Tak for i år

15-12-2016
NYHED

Så er 2016 ved at være slut. Og her i årets sidste dage sender vi dig der har støtter, hjulpet, samlet ind til og engageret dig i børnenes sag, et kæmpe stort TAK.

Det er dig, der gør den store forskel. Det er dig, der sikrer, at vi kan nå ud til de dårligst stillede børn i de farligste og mest udsatte steder i verden. Og det er din fortjeneste, at vi kan hjælpe og styrke de mest udsatte børn her i Danmark. Vi har samlet lidt billeder fra året der er gået, for at vise dig den forskel dit engagement har været med til gøre. Mange tak for i år og vi ses i 2017!

 

 

Når børn flygter fra eksempelvis krig, så går børnelivet i stå. Børnene kommer ikke i skole, de mister deres venner og hverdag og fremtiden bliver usikker. Med din hjælp, giver børn på flugt håbet tilbage. Sammen giver vi dem akut nødhjælp, så de får mad i maverne, medicin hvis de er syge og et trygt og lunt sted at sove. Men vi arbejder også for at give dem skolegang og mulighed for at lære og lege. Noget alle børn har krav på. De her børn er flygtet fra krigens rædsler i Syrien. De bor nu i en flygtningelejr i Libanon, hvor de også går i skole og lærer at læse og regne. Sammen har vi givet varme, beskyttelse og uddannelse til tusindvis af børn på flugt verden over. (Foto: Zacharias Abubeker/Save the Children

Tak for i år

 

Alt For mange børn i verden går sultne i seng. Men din hjælp gør vi alt hvad vi kan, for at behandle og hjælpe de børn, der lider af underernæring. Vi hjælper familier som Leila og hendes lille datter, Fatuma. Leila havde på grund af den voldsomme tørke i Etiopien svært ved at skaffe både mad og rent vand til Fatuma. Derfor blev den knap toårige pige afkræftet, hun tabte sig og hun græd hele tiden. Vores klinikker kan takket være dig, behandle underernærede børn. Her giver vi dem en særlig ernæringsrig jordnøddeblanding. Det var jordnøddeblandingen, der reddede Fatuma, der nu er ved at tage på i vægt igen.

Børn skal løbe, lege og grine. Ikke sulte. Sammen har reddet og behandlet en million børn i Etiopien. (foto: Nour Wahid/Save the Children)

Tak for i år