Børnesamtaler

At få et mere nuanceret overblik over alle børnenes trivsel, og hvordan klassens fællesskab fungerer.

I en travl hverdag kan selv den mest opmærksomme pædagog og lærer komme til at overse, hvordan det enkelte barn trives, og hvordan klassens sociale samspil og fællesskab fungerer. Dette er et arbejdsværktøj, der inddrager børneperspektivet til at danne sig et overblik over børnenes trivsel og indbyrdes relationer i klassen.

Deltagere: Børn, pædagoger og lærere.

Tidsforbrug: Tidsforbruget kan variere meget. Der skal afsættes tid til samtaler med det enkelte barn + efterfølgende opsamling på samtalerne.

1. Der afsættes tid til en børnesamtale med hvert enkelt barn i klassen. Ved samtalen kan man f.eks. komme ind på følgende spørgsmål:

• Kan du lide at gå i skole? Hvorfor/hvorfor ikke?
• Hvordan har du det med dine kammerater i klassen?/Hvordan trives du socialt i klassen?
• Hvordan har du det i frikvartererne? Hvad laver du, og hvem er du sammen med?
• Hvordan har du det i timerne? Hvilke fag kan du bedst lide?
• Hvem vil du gerne lave noget socialt med i din klasse?
• Hvad er det gode ved din klasse? Hvad kunne du tænke dig var bedre?
• Tror du, at alle i klassen har det godt? Eller er der nogen, du synes, det er synd for? Er der ubehagelige kommentarer og drillerier eller nogen, der bliver mobbet?

Barnets svar noteres på et stykke papir eller i et dokument til brug i det opsamlende arbejde. Obs.! Bør opbevares i et aflåst skab, så svarene ikke kan misbruges af andre.

2. Opsamling og det videre arbejde afhænger af, hvad børnene har fortalt. I særlige tilfælde vil der være brug for at tage kontakt til barnets forældre eller forældregruppen – fx hvis man opdager, at der er mobning i klassen. Hvis man skal tilrettelægge en særlig indsats i klassen, så kan indsatserne tænkes i forhold til enkelte børn eller grupper og/eller indsatser for hele klassen.

Indsatser i forhold til enkelte børn eller grupper:

• Ud fra børnenes svar kan man danne sig et overblik over, om nogle børn står i udkanten af eller uden for klassens fællesskab. Hvis det er tilfældet, er det de voksnes ansvar at hjælpe barnet ind i relationer, fx ved at positionere barnet i en aktivitet, som barnet interesserer sig for, eller som man ved, at barnet har nogle styrker indenfor. På den måde kan de andre i klassen få øje på, hvad barnet har at byde på.
• Indsats omkring frikvarter – opbygning af relationer gennem fælles aktiviteter. Se redskabet ’Det gode frikvarter’ i værktøjskassen til skolens børn.

Indsatser i forhold til hele klassen:

• Afhængigt af klassens behov kan der tilrettelægges forløb, som styrker klassens fællesskab og samhørighed (se redskaberne ’Klassesamtale om klassens værdier’ og ’Tolerancestyrkende aktiviteter til børn’ i værktøjskassen til skolens børn), leg og børn og unges digitale færden

INDSÆT LINK TIL REDSKABER