Hvad får flere end 430.000
mennesker til at forlade
deres hjem på to uger?

29-09-2017
NYHED

Angreb på hele byer, mord og voldtægter. Det er den slags grusomheder, Rohingya-børn har fortalt vores medarbejdere i Cox’ Bazar tvang dem til at flygte fra Rakhine staten i Myanmar. Børnene udgør mere end halvdelen af de nyankommne flygtninge i Bangladesh. 

Blogindlæg af Mike Novell, chef for Red Barnets regionale arbejde i Asien

10-årige Sharifa har fortalt os, at hun mistede sine forældre i urolighederne den 25. august. Dagen, hvor hendes verden blev flået fra hinanden.

'Hæren skød og slagtede folk. De kom til vores landsby for at dræbe folk, og de skød mine forældre. Jeg flygtede fra mit hus og gemte mig i en busk. Næste morgen så jeg folk, der gik forbi, dem fulgte jeg med.'
 

Vores hus stod i flammer

Den massive tilstrømning af flygtninge minder mig om, da jeg i firserne som ung nødhjælpsarbejder hjalp vietnamesiske flygtninge, som ankom i Indonesien med båd. Red Barnet arbejdede i de officielle flygtningelejre, men endte ofte på strandene, hvor organisationen hjalp de både, der strømmede ind. Jeg kan stadig huske synet af fiskerbådene propfyldte med flygtninge og passagerernes skræmte ansigter. Der var altid mange børn imellem.  Nu står vi her – mere end 30 år senere. Endnu en flygtningekrise udfolder sig for verdens øjne, og igen er børnene de helt store ofre. 

15-årige Kabir har også delt sine forfærdelige oplevelser med os:

 'Vi forlod vores hus, da vi hørte, at hæren var i nærheden. Et par minutter senere kiggede jeg tilbage og så, at mit hus stod i flammer. Jeg kunne ikke redde min mor, hun var syg og kunne ikke forlade huset.'

Efter at have vandret i 13 dage sammen med sin bror bor Kabir nu i en interimistisk. 'Vi har kun en smule tøj tilbage, og hverken hjem eller mad,' fortæller han.
 

1500 børn skilt fra deres forældre

Sharifa og Kabir er bare to ud af de 1500 børn, som er blevet skilt fra deres forældre på grund af vold eller panisk flugt.

Red Barnet hjælper mange af de børn ved at etablere sikre, trygge områder i lejrene i distriktet Cox Bazar i Bangladesh. Her yder vi støtte til børnene, mens vi forsøger at opspore levende familiemedlemmer til de uledsagede børn. Uden voksne værger er børnene ekstremt sårbare og risikerer at blive udnyttet, misbrugt eller handlet midt i den kritiske situation.

Lokalsamfundene har været ualmindeligt imødekommende og deler ud af de ringe mængder mad og vand, de selv er i besiddelse af. Men krisens hurtige udvikling og store omfang af fordrevne har sat det allerede belastede samfund under yderligere pres. Kaos hersker, og folk bliver desperate, mens området samtidig plages af store regnmængder.

Stort behov for humanitær hjælp

Nødhjælpsorganisationer som Red Barnet arbejder tæt sammen med regeringen og er samtidig til stede døgnet rundt for at hjælpe nyankommne, som ofte er udmattede og sultne efter mange dages flugt. Vi har uddelt presenninger, reb, køkkenredskaber og hygiejne-pakker og etableret områder, hvor børnene kan opholde sig og lege i sikkerhed.

Men alt dette er ikke nok. Der er akut brug for mere husly, mad, rent drikkevand og hjælp til t opretholde et acceptabelt niveau af hygiejne og sanitet. Og vi er nødt til at hjælpe de traumatiserede børn med at genopbygge deres liv ved at yde psykosocial støtte og give dem undervisning. 

Regeringer verden over har et ansvar for beskyttelsen af og støtten til de børn og voksne, der er flygtet fra Myanmar og er blevet fordrevet fra deres hjem.

Vi anmoder Myanmars sikkerhedsstyrker og andre parter om at stoppe konflikten i det Nordlige Rakhine, sikre beskyttelsen af civile – navnlig børn – og tillade uhindret adgang for humanitære organisationer. Og når det er sikkert, bør de, der ønsker det, have lov at vende tilbage.


Vi skal hjælpe med at sikre rohingya-børnenes fremtid

Vi glæder os over den bangladeshiske regerings indsats for at tilbyde de tusinder af fordrevne rohingyaer et tilflugtssted og for deres støtte til optrapningen af den humanitære respons.

Regeringer verden over er nødt til at indse omfanget af denne krise og finansiere en tilstrækkelig respons. Nogle har allerede støttet generøst, men der er brug for mere, hvis vi skal imødekomme de voksende behov. Regeringerne er også nødt til at foresætte med, af diplomatiske veje, at sikre at børn er beskyttet.

De grusomheder, som børn som Sharifa og Kabir fortsat udsættes for, er ufattelige for mange af os, og det er nemt at blive overvældet af graden af nød. Men vi skylder børnene at gøre alt, hvad der står i vores magt for at stoppe volden i Rakhine og finde en fredelig, længerevarende løsning på krisen. I mellemtiden må vi øge den humanitære assistance drastisk og sikre, at alle behov imødekommes.

Vi må alle gøre, hvad vi kan for at give en generation af rohingya-børn den fremtid, de fortjener.


Se hvordan du kan hjælpe Myanmars børn