Cases til arbejdet med resiliensfremmende miljøer

At give børnene mulighed for at omsætte (nogle af) de 10 resiliensfremmende grundingredienser til praksis og reflektere over, hvad de betyder for styrkelse af fællesskabet i børnenes hverdag.

Gennem cases skal børnene tage stilling til, hvad de ville gøre i en given situation. Børn er eksperter på eget liv, og gennem strukturerede øvelser får de mulighed for at reflektere over, hvordan de hver især kan bidrage til et rart og trygt fællesskab.

Deltagere: Mellemtrin og udskoling. Eksemplerne på cases henvender sig primært til mellemtrinnet – lav gerne selv variationer, hvis du arbejder på andre klassetrin.

Tidsforbrug: 30-60 min.

Som supplement til redskabet ’Klassesamtale om klassens værdier’ er der her en række cases, som kan bruges til diskussion og stillingtagen. Man kan konkret arbejde med casene som rollespil eller som samtalekort, børnene skal tage stilling til, fx med samme fremgangsmåde som de cases, der er beskrevet i redskabet ’Tolerancestyrkende aktiviteter’ (punkt 6: Cases eller rollespil). Man kan også diskutere cases i klassens time, AKT-forløb eller noget helt tredje.

Nedenstående cases er lavet med udgangspunkt i de 10 resiliensfremmende grundingredienser: tillid, mening, retfærdighed, selvstændighed, medbestemmelse, samarbejde, samhørighed, livsglæde, rettigheder og omsorg.

Tillid:
Sebastian holder sig meget for sig selv i frikvartererne. Det virker, som om han ikke er tryg ved de andre børn. Nogle af børnene har forsøgt at få ham med, men det hjalp kun i kort tid. Hvad kan man gøre?

Mening:
Theo, Malthe og Lucas kan ikke se meningen med at skulle have natur/teknik-fag, og de er enige om, at det er det værste fag. De vil være professionelle fodboldspillere og kommer aldrig til at skulle bruge det til noget, siger de. Men så en dag får klassen besøg af Sophias far, der er elektriker, og de får lov at sætte stikdåser på ledninger, mens han fortæller om ampere og volt. Theo er helt vild med det – nu giver det mening for ham. Hvad kan han sige til Malthe og Lucas?

Retfærdighed:
Jonas har svært ved at koncentrere sig i timerne. Han får lov at holde en pause en gang imellem, selvom nogle af de andre børn protesterer over, at de ikke også må. Hvad synes I, at læreren kan sige og gøre?

Selvstændighed:
Klassen har i dansk skullet læse en novelle som lektier derhjemme. Fatimah har læst den og synes, at den var rigtig god og spændende. Marie, Zara og Sofie, som er Fatimahs nye veninder, har ikke gidet at læse den, for de synes, at den virkede helt vildt kedelig. Da de spørger Fatimah, om hun har læst den, og om hun ikke synes, den var kedelig, ved hun ikke, hvad hun skal sige. For hvad nu, hvis det kommer til at påvirke deres venskab, hvis hun siger sin mening? Hvad kan hun gøre?

Medbestemmelse:
Emil og Christian gider ikke rigtig engagere sig (deltage) i undervisningen. Når læreren spørger, hvorfor de ikke er interesserede, siger de, at de godt kunne have tænkt sig at være med til at bestemme noget af det, der skal undervises i i klassen. Det gør de hos en anden lærer. Mange af de andre børn er enige med Emil og Christian, men de tør ikke sige det højt. Hvordan kan de snakke med læreren om det?

Samarbejde:
Camilla, Astrid og Lykke laver gruppearbejde, men Camilla er træt af, at de andre hele tiden pjatter, så hun laver det meste af arbejdet. Da gruppearbejdet skal fremlægges, har hun lyst til at sige til læreren, at hun har lavet det meste alene, men de andre piger beder hende hjælpe dem med deres præsentationer, så de kan fremlægge sammen alle tre. Hvad kan hun gøre?

Samhørighed (Fællesskab):
Vigga har sammen med tre fra klassen aftalt at tage i svømmehallen efter skole. Det plejer at være hyggeligt, når de bare er fire sammen. En femte fra klassen spørger, om han/hun må komme med – hvad kan Vigga svare?

Livsglæde:
Philip brokker sig altid højlydt over de opgaver og aktiviteter, han og hans klasse skal lave. Hvordan påvirker det klassen, og hvad kan de gøre for at ændre det?

Rettigheder:
Ershad og Albert oplever, at Rasmus i klassen bliver drillet, hver gang han forsøger at sige sin mening. Det er måske, fordi hans mening er lidt anderledes end de fleste andres. De ved godt, at man har ret til at sige sin mening, og de synes egentlig ikke, det er retfærdigt, at Rasmus ikke får lov til det. Men de har ikke blandet sig, fordi de selv er bange for at blive ramt af drillerierne. Ershad beslutter sig for at gøre noget – hvad kan han gøre?

Omsorg:
Da klassen havde gruppearbejde, blev en af grupperne uenige om noget. Det endte med, at Kasper blev rigtig ærgerlig over, at hans idéer helt blev skrottet, og han fik tårer i øjnene og gik fra gruppen. De andre i gruppen vil gerne hjælpe Kasper – hvad kan de gøre?

Sebastian holder sig meget for sig selv i frikvartererne. Det virker, som om han ikke er tryg ved de andre børn. Nogle af børnene har forsøgt at få ham med, men det hjalp kun i kort tid. Hvad kan man gøre?

Mening:
Theo, Malthe og Lucas kan ikke se meningen med at skulle have natur/teknik-fag, og de er enige om, at det er det værste fag. De vil være professionelle fodboldspillere og kommer aldrig til at skulle bruge det til noget, siger de. Men så en dag får klassen besøg af Sophias far, der er elektriker, og de får lov at sætte stikdåser på ledninger, mens han fortæller om ampere og volt. Theo er helt vild med det – nu giver det mening for ham. Hvad kan han sige til Malthe og Lucas?

Retfærdighed:
Jonas har svært ved at koncentrere sig i timerne. Han får lov at holde en pause en gang imellem, selvom nogle af de andre børn protesterer over, at de ikke også må. Hvad synes I, at læreren kan sige og gøre?

Selvstændighed:
Klassen har i dansk skullet læse en novelle som lektier derhjemme. Fatimah har læst den og synes, at den var rigtig god og spændende. Marie, Zara og Sofie, som er Fatimahs nye veninder, har ikke gidet at læse den, for de synes, at den virkede helt vildt kedelig. Da de spørger Fatimah, om hun har læst den, og om hun ikke synes, den var kedelig, ved hun ikke, hvad hun skal sige. For hvad nu, hvis det kommer til at påvirke deres venskab, hvis hun siger sin mening? Hvad kan hun gøre?

Medbestemmelse:
Emil og Christian gider ikke rigtig engagere sig (deltage) i undervisningen. Når læreren spørger, hvorfor de ikke er interesserede, siger de, at de godt kunne have tænkt sig at være med til at bestemme noget af det, der skal undervises i i klassen. Det gør de hos en anden lærer. Mange af de andre børn er enige med Emil og Christian, men de tør ikke sige det højt. Hvordan kan de snakke med læreren om det?

Samarbejde:
Camilla, Astrid og Lykke laver gruppearbejde, men Camilla er træt af, at de andre hele tiden pjatter, så hun laver det meste af arbejdet. Da gruppearbejdet skal fremlægges, har hun lyst til at sige til læreren, at hun har lavet det meste alene, men de andre piger beder hende hjælpe dem med deres præsentationer, så de kan fremlægge sammen alle tre. Hvad kan hun gøre?

Samhørighed (Fællesskab):
Vigga har sammen med tre fra klassen aftalt at tage i svømmehallen efter skole. Det plejer at være hyggeligt, når de bare er fire sammen. En femte fra klassen spørger, om han/hun må komme med – hvad kan Vigga svare?

Livsglæde:
Philip brokker sig altid højlydt over de opgaver og aktiviteter, han og hans klasse skal lave. Hvordan påvirker det klassen, og hvad kan de gøre for at ændre det?

Rettigheder:
Ershad og Albert oplever, at Rasmus i klassen bliver drillet, hver gang han forsøger at sige sin mening. Det er måske, fordi hans mening er lidt anderledes end de fleste andres. De ved godt, at man har ret til at sige sin mening, og de synes egentlig ikke, det er retfærdigt, at Rasmus ikke får lov til det. Men de har ikke blandet sig, fordi de selv er bange for at blive ramt af drillerierne. Ershad beslutter sig for at gøre noget – hvad kan han gøre?

Omsorg:
Da klassen havde gruppearbejde, blev en af grupperne uenige om noget. Det endte med, at Kasper blev rigtig ærgerlig over, at hans idéer helt blev skrottet, og han fik tårer i øjnene og gik fra gruppen. De andre i gruppen vil gerne hjælpe Kasper – hvad kan de gøre?

Der findes massevis af muligheder for at styrke børnenes indbyrdes relationer og dermed deres samhørighed og en resiliensfremmende kultur via lege og aktiviteter, som fx i STÆRKE SAMMEN og LEGE SAMMEN, men også med udgangspunkt i fællesskabets didaktik i den faglige undervisning i alle
skolens fag.

I det følgende kommer en række forslag til forskellige aktiviteter ud fra devisen ’kendskab giver venskab’. Det betyder, at når læreren og pædagogen lærer børnene bedre at kende, og når børnene lærer hinanden bedre at kende, så styrker det de indbyrdes relationer i klassen.

Idéer til lege/aktiviteter med fokus på ’kendskab giver venskab’:

• Tælleleg – samarbejdsøvelse, hvor alle på skift skal sige et tal – det vil sige en siger 1, en anden siger 2 og så videre indtil man er nået frem til det antal børn, der er. Men man ikke må sige et tal på samme tidspunkt – man skal altså samarbejde om at tælle til det antal børn, der er.
• Samarbejdsleg, hvor man uden at tale skal placere sig i rækkefølge efter fx højde, alder, skostørrelse med mere.
• Samarbejdsleg, hvor man står i en rundkreds og kaster en bold rundt i en bestemt rækkefølge. Når bolden er nået hele vejen rundt, fortsætter man i samme rækkefølge, og flere bolde kan evt. komme i spil.
• Aktivitet med babybilleder – børn og voksne tager et billede med af sig selv, da de var babyer. Man skal nu gætte, hvem der er hvem ud fra barndomsbillederne.
• Aktiviteten ’Vores interesser’. Børnene tegner tre ting eller tager tre ting med hjemmefra, der viser det, de interesserer sig for. I de ældre klasser kan de tage tre billeder eller lave tre filmklip. De andre skal nu gætte, hvem der har hvilke interesser.
• Aktivitet, hvor man er sammen to og to og skal finde to ting, man har tilfælles, og to ting, man ikke
  har tilfælles. Fremlægges i klassen for de andre.
• Alle børn holder et lille oplæg i klassen om noget, der interesserer dem. Børnene kan dermed blive nysgerrige på de andre børn og deres interesser, og måske kan nye interessevenskaber opstå.
• Aktivitet, hvor man bliver opdelt i mindre grupper og skal arbejde sammen om fx at løse nogle opgaver eller bygge noget – fx bygge et tårn af krus.
• Legeordning, hvor store børn sætter lege i gang for de mindre børn i frikvartererne. På en skole på Sjælland kaldes de ’legevenner’ i indskolingen og ’gameboosters’ på mellemtrinnet.

Idéer til aktiviteter, der styrker klassens sammenhold/fællesskab:

1. Klassens mål

Snak med klassen om følgende:

• Hvad vil vi gerne være bedre til i klassen? På en skala fra 1 til 10, hvor gode er vi så til det?
• Hvad skal der til, før vi kan nå vores mål?
  
  

2. Tegn og fortæl

Lav en tegning af en situation, hvor du leger rigtig godt. Fortæl, hvad der gik godt.

3. Positive normer

Snak om, hvordan I gerne vil have det i klassen.

Her hos os …
- hjælper vi hinanden
- taler vi pænt til hinanden
- siger vi undskyld
- finder vi løsninger, alle bliver glade for
- siger vi pyt til de små ting og prøver at ændre de store ting, vi ærgrer os over.

4. Kropssprog

Snak med børnene om følelser og kropssprog. Brug fx smileys fra telefonen/tabletten eller tavler fra Fri for Mobberi. Spil rollespil, gæt en følelse, og tegn ansigter, der udtrykker en følelse. Øv at udtrykke følelserne og at aflæse dem.

5. Hvad gør vi, når vi bliver uvenner?

Børnene har brug for at lære, hvad de skal gøre, når de bliver uvenner.

Lav en liste sammen med børnene over handlemuligheder. Der er mange muligheder alt efter situationen – nogle gange er det det rigtige at gå sin vej, andre gange skal man blive i det og snakke; nogle gange har man brug for hjælp af en voksen, og andre gange løser man det selv.

6. Konfliktoptrapning/-nedtrapning

Snak om, hvad man gør og siger for at nedtrappe en konflikt.

Lav en liste sammen med børnene. Se også det supplerende modul A om konflikter og samarbejde i STÆRKE SAMMEN 

7. At sige til og fra (denne kan tage tid at lære og kræver træning)

Fortæl, hvad du oplever:

Når du …

… tager fat i gyngen.

Fortæl, hvad det gør ved dig:

Bliver jeg …

… meget irriteret, for det er ikke i orden.

Giv en anvisning på, hvad du vil have:

Jeg vil have …

… at du stopper og venter, til det bliver din tur.

Fortæl, hvad konsekvensen er:

Hvis ikke, så …

… siger jeg det til en voksen.

Vær løsningsorienteret:

Vi kan …

… skiftes – du får gyngen om 5 minutter.

8. Rollespil og leg

Den sociale træning understøttes med rollespil og leg.

• En dreng fra din klasse bliver ved med at kalde dig øgenavne. Hvad siger og gør du?
• I er blevet uvenner om, hvem der skal have gyngen. Hvad siger/gør du?
• Din sidekammerat forstyrrer dig. Hvad siger/gør du?

• Etablere fællesskabende traditioner (trivselsdag, fælles fastelavn, sommerfest, emneuger på tværs).
• Årgange spiser sammen (fx fælles morgenmad, fælles frokost, fælles kagebord, fx tre gange om året), så venskaber kan styrkes på tværs af klasserne.
• Etablere et børne- og ungeråd ’Demokratisk stormøde’(hvor alle børn i store grupper, eksempelvis årgange eller afdelinger, kan bringe noget op vedrørende skolen, som de gerne vil have debatteret og/eller ændret).
• Fælles projekter som fx grønt flag, skolehaver m.m.
• Fælles fødselsdage, hvor skolen stiller lokaler til rådighed på bestemte datoer (man samler nogle børn og holder deres fødselsdag – kan også hjælpe familier med færre ressourcer).
• ’Vi passer på vores skole’ – samle-affalds-ordning på skolen for alle årgange (på tværs), så skolen altid fremstår fra sin bedste side.
• Oprette et børnerettighedsagent-korps på skolen bestående af børn fra forskellige klasser/årgange, som får en særlig viden om børns rettigheder, som de kan videreformidle til andre børn på skolen eller på andre skoler.
• Forløb, der understøtter håndtering af nye oplevelser, der kan være svære. På Vejle Friskole, træner man fx det at være hjemmefra, ved at børnene tilbydes et kort overnatningsforløb i SFO’en med færre børn. Foregår også på Thyregod Skole.
• Forløb om mod – både børns mod til at sige fra og markere egne grænser og børns mod til at blande sig, hvis man ser børn, der overskrider andres grænser.
• Aktiviteter til at understøtte de gode overgange – fx fra børnehave til skole, fra børnehaveklasse til 1. klasse og så videre – fx at man møder hinanden inden og bygger bro mellem overgangene. Et eksempel er fra Højen Skole, hvor de ældste børn i børnehaven er i SFO’en på et fast tidspunkt hver tirsdag. Et andet eksempel er fra Thurø Skole, som kun går til og med mellemtrinnet. Når børnene skal i udskoling, så skal de over på den anden side af sundet. Og det er der mange børn, der oplever som noget ’farligt’ og utrygt. Derfor arrangerer skolen besøg for mellemtrinsbørnene på skolen på den anden side af sundet. Så når de skal starte der, har de allerede været der. Mødet/besøgene på skolen på den anden side af sundet udgør dermed en (relationel) bro for børnenes videre færd.  Vedrørende overgange kan man evt. også bruge DCUM’s dialogværktøj ’Williams overgang fra børnehave til skole’ 
• Download STÆRKE SAMMEN fra Red Barnet, og sæt et forløb i gang med indsatsen på mellemtrinnet.
• Download LEGE SAMMEN fra Red Barnet