ONLINE EVENT om uddannelseskrisen i Sahel

Tilmeld dig og vær med mandag den 12. oktober 15.30-17.00

08-10-2020
NYHED

Der er alvorligt brug for indsatser, der kan sikre overlevelse og uddannelse til børn i Sahel-regionen, hvor væbnede konflikter, fødevareusikkerhed, klimaforandringer og covid-19 har skabt en omfattende humanitær krise. Skoler lukker på stribe, og det bringer børn i alvorlig fare for at miste den eneste barndom, de nogensinde får

Registrer dig til zoom-konferencen

På mandag den 12. oktober 2020 er du inviteret til at deltage i en online konference, der sætter fokus på situationens alvor og nødvendigheden for øjeblikkelig og omfattende handling. Til konferencen kan du høre ministre, donorer, NGO’er og påvirkede børn og unge fortælle om situationens omfang og om, hvordan regionen bliver påvirket af blandt andet uddannelseskrisen.

Muligheden for skolegang og uddannelse er ødelagt for 13 millioner børn i Burkina Faso, Mali og Niger i Sahel-regionen, og de er nu i overhængende risiko for overgreb, børnearbejde og tidlige ægteskaber. Længevarende konflikter og uroligheder har sendt tusindvis af familier på flugt, og drenge og piger risikerer at miste den eneste barndom, de nogensinde får. Situationen udgør en af verdens værste humanitære kriser lige nu.

Læs mere og tilmeld dig online-konferencen

Ud over kampe og lukkede skoler, er regionen hårdt ramt af tørke og mangel på mad. Over 1,3 millioner børn under 5 år er underernærede, og over halvdelen af dem er i risiko for at blive alvorligt underernærede inden året er omme. Uden livreddende behandling vil tusinder dø af årsager, der nemt kan forebygges og behandles med de rette midler. Børnene i Sahel-regionen er således både i fare for at miste deres liv og deres fremtid.

Responding to the Education Crisis in Central Sahel

Konferencen arrangeres af the Ministry of National Education, Literacy and Promotion of National Languages of Burkina Faso, den spanske regering, Education Cannot Wait, Global Coalition to Protect Education from Attack, og Red Barnet. Forslag fra konferencen vil blive sendt til the High-Level Ministerial Roundtable on Central Sahel, som afholdes den 20. Oktober 2020 af regeringerne i Danmark, Tyskland, EU og FN.

Krisens omfang

- 13 millioner børn er uden for skolesystemet

- Over 55 % af børn mellem 6-14 år i regionen går ikke i skole

- 1,3 millioner børn under 5 år er underernæret

- Mellem 2015 og 2019 blev der optalt over 430 angreb på skoler

- Næsten 4.000 skoler er lukket eller ude af drift på grund af konflikterne

Talere:

H.E. Stanislas Ouaro, Minister of Education, Ministry of National Education, Literacy and Promotion of National Languages of Burkina Faso

Ms. Yasmine Sherif, Director, Education Cannot Wait (ECW)

Mr. Michael Köhler, Deputy Director-General, European Civil Protection and Humanitarian Aid Operations (ECHO) (to be confirmed)

Ms. Goundo Odette Keita, National President, Organisation des Jeunes Africains pour le Développement et l’Emergence, Mali

Ms. Yasmina Mohamed Boubacar, Advocate for children’s and girls’ education, Plan International Niger

Mr. Issoufou Ouedraogo, Education in Emergencies Specialist, Save the Children Burkina Faso