”Nogle gange er det overraskende let at gøre en forskel”

27-01-2017
NYHED

Nogle gange er det overraskende let at gøre en forskel.
Sådan tager jeg mig selv i at tænke, mens jeg står og diskuterer med to kollegaer om, hvordan vi bedst prioriterer vores sparsomme ressourcer. Den rigtige medicin og dygtig lægehjælp, mere skal der faktisk ikke til for at redde en af de små skæbner, der kæmper for sit liv omkring 10 meter fra mig.

Vi står under et træ lidt uden for Maiduguri i det nordøstlige Nigeria. Her har vi søgt skygge fra den bagende sol og diskuterer, hvad der nok er et af de vigtigste projekter, jeg har været involveret i, siden jeg begyndte at arbejde for Red Barnet:

I Red Barnets terminologi hedder det her sted et Stabiliseringscenter, men for de børn, der modtager behandling, hedder det sidste chance. Det er her, vi behandler de børn, hvis korte liv har givet dem meget få muligheder for at klare sig. De er alle svært underernærede og samtidig ramt af andre sygdomme, der tilsammen har skubbet dem så tæt på kanten, at overlevelse handler mere om timer end om dage. Malaria, meningitis, lungebetændelse og diarre er de mest udbredte sygdomme.

Ikke flere ledige hospitalssenge
Stabiliseringscenteret er fyldt. Der er ikke en eneste ledig hospitalsseng, og sådan ser det også ud på de to andre stabiliseringscentre i området. Red Barnet har sammen med andre hjælpeorganisationer besøgt titusindvis, hvis ikke hundredetusindvis, af familier for at nå ud til de mest udsatte.

Vi deler mad ud til så mange, som vi overhovedet kan, vi giver målrettet behandling for underernæring til de hårdest ramte børn, og så sikrer vi os, at de mest akutte sager, børn der står på kanten af livet, kommer ind på et af stabiliseringscentrene.

Men hvorfor er det samtidig så svært at gøre en forskel?
Det Nordøstlige Nigeria har været plaget af en blodig konflikt, der kun er blevet mere grusom, siden den brød ud i 2009. Hvordan beskriver man bedst dens brutalitet?

Grusom konflikt river landet i stykker
Man kan forsøge sig med tal: 8,5 millioner mennesker har akut brug for nødhjælp, mere end 1,8 millioner mennesker er flygtet fra deres hjem, og mere end 50.000 mennesker er nu reelt fanget i hungersnød – et omfang, der forventes mere end fordoblet de kommende seks måneder, hvis ikke hjælpen finder vej.

Eller man kan forsøge sig med ord: Utallige skoler, lægeklinikker og hospitaler, veje, vandforsyninger, lokale markeder, hele landsbyer og familier er blevet revet i stykker af krigens hærgen. Konflikten er også skyld i, at det er utroligt vanskeligt at nå frem til de familier og lokalsamfund, der har allermest brug for hjælp.

Sidst jeg var i det Nordøstlige Nigeria, tilbragte jeg knap en uge sammen med hårdtarbejdende kollegaer fra Red Barnet – hovedparten af dem var lokale fra det konfliktramte område. De arbejder hårdt og i en situation, der er ufattelig farlig. På blot en enkelt dag var der tre mislykkede angreb på vores by. Var angrebene ikke blevet afværget, havde det kostet utallige menneskeliv. Lige den dag kunne mine kollegaer og deres familier ånde lettet op. Sådan går det desværre ikke hver dag.

Sammen redder vi liv
Nogle gange er det overraskende nemt at gøre en forskel for et enkelt menneske, men kun fordi vi sammen med lokale kræfter har knoklet for at gøre det muligt. Der er ingen tvivl om, at det ikke er nødhjælp, der er mest akut brug for, men en løsning på konflikten. Det presser vi på for at finde. Men indtil da er løsningen at redde liv og hjælpe med genopbygningen, hvor vi kan.

De børn, vi behandler, er ofre for en konflikt, de ikke forstår og bestemt ikke har nogen part i. Med forbavsende få ressourcer kan vi sørge for, at der er ilt nok i beholderen til de børn, der er så afkræftede, at de har svært ved selv at trække vejret. Vi kan sørge for, at der er medicin nok til at behandle de sygdomme, som børnene ikke har kræfter nok til selv at klare sig igennem. Og vi kan sørge for, at de får den livreddende behandling for underernæring, de har så meget brug for.

Det er uhyggeligt kompliceret og samtidigt så skræmmende simpelt.

Tue Jakobsen arbejder som rådgiver i humanitære katastrofer for Red Barnet.