Et systemisk perspektiv
Et menneskes liv er indlejret i et større komplekst system med mange niveauer, hvor vi hele tiden bliver påvirket af vores miljø og sociale relationer, som vi også selv påvirker. ALLE SAMMEN arbejder ud fra denne helhedsforståelse, hvilket betyder, at det aldrig er den enkeltes ansvar alene at udvise resilient adfærd. For at illustrere dette har vi lavet nedenstående figur:
Børn færdes i deres egne nære miljøer (fx skolen, vennegruppen og familien), hvor de bruger det meste af deres tid. Disse forskellige miljøers interaktioner med hinanden – måden, de lapper over på og har indflydelse på hinanden på – kan have stor betydning for barnet, f.eks. om forældrene har et godt samarbejde med lærerne, eller om barnet har gode relationer til vennegruppen. Der er også faktorer, som kan have stor betydning for barnets nære miljø, uden at barnet er til stede, fx når en fagprofessionel samtale om barnet resulterer i nye tiltag, barnet ikke har indflydelse på. Eller det kan være forældrenes arbejde, hvor en fyring eller stress vil have en stor indflydelse på barnets nære miljø. Alt dette indgår i en endnu større kontekst, fx skolen, der er en del af en kommune, som er en del af det danske samfund, hvor regeringen med dens politik og handlingsplaner udøver stor indflydelse og påvirker barnets nære miljø.
Alle disse kontekster påvirker hinanden og barnets liv – samtidig med at barnet også påvirker dem. Forskellige ting i konteksterne ændres naturligvis over tid, så det er en god idé at tage samtaler om helheden med jævne mellemrum.
Denne forståelse er vigtig for at få et billede af hele den kontekst, børn er en del af. Det er i høj grad relationerne mellem barnet og disse kontekster, der er fundamentalt betydningsfulde for barnets resiliens. I den pædagogiske praksis er det derfor vigtigt, at man ikke ser det enkelte barn som ’ejer’ af problemet; man kan snarere sige, at barnet viser problemet. Problemstillingen bliver dermed mere kompleks, da det kommer til at handle om at identificere uhensigtsmæssige mønstre i grupper eller relationer. At skabe inkluderende læringsfællesskaber og gode relationer er altså et anliggende for alle omkring børnene: lærere, pædagoger, forældre, ledelse (og samfund).
