Tolerancestyrkende aktiviteter

At Børnene skaber plads til forskelligheder og kan se styrken i at være forskellige.

Der arbejdes med tolerance ud fra følgende definition:

Tolerance er at se og acceptere forskelligheder i børnegruppen og behandle hinanden som ligeværdige.

Lav tolerance er en af hovedårsagerne til, at mobning kan opstå i en klasse. Det er således formålet, at klassen bliver opmærksom på, at det at være forskellige er en styrke både for klassen og for det enkelte barn, for så kan alle være dem, de er, og de kan måske lære noget af hinanden.

Deltagere: Klasser på mellemtrinnet og i udskolingen.

Tidsforbrug: 3-6 lektioner.

Forløbet består af syv aktiviteter, som er beskrevet nedenfor. Aktiviteterne kan også laves løsrevet fra hinanden, hvis man ønsker det.

1. Introduktion til begrebet tolerance
Fortæl klassen om begrebet tolerance ud fra ovenstående definition. Lav en brainstorm over, hvad det betyder i praksis. Hvordan kan forskellighed se ud? Hvordan kan forskellighed være en styrke?

2. Forskellen på høj og lav tolerance i en kultur/klasse
Brug billedet nedenfor. Billedet med den brede vej og de mange køretøjer og mennesker symboliserer en kultur med høj tolerance, hvor der er plads til forskellighed og at være lige den, man er. Det modsatte er en meget smal sti, hvor der er specifikke normer for, hvordan man skal være og opføre sig. I en sådan kultur præget af lav tolerance kan man nemt falde ved siden af og føle sig uden for fællesskabet. Brug billedet med den smalle vej til at tale om lav tolerance.

Hent de to billeder her:

Tegning 1: Den brede vej (pdf)

Tegning 2: Den smalle vej (pdf)

3. Energizer: Vi er alle forskellige (fra materialet DropMob)

BeskrivelseBørnegruppen samles i midten af lokalet, og de skal nu inddeles gentagne gange i to grupper, der skal gå til hver deres ende af lokalet for at understrege ligheder og forskelle mellem dem. Pædagogen/læreren finder selv på kategorier, fx 'Alle, der har/ikke har en lillebror', 'Alle, der har/ikke har leverpostej med i dag', 'Alle, der interesserer/ikke interesserer sig for biologi'. Ved fx at inddrage interesser kan børnene og de unge lære nye sider af hinanden at kende.

Øvelsen rundes af med at tale med børnene om, at en klasse altid har mange forskelligheder. Forskellighederne er gode, fordi alle i klassen kan bidrage med noget forskelligt, og det styrker fællesskabet.

4. Energizer: Fortæl, og byt

Man starter med at producere nogle kort, som bagefter skal bruges i legen. Det kan fx handle om, hvad man bedst kan lide, fx ’solskin eller skygge’, ’sove længe eller stå tidligt op’, ’lakrids eller vingummi’. Kortene produceres, ved at børnene først summer sammen to og to om, hvilke eksempler der skal med på kortene. Derefter skriver klassen i fællesskab alle deres idéer ned i et fælles dokument. Dokumentet printes ud, og sætningerne med udsagnene klippes ud i nogle lange strimler - så der på én strimmel fx. står ’solskin eller skygge’, på en anden ’lakrids eller vingummi’ og så videre.

Hver elev skal nu have en strimmel, som de bevæger sig rundt med i lokalet. Man markerer, at man er ledig, ved at række en hånd i vejret. Når man møder en anden, læser man på skift sit udsagn op og beder den anden om at tage stilling til, hvad vedkommende foretrækker. Man må gerne kunne lide begge dele; så forklarer man bare, 'at nogle gange kan jeg godt lide at sove længe, og andre gange er det rart at stå tidligt op'. Når begge personer har svaret på begge udsagn, bytter man strimmel og rækker sin hånd i vejret.

5. Summe- eller skriveopgave

Sig til klassen, at de skal se sig selv som et orkester. Her er der mange forskellige instrumenter: fløjter, trommer, bas med videre. For at skabe en god grundmelodi (stemning) kræver det, at alle spiller sammen, og at der er plads til de mange forskellige lyde. Hvis trommerne bare spiller derudad i alt for hurtigt tempo, så lyder melodien helt forkert. Spørg så børnene om, hvad skal der til, for at alle kan spille godt sammen.

Børnegruppen kan enten summe i makkerpar eller i små grupper eller skrive en individuel opgave ud fra ovenstående spørgsmål. Opgaven skal tilpasses børnegruppen, og læreren/pædagogen skal være opmærksom på, at ingen kommer i klemme, når spørgsmålet besvares, eller ved en evt. fælles opsamling. Brug eksempelvis andre billeder som et fodboldhold, alt efter din klasses interesser.

6. Cases eller rollespil

Her er nogle idéer til cases, som klassen kan arbejde med. Casene kan også bruges til rollespil, sådan at børnene via rollespillet viser, hvordan de vil håndtere casen. Pædagogen, læreren eller klassen kan selv skrive deres egne cases. Vær opmærksom på, at casene etisk set er i orden og fx ikke kommer til at udstille nogle Børn. Brug ikke navne fra klassen som eksempler i casene.

Beskrivelse af arbejdet med cases:
I arbejdet med cases skal børnene ’stemme med deres fødder’ ved at stille sig i det hjørne, som repræsenterer den måde, de vil håndtere casen på. Derfor skal lokalet klargøres, så børnene kan bevæge sig rundt imellem lokalets fire hjørner. Det kan derfor være nødvendigt at flytte rundt på borde og stole for at give plads til børnene. I kan også vælge at lave øvelsen udenfor.

Eksempler på cases:
Case: Nikolaj vælger noget musik på YouTube, og du hører, at han får nogle kommentarer fra de andre i klassen om, at det er dårlig musik. Han siger ikke noget, men du kan se, at det generer ham.

Hvad gør du?

• Jeg siger til Nikolaj, at jeg godt kan lide hans musik, og at han ikke skal høre på dem – hjørne 1.
• Jeg siger til de andre, at det ikke er i orden at kritisere andres musiksmag – hjørne 2.
• Jeg siger, at det er fedt, at vi har forskellig musiksmag – hjørne 3.
• Den opfindsomme (her kan man selv finde på et svar eller kombinere ovenstående svar) – hjørne 4.

Når alle har placeret sig i et hjørne, spørger du dem, hvorfor de har valgt, som de har. De børn, som har placeret sig ved ’den opfindsomme’, skal fortælle, hvilke forslag de har. 

Case: Maria er blevet klippet og kommer glad i skole. Du synes, at håret var pænere før, så da Maria spørger, hvad du synes om det nye hår, ved du ikke, hvad du skal sige.

Hvad gør du?

• Jeg siger, at håret er pænt, selvom jeg ikke mener det – hjørne 1.
• Jeg siger, at det ikke er vigtigt for mig, hvordan hendes hår ser ud; det betyder ikke noget for, om jeg kan lide hende eller ej – hjørne 2.
• Jeg siger, at hendes hår altid er pænt – både før og efter klipningen – hjørne 3.
• Den opfindsomme – hjørne 4.

Tip:
Find flere cases på DropMob – her er cases til henholdsvis indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen.

7. Evaluering af forløbet

Hvis I har valgt at lave aktiviteterne i sammenhæng med hinanden og dermed skabt et forløb, kan I afslutte med en evaluering. Hvad er vi blevet klogere på i dette forløb/hvad har vi lært?