Børn har ret | Undervisningsforløb til udskolingselever

Fokusord

Rettigheder, børnekonventionen, menneskerettigheder

Børn har ret

https://redbarnet.dk/skole/boerns-rettigheder/boern-har-ret-udskoling/

Til underviseren

Antal lektioner

Fra 4 lektioner

Målgruppe

Udskoling

Typer af aktiviteter

Læse fagtekster, se videoklip, diskutere, lave rapmusik

I skal bruge

Computere/tablets, kameraer, karton

Kort præsentation

De færreste danske børn og unge ved, at de har rettigheder. Faktisk er det kun omkring hvert 4. barn under 18 år, der kender til deres rettigheder og ved, at de kan bruge dem, hvis de bliver behandlet dårligt. Med ’Børn har ret... til at kende deres rettigheder’ kan du være med til at klæde dine elever på til at forstå, hvilke rettigheder børn og unge har.

I forløbet arbejder eleverne med FN's børnekonvention for at bliver opmærksomme på deres egne og andres rettigheder. Eleverne lærer også om, hvor de kan søge hjælp – både til dem selv og til andre – hvis deres rettigheder bliver krænket eller grænser overtrådt.

Fælles mål

Klassen kan arbejde med materialet i samfundsfag, dansk, geografi, historie samt sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Brug også gerne forløbet i et tværfagligt forløb eller som en del af den understøttende undervisning.

Læs mere om de tilknyttede kompetenceområder i undervisningsvejledningen.

Undervisningsvejledning

Om børn og unges rettigheder

Ved du, at alle børn og unge har ret til at blive hørt og til at mene noget? Det ved kun cirka hvert 4. barn i Danmark. Her kan du få styr på dine rettigheder, og hvad de betyder for dig og din hverdag.

Alle børn og unge under 18 år har deres egne rettigheder. Rettighederne står skrevet ned i FN’s børnekonvention. Rettigheder er for eksempel, at børn har ret til at lege, gå i skole, få mad, sige deres mening og blive hørt - og til ikke at blive udsat for vold, misbrug eller farligt børnearbejde.

I forløbet skal du bruge bogen Børn har ret... til at kende deres rettigheder. I bogen møder du børn og unge, der fortæller om situationer, hvor deres rettigheder blev krænket . Det kan for eksempel være i forbindelse med skilsmisse, vold eller på nettet. Du kan også læse historier om børn, der kæmper for deres rettigheder i både Danmark og i udviklingslande.

Om børnekonventionen

Børnekonventionen består af 54 artikler, som kan deles op i tre overordnede grupper.

Én artikel er dog over alle de andre – nemlig artikel 3. Den siger, at man altid skal se på, hvad der er bedst for barnet, når der tages beslutninger om dets liv. Det kalder man også barnets tarv.

De tre grupper i børnekonventionen:

Børns ret til overlevelse og udvikling: Retten til det mest grundlæggende, som mad, tøj, lægehjælp, skolegang og tryghed.
Børns ret til beskyttelse: Retten til at blive beskyttet mod at vold, misbrug, udnyttelse, krig og diskrimination.
Børns ret til medbestemmelse: Retten til selv at være med til at bestemme over det, der angår en selv, til at sige sin mening og til at være med i foreninger.

Det er først og fremmest politikere, myndigheder (ministerier, kommuner, politi, skoler osv.) og dernæst forældre og andre voksne, der skal sørge for, at dine rettigheder bliver holdt.

Her kan du få svar på spørgsmål om børnekonventionen

Hvem gælder børnekonventionen for?

For alle børn og unge – uanset hvor i verden de kommer fra og uanset religion, hudfarve og køn. Ifølge børnekonventionen er man barn, indtil man er 18 år.

Hvem har godkendt børnekonventionen?

Børnekonventionen er historiens mest populære menneskerettighedsaftale. Den blev vedtaget i FN den 20. november 1989. Siden har næsten alle lande i verden sagt ja til at overholde de regler, der står i børnekonventionen. Danmark sagde ja til børnekonventionen i 1991.

Hvad kan verdens børn bruge børnekonventionen til?

Børn er mennesker med egne meninger, følelser og behov på lige fod med voksne. Det står i børnekonventionen. Før ville mange voksne ikke acceptere, at børn skal respekteres som selvstændige personer. Børnekonventionen har gjort det helt tydeligt, at børn ligesom voksne har rettigheder for eksempel til at sige deres mening, vælge deres religion og ikke få bank. Hvis nogle voksne for eksempel vil stoppe børn i at sige deres mening, kan børnene råbe højt og sige, at det har de ret til ifølge børnekonventionen. Børnekonventionen slår også fast, at børn skal have et godt liv. Hvis børn sulter, skal de altså have mad, fordi de har ret til det og ikke bare fordi, det er synd for dem.

Er der brug for børnekonventionen i Danmark?

I forhold til mange lande er Danmark et temmelig godt sted at være barn. Her er der gratis skolegang, og der er ikke en masse børn, som går sultne i seng eller udfører farligt børnearbejde. Men det betyder ikke, at alle har det smaddergodt. Faktisk er der en del danske børn, der har det skidt. Det kan være fordi, at de får tæv, eller forældrene drikker, eller de bliver mobbet i skolen. Ud af ti børn er der en eller to, der har det så dårligt, at de har brug for hjælp. Den hjælp har de ret til ifølge børnekonventionen.

Er børnekonventionen en lov?

Nej. Man kan ikke gå direkte ind i en retssal i Danmark og bruge børnekonventionen som lov. Men når et land har tilsluttet sig børnekonventionen, skal det indrette landets love efter konventionens regler. Landets regering har også pligt til at oplyse befolkningen om, hvad der står i børnekonventionen. Faktisk burde børns rettigheder og børnekonventionen være på skoleskemaet overalt i verden.

Hvem passer på, at børnekonventionen overholdes?

FN har nedsat Børnekomiteen, som er en forsamling på ti personer fra hele verden. De skal kontrollere, at landene lever op til deres pligt og sørger for, at børn får deres rettigheder opfyldt. Alle lande skal hvert femte år sende en rapport til Børnekomiteen om, hvad de har gjort for børnene. Børnekomiteen skriver en rapport tilbage til landet, hvor den påpeger, hvad landet skal gøre bedre for børn. Der findes ingen straf for ikke at overholde børnekonventionen. Forskellige organisationer som f.eks. Red Barnet holder også øje med, at landene ikke overtræder reglerne i børnekonventionen.

Hvad bruger organisationerne børnekonventionen til?

For Red Barnet og andre børnerettighedsorganisationer er børnekonventionen et vigtigt arbejdsredskab. Organisationerne udfører hjælpearbejde i blandt andet de fattige lande, hvor mange af børns rettigheder ikke bliver respekteret. Organisationerne oplyser børn, deres forældre – ja hele befolkningen om, at børn har ret til et godt liv ifølge børnekonventionen. Organisationerne går også til landenes regeringer og påpeger, at de faktisk selv har godkendt børnekonventionen og dermed har forpligtet sig til at forbedre forholdene for børn.

Undervis andre i børns rettigheder

Har du lyst til at fortælle børn om deres rettigheder? Læs, hvordan Børnerettighedsagenterne gør og brug gerne PowerPoint-præsentationen her.

Gode råd fra en børnerettighedsagent

Liv Møller Kastrup går i 8. klasse i Kerteminde og er børnerettighedsagent. Sammen med andre går hun ud i skoleklasser og fortæller børn om deres rettigheder. Her giver hun lidt gode råd til andre:

- Hvordan kommer man ud og underviser andre børn?

Hvis man har noget vigtigt, som man synes, andre børn skal vide, kan man jo starte på sin egen skole og så gå videre derfra.

- Hvad er vigtigt at huske på, inden man går ind i en klasse?

Man skal ikke være nervøs lige meget, hvilken klasse man skal ind i. Fordi så kan det være, at børnene er mere opmærksomme på, at man er nervøs end at høre efter, hvad man siger. Man skal ikke være bange for at komme med sine egne meninger, hvis nogle for eksempel spørger om noget.

- Hvordan underviser I?

Vi snakker og viser vores videoer. Vi skifter ofte, så man hele tiden har børnenes opmærksomhed. Det er også vigtigt, at man inddrager dem, mens man står og fortæller, fx ved at spørger dem om det emne, der snakkes om.

- Hvad synes I, man skal fortælle andre om børns rettigheder?

De skal vide, hvor vigtigt det er og vide, at de faktisk har rettigheder, som skal overholdes. Men fortæl dem også hvad de skal gøre, hvis de selv eller nogle kammerater bliver udsat for noget, som ikke er okay. Hvis alle børn kender til børnekonventionen, og det er noget, som man taler åbent om, så tror vi på, at for eksempel mishandling nemmere vil blive opdaget, og flere børn vil kunne sige fra og få hjælp.

Unge i aktion

Børn og unge er tit nødt til selv at kæmpe for, at de voksne lytter og respekterer deres rettigheder. Derfor er der unge, som fortæller andre børn og unge om rettigheder – både i Danmark og verdens fattigste lande.

Børnerettighedsagenter i Danmark

En gruppe piger fra 8. klasse er børnerettighedsagenter. De er nemlig sat på en vigtig sag: at fortælle andre børn og unge om deres rettigheder. Pigerne har været på kursus i Red Barnets lokalforening i Kerteminde. Deres viden fortæller de nu videre til andre elever i skoleklasser:

- Der er børn, der mener, at børnerettigheder ikke kommer dem ved, men så må vi jo forklare dem, at det gør de. Man er nemlig nødt til at tage ansvar for både sig selv og andres liv, siger Liv Møller Kastrup, børnerettighedsagent fra Kerteminde.

Børnerettighedsagenterne har lavet en video om forskellige børnerettigheder, som de viser i skoleklasserne. Se med her:

Hvad kan du gøre?

Bliver I hørt på jeres skole? Ellers gå til elevrådet og få dem til at kæmpe sammen med jer for at ændre det. Lav en lille film om, hvad I vil have ændret på jeres skole og hvordan.

Unge i aktion – i ulande

På papiret har alle børn mange rettigheder. Desværre ’glemmer’ voksne tit at sørge for, at rettighederne bliver til virkelighed. I nogle af verdens fattige lande kræver børn og unge nu deres ret. De vil høres. De vil have indflydelse på, hvordan myndighederne bruger pengene, og de vil beskyttes mod vold.

Klik på billederne nedenfor og se billedfortællinger om, hvad børn har opnået i Etiopien, Filippinerne, Nicaragua og Guatemala.

Nicaragua: De voksne har brug for vores hjælp

Red Barnet hjælper børn i Nicaragua med at organisere sig i særlige børneråd, så børnene kan få indflydelse på, hvad kommuner i Nicaragua bruger penge på.

Børnerådene afholder valg og stemmer på deres egen børneborgmester og vice-børneborgmester. De repræsenterer børnene overfor embedsmænd og politikere i kommunen.

Børnerådene interviewer andre børn om deres ønsker, og de skriver ønskelister og tegner forslag til ting, de synes er vigtige. Ønskerne bliver præsenteret på møder med kommunen.

Et børneråd har f.eks. sørget for, at kommunen har betalt for bedre klasseværelser og flere bøger på biblioteket. Kommunen betalte også for, at et band spillede til en fest på det lokale kulturcenter.

Børnene har også fået lys på legepladsen, så det ikke er farligt at lege om aftenen.

Efterhånden har næsten alle kommuner i Nicaragua børneråd, som vejleder de voksne politikere og embedsmænd i, hvordan de kan gøre kommunerne mere børnevenlige.

'Vi kan se, at de voksne nu respekterer børnene mere, og at vores børn har fået bedre vilkår. Det er vi stolte af', forklarer en voksen borgmester i Nicaragua.

Guatemala: Hvis vi får lov, kan vi hjælpe

Foto: Lisbeth Dina Jensen/Red Barnet

'Børn og unge bliver ikke hørt, men vi har mange gode idéer. Hvis de voksne giver os lov, kan vi hjælpe med at skabe udvikling i vores land', siger en 16-årig pige fra Guatemala.

Foto: Lisbeth Dina Jensen/Red Barnet

Børnene har organiseret sig i netværk, så de i fællesskab kan opsøge voksne politikere og bede dem sørge for, at børnenes idéer bliver hørt.

Foto: Lisbeth Dina Jensen/Red Barnet

At det er en god idé at lytte til børnenes egne idéer har Camotán kommune fundet ud af. Politikerne og børnenetværket har sammen skrevet en politik om gøre børns rettigheder til virkelighed.

Foto: Lisbeth Dina Jensen/Red Barnet

Børnenetværket har inviteret andre børn til møder for at finde ud af, hvad de har brug for. Selv de fattigste børn kan være med, fordi Red Barnet betaler for transport og mad til møderne.

Foto: Lisbeth Dina Jensen/Red Barnet

I Camotán har børnene fået ansat flere lærere og flere sygeplejersker. De har fået sat klasseværelser i stand, og de har fået legepladser, fodboldbaner og steder at spille basketball.

Foto: Lisbeth Dina Jensen/Red Barnet

Ikke alle politikere og embedsmænd i Guatemala tror på, at børn kan tage de rigtige beslutninger. Men ifølge børnekonventionen har børn ret til at blive hørt, når beslutninger har betydning for deres liv.

Foto: Lisbeth Dina Jensen/Red Barnet

Red Barnet støtter børnene i Guatemala i at få deres rettigheder opfyldt. Gradvist forstår de voksne, at det er godt for alle, når børnene opnår forbedringer i kommunen.

Foto: Lisbeth Dina Jensen/Red Barnet

Når børnene vokser op, fortsætter nogle af dem med at være aktive i kommunen som embedsmænd eller politikere. På den måde kan de hjælpe nye generationer af børn med at opnå deres rettigheder.