Skolens trivselsplan

At skabe en oversigt over det, skolen allerede gør for at skabe trivsel, og bruge det til at inspirere hinanden internt.

Alle årgangsteams på skolen laver en oversigt over, hvad de allerede gør af resiliensfremmende tiltag på skolen (herunder fysisk og social trivsel samt støtte og inspiration). Idéen er, at der afsættes tid til at tale om det, som lærere og pædagoger allerede gør, kan og ved i forhold til det forebyggende arbejde med at skabe gode børnefællesskaber. Dermed kastes der lys på den daglige pædagogiske praksis samt skolens kultur, så den bliver mere synlig for alle. Processen kan være med til at tydeliggøre, hvad skolens personale godt kunne tænke sig at gøre noget mere af, og eventuelt hvilke nye kultur- og værdimæssige tiltag der er brug for at sætte i gang på skolen. Det endelige arbejde kan fx bruges som input i skolens trivsels- og antimobbestrategi.

Deltagere: Skolens ledere, pædagoger og lærere.

Tidsforbrug: Cirka 60-90 minutter.

Hvor: På et personalemøde.

Inden mødet:

1. Skolens ledelse, evt. i samarbejde med andet personale på skolen, definerer på forhånd opgaven, som årgangsteamene skal arbejde med. Det forebyggende trivselsarbejde kan beskrives i to dele, som i praksis fletter sig ind i hinanden. Det er dels den daglige pædagogiske proces med at skabe gode betingelser for et resilient miljø og dels de faste tiltag i løbet af året (emneuger, sportsturneringer, musicals med mere).
   
   
2. Det besluttes på forhånd, hvem der skal være ansvarlig for det opsamlende arbejde (opsamlingsgruppe).
   
   
3. På mødet: En af skolens ledere byder velkommen til personalemødet og gennemgår dagsordenen, som er sendt ud på forhånd.
   
   
4. Alle teams sendes ud for at arbejde i grupper, og det er på forhånd besluttet, hvad de enkelte teams skal arbejde med på mødet. Hvis et team er meget stort, f.eks. i indskolingen, hvor der kan være mange pædagoger tilknyttet den enkelte årgang, kan teamet dele sig i flere grupper.
   
   
5. Alle teams på skolen udfylder et skema over, hvad de allerede gør af årlige faste trivselsfremmende tiltag på årgangen – se forslag til skema nederst.
   De diskuterer: Har vi de aktiviteter, vi vil have, og fungerer de efter hensigten?
   
   
6. Teamene laver derudover et udkast til en oversigt over de daglige pædagogiske rutiner. Se idéer i boksen nedenfor.
   
   
7. Alle teams sender deres skema og oversigt til en udvalgt person fra opsamlingsgruppen.
   
   
8. Alle mødes igen, og i en lynrunde skal en fra hvert team fortælle om én ting, som har været en øjenåbner eller har givet grobund for refleksion på mødet. Hvert team får maksimalt et minut, så lynrunden ikke tager mere end 10 minutter, hvis der er 10 teams.
   
   
9. Opsamlingsgruppen mødes og laver et samlet dokument med skolens pædagogiske praksis. Det aftales, hvordan det videre forløb skal være. Er der brug for forankring eller forandring eller måske begge dele? Måske skal dokumentet indgå direkte i skolens trivsels- og antimobbestrategi, eller måske skal det bearbejdes på et personalemøde over flere gange. Dokumentet kan også være igangsætter for et pædagogisk udviklingsprojekt i forhold til at vurdere, hvor skolen er og gerne vil hen i arbejdet med forebyggende trivselsarbejde, altså resiliensfremmende miljøer.

• Teamet forbereder sig på punkt 5 og 6 på et teammøde, hvor et personalemøde bruges til at skabe fælles overblik over de mange tiltag og daglige pædagogiske rutiner.
  
  
• Skolen kan udarbejde sin trivselsplan i forbindelse med ’trivselsdagen’ og hente inspiration i Red Barnets trivselsmateriale Min Skole – Min Ven og DropMob.

Eksempel: Oplæg til skema til punkt 5