Ressource- og børnesyn

Det ressourceorienterede syn er opsat på at se ressourcer – også der, hvor de kan være svære at få øje på. Man kan lidt poetisk sige, at man i et ressourcesyn også kigger efter lyset i sprækkerne frem for kun at fokusere på mørket. På denne måde søger denne form for syn ofte det ligeværdige, idet man søger at udbygge ressourcerne sammen. Når vi anlægger et ressourcesyn på andre mennesker eller på vores eget virke, er det en produktiv proces, som skaber nye fortællinger og forståelser. Fokus på ressourcerne betyder ikke, at der skabes et idylliserende billede, hvor problemerne skubbes væk og usynliggøres.

Det betyder blot, at der tegnes et helhedsbillede med langt flere facetter. Børn opfører sig forskelligt i forskellige kontekster, og her kan man hurtigt få et ensidigt syn på barnet. Et barn, der måske har meget energi og uro i kroppen, kan hurtigt blive set som et forstyrrende element af undervisere med fag, der kræver mere ro, og at man sidder stille, hvorimod lærere, der har fag som idræt eller andre fag, der kræver en anden form for aktivitet, måske ser barnet på en helt anden måde. Derfor er det vigtigt, at vi til en vis grad professionaliserer vores ressourcesyn og søger nye narrativer om børn, vi muligvis har en udfordrende relation til. Det kan både gøres ved at tale med andre professionelle på skolen om barnet eller udfordre sig selv til at se bag om eventuelle problemstillinger.  

Ressourcesynet kan også åbne op for arbejdet med at skabe nye muligheder – både for børn og forældre. Her er det vigtigt at spørge sig selv: Er de muligheder, vi skaber, både til rådighed og tilgængelige? To eksempler:

• Skolens svømmehal stilles til rådighed om aftenen to gange om ugen for at skabe et samlingssted for unge. Dog dukker en del af de unge aldrig op, hvilket leder personalet til at tro, at de ikke vil tage del i den fælles aktivitet. Udfordringen ligger dog i fællesbadet, hvor de af kulturelle, religiøse eller personlige årsager ikke må være eller ikke har lyst til at være nøgne med de andre. Dermed er aktiviteten ikke tilgængelig for en del af de unge, selvom den er til rådighed.
• Skolen vil gerne have, at flere forældre deltager i forældredage. Disse dage omhandler dog oftest madlavning eller aktiviteter af mere akademisk karakter. Det kan virke utilgængeligt for forældre, der ikke kan lave mad eller har meget dårlig erfaring med skolens mere faglige aspekter. Måske skal der i stedet stilles muligheder til rådighed, som er langt mere tilgængelige for en bredere gruppe forældre eller en mere specifik gruppe, man ønsker at inddrage.

En måde at arbejde med at gøre muligheden for deltagelse mere tilgængelig for alle er at tænke bredt i aktiviteterne eller særligt fokusere på den gruppe, man ønsker at inddrage. Er der forhold, som kan forhindre deres deltagelse i form af manglende IT-kundskaber, sprog, kultur eller personlige forhold, de ikke ønsker udstillet? Et eksempel på et bredere favnende forældrearrangement kunne være:

En arbejdsdag med mange forskellige opgaver. Nogle kan klippe hæk, beskære træer, vaske alger af og male, mens andre laver aktiviteter med børnene, fx forbereder musiske indslag – og andre igen laver mad til fællesspisning senere.

Pointen er her at tilgodese mange forskellige styrker og give muligheden for at deltage inden for det område, man kan mestre og føler sig godt tilpas i – og med de kompetencer, man har. Man bidrager til fællesskabet med det, man kan – og på den måde bliver man værdsat.

Vi skal se bag ved de muligheder, vi søger at skabe, da det ikke altid er det første indtryk, der er det korrekte. Derfor skal vi se på, om gode intentioner, tiltag og tilbud både er til rådighed og tilgængelige. Ressourcesynet kan hjælpe med at åbne særlige kighuller ind i både børnenes og forældrenes verden.

Børnesyn

Når man som skole arbejder med værdier og kultur, kan det være en god idé også at gøre sig klart, hvilket børnesyn man selv har eller gerne vil have, og hvilket børnesyn skolen har – eller skal have. Et børnesyn handler om det perspektiv, man har på børn og unge, det vil sige den måde, man opfatter dem på. Det har noget at gøre med, hvordan vi som voksne (både som fagpersoner og som individer) møder børn og unge. Altså hvad vi tænker, siger og gør – og hvordan vi gør det – når vi er sammen med børn og unge. Vores børnesyn reflekterer visioner og holdninger til børn og barndom, og disse visioner og meninger bør så omsættes til praksis i mødet med børn og unge, fx i en undervisningskontekst. Alle har et børnesyn/en bestemt måde at opfatte børn og unge på. Men vi er ikke nødvendigvis bevidste om, hvilket børnesyn vi har, eller hvad vores børnesyn bygger på.

Et fælles børnesyn er med til at give alle, der arbejder med børn og unge, en fælles forståelse for, hvordan vi anskuer børn (og unge). Det giver os så at sige et fælles grundlag og nogle mere ensartede meninger og sætter tydelige rammer for at arbejde og samarbejde med børn. Børnesynet kan være med til at sætte idealer og mål for, hvordan vi inddrager, lytter til og behandler børn og unge. Hvis vi i vores børnesyn lægger vægt på inddragelse af børn og unge og på at forstå og høre deres meninger, kan dette være med til at styrke deres motivation, deres selvværd, deres måde at indgå i relationer med andre på – og deres udvikling generelt.

I arbejdet med social resiliens er det vigtigt, at ens børnesyn også er et ressourceorienteret syn. Altså et børnesyn (og et syn på voksne for den sags skyld, fx forældre og kolleger), hvor man tror på, at børn (og voksne) gør deres bedste, og gør sig umage for at se ressourcerne – også selvom de nogle gange kan være svære at få øje på (som også tegningen i afsnittet ovenfor illustrerer).

Et eksempel på et børnesyn er det, som Red Barnet har udviklet – se boksen nedenfor. Red Barnet er i arbejdet med vores børnesyn nået frem til otte centrale principper, som skal gennemsyre vores praksis og relationer til børn og unge.

Andre centrale begreber