Den glemte krig

Læs om Yemens børn, der har brug for hjælp

Er du også med til at samle ind ved Red Barnets landsindsamlingen den 2. september? Så er du med til at gøre en livsvigtig forskel for nogle af verdens udsatte børn. Børn som Zuhoor, som du kan se i videoen herunder. Ligesom millioner andre børn er hun fanget i verdens mest akutte humanitære katastrofe: krigen i Yemen.

Zuhoor er et år gammel. Hun leger med sin dukke. Men hun kan kun holde på den med venstre hånd. På højre hånd har hun ikke andet end tommelfingeren tilbage. De andre fingre mangler. De blev sprængt væk i et luftangreb. Zuhoor var indenfor i huset nær Yemens hovedstad, Sanaa, da bomberne faldt. Hendes bedstemor døde, hendes mor blev såret. Zuhoor overlevede, fordi hun faldt ned i et hulrum under murbrokkerne. Men hendes højre hånd var smadret, og hendes lille krop dækket af granatsplinter.

Verdens mest akutte katastrofe

Zuhoor blev bragt til et nærtliggende hospital. Og takket være de bidrag Red Barnet får ind blandt andet via de årlige landsindsamlinger, kunne vi betale behandlingen. Faktisk har Red Barnet siden krigens start i 2015 hjulpet over 3 millioner mennesker – heraf 1,5 millioner børn.

Desværre er behovet meget større. Lige nu har 11,3 millioner børn brug for vores hjælp. Det gør Yemen til verdens mest akutte humanitære katastrofeområde.

Den glemte krig

Krigen i Yemen trækker ikke mange overskrifter og har ikke omverdenens store opmærksomhed. Men for Yemens børn er krigen skinbarlig og grusom sandhed. Befolkningen sulter, fordi fødevareimporten blokeres. Hospitaler er blevet bombet, skoler lagt i ruiner, infrastruktur ødelagt. Epidemier som kolera og difteri raser.

Situationen er desperat. Hele 76 procent af befolkningen har brug for nødhjælp. Det svarer til 22,2 millioner mennesker. Og det er børnene, der betaler den højeste pris. De betaler med deres helbred, med deres fremtid, med deres liv.

Du er med til hjælpe

Når du samler ind for Red Barnet, er du med til at gøre en forskel. Virkelig og reel. Det er nemlig bidrag som dit, der gør os i stand til at yde akut behandling til sårede børn, levere livsnødvendig mad, vand og medicin, sætte ind over for udbrud af sygdomme og give børn et sikkert og trygt sted, de kan lege, lære og bearbejde traumerne oven på alt det, de har oplevet. Børnene er Yemens fremtid. De har brug for vores hjælp i dag.

Krigens barske facts

Siden krigens start i 2015 har der været over 15.000 bombardementer. 400.000 børn under fem år lider af alvorlig underernæring. 1,9 millioner børn er blevet berøvet deres skolegang

Sådan gør du en forskel som indsamler

Red Barnet hjælper Yemens børn ved at: Levere medicin til syge og sårede børn samt deres familier. Uddele fødevarer, vand og vitaminer. Behandle børn der lider af underernæring og dehydrering. Vaccinere mod sygdomme som kolera og difteri. Støtte børns mulighed for at lege og modtage skoleundervisning i trygge, sikre omgivelser.

Tilmeld dig som indsamler

Vi samler ind til børn i nød søndag den 2. september 2018. Lige nu er der brug for indsamlere over hele landet.

Tilmeld dig her

Hvad går pengene til?

Hvad går pengene til? Pengene fra årets landsindsamling går til de børn, der har allermest brug for det. Ude i verden er det børn, der er fanget i krig og konflikter, ramt af naturkatastrofer og hungersnød eller tvunget til arbejde og ægteskab. I Danmark er det børn, som udsættes for mobning, overgreb, digital chikane og isolation.

Hvad går pengene til?