Rohingya-børn på flugt:
Støt nu og giv mad, medicin og et trygt sted at sove

Foto: GMB Akash/Panos Pictures/Save the Children

Tusindevis af børn har akut brug for mad, vand og behandling nu!

Støt nu og red liv

Så langt rækker din støtte for 400 kr.

  • icon
    Medicin
    Penicillin til 40 syge børn i en uge

Op mod en halv million er flygtet fra Myanmar og til Bangladesh. Over halvdelen af dem er børn. Angreb på hele landsbyer, hjem brændt ned til grunden, mord og voldtægt. Det er det, Rohingya-børn flygter fra lige nu. I Cox’s Bazar i Bangladesh, hvor børn og familier flygter til, mødte vi 10-årige Karim. Han var for få uger siden en ganske almindelig dreng i en ganske almindelig familie. Nu er hans verden revet midt over, og han har ingenting. Og ingen til at passe på ham:

 "Hæren skød og slagtede folk. De kom til min landsby for at dræbe folk, og de skød min mor og far. Jeg løb væk fra mit hus og gemte mig i en busk - jeg ventede der et døgn. Næste morgen, da jeg så folk komme forbi, begyndte jeg at gå sammen med dem. "

Karim er blot ét barn ud af mange, der har mistet deres forældre, eller er blevet adskilt fra dem i den kaotiske flugt fra vold og ødelæggelse. De børn er ekstra udsatte og i overhængende fare for at blive udnyttet, udsat for overgreb og blive ofre for trafficking. I Red Barnet støtter vi de børn, der er overladt til sig selv, ved at oprette børnesikre områder. Vi passer på børnene, mens vi forsøger at finde ud af, hvad der er sket med deres familier, og genforene dem, hvis vi kan.

Børn sulter, sover i mudderet og vi frygter udbrud af kolera
Børn og familier flygter for at redde livet, men det, de flygter til, er en desperat situation. Tusinde og atter tusinde mennesker er klemt sammen på et alt for lille område.
I Cox's Bazar i Bangladesh mangler der mad, sanitet og husly. Børn sover i mudderet, de sulter og der er overhængende fare for et koleraudbrud i området.
Vi står på kanten af en katastrofe, og der skal handles nu!

Vores indsats lige nu:

  • Vi har indtil videre opsat 30 børnevenlige områder hvor vi giver børnene tryghed, beskyttelse og et pusterum fra dem voldsomme tilværelse i flygtningelejren
  • Vi har indtil videre uddelt hygiejne-pakker til 9.171 Rohingya-familier hvoraf 5.187 er børn
  • Vi har indtil videre uddelt mad-pakker til næsten 18.000 mennesker, hvoraf små 10.000 af dem er børn
  • Vi har indtil videre uddelt køkken-pakker til 9339 børn og familer
  • Vi opskalerer vores indsats med ni sundhedsteams, som skal sørge for, at vi ikke ender i en katastrofal sundhedskrise med vandbårne sygdomme som fx kolera, der spreder sig hurtigt gennem tætpakkede lejre og dårlige sanitetsforhold. 
  • Vi har hjulpet 1061 uledsagede børn, der er flygtet alene, sikrer dem mad, tøj og adgang til vores børneskire områder hvor de modtager psykosocial støtte


Sammen kan vi redde og beskytte Rohingya-børnene
Behovet for hjælp vokser eksplosivt, og vi har brug for din hjælp. Sammen kan vi nå ud til børnene og sikre dem husly og mad. Rohingya-børnene er ekstremt udsatte lige nu, og har brug for stærke voksne til at hjælpe og beskytte dem. Du kan være én af de voksne.

Når du støtter vores arbejde, så støtter du vores Børnekatastrofefond, der sikrer, at vi kan rykke ud, der hvor nøden er størst. 

Tusindevis af børn har akut brug for mad, vand og behandling nu!

Støt nu og red liv

Så langt rækker din støtte for 400 kr.

  • icon
    Medicin
    Penicillin til 40 syge børn i en uge