Det gode frikvarter

Formål

At arbejde systematisk med at skabe gode frikvarterer, der gør det let for alle at deltage i aktiviteter.

Gode frikvarterer har afgørende betydning for børnenes trivsel i skolen, både personligt, socialt og fagligt. Formålet med denne øvelse er at give pædagoger og lærere nogle idéer til, hvordan man kan styrke frikvartererne og dermed opbygge gode børnefællesskaber og relationer gennem fælles aktiviteter. Ud over de lege, der er beskrevet nedenfor, kan I også hente inspiration i Red Barnets legemateriale LEGE SAMMEN.

Deltagere: 0.-9. klasse.

Tidsforbrug: 3-15 minutter.

Hvor: I klassen, skolegården, nærområdet med videre.

Beskrivelse

I det følgende er en række idéer, som pædagogen og læreren kan afprøve i praksis.

Begrebet ’mange-lege’ introduceres i klassen – altså lege, hvor mange kan være med. Ved ’mange-lege’ kan man beslutte, at man ikke behøver at spørge 'Må jeg være med?', men at man altid kan sige 'Jeg er også med' og være en del af legen, hvis man ønsker det. Dette styrker deltagelsesmulighederne for alle børn. Hvis man indfører dette, er det vigtigt, at man også fortæller de andre, når man går ud af legen, ved fx at sige 'Jeg er ikke med mere'.
Klassen udarbejder et idékatalog til klassens lege, og dette hænges synligt op i klassen. Alternativt kan alle de lege, der typisk leges i klassen, tegnes og lamineres og hænges op på en dertil indrettet legevæg i klasselokalet. Tal eksempelvis om, hvad der skal til, for at frikvarterer bliver gode for alle.
Læreren og pædagogen introducerer ofte nye fælleslege, også i skolens ældste klasser. Hvis et barn har særligt brug for at få nogle bedre pauser, kan man aftale at sætte lege i gang, som barnet særligt godt kan lide.
Legene fra idékatalogøvelsen ovenfor skrives ned på små sedler, der lægges i en krukke. For at prioritere det gode frikvarter stopper undervisningen fem minutter før dagens store pauser – 10-pausen og spisepausen. Pædagogen eller læreren trækker tre sedler op og spørger derefter, hvem der vil være med til de tre aktiviteter. Den anonymiserede form gør, at aktiviteternes popularitet ikke afgøres af, hvem der har stillet forslaget, og ingen børn udstilles, hvis deres forslag ikke møder så stor opbakning.
Inden pausen begynder, har alle børn ideelt set valgt en aktivitet, så alle børnene ved, hvad de skal lave i pausen.
Arbejdet med at skabe gode frikvarterer er også vigtigt i skolens ældste klasser, da mange unge ender med at sidde alene begravet i deres mobiltelefon, fordi de ikke ved, hvad de skal, eller hvordan de får hægtet sig på en aktivitet. Her kan man fx etablere fællesskaber på tværs af klasserne i frikvartererne.

Bemærk

I vil komme til at opleve situationer, hvor børn ikke ønsker at deltage i aktiviteterne. For nogle børn handler det om, at de har brug for at trække sig lidt, andre vil hellere have fri leg, og endelig kan der være fællesskaber, hvor det at lege ikke anses for at være ’sejt’, og hvor nogle børn har brug for at markere det ved ikke at deltage. Det vil være jeres fagprofessionelle vurdering, hvad den manglende deltagelse skyldes, og derfor også, hvad der kan gøres ved det.

Husk på, at alle børn har brug for en mulighed for værdig deltagelse, og de har brug for, at aktiviteten giver mening for dem. Tilsvarende jeres undervisningsdifferentiering kan I lave aktivitetsdifferentiering, hvor I tilbyder alternative deltagelsesmuligheder for dem, der tøver. Det kan være at tage tid, holde styr på point, være dommer og så videre. Og det er vigtigt at strukturere aktiviteten, så I undgår 1.- og 2.-vælgere og følelsen af at blive valgt fra.

Tip

I kan sætte fokus på frikvartersfaciliteter på skolens ude- og indearealer. Er der områder på skolen, der lægger op til leg, spil og samvær for både de yngste og ældste klasser? Er der nogle steder, der er meget populære og måske kamp om at være – fx gyngerne? Lav fx et kort over skolen, hvor hvert barn tegner ind, hvor det er rart at være i frikvartererne. Kortene kan samles til et kort med alle børnenes yndlingssteder. Benyt evt. øvelsen ’Mit nærområde’ under ’Lokalsamfund’, til at tale om områderne, der benyttes i frikvarteret – hvor er det rart/ikke rart at være, og hvorfor – hvad kan vi gøre?