Behovet for at høre til
Alle mennesker har et iboende behov for at høre til et sted. At være en del af et fællesskab. Mennesket er et socialt væsen, og vi reagerer instinktivt på udsigten til at stå uden for fællesskabet.
I mobbeforskningen arbejdes der med begrebet ’social eksklusionsangst’ (udviklet af Dorte Marie Søndergaard og eXbus i perioden 2007-2011), som netop beskriver den tilstand, man kan rammes af, når man bliver usikker på ens plads i fællesskabet – især i de fællesskaber, man ikke selv har valgt, som fx en skoleklasse. Når børn (og alle andre) oplever, at fællesskabet ikke er trygt – at man ikke føler sig sikker på sin plads i fællesskabet – går hjernen i selvopretholdelsestilstand og fokuserer på overlevelse. Man kan tænke på det som en stoleleg, hvor børnene kæmper for at få en stol, og hvor helt almindelige og velopdragne børn også ser sig selv give en albue i siden på et andet barn for at sikre sig en plads.
I et klassefællesskab vil man kunne se børn forsøge at lindre den sociale eksklusionsangst ved at indgå i alliancer med andre børn. Fokus bliver på en ubevidst forhandling af, hvem der er værdige til at være en del af fællesskabet, og hvem der ikke er. Forhandlingerne kan munde ud i foragtproduktion over for dem, der vurderes uværdige til fællesskabet. Foragtproduktion er bagtaleriet, sarkasmen, de nedværdigende bemærkninger og det hårde sprog, der kendetegner en klasse, hvor alle vogter på hinanden. Og det kan være helt tilfældigt, hvem der rammes. Det, de ’uværdige’ har tilfælles, er, at de på den ene eller anden måde adskiller sig fra det, der i den konkrete kontekst vurderes som værende normen. Jo mere utrygt fællesskabet føler sig, jo snævrere bliver normerne defineret. Og omvendt.
I nogle tilfælde tipper foragtproduktionen over i eksklusion og fysisk og verbal mobning, som skaber endnu mere utryghed i gruppen, for så bliver det tydeligt for enhver, at man ikke kan føle sig sikker i fællesskabet; det skaber en ond cirkel.
Sammenfattende handler det om, at såvel ledelsen som pædagoger og lærere bevidst arbejder med at styrke fællesskabet i børnegruppen og gøre børnene trygge ved, at de har en plads i fællesskabet, hvor der er plads til, at de kan være sig selv. Det er dog også vigtigt at være opmærksom på andre faktorer, der kan være med til enten at fremme eller forebygge mobbedynamikker, fX skolens ledelse og kultur, et ressourcebaseret børnesyn, lærerens funktion som rollemodel, forældrenes roller samt klassefællesskabets historik og selvfortælling. Alt dette er i fokus i ALLE SAMMEN. Du kan også finde flere detaljer og redskaber i ’Mobningens ABC’ – et undervisningsmateriale, der henvender sig til mellemtrinnet – og ’DropMob’ – et pædagogisk værktøj, der guider skolen til at udvikle en antimobbestrategi. Begge materialer kan hentes gratis på Red Barnets skolesite.
I de følgende afsnit får I konkrete idéer til hverdagshandlinger på skolen, konkrete redskaber og øvelser, I kan lave for at skabe et resiliensfremmende miljø på skolen, samt idéer til det videre arbejde – både for ledelsen, pædagoger og lærere, skolens børn, skole-hjem-samarbejdet og samarbejdet med lokalsamfundet. Anvisninger, idéer og redskaber bygger alle på den ovenstående teori og de ovenstående begreber, men er omsat til helt praktiske og kreative aktiviteter, som er lige til at gå til.
