I gennemsnit en ung i hver klasse

har oplevet at få delt et intimt billede uden deres tilladelse

Alt for mange børn og unge oplever at få delt et intimt billede mod deres vilje. Anita er en af de unge, som har været udsat for sådan en episode, og den dag i dag er hun stadig mærket af krænkelserne. Meld dig som indsamler, så vi sammen kan bekæmpe mobning og krænkelser på nettet.  


Da Anita gik i 7. klasse, blev der delt et nøgenbillede af hende. 3 år efter var den gal igen, da hun blev afpresset af en fyr, som ville have flere nøgenbilleder af hende. Det var en hård situation at være igennem, og desværre oplever alt for mange børn og unge lignende episoder. 
 

“Jeg følte mig ensom. Jeg følte mig forkert. Jeg skammede mig over mig selv,” siger Anita. Hun turde ikke åbne op for nogen, fordi hun var bange for, hvad de ville tænke - og det stoppede ikke der. I dag har Anita meget svært ved at have et almindeligt tillidsforhold til andre og problemer med at være i et parforhold, da hun ikke har tillid til den anden part på samme måde som før.  

Det tager kun et øjeblik at dele et intimt billede, men for den krænkede kan det koste et helt ungdomsliv. Derfor er det så vigtigt, at vi får bekæmpet mobning og krænkelser på nettet.  

Vi har brug for din hjælp 
Når du samler ind, er du blandt andet med til at støtte Red Barnets arbejde med at bekæmpe digital mobning og krænkelser på nettet. Med din støtte kan vi hjælpe flere børn og unge, der fortvivlede kontakter SletDet, fordi nogen har delt et privat og intimt billede eller video af dem mod deres vilje.

Til kamp mod mobning og krænkelser på nettet

Red Barnet går forrest i kampen mod krænkelser og mobning på nettet – og 1. september kan du gå med!

Tilmeld dig som indsamler

Få hjælp – anonymt – hos SletDet ❤️

Har du - eller kender du nogen - der har fået delt et privat billede eller video mod deres vilje, så husk at du kan få hjælp hos Red Barnet.

SletDet