Refleksionsøvelse om tanker, følelser og reaktioner

At sætte gang i egne og fælles refleksioner og diskussioner over, hvordan de tanker, vi har om børn, forældre og kolleger, påvirker vores følelser og reaktioner. Reaktionerne følger automatisk af vores følelser, og vores følelser er svære at ændre, men vi kan øve os i at tænke noget andet og dermed ændre på resultatet.

Det er en kort øvelse, der kan laves i forlængelse af andre møder. Hensigten er at træne vores evne til at stoppe op og forsøge at udskifte de tanker, vi plejer at have. Til det har vi brug for hjælp til at se alternativerne – den hjælp skal vi have hos vores kolleger.

Deltagere: Skolens ledelse, pædagoger og lærere. 

Hvor: På et personalemøde eller teammøde.

Tidsforbrug: 20-30 minutter.

Materialer: Eventuelt de eksempler, der er formuleret herunder, for at sætte tankerne i gang.

1. Personalet inddeles i grupper med to i hver.
   
   
2. Den med det længste hår starter med at fortælle om en (konflikt)situation, hvor en tanke førte til en følelse, som igen førte til en reaktion – se eksempler herunder (I kan finde på eksempler selv eller bruge dem herunder). Den anden deltager spørger: 'O.k. – hvad kunne man ellers tænke i den situation?' Lad den, der har fortalt historien, komme med bud på alternative tanker, og diskutér dem sammen. Det er vigtigt, at man ikke kommer til at falde i og sige 'Det forstår jeg godt, at du tænkte!', for så sker der ingen udvikling. 

Eksempel 1:
Deltager 1: 'Jeg har en kollega, som tit brokker sig over alle de curlingforældre, han døjer med på skolen. Jeg tænker, at han er meget negativ, og bliver irriteret på ham, så jeg er begyndt at undgå ham i pausernet.'
 
Deltager 2: 'Hvad kunne man ellers tænke om det?'
Når de to deltagere sammen er kommet frem til nogle bud på alternative tanker, skal deltager 1 prøve at formulere situationen, som den kunne se ud med den alternative tanke.


Eksempel 2:
Deltager 1: 'Jeg har en kollega, som aldrig melder sig til at tage med på lejrtur. Jeg tænker, at det er super ukollegialt, at vi andre altid skal trække det tungeste læs, så jeg føler mig uretfærdigt behandlet og er begyndt at holde regnskab med, hvad hun egentlig byder ind med …' 

Deltager 2: 'Hvad kunne man ellers tænke om det?'

Når de to deltagere sammen er kommet frem til nogle bud på alternative tanker, skal deltager 1 prøve at formulere situationen, som den kunne se ud med den alternative tanke.

Eksempel 3:
Deltager 1: 'Når jeg beder drengene på bagerste række om at dæmpe sig, og de bare griner, så tænker jeg, at de gør det for at provokere mig. Det gør mig sur, og jeg skælder ud!' 

Deltager 2: 'Hvad kunne man ellers tænke, at deres grin var et udtryk for?' 

Når de to deltagere sammen er kommet frem til nogle bud på alternative tanker, skal deltager 1 prøve at formulere situationen, som den kunne se ud med den alternative tanke.

Eksempel 4:
Deltager 1: 'Jeg har en pige i klassen, der altid klager over, at hun bliver holdt udenfor. Men når jeg ser hende i frikvartererne, gør hun heller ikke selv noget for at komme med i en leg. Så tænker jeg, at hun selv er ude om det. Jeg bliver irriteret og siger: 'Jeg kan jo ikke hjælpe dig, hvis du ikke selv gør en indsats.' 

Deltager 2: 'Hvad kunne man ellers tænke i den situation?' 

Når de to deltagere sammen er kommet frem til nogle bud på alternative tanker, skal deltager 1 prøve at formulere situationen, som den kunne se ud med den alternative tanke.

Eksempel 5:
Deltager 1: 'Der er en pige i min klasse, som altid kommer for sent. Det får mig til at tænke, at hendes forældre er ligeglade, og det frustrerer mig. Forleden, da det skete igen, forsøgte jeg mig med humor og sagde – lidt ironisk – til pigen: 'Godt at se, at du fandt tid til at være sammen med os!' 

Deltager 2: 'Hvad kunne man ellers tænke, at hendes sene morgener var et udtryk for?'

Når de to deltagere sammen er kommet frem til nogle bud på alternative tanker, skal deltager 1 prøve at formulere situationen, som den kunne se ud med den alternative tanke.