Begreber

Følgende del af ALLE SAMMEN består af en kort begrebs-og teoriafklaring. Efter gennemgangen af de centrale begreber, som ALLE SAMMEN er bygget op omkring, finder du de fem kapitler (skolens ledelse, pædagoger og lærere, børn, forældre/skole-hjem-samarbejdet og lokalsamfund) med anvisninger til hverdagshandlinger, redskaber til hele skolen samt idéer til det videre arbejde. 

Resiliens og de 10 grundingredienser i et resiliensfremmende miljø

Resiliensbegrebet har eksisteret inden for psykologien i over 60 år. Forskningen er gået fra at lede efter en indre kraft hos individet til at se resiliens som en proces mellem mennesker i deres kontekst. I nyere forskning er der enighed om, at resiliens kan læres og udvikles gennem nærmiljøer såsom familier og skoler. Resiliens er ikke en fastlagt egenskab i barnet, som bare skal forløses, men netop en aktiv proces i konkrete situationer.

'Resiliens er, når man efter en problematisk opvækst udvikler sig overraskende bedre end forventet. Det vigtige her er, at individet ikke klarer det ved egne kræfter eller besidder en særlig iboende robusthed. Det sker kun i et særligt resiliensfremmende miljø' (Sommer, 2017, s. 54). 

ALLE SAMMEN læner sig op ad en forståelse af resiliens, som handler om at kunne håndtere små og store udfordringer i hverdagen og kunne navigere igennem modgang. Det handler om, både i fællesskab og individuelt, at kunne anvende, opsøge og forhandle sig til den hjælp og de ressourcer, der understøtter muligheder for at håndtere udfordringer og krisesituationer.

Resiliens er: 'den proces, hvor et barn, en gruppe, en klasse, en skole, en familie eller et samfund enten tilpasser sig, modstår eller genetablerer sig til at kunne fungere godt efter mødet med betydelige belastninger og forstyrrelser, der truer mulighederne for at kunne fungere, udvikle sig og deltage' (Skytte Jakobsen, 2017,s. 232).

Resiliens er også blevet benævnt som ordinær magi (Masten, 2014) og skal ses i relation til de mange hverdagshandlinger og kontekster, vi indgår i. Kultur bliver skabt af de mange øjeblikke og af ’hverdagens magikere’ (forstået som de mange professionelle og forældre, som omgiver børnene). I ALLE SAMMEN ser vi resiliens som en social proces og en del af sociale processer, der kan virke enten beskyttende eller skabe risiko for mennesker. Kort sagt:

Social resiliens handler om meningsgivende fællesskaber med positive processer og afledte beskyttende faktorer, som fordrer individuel solidaritet og herigennem styrker den enkeltes resiliens.

Arbejdet med resiliensfremmende miljøer i skolen handler kort sagt om at skabe de bedste muligheder for, at alle børn og unge kan stå stærkest muligt i mødet med evt. modgang. Arbejdet med at fremme resiliens har overlap med det almene trivselsarbejde. Fokus i social resiliens er i høj grad på at styrke barnet gennem positive og velfungerende fællesskaber og at lære barnet at bidrage til disse fællesskaber. Herigennem understøttes muligheder og perspektiver for at handle i forhold til de udfordringer, man får i livet, både under og efter sin skolegang.

Når skolen vil arbejde med resiliensfremmende miljøer, benytter ALLE SAMMEN 10 resiliensfremmende grundingredienser som udgangspunkt.

De 10 grundingredienser er:

TILLID, RETFÆRDIGHED, SELVSTÆNDIGHED, MEDBESTEMMELSE, SAMARBEJDE, SAMHØRIGHED (FÆLLESSKAB), LIVSGLÆDE, MENING (MEININGSFULDHED), RETTIGHEDER og OMSORG.

Når der arbejdes med at fremme resiliens i skolen, spiller støtte fra forældre og lokalsamfund en grundlæggende rolle. Udgangspunktet for ALLE SAMMEN er en skoleindsats, men i materialet kommer vi også med forslag til resiliensfremmende samarbejde med forældre (skole-hjem-samarbejdet) og lokalsamfund. Det er i samspillet mellem alle tre kontekster, vi understøtter børns resiliens bedst. I ALLE SAMMEN taler vi derfor om de 10 grundingredienser i tre kontekster.

De 10 grundingredienser er udviklet af professor Peter Berliner og Red Barnets udviklingsprojekter med danske skoler. Arbejdet med ’de 10’ skal være ud fra, hvad der giver mening i den enkelte skoles kultur, og dermed ikke et koncept, hvor der skal tjekkes bokse af. Derfor er det også vigtigt at forstå, at arbejdet med ’de 10’ skal ses som løbende processer, der skaber og vedligeholder resiliensfremme i klassen, på skolen og i forældresamarbejdet. Det er altså vigtigt ofte at genbesøge de 10 grundingredienser i SKOLEN, i forhold til FORÆLDRE og HJEM samt i LOKALSAMFUNDET, da både mennesker og rammer ændres over tid. Nogle af grundingredienserne kan have større betydning end andre, afhængigt af konteksten, skolens kultur og aktuelle indsatser. Derfor kan det være, at I som skole vil vælge nogle grundingredienser ud og gå mere i dybden med dem end med andre.

Se kortfilmen ’Professoren og børnene – om de 10 grundingredienser i resiliensfremmende miljøer’

Her forklarer professor Peter Berliner og to børn de 10 grundingredienser. Den kan med fordel vises til forældrearrangementer som oplæg til diskussion om fx skolens værdigrundlag og forældrenes rolle eller i klassen, når I taler om børnenes klasse- eller årgangsværdier

Se eventuelt også de små enkeltfilm (3-5 minutter per film) om hver af grundingredienserne – eller vælg nogle af dem ud, og se dem.

Download PDF med alle 10 grundingredienser samlet her.

En kerne i arbejdet med resiliens er risikofaktorer og beskyttelsesfaktorer. Risikofaktorer, som kan vanskeliggøre en positiv udviklingssti i en skolekontekst, kan fx være manglende social støtte blandt kammerater eller manglende tillid til eller fra de voksne, når livet er svært. Arbejdet med resiliensprocesser handler især om at kunne identificere risikofaktorer og beskyttende faktorer, sådan at man – om muligt – kan undgå risikofaktorer og trække på de beskyttende faktorer, man har i sit liv og sin hverdag (fx gode venner, en omsorgsfuld familie, en lærer, der vil en, adgang til uddannelse, sociale ydelser, lægehjælp med videre): 

Risikofaktorer giver ikke en én til én-forklaringsmodel for børns adfærd og udvikling – altså det er ikke sådan, at hvis der findes X antal risikofaktorer i et barns liv, så udvikler barnet sig med sikkerhed på en bestemt (negativ) måde. Sådanne simple slutninger skal man være meget varsom med at drage, da livet er komplekst og uforudsigeligt. Det, vi som fagprofessionelle skal bruge denne viden om risikofaktorer til, er at skærpe vores pædagogiske og psykologiske blik på barnet og vores indbyrdes sprog. Det kan hjælpe til at skabe et helhedsbillede af barnets udfordringer og bør lede til spørgsmålet:

Hvor kan vi åbne muligheder, der kan virke beskyttende for de børn, som oplever mange risikofaktorer?

Det er understøttelsen af disse beskyttelsesfaktorer, særligt de sociale relationer og skolens kultur, ALLE SAMMEN handler om. Arbejdes der generelt med resiliensfremmende miljøer, kan det bidrage præventivt, styrke fællesskaber og skabe mere fintmaskede net, hvor færre (helst ingen) falder igennem.