Jeg har ikke fået min indsamlingsbøtte med posten

Du kan heldigvis gå din rute alligevel alligevel

Tilmelder du dig fra og med torsdag inden landsindsamlingen kan vi desværre ikke nå at sende dit indsamlingsskilt og et print af din rute med posten. Har du tilmeldt dig før dette har vi sendt dit indsamlingsskilt og et print af din rute med posten, men måske er der fejl i adressen eller posten er forsinket. Fortvivl ikke - for du kan godt tage din rute alligevel. Sådan samler du ind, hvis du ikke har modtaget dine indsamlingsmaterialer med posten:

  1. Find dit personlige indsamlingsskilt: I den bekræftelsesmail du fik, da du tilmeldte dig, er der et link til en print-selv-version af dit personlige indsamlingsskilt.

  2. Print dit personlige indsamlingsskilt: Vi anbefaler, at du printer dit personlige indsamlingsskilt på et A4-ark, og lægger det i et plastic-chartek med et stykke pap, så det er stift og du kan vise det frem i døren. Nu kan du samle ind helt normalt ligesom andre indsamlere - og vil få besked via SMS om hvor meget du samler ind ude på din rute. Se her hvordan det fungerer. Hvis nogle spørger om en husstandsfolder kan du bare sige, at folderne ikke er nået frem med PostNord.

  3. Find og print din(e) rute(r): I den bekræftelsesmail du fik, da du tilmeldte dig, er der også et link til dine ruter. Du kan nu evt. printe din rute, eller du kan bare tage din telefon med ud på ruten.

  4. Har du ikke adgang til en printer kan du samle ind alligevel: Har du ikke adgang til en printer, kan du blot vise indsamlingsskiltet fra din telefon, når du samler ind, så kan folk scanne QR koden direkte fra din telefon, og dermed give et bidrag, der tæller med på din rute. Folk, der vil give en donation, kan jo se når de scanner din QR kode eller giver til MobilePay nummer 64061, at pengene går direkte ind til Red Barnet – også selv om du ikke har ”det rigtige” indsamlingsskilt i pap.

Har du brug for hjælp til at finde linket til dine ruter eller dit indsamlingsskilt, kan du ringe til os på 35248500 eller skrive til landsindsamling@redbarnet.dk.