Børnene på skolen

En god skolegang udgør en vigtig resiliensfremmende faktor, og skolen skal være et godt være- og lærested for alle børn. Børn har jævnligt brug for at mærke, at de betyder noget for læreren/pædagogen.

Mange børn oplever lyst til at gå i skole gennem relationerne til de voksne og relationerne til deres kammerater. De sociale relationer i klassen skal udgøre et fællesskab, hvor alle børn og voksne bidrager til de bedste betingelser for, at alle har mulighed for at deltage på den måde, man kan, og trives godt.

Tænk tilbage på en lærer, pædagog eller anden voksen, som betød meget for dig i skolen

– og del det med en kollega ved næste lejlighed.

Lærere og pædagoger er rollemodeller, og i børnesprog kan det udtrykkes så enkelt, at når de voksne er søde ved børnene og hinanden, bliver børnene også sødere ved hinanden. Når læreren og pædagogen gør deres bedste for at afstemme sig positivt med børnene og skabe rum for de omsorgsetiske handlinger, skaber de et omsorgsfuldt miljø mellem børnene, hvor børnene også hjælper, trøster og støtter hinanden.

I arbejdet med børnene skal lærere og pædagoger være opmærksomme på, hvordan man kan styrke de tre psykologiske behov hos børnene – selvbestemmelse, samhørighed og kompetence.

1. Selvbestemmelse

Når undervisningen tilrettelægges, sådan at børnene bliver inddraget og involveret, virker det meget motiverende på børnenes lyst til at deltage i undervisningen. Det kan tilrettelægges i delelementer, hvor børnene får mulighed for at vælge og præge aktiviteterne, og det kan også handle om, at læreren og pædagogen er tydelige i at forklare, hvad der skal læres og hvorfor, således at børnene kan se meningen og have medbestemmelse omkring det, de skal lave.

Hverdagshandlinger i forhold til selvbestemmelse – selvstændighed og medbestemmelse:

• Vis, at faget/opgaven er vigtig, og gør det/den vedkommende, så børnene kan se en mening med faget/opgaven (man kan fx forklare/få en snak med børnene om, hvad man i sin hverdag skal bruge matematik til, og hvorfor det er vigtigt generelt at kunne – hvordan bruger man gange og dividere eller lignende i sin hverdag? Eller hvorfor er det så vigtigt at kunne læse og skrive – ikke bare i dansk, men også i andre fag?).
• Forfølg ofte børnenes initiativer ved fx at sige: 'Spændende, sådan havde jeg ikke lige selv tænkt det, men det er en god vinkel – lad os gå videre med det.'
• Mød barnet med nysgerrighed over for dets meninger og synspunkter. Fx: 'Det lyder som en interessant måde at gøre det på, Jonas, kan du uddybe det?' eller 'Ja, sådan kan man også gøre – er der andre, der bruger den metode?'
• Giv valgmuligheder, fx ved indimellem at give børnene lov til at vælge emne, makker, eller hvornår man vil tage sin pause. Man kan også opdele timen med fælles undervisning først og senere selvvalg af aktiviteter.
• Skab ofte plads til undrende spørgsmål og spontane ytringer.
• Giv nogle gange børnene mulighed for at bestemme, om de vil fremlægge for hele klassen, i mindre grupper eller for en makker.
• Begrund dine krav og de regler, der håndhæves.
• Lad børnene byde ind med fælles aktiviteter i klassen, fx ’brainbreaks’ og lege.
• Prioritér klassens tid på alle klassetrin – hvor børnene/de unge selv kan bestemme, hvad der skal tales om, og hvad de skal lave.
• Udarbejd klassens spilleregler sammen med klassen.

2. Samhørighed

Behovet for samhørighed handler om at opleve, at man er en værdifuld del af klassens fællesskab. Det at more sig og grine sammen er et godt eksempel på noget, der kan udløse en stor samhørighedsfølelse i en klasse, både børnene imellem og mellem børn og voksne.

• Hverdagshandlinger i forhold til samhørighed:
• Hav en god morgenrutine i klassen – hvem er her i dag, og hvem er her ikke? Alle nævnes hver dag; vi husker på hinanden, da alle er vigtige og har værdi.
• Udvis interesse for hvert enkelt barn, og lyt med nærvær, når børnene taler.
• Lad klassen fortælle de positive praksisfortællinger. Hvad er vi gode til i 3. b? En slags anerkendelsesrunde med hele klassen i fokus.
• Lav fællesskabende aktiviteter sammen, fx kreative opgaver, gruppearbejde, lege, tematiske øvelser eller ’brainbreaks’.
• Lad klassen stå for noget uden de voksnes indblanding – fx en aktivitet med venskabsklassen. For de ældre klasser at stå for en bod til et åbent hus-arrangement.

3. Kompetence

Alle mennesker har behov for at opleve sig selv som kompetent og kunne mestre såvel hverdagshandlinger som nye udfordringer. Barnet oplever sig selv som kompetent, når det kan mestre en given situation i skolen og håndtere de krav, der stilles.

Som lærer og pædagog er det vigtigt at have forventninger til barnets mestring. Det, at barnet oplever, at den voksne forventer noget af barnet og tror på, at barnet kan, er med til at give barnet oplevelsen af kompetence. Det er også vigtigt, at der ikke skabes selvopfyldende profetier, hvor børn ’skånes’ og italesættes som 'nogle, man ikke skal have for høje forventninger til'. Nogle gange kan læreren og pædagogen formå at udfordre børn til at klare noget, som de slet ikke troede, at de kunne. Naturligvis med blik for den nærmeste udviklingszone, så kravene er passende for det enkelte barn.

Hverdagshandlinger i forhold til kompetence:

• Giv barnet opmærksomhed – både på det faglige, personlige og sociale plan.
• Udtryk dine forventninger til barnet: 'Jeg tror godt, at du kan.'
• Forstør barnets mestring over for barnet: 'Orv, det er sejt, at du klarede det. Jeg vidste, at du kunne. Prøv at fortælle, hvordan du gjorde.'
• Giv informativ og anerkendende feedback.
• Sørg for struktur med klare og meningsfulde retningslinjer og mål.
• Skab rum for børnenes udfoldelse – giv mulighed for, at de kan bidrage både verbalt og på andre måder (fx gennem kreative og praktiske opgaver).

Hent også inspiration til at arbejde med styrker og kompetencer i STÆRKE SAMMEN, modul 7, ’Mig og os’.