Sådan taler du med dit barn
om angrebet i Berlin

Juletid er hyggetid, men lige nu er tv og internet fyldt med optagelser og voldsomme billeder af bevæbnet politi og ambulancer med blå blink ved julemarkedet i Berlin, der i går blev udsat for angreb.

Den slags billeder kan være voldsomme og svære at forstå for børn. Derfor er det vigtigt, at forældre og voksne taler med børn om angrebet i Berlin - for at skabe tryghed og undgå frygt hos børnene. Red Barnet giver her gode råd til hvordan.

Det gør indtryk på os alle, når vi ser de stærke billeder fra Berlin. Vi har ikke ord til at beskrive vores følelser, og vi føler os magtesløse. Det gælder for voksne – og det gælder endnu mere for børn. Angrebet i Berlin kan vække bekymring, særlig fordi rigtig mange børn har et forhold til det at være på julemarked. Derfor er det helt naturligt, at de stiller spørgsmål som: Hvad skete der, hvorfor skete det, kan det ske igen og skal jeg være bange? Derfor er det vigtigt, at forældre og andre voksne taler med børn om de tragiske hændelser i Berlin.

- I mange familier både herhjemme og i andre lande i Europa er det en tradition at tage på julemarked i december. Rigtige mange børn har selv været på julemarked, eller måske skal de afsted i de kommende dage. Det kan også være de har familie eller venner, der i disse dage er i Berlin – eller de har måske endda selv været der. Børn påvirkes af det, de ser og hører. De tumler med mange spørgsmål. Nogle bliver bange og begynder måske at opdigte ting, fordi de ikke helt forstår, hvad der er sket. Derfor er det vigtigt, at forældre får snakket med deres børn om det, der er sket, siger Kirsten Lund Larsen, som er national chef i Red Barnet.

Tag hul på snakken

En uformel samtale over aftensmaden kan bidrage betydeligt til at afværge unødig frygt og skabe tryghed.

– Det er vigtigt, at man tager sig god tid og prøver at svare på alle børnenes spørgsmål på en udramatisk måde, siger Kirsten Lund Larsen, der anbefaler alle forældre at tage hul på snakken.

Det er meget forskelligt, hvordan børn reagerer og hvilke spørgsmål, de har, men Red Barnets råd er et godt udgangspunkt:

• Tal med dit barn om angrebet i Berlin
• Vær parat til at svare på spørgsmål fra dit barn så konkret som muligt ud fra barnets modenhed, men uden at udpensle detaljer
• Husk at især yngre børn ’fylder ud’ med deres fantasi, hvis der er ting, de ikke forstår
• Bevar roen
• Lad ikke børn under tolv år se tv-nyheder eller nyheder på nettet alene

Red Barnets 6 råd om at tale med sit barn ved terrorangreb

Sådan taler du med dit barn om terror

1. Giv børnene tryghed         

Fortæl børnene, at der bliver gjort alt for at beskytte de børn og voksne, der er direkte berørt af situationen. Sørg for, at de ved, at politiet og deres forældre vil gøre alt for at beskytte dem, hvis noget lignende skulle ske - både i udlandet og i Danmark. Det gælder også, hvis I f.eks. selv skal besøge julemarkeder eller er ude at rejse i julen. Vær opmærksom på at der kan ekstra meget politi og sikkerhed i lufthavne og ved store pladser for at passe på jer. Det kan også være en god idé at tage en snak med børnene om skolens sikkerhedsforanstaltninger, også selvom de lige nu har fri fra skole. Måske har man for nyligt gennemført en brandøvelse på skolen, som børnene har deltaget i, og på den måde kan man forklare børnene, at hvis der skulle ske noget på skolen, er de i trygge hænder.

2. Tal med børnene om det, de har set og hørt
Det er vigtigt at tale med børnene om, hvad de har set og hørt om angrebet i Berlin. Billeder og lyd er overalt på nettet, i radioen og på tv. De hører også de voksne tale om det, der er sket.

De billeder, der vises på nettet og i tv og alle lydene, gør stærkt indtryk på os alle sammen. Især for børnene kan det være forvirrende og skræmmende og svært at begribe.

Børn i seks-syv års alderen er ved at have en forståelse af, at man kan dø. Derfor kan voldsomme billeder gøre dem utrygge og kede af det. Nogle børn forstår for eksempel ikke, at det er de samme billeder, der bliver sendt flere gange – de tror, at angrebene sker om og om igen. Med større børn, der selv viser interesse, kan man som forælder se nyhederne sammen med dem. Se eventuelt ULTRA NYT, som er nyheder formidlet til børn. Det er vigtigt at sætte god tid af bagefter, så I kan tale om, hvad I har set. Det frarådes at lade yngre børn se nyheder alene.

3. Lyt grundigt til børnene
Børns viden bestemmes af deres alder, og om de tidligere har set og hørt om lignende begivenheder. Før du svarer på deres spørgsmål, skal du have et godt billede af, hvad børnene forstår, og hvad der ligger til grund for deres spørgsmål. Snak med børnene og prøv at give dem en grundlæggende forståelse, der svarer til deres alder. Små børn skal ikke have store, tekniske forklaringer. Måske spørger de, hvorfor nogen kan finde på at køre ind i mennesker med vilje eller hvad ordet terror betyder. Prøv at forklare det enkelt med ord, som de små børn kan forstå. Sig for eksempel at selvom nogle voksne tror, de har ret til at slå andre ihjel, så er det ikke sandt og gælder kun meget få voksne. Og at I som forældre passer på dem.

De lidt større børn og teenagere har sikkert set billeder og videoklip på nettet eller på tv. Tal med dem om det, de har set og hørt. Bryd tavsheden. Tal åbent og husk, at det nogle gange kan være helt ok at sige til de store børn, at du heller ikke selv forstår, at nogle mennesker begår terrorhandlinger. Det er nemlig ikke alt, vi kan forstå. Men vi kan tale om alt.

4. Vær åben
Børn oplever ikke begivenhederne ens. Yngre børn vil i høj grad være afhængige af, at voksne fortolker begivenhederne for dem, mens større børn og teenagere vil få information fra forskellige kilder, der måske ikke alle sammen er lige pålidelige. Selvom teenagere tilsyneladende har en større forståelsesevne, har de stadig brug for ekstra opmærksomhed og hjælp til at forstå begivenhederne. Husk, at ikke alle børn bliver påvirket. Det betyder ikke, at de mangler empati.

5. Giv børnene håb
Det er godt for både børn og voksne at vide, at det kan blive godt igen. Fortæl børnene, at der er mennesker, der hjælper og gør alt, hvad de kan for at få livet til at blive normalt igen. Der er også læger og sygeplejersker, der tager sig af de syge og sårede, og politiet gør en kæmpe indsats for, at det ikke sker igen.

6. Giv udtryk for medfølelse
At støtte eller hjælpe andre kan give børn en følelse af kontrol, tryghed og empati. Det kan ved katastrofer og andre voldsomme oplevelser i medierne give god mening, at man, for eksempel sammen med barnet viser sin medfølelse gennem de sociale medier eller deltager i sympati- eller mindemarkeringer. De fleste børn har det rigtig godt med at vise deres forståelse på den ene eller anden måde.