Relationskompetence
De voksnes relationskompetence spiller en afgørende rolle for udviklingen af et resiliensfremmende miljø, idet relationsarbejdet finder sted hele tiden, når man arbejder med mennesker. Forudsigelige og stabile voksne har stor betydning i resiliensfremmende miljøer, særligt for børn, der oplever et travlt og måske mere ustabilt liv uden for skolen. Relationskompetence handler om at kunne afkode andre menneskers signaler og kommunikere tilbage på baggrund af afkodningen. Det er noget, alle mennesker som udgangspunkt kan. Men i hvilken grad vi handler relationskompetent, kan variere meget. Vi har her listet tre kendetegn ved professionel relationskompetence:
1. Omsorgsetiske handlinger – at tage barnets perspektiv og oplevelse alvorligt. Omsorgsetiske handlinger fra læreren kan fx være, når læreren …
Imødekommer elevernes fysiologiske behov (fx behov for ro, bevægelse, at drikke vand, at pudse næse)
Ikke viser tegn på irritation og vrede
Hjælper eleverne, når de har konflikter med hinanden
Ikke ydmyger nogen elever
Lader et trivselsmæssigt og fagligt fokus ledsage hinanden
Nærer elevernes etiske ideal, ved at læreren viser sig som rollemodel, indgår i dialog med og bekræfter eleverne og lader dem praktisere et etisk ideal, så de føler, at de bidrager til noget større.
2. Afstemmere – fx øjenkontakt, smil, latter, nikken, venlige ord, imødekommenhed over for børnenes forslag. Verbale og nonverbale udtryk, der signalerer, at man har børnene på sinde og vil dem det bedste, og som får kommunikationen til at glide.
Louise Klinge (forsker i professionel relationskompetence) har i modellen ’Kommunikationens kontinuum’ vist, hvordan kommunikationen bevæger sig mellem fejlafstemninger og afstemninger:
Fejlafstemninger
Alle disse forskellige kommunikationsformer er genkendelige i skolens hverdag. Det er dog afgørende, at der er en overvægt af afstemninger, da det er her, der skabes gensidig tillid og respekt, sådan at børn og fagpersoner i fællesskab kan engagere sig i verden, og de voksne kan bidrage til børnenes udvikling. Afstemmere er blandt andet det venlige tonefald og den anerkendende nikken, der kan give oplevelsen af at være på bølgelængde med hinanden. Når et barn mærker den positive afstemning med en voksen, forholder det sig åbent til den voksne og vil gerne følge den voksnes forslag.
Fejlafstemmere kan omvendt påvirke stemningen negativt mellem børn og voksne. Hvis lærere og pædagoger ofte bruger bebrejdelser og skældud over for børnene, vil det give en dårlig stemning i klassen, og der er en fare for, at skældud rammer bestemte børn og udstiller dem som børn, der ’ikke kan finde ud af det’. Det kan føles meget skamfuldt at få skældud, da det ofte giver følelsen af, at man ikke er god nok, og måske ligefrem følelsen af at være forkert.
3. Understøttelse af børns psykologiske behov for at opleve kompetence, selvbestemmelse og samhørighed.
- Kompetence: Fremmes fx gennem struktur og tydelige rammer; ikke for mange beskeder/for meget snak; skab opmærksomhed; sig, hvad du gerne vil have, der skal ske – ikke, hvad de ikke må/skal gøre; husk bevægelse/ikke sidde stille alt for længe.
- Selvbestemmelse: Oplevelse af meningsfuldhed. Aktiviteterne skal føles vedkommende for børnene, de skal fange deres interesse og være relevante for deres hverdag, og børnene skal føle, at de også har noget at skulle have sagt og bidrage med.
- Samhørighed: Oplevelsen af at være en værdifuld del af et fællesskab. Kan fremmes ved at lægge vægt på gruppearbejde, fælles øvelser, at styrke relationer med videre.
