Forældreguide,
når børn har konflikter med hinanden
Formål
At forældrene får et redskab til, hvad de kan gøre, når deres børn har konflikter med hinanden. Hensigten er, at forældrene bliver gode til at håndtere deres børns konflikter på en konstruktiv måde til gavn for fællesskabet i hele klassen.
Deltagere: Forældre, pædagoger og lærere.
Hvor: På et forældremøde i 0. klasse og gerne med gentagelser på de øvrige klassetrin.
Tidsforbrug: 20-30 min.
Beskrivelse
- Teksten kan udskrives og udleveres som folder på forældremødet. Dog kan I også vælge at lave jeres egen pamflet og benytte nedenstående som udgangspunkt eller inspiration.
- Forslag til indledning på forældremødet: Børns konflikter med hinanden er helt naturlige, da vi alle er forskellige og vil noget forskelligt. Derfor vil der opstå uenigheder og konflikter indimellem, og nogle gange vil der være brug for, at I som forældre hjælper jeres barn med at håndtere konflikterne. Hvis konflikter håndteres hensigtsmæssigt, er der meget god læring at hente i dem. Jeres indbyrdes relationer og kendskab til hinanden vil gøre kontakten og dialogen nemmere, hvis der opstår konflikter mellem børnene. Det er dog ofte en god idé at have nogle retningslinjer for, hvordan I kan kommunikere med hinanden, hvis jeres barn har haft en konflikt med et andet barn.
Hent Konfliktens bål (pdf)
- Efter en konflikt: Lyt til dit eget barns oplevelse af, hvad der er sket. Spørg ind, og vær nysgerrig på, hvilke følelser oplevelsen har medført. Vær også nysgerrig på, hvordan det andet barn/de andre børn kan have oplevet situationen. Spørg fx: 'Gad vide, hvorfor han sagde det/gjorde det?' eller
'Hvordan har hun det mon nu?' Det hjælper barnet med at forstå, hvordan andre mennesker tænker og føler. - Efter snakken med dit eget barn vil der nogle gange være brug for at tage kontakt til det andet barns forældre. Her er det vigtigt at tage kontakt telefonisk eller ved at mødes. Mails og SMS’er egner sig ikke til sådanne samtaler, da der nemt kan opstå misforståelser på skrift.
- Hvis dit barn ønsker fortrolighed og at du ikke siger noget, må du respektere det ønske. Hvis der er tale om en voldsom konflikt, kan man efter en dag eller nogle timer vende tilbage til barnet og fortælle, hvorfor det er vigtigt at reagere. Men alt for mange børn føler sig udleveret af deres forældre eller lærere, fordi de er gået videre med information, som de har fortalt dem i fortrolighed. Børnene må ikke miste tilliden til og fortroligheden med deres nære voksne. I nogle tilfælde er det bedre som forælder at have is i maven og lade være med at reagere, fordi det også hjælper dit barn, at du bare lytter.
- Når du taler med den anden forælder, er det en god idé at blive på egen banehalvdel, det vil sige, at du først og fremmest fortæller, hvordan dit eget barn har oplevet episoden. Undgå vurderinger af det andet barn ('han er godt nok tarvelig, når han gør sådan'), men hold dig til, hvordan oplevelsen har påvirket dit barn ('hun blev ked af det, da hun fik at vide, at hun var grim'). Det har stor betydning for børnene, at de voksne kan kommunikere sammen på en god og konstruktiv måde uden at blive en del af konflikten.
- Se fremad i stedet for at fokusere på, hvad der er sket. Der er mange eksempler på, at forældre fortaber sig i ’skyldskampe’ om, hvem der gjorde hvad og hvorfor. Det er mere frugtbart at se fremad mod fælles mål. Det mindsker også konfliktniveauet forældrene imellem.
- Lav en aftale om, hvordan I kan hjælpe jeres børn videre efter konflikten.