Refleksionsøvelse

om skolens kultur

Formål

At skabe refleksion over personalets interne kultur, herunder synet på børn og forældre.  

Refleksionsøvelserne lægger op til at øge refleksionerne over kulturen i personalegruppen samt over den enkelte medarbejders og skolens børne- og forældresyn. Idéen er at give plads til at opholde sig i refleksionens domæne, hvor alle kan udfolde deres perspektiver og lytte til hinanden. 

Deltagere: Skolens ledelse, pædagoger og lærere. 

Hvor: På et personalemøde eller teammøde. 

Tidsforbrug: 30-60 minutter. (NB! Men herudover skal der også afsættes tid til forberedelse, da denne opgave kræver, at man har læst afsnittene om resiliens og ressource- og børnesyn i kapitlet ’Begreber i ALLE SAMMEN’). 

Beskrivelse

  1. Del jer op i grupper af 3-4. Lad grupperne vælge refleksionsområde (kulturen i personalegruppen, kulturen omkring børnene, kulturen omkring forældrene). Hvis tiden er til det, kan hver gruppe godt diskutere mere end et område. Sørg for, at hvert område nedenfor bliver diskuteret af mindst én gruppe.

  2. Én af jer læser det valgte refleksionsspørgsmål op.

  3. Alle laver en tavs refleksion i to minutter for sig selv.

  4. Valgmulighed 1: Lyt og byt – først fortæller den ene i x antal minutter, så fortæller den anden, og så den tredje. Øvelsen kan også bruges som walk & talk. Herefter gives ordet frit i gruppen.

  5. Valgmulighed 2: Først summer man med sidemanden, og derefter gives ordet frit i gruppen.

  6. Opsamling. Hvad er vi sammen blevet klogere på?

Idéer til refleksionsspørgsmål

Kulturen i personalegruppen:

Forestil jer, at en af jeres bekendte overvejer at søge job hos jer og er nysgerrig på kulturen blandt personalet. Vedkommende stiller følgende spørgsmål og beder jer være helt ærlige:

  • Hvordan er personalegruppens sociale trivsel?
  • Hvordan taler I med og om hinanden?
  • Hvilken samarbejds-/kollegakultur har I?
  • Hvordan anerkender, motiverer og støtter I hinanden?
  • Hvordan undrer I jer sammen?
  • Hvordan udvikler I jer sammen og bruger hinandens ressourcer?
  • Hvordan tager I imod nye medarbejdere? Er der f.eks. faste pladser i personalerummet?
  • Hvordan deler I de gode historier på f.eks. pædagogiske møder?
  • Hvordan kan I styrke inklusionskulturen (en god samarbejdskultur) i personalegruppen?
  • Hvordan giver I hinanden kollegial opbakning?
  • Hvordan får I et ressourceorienteret syn på kollegialt samarbejde, sparring og feedback?

Kultur omkring børnene:

Forestil jer, at I sidder over for en gruppe børn, der stiller jer følgende spørgsmål:

  • Har vi en resiliensfremmende kultur på vores skole? Hvorfor/hvorfor ikke? (Se definitionsboks nedenfor).
  • Hvad gør I allerede for at styrke relationerne til børnene?
  • Hvad gør I for at lytte til det enkelte barn og være nysgerrige på vores perspektiver?
  • Hvad er jeres erfaringer med at skabe nærvær i dagligdagen? (Jf. omsorgsetiske handlinger beskrevet under ’Begreber i ALLE SAMMEN’, afsnittet om relationskompetence).
  • Hvad gør I for hele tiden at lade faglighed og trivsel følges ad? (Jf. omsorgsetiske handlinger beskrevet under ’Begreber i ALLE SAMMEN’, afsnittet om relationskompetence).
  • Hvordan udøver I og ledelsen jeres autoritet over for børnene?

 

Kulturen omkring forældrene:

Forestil jer, at I overhører følgende samtale mellem to gode kolleger:


A: 'Jeg har skrevet ud på ForældreIntra om hytteturen for 5.B, men har stadig kun hørt fra to forældre – du kan nok godt gætte hvem.' 
B: 'Ja, det er altid de samme. Det er nok også ’Tordenskjolds soldater’, du skal regne med kommer til at bage og tilbyde kørsel.' 
A: 'Præcis. Og de arrangerer en masse socialt for de andre forældre, men det er altid de samme, der ikke dukker op. Man skulle tro, at de ville gøre en større indsats – det ville nok gavne deres børns trivsel.'

  • Hvordan vil du beskrive dit syn på forældrene? Hvilket forældresyn har vi på vores skole?
  • Hvad fungerer godt i vores forældresamarbejde, og hvad kunne godt være bedre?
  • Forventningsafstemning: Hvad kan vi forvente og stille krav om til forældrene, og hvad kan de forvente og stille krav om til os?
  • Hvad gør du, hvis noget er svært i samarbejdet med forældrene?
  • Hvordan hjælper vi hinanden med at få øje på og fastholde et ressourcesyn på forældrene? (Se også afsnittene om ressource- og børnesyn i kapitlet ’Begreber i ALLE SAMMEN’).
  • Hvordan tager du bedst kontakt til forældrene, hvis der er noget, som er svært for deres barn?
  • Hvordan møder du og taler med forældrene om de vigtige værdisnakke? F.eks. at børnene er sammen på kryds og tværs i børnegruppen, konflikthåndtering m.m.
  • Hvad gør vi for, at nye forældre bliver en del af forældregruppen?

Indsæt to tekstbokse

Red Barnets definition af et resiliensfremmende miljø

Et resiliensfremmende miljø er et miljø, hvor de 10 grundingredienser udleves i praksis. Det er også et miljø, hvor der er høje forventninger til alle børn, uanset baggrund, og hvor ansvaret for fællesskabet deles mellem alle. Det er et miljø, der fremmer fællesskab og samhørighed i og på tværs af grupper, klasser og teams.

Det er et sted, hvor man føler sig tryg og kan og tør være sig selv og sige sin mening (også selvom den er anderledes end de fleste andres). Og så er det et sted, hvor man møder respekt, tillid og tolerance fra andre, og hvor der er god kontakt mellem mennesker (fagpersoner-børn; børn-børn; fagpersonerfagpersoner; fagpersoner-forældre; forældre-forældre; forældre-børn).

Udfordringer i samarbejdet med forældre

Maria Ørskov Akselvoll skrev i 2016 en ph.d. om forældresamarbejde, hvor hun fandt frem til følgende udfordringer i samarbejdet:

  • Der er mange forestillinger om forældresamarbejde, og de er ikke alle videnskabeligt underbygget – f.eks. at et godt forældresamarbejde skulle give bedre trivsel blandt børnene, og at mere samarbejde automatisk giver mere trivsel. Forestillingen er så dominerende, at det ikke virker som en mulighed at sætte spørgsmålstegn ved det, og det sætter en forældregruppe med få ressourcer under et stort pres for at leve op til denne forestilling.

  • Mange skoler ser ud til at lade forældre stå for sociale aktiviteter – både for børn og voksne. Når det er forældre, der står for de sociale aktiviteter, risikerer man, at de enten sætter niveauet meget højt, eller at de slet ikke formår at arrangere noget.

  • Det er typisk de samme forældretyper, der vælger at stå for aktiviteterne – forældre med mange ressourcer (økonomisk og socialt) – og de er tilbøjelige til at arrangere aktiviteter ud fra deres eget udgangspunkt og tager ikke altid højde for forskelle i ressourcer blandt forældrene.

  • Det kræver ressourcer at deltage i de sociale aktiviteter.

  • Det er typisk forældre med få ressourcer, der ikke deltager, og deres manglende deltagelse i de sociale aktiviteter kan føre til social eksklusion blandt børnene. 

Akselvolls budskab er, at det bør være skolerne, der sætter rammen, og at niveauet bør ligge et sted, hvor alle har mulighed for at deltage. 

Kilde: Akselvoll, M.Ø. (2016): Folkeskole, forældre, forskelle: Skole-hjem-samarbejde og forældreinvolvering i et forældreperspektiv, Roskilde Universitet.