DEBAT:
Vi skal gøre mere for at stoppe børneægteskaber
Af Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær for Red Barnet, Flemming Møller Mortensen, minister for udviklingssamarbejde (S), og Dorthe Petersen, direktør for PlanBørnefonden
Hvert eneste minut bliver 23 piger under 18 år gift. Det er helt uacceptabelt. Der er fortsat meget at kæmpe for, hvis vi skal sikre piger og kvinders rettigheder. Corona har kun gjort opgaven endnu mere presserende, for under pandemien er vold og andre overgreb mod piger og kvinder steget. Frem mod 2030 risikerer op mod 10 millioner flere piger end normalt at havne i børneægteskaber på grund af coronas indvirkning på økonomi og uddannelsesmuligheder.
For at sikre pigers og kvinders rettigheder har vi behov for at blive klogere på problemerne, og hvordan de hænger sammen med kriser. Undersøgelser indikerer nemlig, at omfanget af børneægteskaber ofte tager til under kriser. Det gælder eksempelvis for syriske flygtninge i Libanon, hvor andelen af gifte syriske piger under 18 år i et studie viste sig at være på 23 pct. Det er er tre gange højere, end før krigen brød ud.
Heldigvis giver et nyt studie om børneægteskaber bedre viden om, hvordan vores indsatser kan blive endnu mere effektive. Med midler fra blandt andre Udenrigsministeriet har Red Barnet International, Plan International, forskningscenteret King Hussein Foundation og University of California i Berkeley undersøgt, hvad der øger risikoen for børneægteskaber i humanitære kriser, og hvad der skal til for at forebygge dem.
Studiet tager udgangspunkt i interview med piger, omsorgspersoner og fagfolk i flygtningesamfund i Uganda og Jordan, og resultaterne viser med al tydelighed, at der ikke findes lette løsninger på børneægteskaber. Men de peger på flere indsatsområder.
For det første bør vi se indsatser mod vold i hjemmet som en del af kampen mod børneægteskaber. Som noget nyt viser studiet nemlig, at vold i familien – ofte forværret af flugt og dertilhørende stressfaktorer – for mange piger er en væsentlig grund til at indgå i et ægteskab.
For det andet peger studiet som det første af sin slags på, at gruppepres fra jævnaldrende spiller en væsentlig rolle i humanitære kriser. Hvis veninderne prioriterer at færdiggøre skolen frem for et tidligt ægteskab, smitter holdningen ofte af. Den positive indflydelse kan sættes endnu mere i spil, hvis humanitære indsatser giver pigerne et rum til at rådgive hinanden. Også manglende skolegang og økonomiske problemer øger risikoen.
Det anbefales derfor, at der sættes målrettet ind for at hjælpe piger i skole, eksempelvis ved at yde hjælp til transport til skolen, der tit ligger langt væk, eller ved at uddele hygiejnebind, så piger ikke er nødt til at blive hjemme, når de menstruerer. Økonomisk hjælp til familier, som har svært ved at forsørge og sende sine børn i skole, vil også virke forebyggende.
Endelig understreger forskerne, at en del af vejen frem også er mere oplysning om de mange forskellige måder, som børneægteskaber er problematiske på. Forandringen i omgivelserne og opbruddet med de kendte familie- og samfundsstrukturer symboliserer for mange en mulighed for at redefinere de sociale normer. Forhåbentligt med færre teenagefødsler, flere gennemførte uddannelser og lysere fremtidsmuligheder for pigerne til følge.
I Planbørnefonden og Red Barnet vil studiet blive brugt til at forbedre nye indsatser mod børneægteskaber. I Udenrigsministeriet vil det blive brugt til at informere diskussionerne og arbejdet under det nuværende danske formandskab for det globale initiativ ”Call to Action” for forebyggelse af vold mod piger og kvinder i humanitære kriser. For en ting er sikkert: Vi kan og skal gøre mere for at stoppe børneægteskaber. Det er helt centralt for vores ambitioner om at styrke pigers rettigheder, muligheder og fremtid.
Indlægget blev bragt i Jyllands-Posten d. 24/5/2021
