åndelig udvikling. Forældrene har ansvar for at sørge for denne udvikling, og staten har pligt til at hjælpe. - Undervisning
Barnet har ret til undervisning. Staten skal sikre, at grundskoleundervisningen er obligatorisk og gratis for alle børn, og at skolens disciplin er menneskeværdig. - Undervisningens målsætning
Staten har ansvar for at sikre, at undervisningen er med til at udvikle barnets personlighed og evner. Samfundet skal forberede barnet til et aktivt liv som voksen, fremme respekten for menneskerettighederne og have respekt for barnets egne kulturelle og nationale værdier. - Minoriteter
Barnet har ret til at leve i overensstemmelse med sin egen kultur og til at praktisere sin egen religion og sit eget sprog i lande, hvor de tilhører etniske, religiøse eller sproglige mindretal. - Hvile og fritid
Barnet har ret til hvile, fritid og deltagelse i kulturelle og kreative aktiviteter. - Børnearbejde
Staten skal beskytte børn mod arbejde, der udgør en trussel mod deres helbred, undervisning og udvikling, og staten skal fastsætte en mindstealder for børns arbejde og sikre passende arbejdsforhold. - Narkotikamisbrug
Barnet har ret til beskyttelse mod brug af narkotika og mod at blive inddraget i produktion eller handel med narko. - Seksuel udnyttelse
Barnet har ret til beskyttelse mod seksuel udnyttelse og mishandling – herunder prostitution – medvirken i pornografi og andre ulovlige seksuelle aktiviteter. - Handel med og bortførelse af børn
Staten skal forhindre bortførelse af og handel med børn. - Andre former for udnyttelse
Barnet har ret til beskyttelse mod alle former for udnyttelse. - Tortur og straf
Børn må ikke udsættes for tortur, nedværdigende behandling, dødsstraf eller livsvarigt fængsel. Børn, der er anholdt, tilbageholdt eller fængslet, har ret til juridisk bistand og en menneskeværdig behandling. Frihedsberøvede børn skal holdes adskilt fra voksne og har ret til at have forbindelse til deres familie. - Væbnede konflikter
Staten skal overholde internationale aftaler om krigsførelse og sikre, at børn under 15 år ikke direkte deltager i kamphandlinger, ligesom staten skal begrænse rekrutteringen af 15-18-årige. Staten skal yde beskyttelse og pleje til alle børn, som er berørt af væbnede konflikter. - Rehabiliterende pleje
Staten skal sikre, at børn, der har været udsat for forsømmelse, udnyttelse, mishandling eller tortur, får den mest hensigtsmæssige behandling, så de kan integreres i samfundet igen. - Behandling i retssager
Barnet skal anses for uskyldig, indtil andet er bevist. Barnet har ret til retshjælp og til retfærdig behandling. Staten skal tage særlige hensyn til unge lovovertrædere og fastsætte en minimumsalder for strafbare forhold. Sanktioner mod børn skal bygge på resocialisering i stedet for straf. - Til barnets bedste
Intet i konventionen skal modvirke nationale eller internationale love, der er bedre for virkeliggørelsen af barnets rettigheder. - Offentlighedens kendskab til konventionen
Staten skal sørge for, at denne konvention bliver almindeligt kendt blandt både børn og voksne. - Nedsættelse af en komité om Barnets Rettigheder
FN vælger en ekspertkomité til internationalt at følge deltagerlandenes opfyldelse af konventionen.
44 - 45. Statens forpligtelse til at rapportere til komiteen
Kontrol med opfyldelsen af konventionens hensigter.
46 - 54. Underskrift, ratifikation, ikrafttræden og andre tekniske forhold vedrørende konventionen.
