Børn har ret

Velkommen til arbejdet med ’Børn har ret ... til at kende deres rettigheder’. Her i undervisningsvejledningen er der korte, didaktiske overvejelser over, hvordan I kan arbejde med bogen og temaet om rettigheder og børnekonventionen.

Materialet består af bogen ’Børn har ret ... til at kende deres rettigheder’ og det tilhørende materiale på elevsiden.

I undervisningsvejledningen finder du under 'Aktiviteter' en masse elevaktiviteter, der knytter sig både til elevsiden og bogen.

Børn kender ikke deres rettigheder

Udgangspunktet for bogen er den triste kendsgerning, at de færreste danske børn og unge ved, at de har rettigheder og kan bruge dem, hvis de bliver dårligt behandlet. Den manglende viden og dermed evne til at handle skal der gøres noget ved.

Med dette undervisningsmateriale kan du være med til at klæde dine elever på til at forstå, hvilke rettigheder de har – og hvordan de kan bruge dem i hverdagen. Handlekompetence er derfor et nøgleord for en stor del af bogens opslag.

Tilmeld jer børnerettighedsdagen

Hvert år den 20. november fejrer skoler i hele landet og Red Barnet børnekonventionens fødselsdag. Hvis I melder jeres skole eller klasse til, får I tilsendt et idékatalog med masser af aktiviteter og gode råd, så det er nemt at planlægge dagen. Tilmeld jer børnerettighedsdagen.

Tematikken børns rettigheder er vigtig at kende. Det er de færreste børn og unge, der kender til børnerettigheder og børnekonventionen. I 2014 viste en undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder og UNICEF, at kun 4 procent af alle børn og unge i Danmark ved ’meget’, og 19 procent ved ’noget’ om børnerettigheder. Hele 46 procent siger, at de ikke har nogen viden om børnekonventionen.

Det er derfor de færreste børn, der ved, at de har rettigheder, og kan bruge dem, hvis de bliver behandlet forkert. Den manglende viden og dermed evne til at handle skal der gøres noget ved.

Målet med bogen og det supplerende materiale på elevsiden er at give eleverne grundig viden om børnekonventionen og børnenes rettigheder. Eleverne lærer med andre ord, at de har rettigheder og ret til at handle, hvis deres rettigheder krænkes.

Målet er også, at give eleverne handlekompetence og konkrete redskaber, så de kan handle, hvis deres rettigheder ikke respekteres.

Målgruppen er elever i udskolingen. Bogen 'Børn har ret … til at kende deres rettigheder' giver eleverne viden om deres rettigheder og børnekonventionen, og de får mulighed for selv at handle for at få deres rettigheder respekteret. Det gælder for eksempel, hvis de bliver sat til at lave farligt arbejde på deres fritidsjob, eller hvis de bliver udsat for overgreb på nettet eller derhjemme.

God til tværfaglig undervisning

Materialet henvender sig især til eleverne i samfundsfag (8.-10. klasse), men det kan naturligvis også anvendes i flerfaglige sammenhænge og i forbindelse med projektopgaven. Faktisk kan materialet bruges tværfagligt allerede fra 7. klasse, og der er elementer, der kan indgå i andre fag på dette niveau, for eksempel historie og dansk. En del af elevaktiviteterne kan således også bruges i dansk – også i overbygningen.

Det er også oplagt at arbejde tværfagligt i fagene samfundsfag, geografi og historie. Desuden kan materialet anvendes til emnearbejder og faglig læsning. Det kan naturligvis også stå alene.

'Børn har ret... til at kende deres rettigheder' er udarbejdet med folkeskolens formål og Fælles mål for øje.

I samfundsfag kan klassen arbejde med forløbet under kompetenceområderne ’politik’ og ’sociale og kulturelle forhold’. Eleverne diskuterer internationale organisationers rolle i forhold til børns rettigheder, når de undersøger FN’s børnekonvention, EU, NGO’ers og de enkelte landes rolle i arbejdet med at sikre, at børns rettigheder bliver beskyttet og overholdt. Eleverne diskuterer også sociale forskelle og uligheder blandt børn – både i et nationalt og internationalt perspektiv.

Forløbet kan indgå i klassens arbejde i dansk under kompetenceområderne ’fremstilling ’ og ’fortolkning’. I forløbet fremstiller eleverne skriftlige, mundtligt og multimodale produkter, hvori de skal formulere sig om børns rettigheder i forhold til blandt andet vold, digital mobning og ligestilling. I forløbet arbejder eleverne også med fortolkning og forståelse af identitetsfremstillinger i læserbreve og artikler.

Brug forløbet i geografi som en del af elevernes arbejde med kompetenceområdet ’perspektivering’. Eleverne arbejder med børns rettigheder og i den sammenhæng i et globalt perspektiv med børns forskellige og ulige forudsætninger for levevilkår.

I historie kan klassen arbejde med forløbet under kompetenceområdet ’historiebrug’. I forløbet arbejder eleverne med samspillet mellem fortid og nutid, når de undersøger, hvordan børnekonventionen og udviklingen i forståelsen af børns rettigheder har påvirket de vilkår og rettigheder, som eleverne har i dag.

I sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab kan forløbet indgå i klassens arbejde med både ’sundhed og trivsel’ og ’køn, krop og seksualitet’. I ’Børn har ret… til at kende deres rettigheder’ skal eleverne opnå viden om og diskutere børn- og unges rettigheder i forhold til blandt andet vold, overgreb og personlige grænser. Undervisningen skal bidrage til elevernes forståelse af børn og unges ret til at bestemme over egen krop samt styrke deres modstandsdygtighed og handlemuligheder i situationer, hvor deres personlige grænser bliver udfordret eller overskredet.

To dobbelte lektioner er minimum for at arbejde seriøst med rettigheder. Det giver tid til at læse i bogen og se nogle af de tilhørende materialer på elevsiden.

Det er ikke meningen, at eleverne skal lave alle aktiviteter. Vælg de opgaver, som passer til jeres tidsforbrug og jeres klasse.

En del af temaerne kan måske komme meget tæt på nogle elever – det gælder f.eks. temaerne om skilsmisse, vold og grænser. Det er derfor vigtigt, at du som lærer hele tiden er til stede under aktiviteterne og gør eleverne opmærksomme på, at de også har ret til ikke at sige noget.

Udsatte børn skal have hjælp

I bogen er der gode råd til, hvad eleverne kan gøre, hvis deres rettigheder krænkes. Først og fremmest bør de kontakte voksne, de har tillid til. Alternativt kan de ringe eller skrive til Børnetelefonen. Telefonnummer og webadresse står på elevsiden.

Hvis en elev betror sig til dig og fortæller om alvorlige svigt og overgreb, kan du få gode råd her til, hvordan du laver en underretning. 

Links og bøger

På side 66-67 i 'Børn har ret … til at kende deres rettigheder' er der en lang række forslag til videre læsning både på nettet og i bøger, mens der på side 64-65 er links til relevante organisationer, der arbejder med rettigheder.

Vi henviser især til de anonyme rådgivningscentre, som kan hjælpe og vejlede børn og unge med problemer. Hvert syvende danske barn eller ung kæmper med problemer som ensomhed, misbrug, fattigdom og vold, så statistisk set er der også 2-3 elever i din klasse!

De listede bøger i bogen er alle i børnehøjde. Som baggrundsstof for læreren anbefaler vi:

• 'Børnekonventionen i Danmark', Børnerådet, 2002.
• 'Menneskerettigheder efter 2001', Kvan, 2002.
• 'Sociale menneskerettigheder', Ida Elisabeth Koch og Hatla Thelle (red.), Akademisk Forlag, 2004.
• 'Børns rettigheder i Danmark', Klaus Slavensky (red.), Det Danske Center for Menneskerettigheder, 1993.

På elevsiden er der en masse baggrundsviden om børns rettigheder samt børnekonventionen i en let og original udgave.

På Børnerådets site kan du også finde en masse ny viden om børnekonventionen og børns situation i Danmark – og elever kan finde en masse godt stof om børns rettigheder på Børneportalen.

Bogen er på 68 sider, og hvert opslag kan læses for sig, idet det indeholder en given tematik og/eller case. De enkelte kapitler kan med andre ord læses selvstændigt, og der kan arbejdes med enkeltstående problemstillinger, som de fremtræder på det opslag. 

På de opslag, der har cases (side 12-43), er der faktabokse, der fortæller, hvilke artikler i børnekonventionen der er tale om. Børnekonventionens artikler i kort og relativt letlæst version findes bagerst i bogen på siderne 60-63. Og på hvert opslag er der bokse med fakta og skæve vinkler.

Bogens fem hovedafsnit

I bogen er der følgende tematikker og fokuspunkter:

1. 'Første blik på børnekonventionen' fortæller historien om børnekonventionens tilblivelse, giver små eksempler på børns rettigheder og om dens betydning i både Danmark og udlandet. Der er også eksempler på kritik – for eksempel at konventionen på nogle områder ikke er ført ud i livet i Danmark. De indledende afsnit er tænkt som fundament for resten af bogen. Selv om der er tale om konkrete eksempler (uhumske toiletter og skilsmisser), kan der være passager, som er svære at forstå for nogle elever. De kan med fordel begynde læsningen af bogen med de cases, der starter på side 12.
   
   
2. 'Danmark og børnekonventionen' indeholder en lang række cases fra Danmark. Der er fokus på børn og unges liv på internettet, ret versus pligt, skilsmisser, anbragte børn, kriminelle, unge, indvandrere, fattige, voldstyper, grænser og fritidsarbejde. Kort sagt emner og rettigheder, som elever bør kende til. Samtidig er der tale om emner, som i videst muligt omfang vedrører skoleelevers hverdag, samtidig med at relevante artikler i børnekonventionen naturligvis skal belyses.
   
   
3. 'Ulande og børnekonventionen' er opslag med cases om skolegang, børnearbejde og kønsdiskrimination i fattige lande som Etiopien, Bangladesh og Guatemala. Den internationale dimension bør inddrages på alle niveauer i undervisningen i grundskolen. I en globaliseret verden er det nødvendigt også at forholde sig til verden udenfor Europa, og børnekonventionen er med sit universelle udgangspunkt et godt bud på undervisning heri.
   
   
4. 'Du kan gøre noget' drejer sig om handlekompetence og dermed om, hvad børn kan gøre for andre eller for sig selv, hvis deres rettigheder bliver krænket. Der er opslag om unge, der er blevet børnerettighedsagenter eller er frivillige i organisationer, hvor de støtter børn, der kæmper for deres rettigheder. På de sidste sider i bogen er der en guide til, hvad børn kan gøre, hvis deres rettigheder bliver krænket og hvem, de kan kontakte. Der er også forslag til, hvordan skolen kan fejre børnerettighedsdagen den 20. november.
   
   
5. Børnekonventionens artikler er gengivet på siderne 60-63 i et sprog, der er gjort lettere tilgængeligt end i den oprindelige konventionstekst. Der er også en 8.-klasses bud på de fem vigtigste artikler, og eleverne har skrevet artiklerne om til deres eget sprog.

Supplerende materiale

På elevsiden er der masser af andet materiale, der supplerer bogen. Der er videoer, tekster og en PowerPoint-præsentation, som eleverne kan bruge til at undervise elever i andre klasser i børns rettigheder. Bogen og elevsiderne er et samlet og integreret materiale, der inddrager forskellige medier.

Herunder er der en række aktiviteter, som knytter sig både til bogen 'Børn har ret … til at kende deres rettigheder' og til elevsiden. Aktiviteterne er formuleret i et sprog, der henvender sig direkte til eleverne. Det er derfor oplagt at printe de aktiviteter, som du vil give til eleverne.

Introduktion til eleverne

Børns rettigheder gælder for alle børn og unge op til 18 år. De kan beskytte og hjælpe jer, hvis I bliver udsat for ubehagelige ting – så derfor er det super vigtigt, at I kender dem. I bogen 'Børn har ret … til at kende deres rettigheder' og på elevsiden kan I få styr på, hvad de handler om.

Aktiviteter til alle bogens sider

Her er masser af aktiviteter til bogen. Det er ikke meningen, at du skal lave alle opgaver. Du og dine kammerater kan arbejde med forskellige emner i bogen, og I kan bruge opgaverne til de tematikker, I nu engang arbejder med. Aftal med jeres lærer! Aktiviteterne følger bogens sideopbygning, og til hvert emne er der 2-4 opgaver. Der er også både indledende og afsluttende opgaver. Der er definitioner af begreber og genrer (essays, noveller m.m.) på side 17.

1. Indledende aktiviteter

Brug dette tankekort eller et hvidt A4-ark til disse opgaver.

1. Se på bogens forside, titel og forsidefoto. Læs derefter bagsideteksten. Skriv 'Det har jeg ret til' i det runde felt i midten. Ud for stregerne skriver du alle de ting, du kan komme i tanke om, at du har ret til.
2. Se på bogens forside, titel og forsidefoto. Læs bagsideteksten. Skriv 'Rettigheder' i det runde felt i midten. Ud for stregerne skriver du alle de ting, som du mener, er rettigheder.
3. Er der forskel på det, du har skrevet i forbindelse med aktivitet nr. 1 og 2? Diskutér i klassen!
4. Hvor mange af børnekonventionens artikler og dermed rettigheder kender du til? Skriv dem ned. Lav derefter en liste over alle de rettigheder, du og dine kammerater i klassen kender. Hæng listen op i klassen, og skriv løbende flere rettigheder på under arbejdet med bogen. Følg op ved at læse alle børnekonventionens artikler på side 60-63.
5. I bogen kan du læse, at kun cirka hvert fjerde danske barn kender til rettigheder. Hvorfor tror du, at det er sådan?

2. Du har ret til at mene noget: Side 4-5

1. Lav en liste over alle de ting, du synes, du har ret til. Skriv alt det ned, du kan komme i tanke om. Bagefter snakker I om dem i klassen. Hvor mange af de ting, I skrev ned, har med børnekonventionens artikler at gøre?
2. Læs afsnittet 'Ret eller pligt'. Diskutér i klassen, om man kan sige alting til andre. Inddrag eksempler fra din egen hverdag – også tilfælde, hvor du måske er gået over stregen og har kaldt en kammerat noget, du ikke burde have gjort. Hvilke konsekvenser har det haft?
3. Bruger I jeres elevråd på skolen? Hvorfor? Hvorfor ikke? Sæt ord på, hvorfor I er positive eller negative over for jeres elevråd. Hvilke emner bør elevrådet på jeres skole tage op?

3. Du har ret til at blive hørt: Side 6-7

1. Skriv en novelle på 1-2 sider om skilsmisse. Du skal inddrage de faktuelle oplysninger på side 6-7, og du kan eventuelt lade dig inspirere af side 20-21. Læs om, hvad en novelle er under 'Få styr på begreber og genrer'.
2. Læs afsnittet 'Lov bygget på børnekonventionen'. Hvornår skal et barn efter din mening høres i forbindelse med skilsmisser? Hvor gammelt skal det være? Drøft først i grupper, dernæst i klassen.

4. Alle verdens børn får en grundlov: Side 8-9

1. Find ud af mere om FN og Europarådet. Skriv 15 linjer om hver, som om du skrev til et leksikon. Du skal blandt andet præcisere forskellen på Europarådet og EU (den Europæiske Union). Læs om leksikon her under 'Få styr på begreber og genrer'.
2. Som du kan læse i bogen, har USA, Somalia og Sydsudan som de eneste lande i verden ikke ratificeret børnekonventionen. Brug internettet til at finde ud af hvorfor. Skriv dine kilder ned, så du kan finde dem igen, hvis du får brug for at diskutere, om dine oplysninger er anderledes end din sidekammerats.

5. Der bliver holdt øje: Side 10-11

1. Børnerådet er nævnt på side 10 i bogen. Undersøg, hvad det er for et råd, og hvad det arbejder med.
2. Der er en lang række organisationer, der arbejder for børns rettigheder. Nogle af dem er nævnt på side 10-11. Din opgave er at finde frem til endnu flere. Find ud af, hvad alle organisationerne (både dem i bogen og dem, du finder) arbejder for, og hvordan de arbejder for børns rettigheder.
3. Som du kan læse, er der blandt andet kritik af, at Danmark ikke lever op til børnekonventionen, når børn med handicap ikke altid har mulighed for at gå i almindelige skoler. Læs artikel 23 i den originale version af børnekonventionen her. Der findes også en handicapkonvention. Læs artiklerne og undersøg, om Danmark lever op til handicapkonventionen.

6. Livet på nettet og med mobilen: Side 12-13

1. Skriv et brev til en ven, der har hængt dig ud på nettet. Det kan være sandt eller blot noget, du forestiller dig. Det er vigtigt, at du i brevet medtænker nogle af de rettigheder, som børnekonventionen giver dig i forhold til privatliv. Læs om brevet som genre her under 'Få styr på begreber og genrer'.
2. Børn har både ret til et privatliv og til at blive beskyttet. Det er jeres ret. Men hvornår må jeres forældre så blande sig i jeres liv? Hvornår er I modne nok til, at jeres forældre ikke blander sig? Afhænger det af alder eller modenhed? Snak om det i grupper.

7. Offentlig eller privat: Side 14-15

1. Sæt fokus på mobning! Er der forskel på mobning og drilleri? Lav definitioner af både mobning og drilleri. Drøft det i klassen – jeres lærer skal være til stede.
2. Hvor mange i jeres klasse har prøvet at blive mobbet (mere end venskabeligt drilleri)? Er det sket, når I står over for hinanden eller via mobiltelefon og/eller internettet? Regn ud i procent, hvor mange der er blevet mobbet ’face to face’, på internettet eller via mobilen. Drøft derefter, hvad der er værst, og om det er lige så galt at blive mobbet via Facebook, som det er, når I står over for hinanden. Jeres lærer skal være til stede.
3. Læs 'En meget ubehagelig oplevelse', og kom med forslag til, hvad man kan gøre for at undgå den slags.
4. Del klassen op i drenge og piger. I må ikke kunne høre, hvad det andet køn snakker om. Giv tre gode råd om, hvad man kan gøre for at undgå at føle sig overtalt til at tage tøjet af eller presset til at have sex med en person, man kun kender fra internettet. Skriv rådene ned, og drøft derefter rådene hele klassen sammen. Er pigerne og drengene enige?

8. Rap udtrykker følelser eller meninger: Side 16-17

1. Kan man sige alt? Læs, hvad Jamal og Caroline har at sige om dette. Er I enige eller uenige? Hvad er vigtigst? Retten til at mene og til at sige noget, eller er det vigtigere, at andre ikke må hånes og såres? Læs også psykolog Kuno Sørensens udtalelser.
2. Lav to lister – én over ord/udtryk, man gerne må sige til piger/kvinder, og én over ord/udtryk, man absolut ikke må sige til piger/kvinder. Læs listerne op, så dine klassekammerater hører, hvad du har skrevet. Er der forskel på, hvad drenge og piger synes, at man må/ikke må sige? Hvis der er forskel, hvorfor tror du så, at der er forskel? Lav dernæst to lister over ord/udtryk, man må/ikke må sige til drenge/mænd.
3. Lav din egen rap-tekst. Du kan tage udgangspunkt i din egen hverdag. Når du er færdig med din tekst, skal din sidekammerat give dig feedback på den, og du skal sige konstruktive ting, der kan gøre hans/hendes rap bedre. I kan eventuelt bruge de beats, der ligger her. Når I er færdige, beslutter I, hvem af jer der skal rappe eller læse teksten op for de andre i klassen.

9. Når der ikke er nogen kære mor: Side 18-19

1. Hvordan skal man møde Karina og andre med lignende historier? Hvad er godt at gøre, når du står over for en person, du ved har eller har haft det svært? Du kan måske hente inspiration til dit svar ved at læse afsnittet 'Hjælpen er nær'.
2. Skriv videre på Karinas livshistorie. Forestil dig, hvordan det kommer til at gå hende efter gymnasiet. Hvilken uddannelse får hun? Hvad kommer hun til at arbejde med? Får hun en familie? Det skal være en socialrealistisk historie. Læs om socialrealisme under 'Få styr på begreber og genrer'.
3. Revselsesret – læs 'Ret til at slå sine egne børn'. To ud af tre danske forældre giver af og til deres børn en lussing eller en endefuld. Lav en afstemning i klassen: Hvor mange synes, at det er okay, at forældre giver deres børn en lussing eller en endefuld? Hvor mange synes ikke? Diskutér derefter opdragelse. Hvis du var en forælder, hvordan ville du så sørge for at leve op til børnekonventionen? Inddrag emner som beskyttelse, privatliv og retten til at blive hørt, der alle er børnerettigheder (se side 60-63 i bogen).

10. Jeg følte mig stemplet: skilsmisser: Side 20-21

1. Gå ind på Danmarks Statistik på www.dst.dk, og undersøg antallet af skilsmisser i Danmark. Lav anonyme spørgeskemaer i tre af de ældste klasser om, hvor mange forældre der er skilt. Stemmer det overens med Danmarks Statistik?
2. Bente Boserup fra Børnetelefonen og Børns Vilkår siger: 'Børn skal høres, når deres forældre skal skilles, men de skal ikke vælge mellem forældrene.'
   Hvad mener hun med det? Hvad kan der gå galt, hvis børn vælger? Omvendt har børn ret til at blive hørt om, hvor de vil bo, hvis forældrene ikke kan finde ud af at lave en aftale (læs mere side på 6-7 i bogen). Hvorfor har børn fået ret til at sige deres mening i sådanne sager? Er det godt eller skidt? Diskutér i klassen. Jeres lærer skal være til stede.

11. På vej videre i livet: kriminelle: Side 22-23

1. Læs om den kriminelle lavalder. Kender I til sager, hvor børn under 15 år har begået kriminalitet? Hvilken alder skal den kriminelle lavalder ligge på? Lav en undersøgelse af, hvad de politiske partier mener på dette område. Gå i grupper, og vælg en, der skal repræsentere 'jeres' politiske politik, inden der holdes en paneldiskussion i klassen. Inddrag eventuelt børnekonventionens artikel 37 (se side 62-63 i bogen).
2. Det popper jævnligt op på internettet og i aviser, radio og tv, at vi i Danmark ikke straffer hårdt nok, og der argumenteres for, at vi skal have højere strafferammer og strengere straffe. Læs Jeremys historie, og diskutér, om han burde sættes i fængsel i stedet for at blive idømt ungdomssanktion. Hvorfor, hvorfor ikke? Brug eventuelt børnekonventionens artikel 37 (se side 62-63 i bogen) til dit svar.
3. Skriv et essay om kriminalitet. Læs om essays under 'Få styr på begreber og genrer'.

12. Et liv i fattigdom: Side 24-25

1. Kig grundigt på de to fotos i bogen på side 24. De to fotos er taget af fotograf Claus Haagensen. Skriv fem stikord til hvert foto. De skal fortælle om fotoets tema. Giv derefter dit eget fotografiske bud på, hvad fattigdom er: Brug din mobiltelefon eller et kamera. Du bestemmer selv, om du vil lave modelfotos som Claus Haagensen, eller om du selv vil finde motiver, for eksempel i de gader, det boligkvarter eller de landsbyer, hvor du mener, at der bor fattige.
   
   Du skal altid huske at spørge om lov, inden du tager fotos. Ellers kan folk føle sig krænket. Når du skal tage fotos, skal du også være opmærksom på, at der er mange måder at være fattig på. Som du kunne læse i bogen, er der børn, hvis forældre ikke har råd til, at de kan gå til fodbold, ridning og så videre. Læs om fotos under 'Få styr på begreber og genrer'.
2. Lav en liste over ting, du ikke kunne leve uden. Hvis du ikke havde de ting, ville du så være fattig? Inddrag eventuelt begreberne absolut og relativ fattigdom fra bogen.

13. De tror, at min religion er en leg: Side 26-27

1. Hvilke typer er der i jeres klasse? Er der flippere, goths, punkere, fodbolddrenge, poptøser eller helt andre? Opfører nogle grupper og typer sig på en bestemt måde? Diskutér fordomme!
2. Gå i grupper. Brug jeres computere, eller tag et ark karton. Del et dokument eller kartonarket i to dele langs midten, og sæt danske unge og etniske minoritetsunge op over for hinanden. Hvilke ligheder er der? Er der også forskelle – for eksempel angående religion? Læs Omars udtalelse herom i bogen. Diskutér resultatet.

14. Du har rettigheder, når du arbejder: Side 28-29

1. Hvor mange i jeres klasse har fritidsarbejde? Hvilke typer af arbejde har I? Hvor mange af jer har en kontrakt med jeres arbejdsgiver?
2. Læs Anne Hegelunds udtalelser. Find hendes tre vigtigste argumenter for, at du bør kende dine rettigheder, når du har fritidsarbejde.
3. En fagforening er en organisation, der arbejder for bedre løn og arbejdsforhold for sine medlemmer. Fagforeningerne i Danmark får færre og færre medlemmer. Hvorfor er det sådan? Opstil fordele og ulemper ved at være med i en fagforening.

15. Når sex er lig overgreb: Side 30

1. Jeres lærer skal være til stede under denne aktivitet. Diskutér i klassen, hvordan man som ung kan undgå at blive tvunget ud i situationer, hvor man bliver presset til at gøre noget, man ikke har lyst til. Prioritér derefter jeres forslag, og lav en liste med de tre vigtigste råd.

16. Hvor går grænsen?: Side 31

1. Emilie fra Sexlinien for Unge siger i bogen, at det både kan være positivt og negativt at overskride grænser. Giv eksempler på positive grænseoverskridelser. Drøft derefter i klassen (jeres lærer skal være til stede), hvornår det kan blive negativt. Er der flydende grænser? Hvordan føles det, når nogen går over ens grænse?

17. Mange slags vold: Side 32

1. Læs om de forskellige former for vold i bogen. Hvilken er efter din mening den værste? Eller kan man overhovedet sige, at én type vold er værre end en anden? Diskutér i klassen.
2. Gå ind på Børnetelefonen, og find et brev fra en person, der har skrevet om vold. Læs både brevet og svaret. Fortæl kort om brev og svar til din sidekammerat. Var det et godt svar? Tror du, at spørgeren fik hjælp? Og hvad skal han/hun eventuelt gøre for at komme videre?

18. Når vold ikke giver blå mærker: Side 33

1. Læs om Michael Oxhøjs barndom i bogen. Hvilken oplevelse var den værste, tror du? Begrund dit svar.
2. I bogen siger Michael: 'Et pænt hus kan dække over grimme ting.' Hvad betyder det?

19. Børn har ret til at gå i skole: Side 34-35

1. Inden 2030 skal fattigdom afskaffes, og vi skal leve i en mere lige verden. Verdens ledere er blevet enige om 17 Verdensmål, som alle lande skal nå – også Danmark. Læs om verdensmålene på www.verdenstimen.dk. I kan finde mere om de vigtige mål på www.verdensbedstenyheder.dk og www.verdensmaalene.dk. Gå i grupper, og diskutér jer frem til de tre vigtigste verdensmål. Er der nogle af dem, der minder om artikler i børnekonventionen (se side 60-63)?
2. Undersøg mere om Danmark, ulande og udviklingsbistand. Brug Danidas hjemmeside for børn og unge: www.u-web.dk og www.um.dk/da/danida/. Undersøg, hvilke partnerlande Danida har, og hvordan Danmark hjælper disse lande. Overvej, hvad du selv kan gøre for at bidrage til udviklingen i den fattige del af verden. Drøft også, om Danmark bør hjælpe fattige lande eller først og fremmest hjælpe danskere, der har brug for støtte.

20. Når børn arbejder i stedet for at gå i skole: Side 36-37

1. Læs om børnearbejderne i bogen. Hvad er det første, du kommer til at tænke på? Skriv fem stikord (emner) til et brev, du får lyst til at sende til Faisal, Eti eller Fathema.
2. Læs artikel 32 i børnekonventionen. Hvorfor står der ikke, at alt arbejde er forbudt for børn? Diskutér i klassen.
3. Nævn tre ting, der karakteriserer børnearbejde i fattige lande. Diskutér derefter, hvad man kan gøre ved det. I Bangladesh kæmper børn og unge i organisationen Child Brigade mod børnearbejde. Har rige lande som Danmark også et ansvar for at komme børnearbejde til livs i ulande?
4. Brug internettet til at undersøge trafficking i Danmark. Hvor mange er der tale om? Hvordan er de kommet til Danmark, og hvad arbejder de med?

21. Den store forskel på piger og drenge: Side 38-39

1. Har I ligestilling i jeres klasse? Bliver I alle hørt? Og har piger og drenge samme rettigheder? Er der nogen, der nemmere får skylden eller får mere skældud end andre? Er det de samme, der får ros? Diskutér, mens jeres lærer er til stede. Undersøg, hvordan det ser ud i hele landet. Har vi ligestilling, når det drejer sig om for eksempel løn og ansættelser? Og hvad med derhjemme? Er det drengene, der slår græs og vasker bil, mens pigerne er barnepiger og hjælper med at lave mad?
2. Skriv et læserbrev eller en kommentar til Globalnyt og fortæl, hvad du mener om dels Sosnas liv, dels den kendsgerning, at der fødes langt flere drenge end piger, fordi pigerne vælges fra.

22. Børneklubber: Vi griber ind: Side 40-41

1. Sierra Leone er et af verdens fattigste lande. Find oplysninger om landet: areal, befolkning og vigtige ressourcer og varer.
2. Gå ind på elevsiderne, og se videoer om alle de seje børn i børneklubben i Sierra Leone. Brug din mobil eller skolens videokamera til at lave en lille film, hvor DU fortæller, hvad man kan gøre for at overholde børns rettigheder i Danmark. Er det en god idé at lave børneklubber i Danmark? Få eventuelt din sidekammerat til at være interviewer.

23. Landene skal tage hensyn til børn: Side 42-43

1. Hvilke tre rettigheder er efter din mening de vigtigste for børn og unge i ulande som Guatemala og Filippinerne, sådan som landene er beskrevet på side 42-43 i bogen?
2. Find danske organisationer (ngo’er) og foreninger, der hjælper mennesker i ulande. Beskriv kort tre projekter i tre udvalgte lande.

24. Det giver en god fornemmelse i maven: Side 44-45

1. Læs om børnerettighedsagenterne i Kerteminde, og se deres fortolkning af rettigheder i de videoer, de har lavet. Lav selv en lille film om, hvad rettigheder er. Vælg gerne en eller flere artikler fra børnekonventionen, som I vil beskrive.
2. Liv og de andre børnerettighedsagenter siger, at barn til barn er den bedste måde at oplyse om børnekonventionen på. Har deres arbejde givet dig lyst til at fortælle børn og unge om deres rettigheder? Få hjælp af din lærer til at lave en aftale om at fortælle om rettigheder i en anden klasse. Gå ind på elevsiden på 'Undervis andre i børns rettigheder'. Her er en PowerPoint-præsentation, I kan bruge eller lave om i.

25. Børnemøde i Danmark: Side 46-47

1. Læs anbefalingerne fra FN’s børnemøde i København. Drøft dem i grupper, og tilføj mindst to anbefalinger, som I finder vigtige.
2. I bogen siger børnerettighedsagent Liv Møller Kastrup: 'Det er for dårligt, at vi bor i et så velfungerende samfund og ikke kan gøre tingene ordentligt. Selv i en lille by som Kerteminde er der fattige børn, der ikke kommer til fritidsaktiviteter.' Er du enig med hende? Hvis ansvar er det at hjælpe de fattige i Kerteminde og i andre byer? Er det deres eget ansvar, eller skal staten Danmark hjælpe?
3. Er der fritidsaktiviteter i det område, du bor? Er de gratis? Find ud af, hvilke aktiviteter der er gratis, og hvilke der koster penge.

26. Et godt skoleliv – din sag!: Side 48-49

1. Miranda Wernay Dagsson fra Danske Skoleelever siger, at kvaliteten af elevråd er svingende. Hvordan ser det ud på jeres skole? Har I et velfungerende elevråd? Hvis ikke: Hvad kan man så gøre for at få det til at fungere? Drøft i forlængelse heraf, om elever fra jeres skole bør være aktive i Danske Skoleelever. Du skal begrunde din holdning.
2. Over 50 % af de danske skoleelever betegner indeklimaet på deres skoler som 'dårligt' eller 'meget dårligt'. Hvordan er forholdene på jeres skole? Spørg jeres repræsentanter i elevrådet, hvad de gør for at forbedre indeklimaet.
3. Læs læserbrevet fra Betty-Marie Njor Boisen. Og læs børnekonventionens artikler igen (se side 60-63 i bogen). Er der eksempler på jeres skole på, at I ikke bliver hørt, og jeres rettigheder dermed bliver krænket? Giv eksempler. Drøft dem med jeres lærere. Gå bagefter til elevrådet, og spørg, om de vil hjælpe jer med at kæmpe for at ændre tingene.

27. Unge er med til at bestemme: Side 50-51

1. Har I et børn og unge-byråd i jeres kommune? Bør der være det, og hvad kan du gøre for at få indflydelse?
2. Børn og unge-byrådet i Aarhus har stillet en række forslag til de voksne politikere. Dem kan du læse i bogen. Gå i grupper, og kom op med nogle forslag, som I kan stille til jeres politikere dér, hvor I bor. Eneste betingelse for forslagene er, at de skal have med skolerne i kommunen eller kommunens fritidstilbud at gøre.
3. Hvornår skal unge have valgret? Som det er nu, er valgretsalderen 18 år, men der er organisationer, der mener, at den bør sættes ned til 16 år – for eksempel Dansk Ungdoms Fællesråd.
   
   Modstandere af 16-års valgret kalder unge på 16-17 for umodne og uvidende, mens tilhængerne taler om nytænkning og respekt for unge og deres synspunkter. Lav en afstemning i klassen. Hvor mange er henholdsvis for og imod? Tag derefter diskussionen! Så stemmer I igen. Er resultatet det samme? Eller har nogle ændret holdning, og hvilke argumenter har i givet fald overbevist dem?

28. Unge gør en forskel: frivilligt arbejde: Side 52-53

1. Klik ind på Ungdommens Røde Kors og Red Barnet Ungdom og læs mere om ungdomsorganisationerne. På side 64-65 og 66-67 i bogen er der flere organisationer, der gør brug af frivillige. Lav en top-3 over de organisationer, du helst vil gøre en indsats for. Du skal begrunde dine valg.
2. Nævn tre grunde til at blive frivillig.

29. Min barndom fik mig til at handle: Side 54-55

1. Lav en undersøgelse af, hvor mange anbragte børn og unge der er i Danmark. Brug internettet, bøger og interviews. Find også ud af, om de bor hos plejefamilier eller på børnehjem/opholdssteder.
2. Forestil dig, at du er journalist og skal skrive en artikel ud fra det, du har læst om Bente Nielsen og Baglandet. Lav yderligere research, og brug Bente Nielsens udtalelser til at skrive en journalistisk nyhedsartikel på højst to sider.

30. Det er din ret at få hjælp: Side 56-57

1. Hvert 7. danske barn kæmper med ensomhed, vold eller fattigdom. Så der er formentlig også en eller to i din klasse. Hvordan kan man være en god kammerat og hjælpe? Snak om det i klassen – jeres lærer skal være til stede. Lav en planche med jeres gode idéer. I kan eventuelt finde inspiration på siderne 56-57 og 64-65 i bogen.
2. Undersøg via bogen (side 56-57 og 64-65), hvor børn og unge kan få hjælp i tilfælde af overgreb. Lav en konkret plan for, hvordan du kan hjælpe en ven. Planen skal indeholde SSP, politi og kommune. Du skal undersøge, hvilken rådgivning din kommune giver i tilfælde af krænkelser.
3. Lav en liste med fem grunde til, at man skal hjælpe børn og unge, der har det svært. Hæng listen op i klassen.

31. Børns rettigheder skal fejres: Side 58-59

1. Tag initiativ til at fejre børnerettighedsdagen den 20. november på jeres skole. Kontakt elevrådet eller skolelederen. Din opgave er at få fem gode idéer, der ikke ligner dem, der er i bogen.
2. Her i bogen er der nævnt masser af organisationer. Gå i grupper, og vælg én, I godt kan kan lide. Forestil jer, at I skal lave en indsamling til organisationen. Hvad vil I gøre? Overvej, hvordan man kan samle ind. Find også ud af reglerne for indsamlinger. I kan eventuelt blive inspireret på indsamling.redbarnet.dk.

32. Børnekonventionen – artiklerne: Side 60-63

1. Læs i bogen om 8.A på Hvide Sande Skole, der har valgt de fem artikler i børnekonventionen, som de finder vigtigst. Se også børnerettighedsagenternes liste på side 44-45. Gå i grupper, og diskutér jer frem til de fem artikler, som I finder vigtigst. Skriv alle gruppernes artikler på et smartboard eller tavlen. Drøft i klassen, og vælg de tre vigtigste for jer.
2. Skriv de tre artikler, I vælger i klassen, i et sprog, som I selv ville bruge. Hæng dem op i klassen. Hvad med disse tre artikler? Overholder dine forældre, dine lærere og dine venner disse artikler?

33. Afsluttende aktiviteter

1. Kig på bogens for- og bagside igen. Passer beskrivelsen og bogens omslag til bogens indhold? Hvis ja, hvorfor? Hvis nej, hvorfor ikke? Lav et forslag til en bedre bagsidetekst.
2. Vælg ét af bogens fotos, som gør indtryk på dig. Analysér billedet. Herunder skal du naturligvis komme ind på, hvorfor netop det foto har gjort indtryk på dig.
3. Evaluering er en del af undervisningen. Skriv, hvad der var nyt, overraskende eller lærerigt for dig i forbindelse med arbejdet med 'Børn har ret … til at kende deres rettigheder'. Fremhæv tre ting, du regner med at kunne huske om en måned. Begrund dine svar.

Få styr på begreber og genrer

Her kan du læse mere om de forskellige typer genrer og faglige begreber, som eleverne kommer til at arbejde med.