Alle børn

Velkommen til arbejdet med ’Alle børn – om børns rettigheder’. Materialet består af bogen 'Alle børn… - om børns rettigheder' og elevsiden her på skolesitet.

I denne undervisningsvejledning er der korte, didaktiske overvejelser over, hvordan I kan arbejde med bogen og forløbet om børns rettigheder. Under aktiviteter finder du en masse elevaktiviteter, der knytter sig både til elevsiderne og bogen.

Lær at sætte grænser og søge hjælp

Med dette undervisningsmateriale kan du være med til at klæde dine elever på til at forstå, hvilke rettigheder de har – og hvordan de kan bruge dem i hverdagen.

Kun cirka 25 procent af de danske børn og unge under 18 år kender til børns rettigheder. Næsten hver anden kender overhovedet ikke børnekonventionen. Det er derfor Red Barnets håb, at ’Alle børn – om børns rettigheder’ og det tilhørende materiale på elevsiden kan bidrage til øget fokus på børns rettigheder – både i undervisningssammenhænge og uden for skolens mure.

Tematikken børns rettigheder er vigtig at kende. Men det er de færreste danske børn, der kender til børnerettigheder og børnekonventionen. I 2014 viste en undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder og UNICEF, at kun 4 procent af alle børn og unge i Danmark ved ’meget’, og 19 procent ved ’noget’ om børnerettigheder.

Hele 46 procent siger, at de ikke har nogen viden om børnekonventionen. Det er derfor de færreste danske børn, der ved, at de har rettigheder, og kan bruge dem, hvis de bliver behandlet forkert eller udsat for direkte overgreb. Den manglende viden og dermed evne til at handle skal der gøres noget ved, og det er formålet med dette materiale.

Bogen og det supplerende materiale på elevsiden giver nemlig elever i indskolingen viden om børnekonventionen og børnenes rettigheder. Eleverne lærer med andre ord, at de har rettigheder og ret til at handle, hvis deres rettigheder krænkes.

Målgruppen er elever i indskolingen. ’Alle børn – om børns rettigheder’ er delt op på den måde, at man kan læse et opslag selvstændigt, så nye læsere ikke knækker halsen på nogen tekster.

I bogen er der følgende tematikker og fokuspunkter:

• Retten til et godt liv: Alle børn har ret.
• Alle er lige meget værd: Alle børn er lige vigtige.
• Retten til at blive hørt og mene noget uden at såre andre: Alle børn skal ses og høres.
• Retten til at have og sætte grænser: Alle børn bestemmer selv over deres krop.
• Retten til at være tryg og til at være forskellig: Alle børn har ret til omsorg.
• Retten til at handle: Alle børn må være med.
  
  

Supplerende materiale

På elevsiden er der masser af andet materiale, der supplerer bogen. Der er billeder, dilemmaspil, find fem fejl og en billedreportage fra en skole med et aktivt elevråd. På den måde er der tale om et samlet og integreret materiale i form af bogen og elevsiderne, og der er inddraget forskellige medier.

'Alle børn - om børns rettigheder' er udarbejdet med folkeskolens formål og Fælles mål for øje.

Brug forløbet i dansk under kompetenceområdet 'læsning' og 'kommunikation'. Eleverne lærer om deres rettigheder ved at læse multimodale tekster. De skal eksempelvis se video, læse fagtekster og løse små opgaver, som hver på forskellig vis handler om børns rettigheder. I 'Alle børn - om børns rettigheder' skal eleverne også blive opmærksomme på, hvordan de bedst kommunikerer med hinanden.

I sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab kan eleverne arbejde med forløbet under både 'sundhed og trivsel' og 'køn, krop og seksualitet'. I 'Alle børn - om børns rettigheder' skal eleverne opnå viden om børns grundlæggende rettigheder. Forløbet handler særligt om børns rettigheder i forhold til mad, sundhed, et sted at bo, familie, tryghed og grænser. Eleverne skal forstå, at børns rettigheder er vigtige for elevernes egne liv. Undervisningen skal styrke elevernes modstandsdygtighed i situationer, hvor deres rettigheder ikke bliver respekteret.

Klassen kan også arbejde med forløbet i den understøttende undervisning eller som en del af et længere tværfagligt forløb.

To dobbelte lektioner er minimum for at arbejde seriøst med tematikken. Det giver tid for eleverne til at læse flere opslag, et enkelt opslag eller få bogen læst højt. Brug også meget gerne materialet som en del af en temauge.

Det er ikke meningen, at eleverne skal lave alle aktiviteter. Vælg dem, som passer til jeres tidsforbrug og jeres klasse.

Af aktiviteter anbefaler vi, at I tager den indledende aktivitet, der hedder ’Inden du går i gang’ og én af de evaluerende ’Efter læsningen af bogen’, for eksempel opgaven med, hvilke tre ting eleven kan huske fra ’Alle børn – om børns rettigheder’, det vil sige rettigheder.

Rettigheder på skoleskemaet

For en del elever i indskolingen vil tematikken være svær og abstrakt, selvom den læsepædagogisk bearbejdede tekst er relativt let at gå til for elever, der har knækket læsekoden. Hvert opslag i ’Alle børn – en bog om børns rettigheder’ kan læses for sig, så læseudfordrede kan nøjes med fokus på og koncentration om et opslag. 

Egner sig godt til højtlæsning

Bogen og de enkelte opslag kan naturligvis også læses højt for eleverne. Det er selvfølgelig meget individuelt, hvor meget tid I kan afsætte til arbejdet med bogen og elevsiderne om børns rettigheder. 

Nogle af temaerne kan måske komme meget tæt på nogle elever – det gælder for eksempel kropslige grænser og vold. Det er derfor vigtigt, at du som lærer hele tiden er til stede under aktiviteterne og gør eleverne opmærksomme på, at de også har ret til ikke at sige noget.

Udsatte børn skal have hjælp

I bogen er der gode råd til, hvad eleverne kan gøre, hvis deres rettigheder krænkes. Først og fremmest bør de kontakte voksne, de har tillid til. Alternativt kan de ringe eller skrive til Børnetelefonen. Telefonnummer og webadresse står i bogen.

Hvis en elev betror sig til dig og fortæller om alvorlige svigt og overgreb, kan du få gode råd hos Børn Vilkår til, hvordan du laver en underretning.

Herunder er der en række aktiviteter, som knytter sig både til bogen ’Alle børn – om børns rettigheder’ og til elevsiden.

1. Inden I går i gang

Samtal i klassen om bogens titel. Få også eleverne til at se på forsiden, og læs teksten på bagsiden højt for eleverne. Hvad tænker eleverne på, når de ser bogens titel, forside og bagside? 

Eleverne tegner efterfølgende tegninger af:

1. Om 'at have ret'. Der skal være mindst to børn på tegningen.
2. Om at have 'ret til noget', for eksempel at gå i skole, få mad eller lege. Der skal være mange børn på tegningen.

Tal i fællesskab om de to tegninger. Er der forskel på at have ret og på at have ret til noget? 

Kan eleverne finde svaret i bogen?

1. Hvem er børnekonventionen for?
2. Er børnekonventionen for alle børn?
3. Hvad er Børnetelefonen?
   
   

2. Under læsningen af bogen

Alle børn har ret (side 2-3)
Alle har ret til et godt liv.
Eleverne skal skriv eller sige tre ting, der hører til at have et godt liv.

Alle børn er lige vigtige (side 4-5)
Eleverne fortæller deres sidemakker, hvordan de ligner hinanden. De skal også tale om, hvordan de er forskellige.

Alle børn skal ses og høres (side 6-7)
Børn har ret til, at andre lytter til dem. De har ret til at mene noget. Men man må ikke såre andre med vilje.
Eleverne laver en tegning af, hvordan man gør en ven glad og en tegning af, hvordan man gør en ven ked af det.

Alle børn bestemmer selv over deres krop (side 8-9)
Læs i bogen om knus. Kan eleverne godt lide at få eller give knus?
Er der forskel på, hvem eleverne giver eller får et knus fra?
Eller vil de helst være fri?

Snak om det i klassen. Er I ens eller forskellige?

Alle børn har ret til omsorg (side 10-11) 
Hvordan ser elevernes familie ud?
Eleverne laver en tegning af deres familie og fortæller efterfølgende om deres familie til sidekammeraten.
Måske ser elevens familie anderledes ud end sidekammeratens?

Eleverne kan blandt andet tale om:

• Bor dine forældre ikke sammen?
• Bor du sammen med to mænd eller to kvinder?
• Eller bor du i plejefamilie?

Alle børn har ret til at have det godt (side 12-13)
Kig sammen på illustrationerne i bogen.
Hvad er værst og gør mest ondt?
Lussinger eller onde ord?
Snak om det i klassen.

Alle børn må være med (side 13-14) 
Læs om elevråd.
Har I ét på jeres skole?
Find ud af, hvem der er med i det.
Snak med én fra elevrådet om, hvad de laver.

3. Find ud af mere

Der står i bogen på side 2-3, at alle børn har ret til et godt liv.
Eleverne vælger én af rettighederne fra børnekonventionen. De skal nu skrive en kort tekst eller fortælle om rettigheden, så deres klassekammerater kan forstå rettigheden. 

Hvornår har børnekonventionen fødselsdag?
Find ud af det i fællesskab.
Planlæg en fest på jeres skole på børnerettighedsdagen.
Hvordan skal festen holdes?
Hvem skal inviteres?

4. Elevsiden

På elevsiden her på skolesitet kan eleverne læse og lære mere om rettigheder.

I kan se videoer, billeder og lave en quiz. Lav de opgaver, der passer til jeres tid og fokus.

1. Billeder: Hvad sker der mon her?
Tal sammen om de følelser, eleverne kan se på billederne.

2. Hvornår må børn sige deres mening?
Snak i klassen om, hvordan man kan sige fra. Lav en liste over gode måder at sige fra på.

3. Se video: Det er din krop
Eleverne tænker over, hvad de synes om videoen og fortæller det på et minut til hele klassen. 

5. Efter læsning af bogen

1. Kig på bogens billeder og illustrationer.
Hvilket billede eller hvilken illustration kan eleverne bedst lide? De skal skrive eller sige hvorfor.

2. Eleverne skriver eller fortæller tre ting, de nu kan huske om rettigheder.

3. Lav en liste med fem vigtige rettigheder.
Skriv de fem rettigheder på tavlen, som I i fællesskab kommer frem til er de vigtigste. Snak om de fem. Vælg de tre, der er vigtigst for klassen. Skriv dem ned på et stort stykke papir. Hæng det op i klassen.

4. Kig på papiret med de tre rettigheder.
Hvad er den vigtigste rettighed for den enkelte elev? Snak om det i klassen.

Få mere at vide

Vil eleverne vide mere om børns rettigheder, så kan de klikke ind på Børnetelefonens hjemmeside. Børneportalen er til elever – især lidt større børn – med en masse godt stof om børns rettigheder.