Dilemmakort til forældrene

At alle forældre bliver mere fortrolige med de 10 grundingredienser i resiliens, og hvad disse værdier betyder i børnenes/forældrenes hverdag. Dilemmakortene kan sætte dialog og debat i gang om genkendelige oplevelser fra barnets hverdag i skolen. Ved at have en stram struktur i anvendelsen af dilemmakortene kommer alle forældre til orde, og dermed deles mange perspektiver, som forældrene kan blive inspirerede af.

Deltagere: Forældre, pædagoger og lærere.

Hvor: På et forældremøde.

Tidsforbrug: 20-30 min.

Materialer og forberedelse: Print dilemmakortene ud, og kopiér dem i det antal, der skal bruges.

1. Forældregruppen inddeles i grupper på 3-4 personer, og hver gruppe får et antal dilemmaer. Etfingerpeg: Et dilemma tager ca. 5-10 minutter at afvikle.
   
   
2. Forældrene får fælles denne instruktion: Én person skal begynde med at læse dilemmaet op og derefter sige sin umiddelbare mening om dilemmaet, og hvad man vil gøre. Derefter gives kortet videre til den næste, som ligeledes siger sin umiddelbare mening. Først når alle har haft ordet på skift, gives ordet frit til en fælles snak om dilemmaet. Nogle gange fører dilemmakortene til, at forældrene kommer til at tale sammen om andre emner, der har med skolen at gøre, og det er som regel helt fint.
   Husk, at det ikke nødvendigvis handler om at blive enige – eller finde ét rigtigt svar – men om sammen at blive klogere på hinanden og reflektere over forskellige handlemuligheder.
   
   
3. Fælles opsamling om, hvad forældregruppen har fået ud af at bruge dilemmakortene.

• Personalet skriver dilemmaer, så de kommer tæt på skolens dagligdag, men sørger for, det ikke udstiller nogen – hverken børn eller forældre – eller puster til kendte konflikter i forældregruppen.
  
  
• Arbejdet med dilemmakortene kan foregå stående i en rundkreds

Der er her taget udgangspunkt i de 10 resiliensfremmende grundingredienser (tillid, mening, retfærdighed,
selvstændighed, medbestemmelse, samarbejde, samhørighed, livsglæde, rettigheder og omsorg).

Samhørighed (fællesskab)

• Dit barn føler sig nogle gange udenfor i klassen, og det sker sjældent, at der er nogle af klassekammeraterne, der tager kontakt efter skole. Du vil gerne hjælpe dit barn, men er i tvivl om hvordan. Hvad gør du?
  
  
• Din søn er kommet hjem fra skole og har fortalt, at Ea fra klassen har stjålet hans tyggegummi fra skoletasken. Du tænker, at der er et godt fællesskab blandt forældrene i klassen, så du ringer til Eas forældre for at få en dialog. Eas forældre bliver meget vrede over beskyldningen og siger, at det kunne Ea aldrig finde på. Hvad gør du?
  
  
• Til en fællesspisning med børn og forældre falder du i en god snak med to andre forældre, som du ofte hygger dig med. Ind ad døren træder forældrene til den nye dreng/pige i klassen, og da de har hilst på flere, står de alene og kigger rundt i lokalet. Hvad gør du?
  
  

Omsorg

• På et forældremøde fortæller Olivers forældre, at de overvejer at lade Oliver skifte skole, da han næsten ikke er sammen med nogen fra klassen, hverken i skoletiden eller efter skole. Du synes, at det er ærgerligt, og vil gerne gøre noget. Hvad gør du?
  
  
• Dit barn er ofte sammen med de samme to børn fra klassen, og du kunne godt tænke dig, at dit barn nogle gange legede/var sammen med flere fra klassen på kryds og tværs. Du foreslår det til dit barn, men det protesterer. Hvad gør du?
  
  
• En dreng fra klassen, Peter, har det rigtig svært for tiden, da hans forældre er i gang med en slem skilsmisse. Han reagerer ofte udadtil, og i dag slog han dit barn i frikvarteret. Hvad gør du?

Tillid:

• Dit barn fortæller, at der ofte er drillerier og hårde konflikter mellem nogle af børnene i klassen, men at de voksne i skolen ikke gør noget ved det. Det gør dit barn utryg og ked af det. Hvad gør du?
  
  
• I forældregruppen har I for noget tid siden lavet en forventningsafstemning sammen med personalet, og her har I besluttet, at I taler ordentligt om de andre børn, deres forældre samt personalet på skolen. I supermarkedet møder du en forælder fra klassen, som begynder at tale negativt om et af de andre børn og dets forældre. Hvad gør du?
  
  
• Dit barn fortæller dig om en dreng fra klassen, som mobbes systematisk på nettet. Ingen af de voksne ved det, og det har stået på længe. Bryder du fortroligheden og kontakter skolens personale?

Mening: 

• Lærerne i dit barns klasse har introduceret en ny regel, hvor mobiltelefoner om morgenen skal afleveres i en kasse og først bliver udleveret til børnene om eftermiddagen, når de har fri. Du har svært ved at se meningen med reglen og vil gerne kunne komme i kontakt med dit barn i løbet af dagen. Hvad gør du?

Retfærdighed:

• I klassen har I en aftale om, at når der holdes arrangementer og fødselsdage, så skal enten hele klassen eller alle drengene/pigerne inviteres med. En dag finder du ud af, at dit barn er inviteret til en fødselsdagsbrunch, hvor kun halvdelen af pigerne er inviteret. Hvad gør du?
  
  
• Dit barn fortæller ofte, at andre børn i klassen har slik med i madpakken. Det er din fornemmelse, at der er meget stor forskel på madpakkerne, og dit barn synes, det er meget uretfærdigt, at hun ikke må få det samme med som de andre. Du har lyst til at lave fælles regler for madpakkerne, men når du spørger de andre forældre til det, synes de ikke, at man skal blande sig i andres madvaner. Hvad gør du? (Skift evt. ’madpakke’ ud med ’mobiltelefon’, ’festregler’ mv.).

Samarbejde:

• Dit barn kommer hjem fra skole og fortæller, at en dreng fra klassen er blevet drillet slemt af to andre børn fra klassen, som tog drengens nye idrætssko og smed dem op på skolens tag. Drengen har sagt til dit barn, at han ikke tør fortælle det til sine forældre, for han er bange for, at de bliver
  sure. Du overvejer, hvorvidt du skal sige det til klasselæreren, eller om du hellere skal tale med de tre forældrepar, hvis børn er involveret. Hvad gør du?

Medbestemmelse:

• Dit barn er kommet i legegruppe med nogle børn fra klassen, som hun siger, at hun slet ikke har noget tilfælles med. Hun vil over i en anden legegruppe, eller også vil hun slet ikke være i en legegruppe. Hun siger, at hun ikke vil tvinges til at være venner med nogle, hun ikke selv har valgt. Hvad gør du?
  
  
• Dit barn bruger meget tid på de sociale medier, bl.a. ved at følge forskellige YouTubere. Dit barn spørger, om det må få Snapchat, men da dit barn ikke er fyldt 13 år, skal det indtaste et forkert fødselsår for at få adgang til sendefunktionerne i Snapchat. Hvad gør du?

Rettigheder: 

• Dit barn fortæller, at de i klassen ofte tager billeder af hinanden, og nogle af kammeraterne kan godt finde på at lægge billederne ud på de sociale medier uden at spørge om lov. Hvad gør du?
  
  
• Dit barn bliver udsat for drillerier og mobning på de sociale medier. Du vil gerne hjælpe dit barn. Hvad gør du?

Selvstændighed:

• Dit barn fortæller, at han er blevet uvenner med en anden dreng henne i klassen. Dit barn tror, at den anden dreng har snuppet et Pókemon-kort fra dit barns taske, og den anden dreng nægter og er nu blevet sur over at blive beskyldt for noget, han siger, at han ikke har gjort. Du tilbyder at ringe til den anden drengs forældre, men dit barn siger, at han gerne vil løse konflikten selv. Hvad gør du?

Livsglæde:

• Dit barn fortæller, at hun ikke glæder sig til at skulle på koloni, for hun kommer til at savne jer derhjemme, og hun er bekymret for, at hun ikke kommer til at hygge sig med de andre, når hun tænker på jer. Du vil gerne have, at dit barn tager med på kolonien. Hvad gør du?

• Lav en invitation fra klassens forældre til de nye forældre – ’Velkommen i fællesskabet’. Bestyrelsen kan også lave et brev til nye forældre med et ledelsesperspektiv og forældreperspektiv med gode råd til aktiviteter samt forventninger fra skolen til forældrene (f.eks. at møde til tiden, tale ordentligt om de andre børn og deres forældre osv.). Dette kan også linkes til de 10 resiliensfremmende værdier – omsat til skolens sprog.
  
  
• Mentorordning: Nye forældre bliver mødt af en ’erfaren’, som guider til det gode fællesskab i klassen.
  
  
• Afsæt to timer om måneden – ud over de årlige skole-hjem-samtaler – hvor forældre frit kan booke sig ind til en samtale, hvis de har behov for det, og hvor ordet er mere frit.
  
  
• Giv forældrene viden om det nye mobbesyn – eventuelt gennem filmen ’Hvorfor opstår mobning?’
  
  
• Vis og spis (børnene viser noget, de har lavet for forældrene – alle spiser sammen bagefter).
  
  
• Forældrene kan opfordres til at afholde fællesfødselsdage. Fx kan der afholdes fire fælles fødselsdage om året, hvor børnene deles op i fire grupper, afhængigt af hvornår på året de er født, og forældrene går sammen om at afholde en fælles fødselsdag. Skolen lægger lokaler til.
  
  
• Dan forældrenetværk med temaer, fx et netværk for forældre til børn med læsevanskeligheder/dysleksi. (På Nota, en institution under Kulturministeriet, er der idéer til oprettelse af forældrenetværk for sådanne børn).
  
  
• Opret et forældrerum, så forældrene har et sted, hvor de kan mødes og skabe et fællesskab. De kan diskutere forskellige emner og blive enige om forskellige måder, hvorpå forældrene kan indgå i skolens aktiviteter.
  
  
• Arbejd med aktiviteter, der er tilgængelige for et bredere udsnit af forældre eller helt specifikt fokuserer på en særlig gruppe. Fx:
  
  
  • ’Fædreture’ på mange klassetrin og fædremiddage, hvor fædrene sammen laver mad.
    
    
  • ’Mødes over medbragt mad’. På den måde får alle lov til at bidrage til fællesskabet, og dem, der ikke har tid/lyst/kompetencer til at lave mad, medbringer pizza eller andet købemad. Man kan evt. holde en ’kulturens dag’ med egnsretter, fx brunsviger fra Fyn, shawarma fra Syrien og så videre.
    
    
  • ’Skoleovertagelsesdag’, hvor forældrene kommer og hjælper med i undervisningen. Her byder forældrene ind med forskellige kompetencer og ressourcer. Man kan fx have en forælder, der kommer med sin hestevogn, en falckredder, der laver førstehjælpskursus, en apoteker, der laver kemikursus, og en lastbilchauffør, der kører ture med børnene og viser, hvordan lastbilen virker.
    
    
  • ’Marketplace’ – idéer til små projekter, som forældre, lærere, pædagoger og børn gerne vil lave, og som de kan bidrage til på forskellig vis. Det er vigtigt at give forældrene mulighed for at deltage på skolerne.
    
    
  • ’Forældrebuddies’ (skal dog altid være et supplement, så ansvaret ikke placeres udelukkende på forældrene). Har man børn med forældre, der taler og læser dansk dårligt, kan man sætte dem sammen med en anden forælder, der både taler og læser dansk. Aftalen går på, at denne forælder påtager sig ansvaret for at give informationer videre. Dette gør sig også gældende i forhold til IT-kundskaber.
    
    
  • ’Kulturaften’, hvor kulturbegrebet er bredt forstået: mad, dans, sang, litteratur, kunst, idræt og lignende. Her kan forældrene bidrage ved at vise den kultur, de kommer fra.
    
    
• Vis denne video om forældresamarbejde og samarbejde til forældremødet af 'Forældrefiduser' til forældre i de yngste klasser. Diskutér efterfølgende indholdet med forældrene.
  
  
• Benyt skole-hjem-modulet fra STÆRKE SAMMEN som inspiration.